2^3 (^ HARVARD UNIVERSITY. LIBRARY OF THE MUSEUM OF OOMPAEATIVE ZOOLOGY. GIFT OF (^. 0-ksL lH oX/ux^JJh-^ Xp'^>lsij^^~J..rÅ.O (XJ-^Ty^ -VboAxX ^, l^ Ô1D MAR 5 1900 ^^(oL Yidenskabelige leddelelser fra den naturhistoriske Forening i Rjûbenhhvn for Aaret 1899. Udgivne af Selskabets Bestyrelse. Med j TayliT, 1 KorL og 9 Figurer i Texten. Sjette Aartis ferste Aargang. ^i [jøbenhavn, Bianco Lunos._Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). Videnskabelige Meddelelser fra den naturhistoriske Forening i Kjøbenhavn for Aaret 1899. Udgivne af Selskabets Bestyrelse Med i Tavler, 1 Kort og 9 Figurer i Texten. Sjette Aartis første Aargang. Kjøbenhavn. Bianco Lunos Kgl. Hof-Bogtrykkeri (F. Dreyer). 1899. I Rodaktionen af denne Aargang er besørget af Prof. Dr. Jungersen og Docent Dr. V. A. Poulsen. I n d 11 o 1 d. Side Oversigt over de videnskabelige Møder i den naturhistoriske Forening i Aaret 1899 I. C. Wesenherg Lund: Danmarks Rotifera. I. (Hertil Tab. I og II) . 1. Ä. C. Johansen: Bidrag til vore Ferskvandsmolluskors Biologi .... 147. O. Helms: Ornithologiskc Meddelelser fra Grønland 231. Knud Andersen : Meddelelser om Færøernes Fugle med særligt Hensyn til Nolsø. 2den Række ' '. . 239. C. Olav E. Hansen: Nogle Bemærkninger om euroi)aMske Kjøkken- urters Væxt og Udvikling i Guvcrnementets botaniske Forsøgs- station , Grange" paa St. Croix 263. V. A. Poulsen: En ny Hymenolichen fra Java 273. Herluf Winge: Om nogle Pattedyr i Danmark 283. F. Børgesen: Conspectus algarum novarum aquæ dulcis, quas in insulis Faeroensibus invenit 317. Herluf Winge: Fuglene ved de danske Fyr i 1898. 16de Aars- beretning om danske Fugle 337. B. Sæmundsson: Zoologiske Meddelelser fra Island. Med et Tillæg om Centrophorus squamosus aï Adolf Jensen (Hertil Tab. III— IV) 407. A. C. Teilman-Friis: Malakologiske Smaating 429. Forklaring af Tavlerne. Tab. I. ¥ig. 1 — 12: Kutikula af forskjcllige Kotiferer; Fig. 13—28: Hjul- organet af Rotiferer. Tab. II. Fig. 29 — 39: Munddele af Kotiferer; m: Manubria; u: Unci; f: Fulcrum; r: Rami; Fig. 40—62: Fodformer; Fig. (33: Bagitrop af Pedalion mirum; Fig. 64 — 70: Sanseorganer; Fig. 71: Pedalion mirum set forfra; Fig. 72: Triarthra cornuta Ç; Fig. 73: Pedalion mirum d". (Jfr- for Tab. I— II Forklaringen S. 142-145.) Tab. III. Cenirophorus squamosus (Gmcl.) Ç. Tab. IV. Auliscus pulchcr n. g., n. sp. (Jfr. for Tab. III— IV Forklaringen S. 428.) Rettelse og Tilføjelse. Side 151 indskydes mellem Linie 9 og 10 f. n: Planorhis nitidus O. Fr. Müller. Den i forrige Bind S. 314 anmeldte Fortsættelse af W. Lundbeck: Diptera groenlandica vil blive optaget i et følgende Bind. Oversigt de videnskabelise Moder »" den naturhistoriske Forening i Aarel 1899. Den 2 O (le Januar holdt Museumsinspektor G. M. B. Levinsen Foredra«? om Fornyelsen hos Bryozoorne, o«,' Professor E. Warminfj med- delte Beretninf^ om Dyrkningsforsøg med europæiske Kultur- plantor i Troperne (fra tien botaniske Forsøgsstation paa St. Croix, s. „Vidensk. Medd." 1890, S. 263). Den .">dio Februar gav Dr. C. G. Joh. Petersen, Cand. mag. C. Osten- feld og Stud. mag. Søren Jensen foreløbige Meddelelser om Planktonundersøgelser i danske Farvande. Den 17de Februar holdt Docont Dr. V. A. Poulsen Foredrag om en ny Hyraenolichen fra Java, som forevistes tilligemed anatomiske Præparater (S. .Vidensk. Medd." 1899, S. 273) ; til Foredraget knyttedes nogle Bemærkninger af Prof. Warming og Dr. Rosen- vinge. Derefter meddelte Dr. Hector Jungersen Bemærkninger om Høraalens Omdannelse til Lampret. I. Gjælleapparat og Fordøjelseskanal. Den odie Marts. Dr. Hector Jungersen sluttede sit Foredrag om Hør- aalens Omdannelse til Lampret med II. Nyrens Forhold. Statsgeolog, Dr. V. Madsen gav Meddelelse om danske Jura-, Neocom- og Gault- Blokke (S. „Danm. geol. Undersøg." ILR. Nr.8). Den 17de Marts foreviste Cand. mag. Ad, Jensen en Dybvands Spirhaj (Centrophorus sqiiamosus) fra Vestmau - Øerne og føjede hertil Bemærkninger om den littorale og pelagiske Fauna ved Vestman- Øerne (S. „Vidensk. Medd." 1899, S. 411); Cand. phil. K.Ander- sen forelagde for Dr. O. Helms sammes ornithologiske Iagttagelser fra Østgrønland (S. „Vidensk. Medd." 1899, S. 231) og gav Med- delelser om Færøernes Fugle (S. „Vidensk. Medd." 1899, S. 239). II Den 14de April forelagde Cand. mag. Ad. Jensen Cand. mag. Sœmunds- sons zoologiske Meddelelser fra Island (S. „Vidensk. Medd." 1899, S. 407), hvorefter han foreviste og gav Meddelelse om Ophiopsi- seps nasutus Du Bocage og dens Stilling i Keptiliernes System (vil blive trykt i „Vidensk. Medd." 1900). Caud. mag. F. Børgesen forelagde sin Oversigt over Fær- øernes Ferskvandsalger (S. „Vidensk. Medd." 1899, S. 317). Don 27de Oktober foreviste Cand. mag. Ad. Jensen Slimaalens aflagte Æg in situ (S. „Vidensk. Medd." 1900, S. 1), hvortil Prof Junger- sen knyttede en Bemærkninng. Cand. mag. C. Ostenfeld gav Meddelelse om Kokkosphærer i Plankton (S. „Zool. Anzeiger" 1899, Nr. 601), hvortil Spørgs- maal stilledes af Dr. Rosenvinge og Prof Jungersen. Den 10de November gav Stud. mag. Søren Jensen nogle Oplysninger om Rhizorhina, Herpyllohius og Familien Herpyllobiidæ. I den paafølgende Diskussion deltoge Dr. W. Sørensen, Dr. H. J. Hansen og Dr. B. S. Bergh. Den 24de November foredrog Docent Dr. V. A. Poulsen: Anatomiske Meddelelser I. Kirtler hos Erythrochiton brasiliense; og Prof. Jungersen gav Meddelelse om Bugfinnevedhængene hos Graa- hajen Hepitanclius cinereus. Den 8de December holdt Cand. mag. C. Ostenfeld Foredrag om Grøn- alger og gule Flagellater i Havplankton. Cand. mag. Ad. Jensen meddelte en Fortegnelse over Lagoa Santa's Slanger; og derefter om „Ingolf"'s Mollusker: I. Subfossile Skaller i Norske Hav. I Diskussionen, hvortil sidstnævnte Foredrag gav Anledning, deltoge Prof Warming, Cand. mag. N. Hartz, Stats- geolog A. Jessen og Prof. Jungersen. MAR 5 1900 Danmarks Rotifera. I. Af C. Wesenberff-Lund, Iiidleduing. Kendskabet til Danmarks Eotifera som til saa mange andre af vore Ferskvandsdjregrupper har hidtil været meget ringe; vel har Otto Frederik Müller indsamlet og beskrevet c. 70 Arter og ledsaget sine Beskrivelser med gode Tegninger, men efter ham har ingen her i Landet indsamlet eller studeret denne meget store og vidt udbredte Dyregruppe, hvorimod Grønlands Eotiferfauna takket være Levinsens og særlig Bergendals Undersøgelser er meget vel kendt. Da man som bekendt nødvendigvis , selv ved den ringeste Undersøgelse af vore ferske Vandes mikroskopiske Dyreliv , maa støde paa Eepræsentanter for Hjuldyrene , tænkte jeg mig, at en Fortegnelse over Danmarks Hjuldyrfauna i flere Henseender kunde være ønskelig. Der foreligger fra de sidste 10 Aar Hjuldyrfortegnelser fra de allerfleste europæiske Lande og desuden fra Nordamerika, Indien, China, Japan, Australien og Øst- afrika. Ved disse Fortegnelser er man bleven belært om, at Hjuldyrenes geografiske Udbredelse er overordentlig stor, og at hele Hovedmassen med Eette kan siges at være kosmopolitisk; de talrige Undersøgelser over Tropernes Hjuldyrfauna fra de sidste Vidensk. Meddel, fra den nBturh. Foren. 1899. 1 Aar have ikke bragt en eneste ejendommelig Slægt, endsige Familie for Dagen; og selv Trochosphæra æqualorialis , Sempers ejen- dommelige Kuglehjuldyr fra Philippinernes oversvømmede Rismarker, er nu for faa Aar siden fundet af Kofoid i Nordamerika paa c. 35° nordlig Bredde, og der er saaledes intet til Hinder for, at denne mærkelige Organisme, som hidtil mentes alene at høre Troperne til, en skønne Dag viser sig som Beboer af europæiske Ferskvande. De talrige Fortegnelser over de forskellige Egnes eller Landes Hjuldyrfauna have imidlertid udover at fastslaa Hjuldyrenes Kosmo- politisme og levere ofte talrige Beskrivelser af mer eller mindre tvivlsomme nye Arter kun i ringe Grad bidraget til at forøge Kendskabet til Gruppen. Da der tilmed, saavel fra Nordtyskland som fra Finland og England, foreligger ret udførlige Hjuldyr- fortegnelser, vilde en lignende for Danmarks Vedkommende i og for sig kun have en mere lokal, men temmelig ringe videnskabelig Interesse. Jo længere jeg imidlertid kom ind i disse Rotifer- undersøgelser, der paabegyndtes 1893 og oprindelig udelukkende vare faunistiske, desmere kom jeg til at sysselsætte mig med Hjul- dyrenes Biologi og Anatomi, ganske særlig med deres Forplantnings- forhold. Undersøgelserne, der bragtes til en foreløbig Afslutning 1895, bleve senere genoptagne paa en betydelig bredere Basis. Endnu paa dette Tidspunkt vare Cohns Arbejder over Rotiferernes For- plantning de betydningsfuldeste og dem, hvorpaa vort Hovedkendskab til dette Forhold hvilede; vel udkom netop paa dette Tidspunkt Maupas Undersøgelser over Hydat'ma sentas, Forplantning, der i væsentlig Grad syntes at udvide vort Kendskab paa dette Omraade; men den overordentlig knappe Form , hvori disse Undersøgelser bleve offentliggjorte, og Umuligheden af at kontrollere Maaden, hvorpaa de vare anstillede, bevirkede, at man trods Maupas store Autoritet havde Betænkelighed ved at fæste ubetinget Lid til disse Undersøgelser, der gave saa overraskende Resultater. Endelig udkom i 1897 Nussbaums og i 1898 Lauter bor ns Under- søgelser over Rotiferernes Forplantning, og nægtes kan det ikke, at begge disse Forfatteres Arbejder i en vis Henseende overflødig- gjorde mine. Ligesom Nussbaum havde jeg set, at det ikke var Temperaturen, men derimod i væsentlig Grad Moderdyrets Ernærings- tilstand, der var den Faktor, der bestemte Afkommets Køn ; ligeledes havde jeg, inden Lauterborns Undersøgelser over Monocjcli og Polycycli hos Eotifererne udkom, planlagt og paabegyndt mine Undersøgelser over samme Emne. Grunden til, at jeg desuagtet stadig fortsætter disse, er den, at alle tidligere Undersøgelser over Rotiferernes Forplantning efter mit Skøn ere udførte paa mer eller mindre uheldig Maade, idet de nemlig med Undtagelse af Lauter borns ere anstillede i Kulturer, som man har haft staaende i Laboratorierne. Jeg kan ikke komme bort fra, at det er en yderst farlig Sag at bygge vore Anskuelser om Dyrenes Biologi paa Studier, der kun anstilles paa indfangede Dyr. Disse komme under ganske nye og unormale Forhold. Drejer Spørgs- maalet sig om Hjuldyr eller Infusionsdyr, maa vi for at kunne finde vore Forsøgsdyr formindske den Vandmasse, hvori de gaa, meget betydeligt; den kan ikke oiufatte mange Kubikcentimetre, ofte kun nogle faa Draaber. Under naturlige Forhold bevæge disse Dyr sig gennem Vandmasser paa mange Kubiknietre. Vi holde fremdeles Dyrene i vore Stuer, hvor Vandet i Skaalene kun skifter faa Grader Celsius i Døgnet, medens vore lave Damme ude i den fri Natur i et Sommerdøgn i Vandskorpen inde ved Bredden kunne gennemløbe alle Temperaturer fra c. 10 — 30° Celsius. Vi byde vore Forsøgs- dyr kunstig Næring f. Ex. Gærceller og anse det for god Kost, naar Dyrene ikke dø, eller højst forsyne vi dem med mere naturlig Kost: Volvox, Euglena, Pe ri di ne er, uden at vi egentlig vide, om vore Forsøgsdyr tidligere nogensinde have levet af disse Skabninger; Næringen, vi byde dem, er fremdeles altid den samme, men Plankton- undersøgelserne have vist, at vore ferske Vandes Plankton i mindre end 14 Dage kan skifte Karakter og slaa fra ani- malsk over i vegetabilsk eller omvendt; og man kan derfor sikkert gaa ud fra, at Dyrene ude i Naturen faa en meget forskellig Næring. Vi kunne endnu med Sikkerhed tilføje , at Ilt- og Kulsyreforholdet i Vandet i vore Skaale langt fra svarer til det, vi finde ude i 1* 4 Dyrenes naturlige Opholdssteder. Naar hertil yderligere føjes, at Undersøgelserne give det Eesultat, at Afkommets Køn enten be- stemmes af Temperaturen eller af Moderdyrets Ernæringstilstand, synes det noget uforstaaeligt , hvorledes man har kunnet tillægge Eesultater, som udelukkende ere erhværvede ved Studier over indfangede Dyr, der uimodsigelig ere under unormale Temperatur- og Ernærings- forhold, nogen exakt, videnskabelig Betydning. Naar netop alt tyder paa, at ydre Faktorer i alt Fald ere medvirkende ved Be- stemmelsen af Afkommets Køn, synes det indlysende, at Studiet af disse meget vanskelige Forhold bør anstilles paa Dyr, der ere under absolut normale ydre Livsbetingelser o: ude i selve Naturen. I Overensstemmelse hermed bleve Undersøgelserne planlagte saaledes. I 1896 paabegyndtes en foreløbig Undersøgelse af c. 50 større og mindre Søer og Damme i Omegnen af København og Frederiksborg, og blandt disse udvalgtes da i Efteraaret 1897 14, hvis Hjuldyrfaunaer enten væsentlig afvege fra hverandre eller indeholdt særlig sjældne Former {Pedalion, Schizocerca, Triphylus o. a.). Disse 14 Damme bleve da regelmæssig undersøgte hver 14nde Dag ; forskellige Forhold bevirkede imidlertid, at jeg i Vinter- halvaaret 1897 — 98 ikke kunde gennemføre denne Plan, der dog atter genoptoges fra 1ste April 1898 og fra den Tid af uden Afbrydelse er bleven gennemført. Meningen med denne Under- søgelse er ganske vist en dobbelt. Jeg skal her kun gøre Rede for den Side af Sagen, der vedrører dette Arbejde. Ved en regel- mæssig Undersøgelse af 14 Damme, foretagen hver 14nde Dag, er det en Umulighed, at i alt Fald de mere almindelige Hjuldyrarters Sexualperioder og de lidet kendte Hanner ville kunne undgaa Iagttageren. Saa snart en .Sexualperiode, hvis Begyndelse altid røber sig ved en enorm Produktivitet af de parthenogenetiske Generationer, er i Anmarsch, tages vedkommende Hjuldyrart hjem i Laboratoriet, og dens Forplantningsproces studeres paa daglig, ofte flere Gange daglig, frisk indfangede Individer. Desuden tages saa vidt muligt hver 14nde Dag Fortegnelse over alle de øvrige, sam- tidig optrædende mikroskopiske Organismer, i alt Fald over alle dem, der udgøre en væsentlig Bestanddel af Søens Mikrofauna og -flora. Samtidig undersøges de paagældende Eotiferers Maveiudhold. Be- tingelserne for at kunne gennemføre en saadan Undersøgelse ere, dels at kunne ofre sig helt for den , dels at bave et umiddel- bart i Undersøgelsesdistriktet beliggende Laboratorium. Først efter at jeg, takket være Carlsbergfondets store Imødekommenhed og Liberalitet, fik et saadant oprettet i en af Landets sørigeste Egne, kunde jeg gøre mig Haab om at gennemføre min Plan. Idet denne Undersøgelse i alt Fald skal strække sig indtil 1ste April 1899 og rimeligvis noget ud over den Tid, kunne Resultaterne af Studierne over Kotiferernes Forplantning først senere meddeles. Kendskabet til Hjuldyrenes indbyrdes Slægtskabsforhold saavel som til deres Slægtskab med andre Dyregrupper har altid været meget ringe; Aarsagen hertil har væsentlig været den, at man har diskuteret dette sidste , inden man har kendt tilstrækkeligt til det første. Endnu er det af Hudson og Gosse i deres store Mono- grafi: The Rotifera or wheel-animalcules 1886 ^) foreslaaede System det almindelig brugte, og selv omv.Daday, Plate, Yves Belages & Hérouard og H ar tog have foretaget mer eller mindre gennem- gribende Forandringer, støtte de sig dog alle til dette System, hvis væsentligste Fejl uforandrede ere gaaede over i de af dem foreslaaede Systemer. Den almindelige, men endnu næppe skarpt ud- talte Opfattelse af Hud s on- Gosse s System er dog, at dette, der udelukkende hviler paa Dyrenes Bevægelsesmaade , er ubrugeligt ; og Grunden til, at det desuagtet lige til vore Dage har kunnet hævde sin Plads, er simpelt hen, at man intet bedre har haft at sætte i Stedet. Aarsagerne hertil ere ikke vanskelige at paavise. Som bekendt har man haft meget forskellige Meninger med Hensyn til Hjul- dyrenes Slægtskabsforhold til andre Dyregrupper. Efter at Ehren- bergs gamle Opfattelse, at Hjuldyrene vare Infusionsdyr, var slaaet til Jorden, antog man en Tid lang, at Hjuldyrene vare Krebsdyr; denne Opfattelse hævdedes særlig af Burmeister og I det følgende betegnet som Hudson-Gosse. 6 Leydig og finder endnu i vore Dage Forsvarere i Hudson og Da day. Ved den tilsyneladende Lighed mellem Trochoplioralarven og visse Rotatorier, ganske særlig Trochosphæra, har dels Semper, men især Hatschek ment, at Rotatorierne kunne betragtes som en Slags Forløbere for Anneliderne, og at disse vare at aflede fra en rotatorielignende Stamform; andre, som f. Ex. Lang, have, ligeledes støttende sig til Rotatoriernes Lighed med Trochophoralarven, anset Rotatorierne for kønsmodne Annelidelarver. Endnu diskuterer man iøvrigt Rotatoriernes Slægtskab til Crustaceer, (Tessin, Zelinka) til Mollusker, (Semper, Zolin ka) og desuden til Bryo- zoer, Turbellarier og Chætognather. Idet jeg nærer den Anskuelse, at disse Diskussioner om Roti- ferernes Slægtskab til andre Dyregrupper ere forfejlede alene af den Grund, at det ved Studiet af Hjuldyrenes Anatomi indvundne Fond af Kendsgærninger, der skulde ligge til Grund for alle disse Diskussioner, endnu er altfor ubetydeligt, skal jeg her hverken give en samlet Fremstilling af de forskellige Tiders Opfattelse af Roti- ferernes Slægtskab til andre Dyregrupper eller levere noget som helst Bidrag til denne Diskussion. Litet har nemlig hæmmet Studiet af Rotifererue mere end det, at enhver Undersøger har ment at burde tage Stilling til Spørgsmaalet : ere Rotifererue Crustaceer, eller ere de Orme, og ere de i sidste Fald nærmest beslægtede med Anne- lider eller Turbellarier eller Bryozoer etc.; snart ere de nemlig blevne undersøgte ud fra den Anskuelse, at de vare Crustaceer, snart fra den , at de vare Orme , og dette har , som strax skal vises , i høj Grad præget Undersøgelserne og bevirket, at de have givet fejlt Resultat, og at man ikke har haft Øje for de faktiske Forhold. Samtidig med at Gosse udgiver sit ypperlige Arbejde over Eotiferernes Munddele, et Arbejde, der uimodsigeligt lige til Zelinkas Værker over Nervesystem og Muskelsystem omhyggeligst og bedst behandler et af Hjuldyrenes indre Organsystemer, hæmmer han den Indflydelse, de derved indvundne Kendsgærninger kunde faa paa Fremtidens Systematik, ved at ville genfinde Insekternes Munddele hos Rotifererne og homologisere Kindbakker og Kæber med mallei og incus. Da H u d s o n finder Pedalion, gives der ham derved et Dyr i Hænde, som særlig egner sig til skarpt og tydeligt at vise det indbyrdes Slægtskabsforhold mellem visse Slægter, hvis Plads tidligere havde været meget tvivlsom ; men idet han er overtydet om Rotiferernes nære Slægtskab med Crustaceer, blive Pédalions Lemmer identiske med Nauplielemmer, og Pedalion selv det savnede forbindende Led; følgelig udsondres den altsaa fra de øvrige Hjuldyr i en Orden for sig. Senere hen, da Trochophoratheorien bliver raadende, og Hjul- dyrene blive en af dens væsentligste Støtter, faar denne Theori en overvejende Indflydelse paa Studiet af Hjulorganet, der stadig skildres som typisk bestaaende af to Ciliekranse. Og det faktiske Forhold, der allerede er opfattet af Meczuikow, af Joliet, og som Hudson-Gosse atter og atter finde, træuger ikke igennem og opfattes ikke, fordi man er hildet i Trochophora- theorien. Hvad der tiltrænges, er en nøgtern Undersøgelse af Rotiferernes enkelte Organer og Legemsbygning, ganske bortsetfra, omdenueUndersøgelse giv er Resul- tater, der vise, at de ere Crustaceer eller Orme; de bør studeres som en enligt staaende Dyregruppe, hvad de i Virkeligheden ere, uden tydeligt Slægtskab til andre, og som derfor frembyde mange Bygningsfor- hold, der hverken kunne sammenlignes med C rust a - ceers eller Ormes. Kun ad den Vej kan det Grundlag erhværves, hvorpaa et System, der skal være Udtrykket for Formernes indbyrdes Slægt- skabsforhold, kan baseres; og inden et saadant er tilvejebragt, kan Rotiferernes Slægtskab til andre Dyregrupper formentlig ikke diskuteres. Studiet af Rotifererne frembyder betydelige A'anskeligheder paa Grund af det store Antal Arter, som ere blevne beskrevne i de sidste Aar, hvad der til Dels staar i Forbindelse med det ringe Kendskab, 8 som de sidste Aars Forfattere synes at have til den nyere Hjuldyr- litteratiir. Allerede Sniezek og Rousselet saavel som Forf. have paapeget den store Fare, der ligger i Aar efter Aar at forøge Antallet af slet beskrevne Arter. Man kender saaledes af Slægten Brackionus ikke mindre end 58 Arter, af Anuræa 56 og af Colurus og mange andre Slægter c. 24 ; et meget stort Antal af disse er uimodsigeligt opstillet paa saadanne Karakterer, som tydelig røbe, at Forfatteren intet har kendt til vedkommende Formers Varierings- evne ; andre Karakterer vise manglende Kendskab til de senere Tiders Hjuldyrlitteratur. Idet jeg altsaa i 1895 genoptog Kotiferundersøgelserne paa en bredere Basis, end jeg oprindelig havde paatænkt, gjorde jeg det særlig med følgende Forhold for Øje: Undersøgelserne over Rotiferernes Forplantningsfor hold burde saa vidt muligtudfø r es udeiNat ur en. Anatomien bur destude res uden nogen som helst Hensyntagen til, hvorvidt ved- kommende Organer vare i Overensstemmelse med andre Dyregruppers, og alle Theo rier om Eo ti fere mes Slægt- skab til saadanne burde foreløbig lades ude af Be- tragtning. Endelig maatte man søge at indskrænke det meget store Antal af Arter saa meget, som for- svarligt var, og i Lighed med, hvad Eckstein har gjort for alle Arter, der vare beskrevne indtil 1883, søge at udarbejde en fuld- kommen Litteraturfortegnelse for alle Arter, omtalte i Tidsrummet 1883 — 1898. Jeg har for dette Tidsrum samlet 422 Arbejder, som jeg har gennemset, og hvorfra alle de i dem omtalte Arter ere noterede. Ved Tal, der henvise til Litteraturfortegnelsen, gives der under hver Art Meddelelser om alle de Arbejder, hvori ved- kommende Art er omtalt. Jeg stødte her paa betydelige Vanske- ligheder, da det gjaldt om at tilvejebringe den herhenhørende meget store Litteratur. Fra Københavns offentlige Bibliotheker kunde jeg kun erholde 229 , og at jeg overhovedet er kommen i Besiddelse af den øvrige yderst spredte Litteratur, der ofte er bleven offent- liggjort i meget sjældne eller halvt populære Tidsskrifter, skylder V jeg kun den store Imødekommenhed, der er vist mig fra de talrige Forfatteres Side, som beredvilligt have sendt mig deres Arbejder til Eje eller til Laan; jeg bringer dem alle min ærbødige Tak. Sær- lig er jeg Dr. Charles Rousselet Tak skyldig, saa vel som Dr. Kofoid, Dr. Eckstein og Dr. Jägerskiöld, som ved Laan fra deres private Bibliotheker eller paa anden Vis have bistaaet mig. I nærværende Afhandling, der omfatter første Afsnit af en mono- grafisk Bearbejdelse af Eotifererne, har det været min Hovedopgave at berigtige de formentlig fejle Anskuelser, der hidtil have været raadende med Hensyn til forskellige Organer, og som ere traadte hindrende i Vejen for et naturligt Hjuldyrsystem. Det har lige saa lidt været mit Formaal at give en Fremstilling af alle Hjul- dyrenes Organer som at give en særlig detailleret Beskrivelse af dem. Kun de for vedkommende Organer særlig typiske og vigtige Forhold ere blevne fremdragne og belyste gennem alle Familier og alle Hovedslægter. Af disse har jeg desværre ikke kunnet finde Apsilus, Asplanchnopus, Trochosphæra, Seison samt den mærkelige Form Notops davulatus, til hvilke der derfor i det følgende kun er taget lidt Hensyn. Paa Basis af de ved disse Studier indvundne nye Eesultater har jeg søgt at grunde et nyt System. 10 Kap. I. Om Rotiferernes Kutikula. I Følge samtlige Undersøgeres Iagttagelser er Eotiferernes Legeme beklædt med en Kutikula , afsondret af en underliggende Hjpoderm. Denne er et Synkytium , hvori de enkelte Celler ikke kunne paavises, men de sparsomme Kærner ligge spredte i en temmelig ensartet Protoplasmamasse, hvis Korn ere noget talrigere grupperede omkring Kærnerne. Hypodermen er særlig stærkt ud- viklet hos nyfødte Dyr og ganske særlig hos de fleste Hanner, hvor den holder sig hele deres Levetid; hos Hunnerne indskrænkes den i alt Fald tilsyneladende , meget under Væxten og kan f. Ex. hos Asplauchnerne være til Stede i saa ringe Grad, at den kun kan paavises ved Farvemidler; den opnaar altid en betydelig Tykkelse under Hjulorganet og i Foden. Kutikulaen beklæder hele Hjuldyrets Legeme med Undtagelse af de ciliebærende Celler i Hjulorganet, der angives at være nøgne. Der skal i det følgende gøres Eede for det yderst forskellig- artede Udseende, Kutikulaen har indenfor de talrige Hjuldyrfamilier. Man har nemlig i H u d s o u - G o s s e s og i alle senere Forfatteres Systemer tildelt Kutikulaens forskellige Tykkelsesgrad en høj syste- matisk Yærdi og efter sammes større elier mindre Tykkelse inddelt Hovedmasseu af Hjuldyrene, Ordnen Ploima, i to Underordner: Loricata og Illoricata, en Inddeling, som imidlertid vil vise sig at være ganske forkastelig. Kutikulaen frembyder indenfor Notommatidernes Familie (Tab. I. Fig. 1) de mindst komplicerede Forhold. Den er tydelig leddelt, med de enkelte Led, der alle næsten ere ganske ens, tydelig afsatte fra hverandre ; iøvrigt er Kutikulaen hyalin , tynd og fuldkommen ens- artet. Hos de fleste Arter vise Leddene en ikke ringe Evne til at skyde sig ind i hverandre (Teleskopi) ; dette gælder særlig om de sidste Led hos Proales , Pleurotrocha og enkelte Notonmiata- Arter. Fra denne meget enkle Kutikula hos Notommatiderne synes Il de øvrige Kutikulardanuelser hos Eotifererne at kunne afledes. Hovedtrækkene for denne Type , Leddelingen , med den stærkere eller svagere Teleskopi, genfindes nemlig i alt Fald i Legemets bageste Parti , Foden , i større eller mindre Grad hos saa godt som alle Hjuldvrfamilier. Der er iøvrigt en nøje Sammenhæng til Stede mellem Bevægelsesmaaden og Dyrets Kutikula, og det falder derfor naturligst under Skildringen af denne at inddele Hjuldyrene i tre Grupper efter den Maade, hvorpaa de bevæge sig; disse tre Grupper: de fritsvømmende, krybende og fastsiddende Hjuldyr, falde iøvrigt sammen med Hudsou-Gosses Ordner: Plohna, Bdelloida og Rhizota. Kutikulaen hos fritsvømmende Hjuldyr. Man plejer at anvende Benævnelsen Panser for de Tilfælde, hvor Kutikulaen paa Legemets midterste Einge fortykkes og danner et uleddet ofte stift, ubevægeligt Stykke, i hvilket Hjulorganet og Foden i Almindelighed kunne trækkes tilbage. For- tykkelsen finder sjældent Sted udover Legemets midterste Ringe, da den Kutikula, som beklæder Forkrop med Hjulorgan samt Foden, i Almindelighed ikke er fortykket; dog findes der ogsaa Undtagelser herfra. Et saadaut Panser forekommer meget ofte hos de frit- svømmende Hjuldyr; de forskellige Pansere ere imidlertid af meget forskellig Bygning og henføres rettest til 5 Typer. 1ste Type: Saljjina- Etichla7iis-F msxet (Tab. I Fig. 2 — 4) er ved første Øjekast af meget forskellig Bygning; det er særlig karakteriseret ved at været sondret i flere Stykker, der ere indbyrdes bevægelige. I sin simpleste Form optræder det hos Diaschiza, en Slægt, som i tidligere Systemer først blev stillet til Loricata og senere til Illoricata; Slægten ad- skiller sig alene fra Notommata og nærstaaende Slægter ved sit yderst utydelige Panser, hvis Forrand er meget svagt afsat, og i hvilket Hjulorganet og Foden kun delvis kunne trækkes tilbage, Kutikulaen viser vel ikke Spor til Leddeling i Legemets midterste Parti, men i den bageste Del kan man ret tydeligt skelne 2 — 4 Led. 12 Pansret markeres iøvrigt særlig ved de 4 svagt afsatte Linier, hvoraf de to løbe parallelt med Legemets Forrand og de to andre med Eygranden; de to første kunne kun med Vanskeligbed skelnes. Disse 4 Linier angive Pansrets Udstrækning fortil og opad mod Eyggen ; bagtil og nedadtil kan Grænsen ikke altid bestemmes. Hos enkelte Arter f. Ex. Diaschiza exigua kan mâu, hvad allerede Gosse angiver, se Pansret lægge sig i Folder. Et ganske lignende Panser genfinder man bos Diplax og Salpina, kun er det ber, navnlig bos sidstnævnte, langt tykkere og stivere, med tj-delige Grænser for dets Udstrækning til alle Sider og bestaar af en Bugplade og to mod binanden bevægelige Sideplader. Det er fortil forsynet med meget kraftige Torne, i Alm. to foroven og to forneden, lige- som ogsaa Skjoldets Bagrand løber ud i en stærk Rygtorn og to stærkere eller svagere Bugtorne. Hjulorgan og Fod kunne trækkes fuldstændig ind i Pansret. Dette fortsætter sig fortil og bagtil i en meget hyalin, bøjelig Kutikula, der strækker sig ud over For- krop og Fod og for denne sidstes Vedkommende er stærkere eller svagere segmenteret. Et fra de foregaaeude tilsyneladende ganske afvigende Panser findes hos Fam. Euchlanidæ og Cathypnadæ. Skjoldet bestaar nemlig kun af to Stykker, et Eygskjold og et Bugskjold, indbyrdes bevægelige. Rygskjoldets Siderande ere indadbøjede og derpaa vinkelret nedadbøjede; samtidig bøje Bugskjoldets Siderande ogsaa indad og derpaa vinkelret opad ; der dannes ved disse to vinkelrette Eand- dele af Ryg- og Bugskjold en lodretstaaende Plade, som i større eller mindre Afstand fra Skjoldets Sidekonturer forbinder disse to Skjolde. Naar man ser Dyret fra Siden, viser der sig en Fure, hvis Bund dannes af Vertikalpladen. Efter dennes nærmere eller fjærnere Afstand fra Skjoldets Sidekonturer viser Spalten sig dybere eller fladere ; medens den er særlig dyb f. Ex. hos visse Euchlams-Ariei; synes den helt at mangle hos Distyla. Den lodretstaaende Plade, hvis- Kutikula er meget tynd , tillader paa Grund af dens Evne til at folde sig sammen, at Ryg- og Bugpanser til en vis Grad kunne 13 nærme sig til og atter fjærne sig fra hiuanden. Denne Skjoldbygning er fuldstændig udredet af Hudson-Gosse. Bugskjoldet kan nu og da være meget lille, og Gosse angiver, men vistnok fejlagtigt, at det lielt mangler hos visse Euchlanis-Avier. Der findes altid bagtil et mer eller mindre dybt Udsnit, gennnem hvilket Foden kan strækkes ud; Forskellighederne i Forrandeu saavel i Kyg- som i Bugskjold have kun ringe systematisk Værdi. Eet ejendommeligt for flere herhenhørende Arter er det, at Rygskjoldet kan være hævet op i en høj Midtkøl (særlig Euchlanis triquetra). Den samme Panserbygning, som findes hos disse to Familier, er i sine Hovedtræk ogsaa til Stede hos Familien Coluridæ, navnlig hos Metopidia. Hos Slægten Colurus findes derimod en tilsyne- ladende ganske anden Pansertype, idet Pansret her bestaar af to i Eyglinien sammenvoxede Sideskjolde, der som Ostrakodernes Skaller kunne nærme sig til og fjærne sig fra hinanden. Hvor megen Forskel der end er paa Skjoldet hos Salpina Euc/danis og Colurus, er det dog stadig den samme Type, der gør sig gældende ; derfor kunne ogsaa disse forskellige Panser- former henføres til samme Type. Paa Overgangen mellem Euchlanis- og /SaZp/na-Pansret , hvilket sidstnævnte ogsaa kan beskrives som et Euchla7iis-Fa.nser , hvis Eygplade ved en Længdefure er sondret i to Halvdele, de saakaldte Sideplader, staar Z)i/;Zo/s-Pansret, særlig det, der af Eousselet er beskrevet hos den af ham op- stillede Art D. trigona. Pansret er nemlig her spaltet ned langs Eyggens Midtlinie som hos Salpina og fremviser den samme dybe Fure mellem Eyg- og Bugskjold som hos Euchlanis. Visse Arter af Slægten Metopidia (M. acuminata og oxysternum) synes , hvad Pansret angaar, at bygge Bro mellem EucJdanis og Colurus. Fælles for alle hidtil omtalte Pansre er i alt Fald dette , at de enkelte Dele, hvoraf disse bestaa, ere indbyrdes bevægelige, samt at de ere tynde og hyaline uden særlig Skulptur. Bevæge- ligheden mellem Pansrets enkelte Stykker bevirker, at de til disse Familier hørende Arter ere temmelig formskiftende. Alt efter den Mængde Føde, Tarmen indeholder, og efter Kønsstofferues Modnings- 14 tilstaud ere Dyrene smallere eller bredere; dette foraarsager atter, at de forskellige Skjoldkonturer snart vise sig som rette, snart som krumme Linier, og at de Vinkler, Tornene paa For- og Bagrand danne med disse Rande , ere mer eller mindre spidse. Da man netop har anvendt disse Skjoldkonturer og Vinkler som Artsmærker uden at lægge Mærke til, at de bos en og samme Art kunne være yderst skiftende, er det naturligt,, at der er beskrevet et betydeligt Antal slette Arter. 2den Type: Notops-Gastroschiza-Pansvet^) (Tab. I Fig. 5 — 8) er særlig karakteristisk ved at bestaa af et Dor salskjold og to Lateralskjolde; disse kunne nærme sig til og atter f j æ r n e sig fra hinanden. Hos N. hyptopus , findes langs Ryggen tre Fortykningskøle, en i Legemets Midtliuie og en paa hver Side af denne, adskilte fra Rygkølen ved en dyb Kløft. Kølene strække sig et Stykke fra Forranden hen til Legemets Bagrand. De tre tilsvarende Køle genfindes paa samme Plads hos den nærstaaende Triphylvs lacustris; Stedet, hvor Kølene begynde, er her nøjagtigt angivet ved en tydelig Depression foran disse. Medens Pansret hos begge disse Slægter kun er lidet ud- præget og meget hyaliut, bliver det derimod særdeles kraftigt hos Gastroschiza , hvis Panser kun er en videre- Udvikling af det hos Notops. Det bestaar af et Dorsalskjold og to Lateralskjolde ; Dorsal- skjoldet beklæder Ryggen omtrent til Dyrets Midte og strækker sig hos de forskellige Arter med en noget forskellig Tornbevæbning et Stykke ud over Hjulorganet; Lateralskjoldene, hvis Forrande ikke naa helt saa langt ud som Dorsalskjoldets Rand, ere i deres forreste Halvdel forbundne med sidstnævntes Siderande; bag ved dette voxe de indbyrdes sammen i en. høj Køl og ere paa Siderne udstyrede med en eller to ligeledes stærkt fremtrædende Køle. Mellem Dorsalskjoldets Bagrand og Lateralskjoldenes Sammenvoxningskøl findes ofte en dyb Insænkning, der fortsættes ned paa Lateral- M Til Slægten Notops henregner jeg alene N. hyptopus; de øvrige Arter, N. bracMonus og N. clavulatus høre andet Steds hen og blive omtalte i det følgende. 15 skjoldene. løvrigt optræde Kølene og de Furer, der adskille dem, paa forskellig Vis hos de forskellige Arter. Eygskjoldets forreste Del kan slaas ned over Hjulorganet, uaar dette trækker sig tilbage, og Skjoldets Takker i Forbindelse med de svagere Takker paa Lateralskjoldenes Forrande danne en Slags Tornbesætuing, der rager ud over det indtrukne Hjulorgau. Lateralskjoldene ere indbyrdes meget lidt bevægelige. Fra Indersiden af deres Forrande udgaar den tynde Kutikula, der strækker sig ud over Hjulorganet og lægger sig i Folder over det, naar det trækkes tilbage. En lignende tynd Kutikularplade , der udgaar fra Bugrandene og forbinder disse med hinanden , danner Loftet i den Bugfure, hvori Foden kan skjules; denne udgaar gennem et Hul i Kutikularpladen noget bag Dyrets Midte. Dette ejendommelige Skjold, der for de forskellige Arters Vedkommende er vel beskrevet hos BergeudaP) (pag. 5), Wierzejski & Za- charias-) (pag. 238), Levander^) (pag. 25) og Hood^) (pag. 675), er kun en videre Udvikling af Skjoldet hos Notops og Triphylus. Dette forstaas bedst ved at betragte de ved- føjede Tværsnit. De samme tre Køle, der findes hos disse to Slægter, ere nemlig ogsaa til Stede hos G astroschiza , hvor der imidlertid endnu er kommet to til nedenfor; Tværfuren bag Dorsalskjoldet hos Gastroschiza genfindes bag den nedadskraanende Forkrop hos Tri- phylus. Den øvrige ofte fremhævede nære Overensstemmelse mellem Gastroschiza og Notops berettiger til denne Opfattelse. Af ganske ejendommelig Bygning er Pansret hos den mærkelige Plankton- organisme Gastroschiza vesiculosa. Af de øvrige Gastroschizers Pansre genfindes nemlig her kun Dorsalpladen , endda kun i stærkt ') Gastroschiza Triacantha. n. g. n. sp. Bihang til Kgl. Svenska Vet. Akad. Handl. Bd. 18, 1893. ^) Neue Kotatorien des Siiszwassers. Zeitschr. f. wiss. Zoologie Bd. 56. 1893. ^j Materialien zur Kenntnis der Wasserfauua in der Umgebung von Helsingfors. Acta Soc. pro Fauna et Flora Fenuica. Tom. 12. 1894. ^) On the Rotifera of the county Mayo. Proceed. Eoy. Irish Acad. 1894. 16 reduceret Form; hele det øvrige Legeme er indhyllet i en blære- dannet hyalin, skumlignende Kutikula; Dyret er blødt, bøjeligt og ikke lidt formskiftende. Et med Typen N'çtops-Gastroschiza-Fansret nær beslægtet Panser forekommer hos Slægten Ascomorpha. Jeg skiller her den panserløse Sacculus viridis ud fra de den nærstaaende Arter, som jeg forener i Slægten Ascomoiyha; Pansret bestaar hos denne Slægt enten kun af en svag Fortykningsliste hen over Eygsiden som hos A. saltans, rimeligvis svarende til Dorsalskjoldet hos Gastroschizerne, eller, som hos Ascomorpha agilis, af et Par utydelige Fortykningslister paa hver Side af Legemet, væsentlig kun paaviselige ved en svagt buet Kitinliste nær Rygsiden og en anden stærkt buet Liste, der løber langs Forranden, bøjer ned paa Bugsiden og henimod Bag- randen forener sig med R}- glistens yderste Spids ^). 3die Pansertype: Rattulus-Diiiocharis-Pansret (Tab. I Fig. 9-10) karakteriseres ved, at det ikke falder i særskilte, ind- byrdes bevægelige Stykker, men bestaar af et enkelt, usammensat, rør dannet Stykke, hvori saavel Fod som Hjulorgan kun delvis kunne trækkes ind. I sin svageste Form optræder Pansret kos Slægten Ratlulus, som alene ved dette Panser kan holdes ude fra Slægterne Furcu- laria og Proales; man behøver kun at betragte Hudson-Gosses Afbildning af Rattulus tigris (PI. XX Fig. 13) og Proales tigridia (PL XVIII Fig. 10) for at se, hvor nær disse to Slægter staa hinanden, og der kan næppe være Tvivl om, at flere herhen hørende Arter ere blevne henførte til to forskellige Slægter, og at en og samme Art er bleven beskreven under to forskellige Navne, alt eftersom Iagttagerne have ment at kunne paavise et Panser eller ikke. Pansret hos Rattidus er aldeles hyalint, bøjeligt og falder i Folder under hver af Dyrets Bevægelser ; dets Grænser bagtil kunne ^) Hos de til Slægten Chromogasfer børende Arter findes et Panser, som i Følge Kalipræparater nøje svarer til Euchlaiddernes ; dette er saa meget mærkeligere , som CJiromogaster i andre Bygningsforhold viser mest Slægtskab med Gastroschizerne. 17 ikke altid med Sikkerhed angives. I Almindelighed, men særlig tydeligt hos R. bicornis, findes to svage Længdekøle ned langs Ryggen. Disse Køle , der mangle hos Coelopus og visse Mastigo- cerca-AxiQX {M. bicornis , elongata, setifera), voxe hos andre, f. Ex. M. carinata, sammen til en ofte meget høj Køl, der imdertideu sidder skævt paa Dyrets højre eller venstre Side. Saavel hos Mastigocerca som Coelopus er Pansret iøvrigt langt kraftigere og tykkere end hos Rattulus, men er dog ogsaa hos nogle herhen hørende Arter, der alle ere Plauktonorganismer, f. Ex. M. capuzina, særdeles hyalint. Karakteristisk for denne 3die Pansertype er frem- deles, at der, noget bag ved Dyrets Forende, altid findes en Tvær- fold, der især er fremtrædende hos Coelopus-Avtevne, Mastigocerca cajnizina 0. a. Denne Tværfold angiver Grænsen for Forkroppeus tynde Kuti- kula , der slaar sig ned over Hjulorganet , naar dette ■ trækkes til- bage. Tværfolden markeres yderligere derved, at der ud fra denne nær Ryggens Midtlinie løber en eller to mer eller mindre skarpe Torne, der blive særlig fritstaaende og synlige, naar Hjulorganet trækker sig tilbage. Dette Organ trækkes nemlig kun delvis ind, men skjules af den foran Tværfolden liggende meget hyaline Kuti- kula, der folder sig ned over det. Naar Hjulorganet er trukket tilbage, ser man altsaa øverst Tornen og nedenunder en stump,, hyalin Kegle, fra hvis Toppunkt et Antal Linier udstraaler radiært disse Linier ere Kutikulaens Foldlinier. Tværfolden kan ikke ufra- vigelig paavises hos Rattulus- AxternQ, men en eller to Torne findes altid foroven nær Ryggens Midtlinie. Overalt i Fam. Rattulidæ er Pansret bagtil kun utydeligt af- sat og taber sig gradvis over i Legemets sidste Afsnit, Foden, der er svagt treleddet; denne kan derfor heller ikke trækkes til- bage , som Tilfældet er i de fleste andre Familier. Hos Fam, Dinocharidæ, der her foreløbig tages i den Begrænsning, Hudson- Gosse have foreslaaet , er Pansrets Bygning i nøje Overens- stemmelse med Rattulidernes; det bestaar nemlig for Dinocharis Vedkommende af et enkelt Stykke med Aabning for Hjulorgau og Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 1899. 2 18 Fod, men er iøvrigt firkantet, stivt og tykt, med en Ryg- og en Bugflade og to fra disse skarpt afsatte Sideflader. Pansret faar herved Lighed med en lukket Kasse, hvis Laag og Sider ved høje Køle ere inddelte i Facetter. Heller ikke her trækkes Hjulorganet helt ind, men den Kutikula, som beklæder Forkroppen, folder sig, naar Organet trækker sig tilbage, sammen over det. Denne Kuti- kula er imidlertid hos Dinocharis i Modsætning til Rattulidernes bleven langt stivere, og de af Folderne indrammede Partier ud- viklede til faste, skarpt begrænsede Plader, indbyrdes forbundne ved tynd Hud. Ogsaa Kutikulaen paa Foden er fortykket til panserlignende Hylstre, der omslutte hvert af Fodens Led. Pansret hos Polychætus ligner det hos Dinocharis meget ; hos Ste- phanops, hvis rette Plads iøvrigt næppe lige saa lidt som den følgende Slægts er i denne Familie, findes et fra Kropskjoldet tydeligt afsat halvmaaneformet , hyalint Hovedskjold , der ganske skjuler Hjul- organet. Hos Scaridiwn kan man kun med noget Forbehold tale om et egentligt Panser; dette gælder særlig S. longicaudum , hos hvilken Art Kutikulaen er overordentlig hyalin og bøjelig, og Hjul- organet synes ligesom at rulle sig ind ganske som hos illorikate Former. Den 4de Pansertype, Brachionid ernes (Tab. I Fig. 11), karakteriseres ved et Ryg- og et Bug skjold, fast for- bundne med deres Siderande; Rygskjoldet er som oftest stærkt kitiniseret, Bugskjoldet derimod blødere og bøjeligt, saaledes at det snart kan slaas indad, og snart er uadhvælvet. Saavel Hjulorgan som Fod kunne som oftest trækkes helt ind. Medens Pansret hos de tre foregaaende Typer er af meget forskelligartet Tykkelse, og man derfor har været i Stand til at se, hvorledes lorikate Slægter have udviklet sig af illorikate, er dette tilsyneladende umuligt for denne fjerde Types Vedkommende. Jeg skal i Kapitlerne om Hjulorganet og Foden vise, at ogsaa Brachi- onerne gennem Notops brachionus og Hydatina paa det uøjeste ere knyttede til illorikate Former, og at Notops brachionus i alle 19 sine Bygningstræk er en typisk Brachionus, der alene afviger fra denne ved at mangle Pansret. Brachionernes Panser , der overalt er meget tydeligt afsat fra den Forkrop og Fod beklædende Kntikula, udmærker sig næsten altid ved en meget rigelig Torndannelse fra For- og Bagrand, og disse Tornes Antal, derimod næppe deres Stilling og Udseende, afgiver brugelige Artsmærker; Kygskjoldet er fremdeles prydet med ofte stærkt fremtrædende Facetter , f. Ex. Br. angularis, Noteus og hele Slægten Anuræa, eller med parallele Længdekøle som hos iVbi/io/crt- Arterne ; ogsaa i denne Familie synes Planktonlivet at øve Indflydelse paa Pansrets Tykkelse , idet flere Planktonorganismer, Brachionus pala, Schizocerca 0. a. udmærke sig ved hyaline, noget afvigende Pansre; ligeledes er Pansertykkelsen og Tornenes Længde hos ^?mr«;«-Arterne forskellige hos Lidivider ude paa de store, aabne Søer og hos Individer i Mosehuller. Denne Types Bugskjold er altid langt blødere end Rygskjoldet; det er derfor, navnlig hos Anuræerne, udadhvælvet, inden Ægget er traadt ud af Legemet, men skaalformet indadhvæljet, efter at Ægget er kommet frem og netop bæres i den af Bugskjoldet dannede Skaal. En svag Bevægelighed mellem Eyg- og Bugskjold fremkommer fremdeles derved, at der mellem den forreste Del af disses Sammenvoxningslinier er udspændt en tynd Hud, der harmonika- agtigt kan folde sig ud og ind, hvorved Bugskjoldets forreste Del bøjes op og ned. Denne Bevægelse, som jeg navnlig har iagttaget hos Notholca, men ogsaa hos Brachionus og Anuræa, foregaar rhytmisk c. 20— 30 Gange i Minuttet; den ses bedst, naar Dyret ligger under Dækglasset uden dog at trykkes af dette; Tanken ledes uvilkaarligt hen paa en Aandedrætsbevægelse. Der findes altid en skarpt afsat Aabning for Foden; undertiden, men særlig tydelig hos Br. Bakeri, danner Skjoldet en skedeformet Udvæxt, gennem hvilken Foden træder ud. Thorpe^) har pag. 229 ^) Notes on the construction of the lorica in the genus Brachionus Journ. Quekett Micr. Club Vol 5. 1893. 20 i en kort Meddelelse om Brachionerues Panser villet udsondre 3 Stykker: en Rygplade, en Bugplade og en Bagplade. Hos visse Brachionus- Arter, f. Ex. Br. angularis, Br. Bakeri, men særlig hos Br. qua- dratus , finder man ganske vist, at Legemets bageste Del er be- grænset af en særskilt, skraatstillet Plade: Bagpladen, i hvis Midte Fodaabningen findes; jeg tør dog næppe anse dette for et primitivt Forhold, der skulde foranledige, at man skildrede Brachio- nidernes Panser som oprindeligt sammensat af 3 Stykker, Fra Undersiden af Ryg- og Bugskjoldets Porrand udgaar den tynde Kutikula, som beklæder Forkroppen; uaar en Brachionus eller Anuræa er i Begreb med at folde sit Hjulorgan ud, kommer denne særdeles fine Membran først til Syne i Aabningen; det ser da ud, som om Membranen brister i Centrum, hvor igennem Cilierne bane sig Vej ; derpaa slaas Huden om , og hele Hjulorganet ud- folder sig. Selve Membranen er forbunden med Ryg- og Bug- skjoldets Forrand. Paa halvtopløste Dyr ser man den rage ud af Panseraabningen. Som eu 5te Pansertype har jeg opstillet Pterodiuid ernes Panser (Tab. I Fig. 12), hvilket jeg har fundet særlig vanskeligt at forstaa. Pansret er cirkelrundt og bestaar af et Ryg- og et Bugpanser med sammensmeltede Rande og med særdeles ringe Mellemrum mellem Pladerne. Rousselet^) har imidlertid gjort opmærksom paa, at denne Fremstilling er urigtig (p. 25): „7^ is my opinion that there are not ideally two plates soldered at the edges, lut that it has only this appearance, and that in reality the lorica is continuous all round hut closely appressed at the periphery'''' . Denne Iagttagelse er fuldkommen rigtig, men Spørgsmaalet bliver, om Pterodinerne med Rette kunne betragtes som lorikate. Saafremt man som en Betingelse for, at en Form erklæres for lorikat, fastholder, at Hjulorgan og Fod skulle være indtrækkelige i Legemets midterste Segmenter, ere Pterodinerne det fuldt saa meget som nogen anden Hjuldyrfamilie; hvis man derimod lægger Vægten ^) Notes on some little-kuown species of Pterodina: Journ. Quekett Mier. Club. Ser. 2. Vol. 7. 1898. 21 paa, at Legemets midterste Segmenter skulle være dækkede af en særlig tyk Kutikula , kunne de ingenlunde betragtes som lorikate. Yi kunne ikke angive denne mærkelige Families systematiske Plads og vide derfor ikke, om det forraeutlige Panser skal afledes fra Brachionidernes , til hvilken Familie de i Almindelighed stilles hen , eller om Pterodiniderne ikke langt snarere ere fladtrykte, illorikate Former med en hel anden Affinitet. Hos et meget stort Antal fritsvømmende Hjuldyr finder aldeles ingen Fortykkelse af Kutikulaen Sted; dette gælder saaledes følgende Familier, som iøvrigt ikke i fjærneste Maade ere indbyrdes beslægtede : Asplanchnadæ, Synchætadæ (o: Synchæta og Polyarthra) og Fedalionidæ (o: Pedalion og lYtarthra) , saa vel som et Antal Arter, hvis nærmeste Slægtninge have Kutikulaen fortykket i Overensstemmelse med en af de 5 ovenfor skildrede Pansertyper. 3Ieget karakteristisk er det, at de tre ovennævnte Familier og visse enkelte Arter (f. Ex. Gastroschiza vesicidosa, 3Iasfigocerca capuzina, Pompholyx sidcata), der optræde i Slægter eller Familier, hvis øvrige Arter ere udstyrede med Panser, men som selv enten mangle et saadant eller i alt Fald kun have det svagt udviklet, alle ere Planktonorganismer. Kutikidaen hos krybende Hjuldyr. Philodiuidernes Kutikula udmærker sig først og fremmest ved sin overordentligt tydelige Leddeling og dernæst ved de enkelte Leds store „teleskopiske" Evne. Segmenterne, hvis Antal er konstant for hver Art, forefindes i et Antal af 15 til 17. Af disse bærer 3die Segment Munden, 4de Rygantennen, 12te Anus; de bag Anus liggende Led (3 — 5) betegnes som Foden. Naar Dyret trækker sig sammen, skyde 1ste til 8nde Led sig ind i hverandre; paa samme Maade indtrækkes lOnde til 17nde Led. Saaledes kan hele Legemet skyde sig sammen i de to midterste, 9nde og lOnde Led. Det i udstrakt Tilstand særdeles langstrakte Legeme bliver paa denne Maade forvandlet til en Kugle. De anatomiske For- hold, der betinge denne stærke Kontraktionsevne, og som bedst ere 22 blevne udredede af Zeliuka^) p. 418, ere følgende: Huden fort- sætter sig uafbrudt fra Led til Led, men slaar sig i Kontraktions- tilstanden ved Eanden af hvert Led indad og tilbage og bøjer der- paa udad og fremad , hvor den atter kommer til Syne som det umiddelbart foranliggende eller, som i Foden, efterfølgende Leds Hud. Naar Kontraktionstilstanden ophører, skyde Leddene sig ud af hverandre. Man finder aldrig noget som helst Spor til Panser hos Philodi- niderne; Kutikulaen er sjældent meget tyk, som oftest, navnlig paa Legemets forreste og bageste Segmenter, temmelig tynd. Den brune eller rødbrune Farve hos mange Philodinider sk3'ldes ofte, som Weber ^) (p. 309) rigtigt bemærker, farvede Fedtdraaber i For- døjelses- og Kønsorganerne og forsvinder undertiden ganske hos Dyr, som man har ladet lienstaa uden Føde i længere Tid. Jansen ^) angiver (p. 41), at han hos Rotifer vulgaris har iagttaget ejendommelige Legemer mellem Hypodermen og Kutikulaen ; disse Legemer, der ligesom danne Begyndelsen til et Pauser, betragtes som Udsvedninger fra Hypodermen. Kutikulaen er paa Legemets midterste Parti udstyret med et forskelligt Antal mer eller mindre stærkt fremtrædende Længdefolder, ligesom den ogsaa kan bære et forskelligt Antal ofte stærkt fremtrædende Torne. Allerede Cubitt^) angiver, at Philodiniderne til visse Tider afsondre geléagtige Hylstre, som Dyrene forlade, men atter søge tilbage til, naar de tro sig i Fare. Denne Iagttagelse er i den seneste Tid bleven bekræftet af Bryce^) (p. 17), der har paavist en Form CalUdina eremita , hvis Hud afsondrer et geléagtigt Hylster, 1) Studien über Eäderthiere I. Zeitschr. f. wissensch. Zoologie. Tom. 44. 1886. ') Faune rotatorienne du bassin du lac Léman. Ire partie. Kevue Suisse de Zoologie 1898. ä) Die Eotatorien-Familie der Philodinæen. Abhandl. des Naturw. Vereins. Bremen Tom. 13. 1893. *) On the winter habits of Eotatoria. Monthly Micr. Journal. Vol 5. p. 168-172. Citat efter Eckstein. ^) Further notes on Macrotrachelous Callidinæ. Journal Quekett Micr. Club. Vol 5. Ser. 2. 1894. zo i hvilket Dyret sidder indesluttet med kun de forreste Segmenter \ide. Ogsaa K i n g ^) (pag. 143) omtaler visse rørbyggeude Pliilodinider, hvis Hylstre ere dannede af fremmede Partikler, der holdes sammen ved Hjælp af en Gelémasse. Weber-) angiver (p. 300). at der særlig paa Snablen findes smaa, symmetrisk stillede Porer, ud af hvilke der flyder en klæbrig Vædske, der omgiver hele Dyrets Legeme, og hvori de fremmede Partikler, som saa ofte beklæde dette, blive hængende ; muligvis stammer den Gelémasse, hvoraf de rørbvggende Philodinider danne deres Eør, samme Steds fra. roo^ Kutikulaen hos fastsiddende Hjuldyr. Kutikulaen er baade hos Floscidariadæ og MeUcertidæ overordent- lig tynd, hyalin og usegmenteret ; herhen hørende Arter ere paa ganske enkelte Undtagelser nær beskyttede af mer eller mindre kompakte Geléhylstre ofte med Aflejringer af fremmede Legemer. Kuti- kulaens fuldstændige Mangel paa Segmentation og dens øvrige ensartede Beskaffenhed indenfor Familierne Floscidariadæ og MeUcer- tidæ kunde ved første Øjekast maaske tydes som Bevis for Affinitet mellem disse to Familier, der næsten altid stilles i 'samme Orden; men det er her, saaledes som det saa ofte er Tilfældet, den fast- siddende Levevis, der har bevirket, at enhver Antydning af Segmen- tation i det ydre er gaaet tabt, og at Kutikulaen, der i begge Familier beskyttes af Geléhylstre, er hyalin og yderst tynd. Hos MeUcertidæ bestaar Eøret af Gelémasser; Geléen, der hos nogle er løs og henflydende, kan hos andre blive temmelig kompakt med faste ydre Konturer; den kan dog, som hos Slægten Megalo- trocha, ogsaa fuldstændig mangle; Geléen kan være transversal- stribet som hos Cephalosiphon annulatus; i Almindelighed er den hvidgul, sjældnere lerfarvet eller rødlig. Desværre ved man kun lidt om denne Gelés Oprindelse; at Fodkirtlerue hos de unge Dyr, forinden og umiddelbart efter at de sætte sig fast, bidrage til at ^) On pond life from the West Indies. Journ. Qnekett Mier. Club Ser. II Vol. 5 1893. 2) 1. c. Se Side 22. 24 danne Gelérørene, er efter J o 1 i e t ^) (p. 148) utvivlsomt, men da disse Kirtler senere hen atrofiere , og Hylstrene efter den Tid vose be- tydeligt, maa man forudsætte andre medvirkende Aarsager ved deres Dannelse; om dette da er de geléafsondrende Kirtler i Fimregruben bag Hjulorganet, eller om hele Dyrets Overflade er geléafsondrende, kan ikke med Bestemthed afgøres. I Alm. afstives Gelérøret der- ved, at fremmede Partikler have sat sig fast uden paa samme; dette er saaledes Tilfældet med de fleste Arter af Slægten Geeistes, Cephalosiphon ceratophylli og Melicerta tubicolaria; hos Oecistes jjilula og Melicerta Janus afstives Eøret ved , at Exkrementerne gribes og hver for sig anbringes paa dette. Af ganske ejendommelig Oprindelse ere Rørene hos visse Mel icer ta- Avter , særlig M. ringens og M. conifera. Disse Rør opbygges (se Jo li et) nemlig af Dyrene selv, idet betydelige Mængder af de Partikler, som Hjulorgauet indfanger, ledes op til en bag Mundaabningen liggende afsnøret Del af Hjulorganet, Fimre- gruben, og her blandes med Afsondringer fra Kirtler i Grubens Bund. De derved fremkomne Kugler gribes af en foran Gruben siddende Hudfold, „Læben"', og trykkes af denne ned paa Gelérøret, tæt ved Siden af en anden tidligere anbragt Kugle. Kuglerne an- bringes med meget stor Regelmæssighed , hvorved disse Rør blive af en ualmindelig Skønhed. Hos Flosculariadæ er Geléen næsten altid hyalin; fremmede Partikler findes sjældent aflejrede i større Mængder paa Rørene ; i alt Fald er der aldrig Tale om, at Dyrene selv direkte styrke disse ved at lejre Exkrementer etc. uden paa. Saavel indenfor Flosculariadæ som Melicertidce findes pelagiske Former, dels i sluttede Samfund (Conochilus volvox, Megalotrocha), dels enlige (Conochilus unicornis, Floscularia pelagica). Ogsaa hos disse er Legemet med Undtagelse af Hjulorganet omgivet af et Geléhylster, i hvilket Dyret, naar det tror sig i Fare, kan trække sig tilbage. ^) Monographie des Mélicertes. Archives Zoolog, expér. et genér. Tom. I. Sér. 2. 1883. 25 Efter saaledes at have skildret Kutikulaens forskelligartede Udseende hos Rotifereriie skal jeg gaa over til følgende mere al- mindelige Betragtninger. Det er allerede blevet fremhævet, at der er en nøje Overensstemmelse mellem Kutikulaens Bygning og Rotiferernes Bevægelsesmaade. Hjuldyrenes oprindelige Bevægelse er den ormeagtigt krybende, der endnu er bevaret hos et stort Antal ISTotommatider, særlig Proales, Pleurotrocha , visse Di- glener o. a. , og det er ganske indlysende , at den meget tydelige Leddeling i disse Formers Kutikula, hvoraf den store Bevægelighed mellem de enkelte Ringe afhænger, er i god Overensstemmelse med disse Dyrs Bevægelsesmaade. Hos fritsvømmeude Former, hos hvilke Hjulorganet er det vigtigste Bevægelsesredskab , op- hører ogsaa Betydningen af den frie Bevægelse mellem de enkelte Ringe. Faktisk ser man i næsten alle Familier, at Kutikulaens Leddeling bliver svagere, jo stærkere Svømmeevnen udvikles. Saaledes er Segmentationen mer eller mindre fremtrædende hos Microcodides, men næsten helt forsvunden hos Familiens bedste Svømmer, Microcodon; endnu er Leddelingen paaviselig hos Hi/da- t'ina, men delvis sat til hos Notops brachionus og næsten udslettet hos Brachionus. Hos visse Rattidus- og Diaschiza-Axtev lægger Pansret sig i regelmæssige Folder, hvilket ikke er Tilfældet hos de øvrige Arter. Segmentationen er meget tydelig hos Damformen, Synchæta tremula, delvis sat til hos S.pect'mafa og næsten ud- visket hos Planktonorganismen S. stylata o. s. v. At Segmentationen ligeledes er gaaet tabt hos Flosculariadce og Melicertidæ , er som ovenfor omtalt i Overensstemmelse med disse Dyrs fastsiddende Levevis , idet Segmentationen i det hele udviskes hos fastsiddende Organismer; heller ikke her spiller Led- delingen og Leddenes „Teleskopi" nogen som helst Rolle, efter at Evnen til Bevægelse er gaaet tabt. Naar endelig Segmentationen ikke alene er bevaret hos Philodiniderne , men endog er tydeligere til Stede her end hos nogen anden Hjuldyrgruppe, og „Teleskopien" er udviklet til en Fuldkommenhed, som næsten- turde være enestaaende i hele Dyreriget, saa er jo dette i nøje Overensstemmelse med disse 26 Dyrs vigtigste Bevægelsesmaade, der netop hovedsagelig beror paa denne ejendommelige Kutikiilarbjguiug. Man har i den senere Tid haft den Opfattelse af Leddelingen hos Hjuldyrene, at den kun var af underordnet morfologisk Betydning og særlig var fremtrædende hos krybende, reducerede Former; i Overensstemmelse hermed er den bleven betegnet som en falsk Leddeling. De anatomiske Bygningsforhold synes at bekræfte denne Anskuelses Eigtighed; Leddelingen kan nemlig ikke paavises i den indre Bygning, idet der ikke findes Spor til Tværvægge i Legems- huleu, og hverken Kønsorganer, Exkretionsorganer og rimeligvis heller ikke Nervesystem vise nogen metaraer Anordning. Kun i Muskelsystemet vil en saadan muligvis kunne paavises. Det er i alt Fald noget paafaldende, at man hos Hjuldyr, hos hvilke man i det Ydre ikke kan skelne selv den ringeste Antydning af Kuti- kulaens Segmentation , f. Ex. Asplanchnerne , Floscularider , finder de samme Ringmuskelbælter som indenfor Hjuldyr med tydelig segmenteret Kutikula. Jeg er tilbøjelig til at tro , at man burde lægge langt større Vægt paa denne Segmentation, der er mer eller mindre tydelig paaviselig i næsten alle Rotiferers Kutikula og Muskelsystem; jeg opfatter derfor ikke denne Leddeling som falsk og af ringe morfo- logisk Værdi, men tværtimod som et primitivt Træk, bevaret fra Stamformer, som vi paa vor Videns nuværende Standpunkt ikke med Sikkerhed kende. Denne Anskuelse kan ikke godtgøres ved anatomiske Beviser , men støtter sig til , at Segmenteringen er stærkest fremtrædende hos de mest primitive ^) og ingenlunde redu- cerede Hjuldyr, Notommatiderne, samt til, at alle Hjuldyrfamilier, selv saadanne, hos hvilke Segmenteringen næsten er udvisket, synes udgaaede fra Former, hvor Segmenteringen er skarp og tydelig paaviselig. Denne Segmentation, der bør tages med i Betragtning ved Diskussionen om Rotiferernes Stilling og Slægtskab til andre Dyre- ') Dette skal senere paavises. 27 grupper, er gaaet tabt under Typens Omdannelse fra krybende til fritsvømraende Organisme. Naar Spørgsmaalet da til Slutning bliver, hvilken systematisk Værdi man bør tillægge Kutikulaens forskelligartede Udseende, der i alle tidligere Systemer bar spillet en saa betydelig Rolle , kan Svaret ikke være tvivlsomt. Den hyaline, u segmente rede Ku tik ul a og den g e 1 é a f s o n d r e u d e Evne hos Flosculaî-iadce o g Melicertidæ m a a ikke betragtes som Tegn paa indbyrdes Slægtskabs- forhold og retfærdiggøre ikke Opstillingen af Ordnen Rhizota, der blev dannet af H udson- Gosse for disse to Familier, og som genfindes i alle senere Systemer med Undtagelse af Hartogs. Den meget tydelige Segmentation og de enkelte Leds store „teleskopiske" Evne bør ikke, .som hos Hudson-Gosse, au vendes som Ho vedkarak ter for Philo di - ni d er u es Orden. Den af Hudson-Gosse foreslaaede Inddeling af Ordnen Ploima i Loricata o g Illoricata, som genfindes i alle senere Systemer, er ganske forkastelig. Hvad denne sidste Sætning augaar, niaa man nemlig først og fremmest erindre, at Be- nævnelsen Panser kun betegner en særlig fortykket Del af den fælles Kutikula, der beklæder hele Legemet, samt at man forefinder alle tænke- lige Overgange mellem en fuldkommen hyalin, leddelt og overalt lige tyk Kutikula og en kun omkring Legemets midterste Partier for- tykket Kutikula; i sidste Tilfælde er Leddelingen her gaaet tabt, men er dog paaviselig i de ikke fortykkede Dele af Kutikulaen, ganske særlig i Foden, i hvilken man som oftest kan paavise 3 — 4 Led. Den teleskopiske Evne bevares for de forreste sammen- smeltede Leds Vedkommende, der bære Hjulorganet, og som samlede trækkes helt eller delvis ind i Pansret, saa vel som for Fodens enkelte Led; den er særlig udviklet for det Leds Vedkommende, der ligger paa Grænsen mellem Krop og Fod, og hvori hele Foden hos pansrede Former kan trækkes tilbage. Fremdeles kan man 28 ikke noksom fremhæve det meget uensartede Præg, de forskellige Panserdannelser have i de forskellige Hjuldyrfamilier, hvoraf det utvivlsomt fremgaar, at de ikke kunne føres tilbage til en og samme Type. Vi have nemlig set, hvorledes Panserdannelsen er begyndt paa vidt forskellig Vis i Notojjs - Gastroscltha - Grumten og i Salpina- Eiichlanis-Gnii)])Gn, hos Rattulidæ o. a., samt hvorledes Pansret indenfor disse Grupper har udviklet sig fra svage, næppe paa- viselige Fortykningslister til stærke, ofte uigennemsigtige Kitinplader. Det er ligeledes paapeget, hvorledes Panserdannelsen pludse- lig inden for en iøvrigt lorikat Gruppe mere eller mindre ind- skrænkes ( Gastroschiza vesiculosa, Brackionus pala , Mastigocerca capuzina o. a.) , og at disse Organismer i saa Tilfælde i Alminde- lighed ere Planktonorganismer, samt at de store Familier eller Slægter, som udmærke sig ved en særlig hyalin Kutikula uden Spor af Panser, meget ofte tælle lutter Planktonorganismer. Det Fælles- præg, der saa hyppig findes hos Planktonorganismer overhovedet, hvilken Dyregruppe de end tilhøre, og som delvis skyldes den store Hyalinitet og tynde Kutikula, præger altsaa ogsaa Planktonroti- fererne ; men her saa lidt som i andre Dyregrupper møder det os hos alle Former, og adskillige Planktonhjuldyr have ikke mindre stærke Pansre end mange Bund- og Bredformer, {Anuræa acideata, Brachionus angularis); desuagtet kan der ikke lægges for stærk Vægt paa, at tynd Kutikula uden Panserdannelse er et Særkende for hele Hovedmassen af Planktonhjuldyrene ; en af Grundene til tidligere Systemers Mangler har netop været, at man ikke har kendt eller ikke tilstrækkelig vurderet dette Forhold. Hvis man derfor, saaledes som Hudson-Gosse og alle senere Forfattere, baserer Systemets Hoved in ddeli ng paa, hvorvidt do forskellige Slægter og Arter have et Panser eller ikke o: have en delvis fortykket eller tynd Kutikula, vil dette System være fejlagtigt. Det vil nødvendigvis i meget væsentlig Grad komme til at henføre alle Planktonhjuldyr til en stor Gruppe for sig i Modsætning til en anden Gruppe, der hoved- sagelig kommer til at omfatte Bund- og Bredformer. 29 Hudson-Gosse s Underorden, Illoricata, indbefatter derfor som ventelig var, de hyaline Notommatider fraregnede, saagodtsomude- 1 u k k e u d e P 1 a n k t o n o r g a n i s m e r , (Asplanchnadæ, Synchætadæ, Triarthradæ), medens alle Bund- og Bredforraer ere henførte til Under- ordnen Loricata, blandt hvilke iøvrigt ogsaa enkelte Plauktonorganismer findes. Dette vil med andre Ord sige , at man i Underordnen Illoricata har forenet de forskellige Udviklingsrækkers udgangspunkt (Notommatiderne) med disse Rækkers Endepunkter {Asplanchna, Synchæta , Triarthra) , medens alle Mellemformerne mellem disse Yderpunkter ere førte sammen i Underordnen Loricata. Denne Sætnings Eigtighed skal udvikles nærmere i de følgende Kapitler og kan først finde sin fulde Begrundelse i Slutningskapitlet. Hudson -Gosses luddeling af Ploima i Loricata og Illoricata har været en af de Anstødsstene, hvorpaa et naturligt System er strandet. Den har været Aarsagen til, at man paa Grund af Pansret har nægtet Former med utvivlsomt Slægtskab til illorikate Familier deres naturlige Plads {Gastroscldza) , og til, at man ikke har haft Forstaaelsen af saadanne Former, hos hvilke Panser- dannelsen lige var begyndt {Diaschiza, Rattid us , Notops liyptopus) eller af illorikate Arter, som Notops hrachionus. Det har været Opgaven i dette Kapitel at rydde de Fordomme af Vejen, hvorpaa det Princip, der ligger til Grund for Inddelingen i Loricata og Illoricata hviler, og at vise, at Kutikulaeus større eller ringere Tykkelse synes at være afhængig af, i hvor høj Grad vedkommende Hjuldyrart er Plauktonorganisme eller ikke. Men om man end ikke kan tillægge Kutikulaens større eller ringere Grad af Tykkelse nogen højere systematisk Værdi eller paa Basis af dette Forhold begrunde større Hovedafdelinger inden- for Eotifererne, kan man fra Kutikulaens øvrige Bygning hente andre værdifulde Karakterer, som kunne anvendes til at holde nogle iøvrigt nærstaaende Familier ude fra hverandre. Eftersom Maaden, hvorpaa Panserdannelsen begynder, ingenlunde er den samme hos alle Familier, men tværtimod følger vidt forskellige Principper, mener jeg, at de fem ovenfor nævnte Pansertyper kunne benyttes til at 30 karakterisere fem Grupper indenfor de fritsvømmende Hjuldyr. Saaledes knyttes Notops, Ascomorpha og Gastroschiza ved Pansret sammen til en Familie, Diaschiza og Salpina til en anden, i hvis umiddelbare Nærhed Euchlanidæ (Euchîanis^ Cathypnadce) staa. Ligeledes knyttes Rattulidæ og Dinocharidæ nær til hinanden paa (Trund af Pansrets Bygning ; hvorvidt den n3-daDnede Gruppe : Hydatina, Notops brachionus og Brachioiiidæ er berettiget , kan ikke afgøres ved Hjælp af Pansret, men først, naar Hjulorgan og Fod ere blevne omtalte. Kap. II. Hjulorganet. Skønt næppe noget af Hjuldyrenes Organer er blevet saa hyppigt og saa omhyggeligt studeret som Hjulorganet, er Kend- skabet til det og Forstaaelsen af det endnu meget ringe. Aar- sagen hertil har navnlig været den, at dette Organ stadig er bleven studeret med Trochophoratheorien for Øje. Uagtet Theorien om Hjuldyrenes Afstamning fra Trochophoralarven ingenlunde er al- mindelig accepteret, er dog, takket være denne Tbeori, den Anskuelse, at Hjuldyrene typisk have to Ciliekranse, stadig den eneraadende. Typisk har Hjulorganet to Funktioner: at bevæge Dyret og at erhværve Føden ; idet snart den ene , snart den anden af disse Funktioner falder bort, og idet dels Bevægelsesmaaden er yderst forskellig, dels ogsaa Ernæringsmaaden skifter, forandrer Hjulorganet i høj Grad Udseende og fremtræder med meget forskelligt Præg i de forskellige Familier. Det gælder da om ganske bortset fra alle Afstamningstheorier at studere dette Organ under dets forskellige Funktioner og i dets forskellige Former; man vil da nødvendigvis komme til en noget anden Opfattelse end tidligere. Ved Omtalen af Hjulorganet anvendes følgende Terminologi. Hvor der kun er én Ciliekrans, betegnes denne kun ved Ciliekransen eller Eandkransen, er der to, betegnes den, der beklæder Hjul- skivens Rand som Randkransen, medens den anden betegnes som indre eller ydre, efter som den sidder indenfor eller udenfor Rand- kransen. De enkelte Oilier i Randkransen betegnes som Randcilier. 31 Det af Ciliekransene indrandede Parti kaldes Hjulskiven, og de korte , meu indbyrdes lige lange Haar , der ofte beklæde denne, kaldes Fimrehaar; Hjulorganet kaldes ventralstillet, naar det er indskrænket til Bugsiden , terrainalstillet , naar det der- imod beklæder hele Dyrets Forende saavel paa Eyg, som paa Bug- side. For at lette Fremstillingen har jeg valgt at beskrive Hjul- organet under 6 forskellige Typer, der dog alle paa forskellig Maade ere indbyrdes beslægtede og ofte umærkeligt gaa over i hverandre. 1ste Type . Som Udgangspunkt for Fremstillingen tages de lavest staaende Notommatider : Proales og visse Diglena-ÅvtQv (Tab. I. Fig. 13). Hju lor ganeter h er en aflang Skive, fuldkommen ventral- stillet, uden Ciliekranse, ofte optagende Halvdelen af Bu g siden og beklædt med ganske korte, men overalt ige lange Fimrehaar. Mundspalten er anbragt i Midt- linien af denne Skives nederste Trediedel. Et Hjul- organ af denne Bygning benævnes Firareskive. Hjuldyr, der ere udstyrede med et saadant Hjulorgan, ere meget daarlige Svømmere, træge Dyr, der leve et langsomt omkrybende Liv paa Algetraadene. Ser man dem fra Siden, bemærker man, hvorledes Fimreskivens talrige Fimrehaar ere trykkede op til Algetraaden og skiftevis bevæge sig frem og tilbage. Dyrene krybe paa og ved Hjælp af Firarehaarene. Naar stærkere Bevægelse er nødvendig , bøjes Tæerne ind under Kroppen, hvorpaa hele Legemet paa Maalervis skydes fremefter. Svømningen indskrænker sig til korte Strækninger fra en Algetraad over paa en anden, og Evnen til at rotere under Svømmebevægelsen mangler. Dyrenes Føde bestaar hovedsagelig af det brune Over- træk, som findes paa Algetraadene, og som dels ved Hjælp af Fimrehaarenes Bevægelse løsrives fra Traadene og fimres ned imod Mundspalten, dels nippes af ved Hjælp af Munddelene, der kunne skydes et Stykke ud af Mundspalten. Dette mærkelige, meget primitive Hjulorgan genfindes ogsaa hos enkelte Notonnnata-Arier samt hos Slægten Copeus, særlig C. lahiatus. Fimreskiven er hos denne Art indadbuet, Eanden besat med noget længere Haar, uden at en 32 egentlig Eandkrans dog kan siges at være kommen til Udvikling. De to Sider ere stærkt forlængede og paa deres sidste Stykke ind- byrdes sammenvoxede , hvorved der dannes en bagudrettet , meget bevægelig, læbeagtig Udvæxt, ved hvis Grund Mundspalten ligger. Ogsaa dette Dyr lever hovedsagelig et omkrybende Liv paa Alge- traade , men da nogle Dele af dets Hjulorgan ere særlig udviklede som Svømmeredskaber, kan Dyret ogsaa hæve sig op fra og forlade underlaget. 2den Type. Denne Type findes hos Familierne Dinocharidæ Coluridæ, Rattulidæ, Salpinadæ, Cathypnadæ, Eiichlanidæ, talrige Notommatider og hos Slægterne Notops, Gastroschiza samt enkelte nærstaaende Former. Hjulorganet hos disse iøvrigt meget for- skelligt udseende Familier er i høj Grad ensartet og stemmer ofte saa nøje overens med den foregaaeude Type, at det kun med Vanskelighed kan holdes ude fra denne. I de fleste Tilfælde kan man dog paavise, at Hjulskiveu, skønt den hovedsagelig er ind- skrænket til Bugsiden, strækker sig udover hele Dyrets Forende og saaledes delvis bliver terminalstillet; som oftest udsondrer der sig i Hjulskiveus Eand fra den øvrige Fimrebeklædning en Krans af stærkere fremstaaende Oilier, den saakaldte Eandkrans, som dog ingenlunde altid er paaviselig. Hjulskiven er iøvrigt lige saa tæt beklædt med Fimrehaar som hos den foregaaeude Type; ofte finder man, som hos Salpiuer og Euchlanider, en Skov af lange kraftige Cilier spredt ud over hele Hjulskiven, men selv i saa Tilfælde vil man ved en nøjagtig Undersøgelse altid kunne faa Øje paa de korte Fimrehaar neden under disse; kun i ganske enkelte Tilfælde {Notops hyptopus , Hudsonella, Gastroschiza) er Hjul- skivens midterste Parti helt blottet for Fimrehaar. Mundspalten er altid excentrisk, enten beliggende langt nede paa Bugsiden eller paa Eanden mellem denne og Forsiden; kun hos enkelte Notomma- tider, f. Ex. Notommata amnta (Tab. I. Fig. 14), er Mundspalten mere central. Paa Overgangen mellem Hjulorganet hos Proales og de under 2den Type omtalte Hjulorganer staar særlig Pleurotrochernes , Diglenerues og Diaschizerues. Hos de to førstnævnte er 33 Hjulskiven endnu paa det nærmeste ventralstillet, og Kandkransen, der næppe kan paavises hos Pleurotrocherne , er hos Diglenerne kun til Stede i Form af en Dusk lange Cilier i Hjulskivens Top; hos Diaschizerne er Hjulskiven vel terminalstillet, men fimreklædt over hele sin Overflade ; en Kandkrans er ikke kommen til Udvikling,, men talrige lange Cilier findes spredte ud over hele Hjulskiven (Tab. 1, Fig. 27). Alle Hjuldjr med Hjulorganet uddannet efter denne anden Type ere langsomt svømmende, delvis krybende Dyr, der leve i lave, plantebevoxede Damme; de komme kun sjældent udenfor Plantevæxten, og kun ganske enkelte Arter ere Planktonorganismer. Bevægelsen gennem Vandlagene foregaar vel i Modsætning til foregaaende Type efter en Skruelinie, men Vindingerne ere faa, og hos enkelte Slægter (f. Ex. Pleurotrocha) er Bevægelsen næsten retlinet. Idet Hjulorganet, hvor ufuldkomment det end el", alligevel tillader Dyrene at hæve sig op fra Underlaget og svømmende at tilbagelægge større Strækninger, spores der ogsaa i dets Konstruktion Begyndelsen til de anatomiske Bygningsforhold , hvorpaa Evnen til under Svømningen at indfange Ernæringspartikler væsentlig beror. Man finder nemlig hos enkelte Gastroschizer, Notops hyptopus og Hudsonella picta svage Antydninger til en omkring Mundspalten anbragt indre Ciiiekrans. Inden jeg gaar over til at skildre de fra denne anden Type udviklede mere komplicerede Hjulorganer, maa de saakaldte Pimre- lapper („AVimperohren") kortelig omtales. Disse optræde nemlig kun hos denne Type af Hjulorganer samt hos en enkelt nærbeslægtet Type. Hjulorganet hos en hvilken som helst Notommata bestaar af en delvis terminalt stillet Fimreskive med svag Udvikling af Eandcilier; Hjulskivens to forreste Hjørner ere mer eller mindre øreformet udtrukne til Siderne og staa frit ud fra det øvrige Legeme. Disse Fimrelapper ere hos nogle Arter, f. Ex. Notommata ansata, utydeligt afsatte og vise sig kun som svage Ud- bugtninger i Hjulskivens Hjørner; hos andre ere de større, frit fremstaaende og meget iøjnefaldende. Hos de med Notomma- Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1899. 3 34 tiderne nærbeslægtede Syuchæter, særlig S. pect'mata (Tab. I Fig. 15) ere de helt løsrevne fra det øvrige Hjulorgan og sidde nede paa Legemets Sider. En Overgang hertil danner Synchæta tremula, hvis Fimrelapper endnu ere i Forbindelse med det øvrige Hjulorgan. Cilierne paa disse ere særlig veludviklede og til Stede i stort Antal; ikke alene Fimrelappernes Eande, men hele deres Overflade kan være cilieklædt. Hos de Arter af Slægten Notommata, hvis Lapper kun ere svagt udviklede, udkrænges de med det øvrige Hjulorgan ; men hos de fleste øvrige Arter samt hos Slægten Copeus hævde disse Dannelser ogsaa for saa vidt deres Selvstændighed, som Hjulorganet meget vel kan udkrænges, uden at disse blive det. Jo mere de præsentere sig som særlig skarpt afsatte Partier, des stærkere synes ogsaa Evnen til at holde sig indtrukne at være, naar det øvrige Hjulorgan er udfoldet. Ganske særlige Former antage disse Organer hos Copeus, hos hvilke de ere lange, stilk- formede og kun cilieklædte paa den frie skiveformede Yderflade, og hos Lindia torulosa, hvor to lange, tynde Stilke bære en paa hele Overfladen firareklædt Kugle. Fimrelapperne maa opfattes som særlige Dele af Hjulorganet; de staa aldeles ikke i Ernæringens Tjeneste og spille kun en Rolle som Bevægelsesorganer, De findes kun indenfor de Familier, hos hvilke en større eller mindre Del af det primære Hjulorgan, den ventralstillede Fimreskive, er bevaret. Idet de, undtagen hos Syn- ch æterne og Gastrochiza vesiculosa, ikke nødvendigvis behøve at udfoldes sammen med det øvrige Hjulorgan, blive Dyr med Fimre- lapper i Stand til at udføre to Slags Bevægelser : saalænge Fimre- lapperne ere indtrukne, krybe Dyrene om paa Alge- traadene eller svømme langsomt af Sted imellem dem; naar de derimod udfoldes og træde i Funktion, stiger Dyrets Bevægelsesevne meget betydeligt, og det bliver fra et langsomt, trægt Dyr til en udmærket Svømmer. Da man ofte flere Dage i Træk kan iagttage Notom- mata-Avter og Copeus- Avier uden nogensinde at se Fimrelapperne udfoldede, er det ikke underligt, at disse Dannelser ofte ere 35 blevne bestridte hos Former, hvor de faktisk findes, og at adskillige Arter ere blevue beskrevne to Gange under forskellige Navne. Man faar sikrest Fimrelapperne at se, naar Dyrene sættes i meget store Vandbeholdere uden Planter. Den 2den Type kan altsaa karakteriseres saaledes: Alle herhen hørende Hjulorganer kunne umiddel- bart afledes fra Proales Fimreskive, hvis væsentligste Kendemærker overalt ere bibeholdte. Dog er Hjul- skiven mer eller mindre terminalstillet, og en Eand- krans er som oftest paa viselig; Hjul skivens Fim re- beklædning er sjældent reduceret, og Mundspalten er altid beliggende excentrisk. Hjuldyr med denne Type af Hjulorganer ere langsomme Svømmere; saafremt Fimrelapper ere udviklede, stiger Dyrenes Bevægelses- evne betydeligt; Hjulorganet staar kun i ringe Grad i Ernæringens Tjeneste. Ud fra denne 2den Type udvikle sig andre meget forskellig- artede Hjulorgauer, der dog alle kunne føres tilbage til Fimre- skiven hos Proales og have bevaret enkelte af dennes karakte- ristiske Træk. Hvor forskelligartede disse Hjulorganer end kunne være, er det dog øjensynligt, at de alle ere byggede efter de samme Principper , som allerede vare ved at arbejde sig frem hos de under 2den Type omtalte Familiers Hjulorganer, men sora her ikke vare i Stand til at gøre sig fuldlud gældende, nemlig: Ter- minalstillingen af Hjulskiven og Udviklingen af en Krans af Ea nd ci li er. Begge disse Forhold ere derimod komne til deres fulde Udvikling hos alle de 4 følgende Typer af Hjul- organer; hos disse reduceres fremdeles Hjulskivens Beklædning med Fimrehaar mere og mere og forsvinder undertiden helt, ligesom ogsaa Mundspalten nærmer sig mere og mere Hjulskivens Centrum. 3die Type. Til denne henregnes Hjulorganet hos Synchætadce og Asplanchnadæ, Synchæternes Hjulorgan bestaar af en terminalstillet, svagt fimreklædt Hjulskive, omgiven af en tydelig fremtrædende Rand- 36 krans. Denne er i Almindelighed brudt op i 8 bueformede Stykker, hvoraf 4 høre til Dyrets Eygside og 4 til Bugsiden. Mundspalten er nærmest centralt beliggende, og Hjulskiven som oftest stærkt hvælvet {S. pectinata, stylata , Polyarthra) , undtagelsesvis flad (S. tremula). Firarelapper findes udviklede hos alle Medlemmer af Slægten Synchceta, hvorimod de mangle hos Polyarthra. De ere navnlig hos S. pectiriata og stylata adskilte fra dot øvrige Hjulorgan, men holdes ikke som hos Notommatiderne indtrukne, naar dette er ud- foldet. Meget karakteristiske for hele Familien ere fremdeles de 4 kraftige Sansehaar, hvoraf de to sidde paa Hjulskivens Rygside og to paa dens Bugside ordnede kvadratisk paa Hjulskivens Top; des- uden findes hos alle herhen hørende Arter en Kam af fine, meget korte Cilier tæt op til Mundspalten. Asplanchnernes Hjulorgan (Tab. I Fig. 16) bestaar af en terminalstillet, ofte noget udadhvælvet Hjulskive, der næsten ganske eller helt mangler Fimrehaar; Hjul- skiven indrammes derfor af en meget skarpt markeret, i Ryggens Midtlinie afbrudt Randkrans, bestaaende af forholdsvis korte, men tætstillede Cilier. Paa Hjulskivens Top findes hos alle Hanner en Dusk tætstillede Sansehaar, og ud til Siderne hos nogle Arter, og særlig hos Asplanchnopus (L ey dig ^), Plate^), desuden andre Sanse- haar. Mundspalten er excentrisk paa Ventralsiden i Hjulskivens Rand. Den store Forskellighed i Asplanchnernes og Synchæternes Hjulorganer beror paa de to Familiers ganske forskellige Af- stamning. Synchæternes Hjulorgan er nemlig nøje beslægtet med Noto m matide mes og ligner især saadanne Formers som N. auritas; Asplanchnernes Hjulorgan er derimod gennem Asplanch- nopus (Tab. I Fig. 17) noje knyttet til Gastroschizernes og Notops hyptopus, med hvilke Former Asplanchnerne danne en naturlig Gruppe. I Overensstemmelse med denne forskellige Af- stamning er Synchæternes Muudspalte omtrent central, og Hjulskiven ^) Ueber den Bau und die systematische Stellung der Eäderthiere. Zeitscbr. f. wiss. Zoologie. Tom. 6. 1855. Tavle 4. Fig. 36. *) Beiträge zur Naturgeschichte der Rotatorien. Jenaische Zeitschr. f. Naturwiss. T. 19. 1886. Tavle 3. Fig. 31. 37 endnu til Dels fimreklædt, medens Mundspalten er excentrisk og Hjulskiven fri for Firarehaar hos Asplanchnerne. løvrigt stemme de to Hjulorganer overens deri, at der hos begge forekommer en meget skarpt fremtrædende Eandkrans, og at den mer eller mindre nøgne Hjulskive, der bærer Sansehaar paa sin højeste Top, er hvælvet. De to Familier Synchcetadce og Asplanchnadce indbefatte næsten udelukkende Planktonorganismer, som altid ere i Bevægelse, og som indfange deres Føde , der bestaar af fritlevende Organismer, under Svømningen. Naar man imidlertid erindrer, at Hjulorganet i begge Familier hovedsagelig bestaar af en enkelt Krans af korte Cilier, der særlig hos visse Syncbæter sidde langt fjærnede fra Dyrets stærkt hvælvede Forende, og at disse ofte ere saa korte, at de aldeles ikke naa udover Forendens forreste Punkt, bliver det ganske uforstaaeligt, hvorledes et Hjulorgan af denne Bygning i fjærneste Maade kan bidrage til at indfange nogen som helst Organisme. I Virkeligheden mener jeg efter talrige Iagttagelser at kunne hævde, at Hjuiorganet hos Syncbæter og As planchner ude- lukkende er et Bevægelsesorgan og slet ikke staar i Ernæringens Tjeneste. Naar Dyret svømmer fremefter, ere de ovenfor omtalte Sansebørsters Spidser de mest fremskudte Punkter af Dyrets Legeme, og en hvilken som helst Hindring, Dyret møder paa sin Vej, vil først støde mod disse. Saafremt det er en anden Planktonorganisme, som Hjuldyret har stødt paa, fare Munddelene i samme Nu med stor Kraft ud af Mundspalten og udføre snappende Bevægelser til alle Sider, indtil de have faaet fat paa Byttet; dette hales derpaa ned i Mundaabningen, medens Hjulorganet under hele Akten forholder sig aldeles passivt; hos Polyarthra og Synchæta toppes endog Hjulskiven i den Grad op, idet Munddelene ud- skydes, at Ciliekransen synes at sidde langt nede paa Legemet, hvorved dens Medvirken end mere vanskeliggøres. Det er i denne Forbindelse værd at lægge Mærke til, at denne Hjulorgantype altid ledsages af forcipate Munddele, der, som vi senere skulle se, netop synes byggede med det Form aal for Øje at kunne skydes langt ud af Munden og gribe Føden, hvilket de malleate Mund- dele kun i ringe Grad ere i Stand til. 38 Den 3die Type kan altsaa karakteriseres saaledes : H julskivener terminalstillet, ind ran det af en enkelt Ciliekrans. Hjulorganet er kun et Be vægelsesorgan, idet de forcipate Munddele alene skaffe Føden til Veje. De to til denne Type henførte Hjulorganer kunne paa forskellig Vis afledes fra 2den Type; der hviler over dem et vist Fællespræg, fremkaldt ved de fælles Livs- forhold, hvorunder de herhenhørende Familier, der begge kun indbefatte Planktonorganismer, leve. Paa Grund af dette Fællespræg har man tidligere ment at kunne p a a v i s e nært Slægtskab mellem A s p 1 a n c h n e r og S y n c h æ t e r. 4de Type. Denne Type findes hos Slægterne Hydatina, Rhinops, hos Notops hrachionus og hele Familien Brachio7iidæ. Hydatina & Hjulorgan (Tab. I Fig. 18) afviger kun i ret uvæsentlige Punkter fra visse Notommatiders , særlig Copeus. Hjulskiveu er nærmest ventralstillet; den er vel omgiven af en tydelig Raudkrans, men har dog i meget betydelig Grad bevaret den primære Fimrebeklædning; Mundspalten er stærkt excentrisk og ligger i den nederste Trediedel af Hjulskiven. Hvad der iøvrigt særlig karakteriserer dette Hjulorgan, er dels, at Forranden er brudt op i valkliguende, fremstaaende Partier, beklædt med kraftigere Cilier, og dels at lignende Partier ogsaa optræde inde paa selve Hjulskiven. Saadanne Valke findes desuden omkring Mundspalten, og de Cilier, der beklæde disse, betegnes som „indre Ciliekrans". Hele Partiet inden for denne, men ogsaa største Delen uden for er beklædt med tæt stillede , korte Fimrehaar. Hos Notops hrachionus (Tab. I Fig. 19) har Hjulorganet et andet Udseende, men er i Virkeligheden bygget efter samme Type. Hjulskivens Siderande have rullet sig indad og nærme sig hinanden saa meget, at der kun bliver en svag Kløft tilbage imellem dem; Hjulskiven rulles altsaa sammen til et noget fladtrykt Rør, spaltet paa Undersiden; i Bunden af denne Spalte ligger Munden. Cilie- kransen, der bliver terminalstillet, fortsættes uafbrudt rundt om Q 9 Rørets skarpt afskaarne Forende og ned langs Spalten. Op ad Rørets Inderside, der overalt er beklædt med Fimrehaar, hæver der sig Yalke med stærkere, børsteagtige Cilier; ogsaa hos denne Form er en indre Ciliekrans kommen svagt til Udvikling. En Overgang fra Hydatinas, til Notops hrachionus Hjulorgan haves formentlig hos Rhinops, hos hvilken der i Hjulskivens nederste Halvdel dannes et Halvrør derved, at Hjulskivens to Siderande ere noget opadhævede og nærmede til hinanden. Hjulorganet hos Notops hrachionus^) danner Overgangen til Brachionidernes (Tab. I Fig. 20). De mest fremtrædende Forskellig- heder synes dels at være fremkaldte af det meget stærke Panser. i hvilket Hjulorganet, der udelukkende er terminalstillet, hos Brachioniderne kan trække sig ind , og ud over hvis forreste Torne det skal kunne strække sine Cilier , dels at være i Overensstemmelse med de større Fordringer, der stilles til dette Organ hos Former, der væsentlig ere Planktonorganisiner. Spalten paa Rørets Underside er næsten lukket og præsenterer sig nu kun som en svag Bugt, i hvis Bund Munden ligger. Fremdeles er Hjulskivens Rand skudt kølformet i Vejret og noget udadbøjet, hvorved den Ciliekrans, der beklæder Yderranden, hæves op fra den øvrige Hjulskive og saaledes bliver noget mere fritstaaende. Da der ved Hjulorgaucts Indtrækning i Pansret tillige skal skaffes Plads til Dorsalantennen, findes der i Ryggens Midtlinie en Ind- bugtniug i Kølen, hvori Cilierne mangle, og hvori Dorsalantennen under ludkrængningen lægger sig. Selve Hjulskiven er, som hos de foregaaende Former, stærkt fimreklædt-, noget indenfor Randkransen hæver der sig endnu den anden indre Krans, som allerede kunde paavises hos Hydatina, og som her bestaar af færre og stivere Børster; ogsaa denne Krans er anbragt paa en Køl, som falder i tre Partiei-; et midterste dorsalt og to laterale Partier; det midterste, der er ganske kort, bærer en Halvkrans af stjærneformet udstraalende, stive Børster og er særlig ^) Se iøvrigt Western: Notes ou Rotifera. Journ. Quekett Mier. Club. Ser. II. T.4. 1890. p. 108. 40 fremtrædende hos Au uræer ne. Hele Partiet indenfor denne Krans er timreklædt; den Del af Hjiüskiven, der ligger udenfor samme, er ofte forsynet med enkeltstaaende Valke, beklædte med Cilier. Idet Randkransen er afbrudt i Midtlinien og hævet op paa to stærkt fremtrædende halvmaaneformede Køle, faar man, naar man fra oven ser ned paa Hjulskiven, Indtrykket af, at Hjulorganet bestaar af to Hjul. Man ser let, at 4de Types Hjulorgan er en direkte Mod- sætning til foregaaende Types. Medens denne udmærker sig ved den stærkt udadhvælvede Hjulskive med Ciliekransen siddende langt inde paa Legemet, er Hjulskiven hos 4de Type skaalformet indad- buet, og Ciliekransen strækker sig i en Kreds rundt om Dyrets Forende. Hjulorganets Funktioner hos disse to Typer ere lige- ledes vidt forskellige. Medens Hjulorganet hos 3die Type kun er et Bevægelsesorgan , staar det hos 4de Type i ligesaa høj Grad i Ernæringens som i Bevægelsens Tjeneste. Ved Randciliernes Be- vægelse hvirvles Organismerne ind i Hjulskivens Skaal, medens den indre Ciliekrans Børster, naar et Bytte er kommet dem tilstrækkelig nær, slaar sig sammen over dette, der da af Mundhulens Fimrehaar ledes ned til Munddelene. Disse , der altid ere malleate , kunne ikke, som hos den foregaaende Type, skydes langt ud, men naa sjældent udenfor Mundaabningen og spille derfor langt fra den Rolle ved Gribningen af Føden, som de forcipate Munddele hos Asplanchner og Synchæter. Som Bevægelsesredskab er dette Hjul- organ oprindelig lidet brugbart, hvorfor de fleste Hjuldyr, der ere udstyrede med et saadant, kun ere maadelige Svømmere, der høre hjemme i lave, tilgroede Damme. Dette gælder saaledes Hydatina, Rhinops , Notops brachionus og mange af Brachioniderne. Hos disse sidstnævnte har det dog udviklet sig til et betydelig kraftigere Bevægelsesorgan , særlig fordi det her er terminalstillet , og fordi Randkransen er skarpt fremtrædende. Indenfor denne sidste Familie træffes derfor talrige Planktonorganismer. 4de Type kan altsaa karakteriseres saaledes: Et oprindelig ventralstillet, uspaltet Hjulorgan i nøje Overensstemmelse med 2den Types, særlig No- 41 tommatidernes, med fimreklædt Hjulskive, indrandet af en skarpt fremtrædende Eandkrans og med svag ud- vikling af en indenfor denne liggende indre Cilie- krans {Hydatina, Rhinops) bliver ved Indrulning a f H j u 1 - skivens Siderande skaalformet indsænket og faar ved skarp Afskæring af Indrulningsrørets Forrand en ter- minalstillet Ciliekrans (Notops brachionus). Denne spaltes af Hensyn til Rygantennen i to Halvdele og hæves op paa to buede, kølformede Partier, der ere Hjulskivens Kande og faa Udseende af to Halvhjul. naar Hjulorganet betragtes fra oven; den indenfor Kandkranseu liggende indre Ciliekrans, hvis Cilier ere omformede til stive Børster, markeres skarpere og falder i tre Partier. Eummet indenfor 2den Ciliekrans er fimreklædt {Bra- chionidce). Hjulorganet er hos alle herhenhørende Former saavel et Bevægelses- som et Ernæringsorgan, og begge Punktione r ud føres bedre, jo mere udpræget og frit- staaende Rand kransen, og jo mere fremtrædende den indre Ciliekrans er. Munddelene ere malleate og bi- drage kun i ringe Grad til at gribe Føden. 5te Type. De herhenhørende Hjulorganer findes hos Familierne Pterod'midæ, Pliilodinidæ, Melicertklæ og Slægterne Triarthra og Peda- lion. Under denne Type har jeg forenet alle de Hjulorganer, der have en terminalstillet, nøgen Hjulskive med en tydelig Ciliekrans udenfor Randkransen og excentrisk beliggende Mundspalte ; mellem de to Ciliekranse ligger en fimreklædt Kanal, gennem hvilken Nærings- partiklerne føres op til Mundspalten. Hjulorganerne afvige iøvrigt særlig fra hverandre med Hensyn til Hjulskivens Form. Hos de to førstnævnte Familier er Hjulskiven nemlig spaltet i to lige store Dele, hvilket derimod ikke i saa høj Grad er Tilfældet hos de øvrige. Pt er odinide mes fuldkommen nøgne og svagt spaltede Hjul- skive (Tab. I Fig. 21) er omgiven af en Ciliekrans, Eandkransen, der følger Hjulskivens ydre Konturer, dog saaledes, at der findes en Afbrydelse saavel i Ryggens som i Bugens Midtlinie, hvor 42 Cilierne enten helt mangle eller i alt Fald ere svagere. Følgelig faar man ved at betragte et lodret staaende Dyr fraoven Indtrykket af to bevægelige Halvhjul, mellem hvilke Munden er beliggende ned imod Bugsiden. Under Randkransen ville de fleste Forfattere paavise endnu en anden ydre Krans, bestaaende af finere Cilier, der danne en uafbrudt Krans under den førstnævnte; imidlertid be- nægter Ter netz (p. 48)') Tilstedeværelsen af en saadan. For- holdet er følgende: Hos Pompholyx (Tab. I Fig. 22) findes bag Rand- kransen en meget tæt Fimrebeklædning, der strækker sig saa langt ned ad î'orkroppens Sider, som denne under normale Forhold strækker sig ud af Pansret; men nogen egentlig Ciliekrans er ikke kommen til Udvikling. Hos Pterodina findes en ganske lignende Fimrebe- klædning bag Randkransen , men den er forneden begrænset af en Række Cilier, som dog hverken synes lige stærkt udviklet hos alle Arter eller hos unge og gamle Dyr. Denne Cilierække svarer til anden eller ydre Ciliekrans hos andre Forfattere. Det er en almindelig Anskuelse, at Pterodinidernes Hjulorgan hører til samme Type som Philodinidernes, og det kan heller ikke nægtes, at de navnlig ved første Øjekast ligne hinanden meget. Ved nærmere Betragtning vil man dog ikke kunne undgaa at lægge Mærke til saa betydelig Forskellighed, at man kun med megen Tvivl tør henføre disse to Hjulorganer til den samme Type. Philodinidernes Muudspalte er meget stor og rummelig, og Hjulorganet (Tab.l Fig. 23) er anbragt paa to vinkelret paa Legemets Længdeaxe siddende, cirkel- formede Skiver, der bæres af to stilklignende Legemer, som rage ned i Muudspalten og udgaa fra dennes indvendige Side. Et Stykke neden for hver Skives Yderrand findes en svagt afsat Fure, hvori Randkransens Cilier ere indføjede. Da de to Skiver bæres af hver sin Stilk og ere fuldstændigt fjærnede fra hinanden, ser man, naar man betragter det svømmende Dyr fraoven, ned paa to fra hinanden sondrede Hjul. Muudspaltens Rande ere beklædte med en Krans af stive, korte Cilier, den ydre Ciliekrans, der navnlig er frem- M Rotatorien der Umgebung Basels. 1892. Dissertation. 43 trædende pan Spaltens Siderande. De ovennævnte Stilkes Sider, saavel som hele Mundspaltens Indre , ere forsynede med en kort ensartet Fimrebeklædning. Dette Hjulorgan er jo meget afvigende fra Pterodiuidernes: takket være Zelinkas^) ypperlige Under- søgelser er det det eneste, som er godt kendt og fuldt forstaaet. Medens Hjulskiven hos Pterodiniderne kun er ufuldkomment spaltet i to lige store Dele, i Randen beklædte med en Krans af Cilier, er Hjulskiven hos Philodiniderne adskilt i to Dele uden nogen indbyrdes Forbindelse, og medens Mundspalten hos Pterodi- niderne er beliggende i Spalten mellem de to Halvdele, er den hos Philodiniderne særdeles vid og bærer Hjulskivens to Halvdele paa stilklignende Forlængelser, der synes at udgaa fra Mundspaltens Indervæg. Forskellig- hederne mellem Hjulorganerne hos disse to Familier ere saa store, at al Sammenligning ved nærmere Undersøgelse synes udelukket. Hvad der har kunnet friste ti] Sammenligning er, at Randkransen hos begge Familier danner to tydelige Halvhjul, og at der hos begge under Randkranseu endnu findes en anden ydre Ciliekrans. Naar jeg trods de store Forskelligheder følger tidligere Forfattere i at henføre Pterodiuidernes og Philodiuidernes Hjulorgan til samme Type, sker det kun med megen Betænkelighed og under Forud- følelse af, at man ikke vil blive staaende ved denne Opfattelse. Rimeligvis bør Philodiuidernes Hjulorgan nemlig af- ledes fra Notommatidernes; Hjulorganet hos den ejendomme- lige Slægt Adineta er ganske i Overensstemmelse med det, man finder hos denne Families laveststaaende Repræsentanter; da jeg imidlertid ikke har haft tilstrækkeligt Materiale af Adineta til at danne mig nogen Mening om, hvorvidt denne Slægt indeholder de primitive Philodinider , hvorfra de øvrige have udviklet sig, eller hvoiTidt den bestaar af reducerede Former, hvis Fimreskives Lighed med Proales skyldes fælles Levevis og Brug, har jeg provisorisk bibeholdt den tidligere Opfattelse. ^) Studien über Räderthiere I. Zeitschr. f. wiss. Zoologie. T. 44. 1886. p. 73. 44 Hos Triarthra (Tab. I Fig. 24), Pedalion (Tab. I Fig. 25) og Melicertidœ (Tab. I Fig. 26) findes et tilsyneladende ganske for- skelligt Hjulorgan. Hjulskiven viser nemlig næsten ingen Tve- spaltniug, den er noget udadbuet hos Triarthra og Pedalion og enkelte fritsvømmende Melicertider, medens den er fuldkommen plan hos de fleste fastsiddende Arter af denne Familie; ved 4 Indbugtninger deles den ofte hos disse i 4 mer eller mindre tydelige Lapper. Derimod stemmer Hjulorganet overens med Phi- lodinidernes og Pterodinidernes deri , at den nøgne Hjulskive , der kun undtagelsesvis bærer Sansehaar, er udstyret med en tydelig Eandkrans, under hvilken endnu en anden ydre Ciliekrans er kommen til udvikling; denne forholder sig imidlertid forskelligt hos Triarthra, Pedalion og Melicertidœ. Under Randkransen findes saaledes hos Triarthra en ganske lignende Fimrebeklædning som hos Pterodina og Pompholyx\ den er særlig fremtrædende paa Bugsiden og paa den ejendommelige, læbeagtige Udvæxt, hvori Hjulskiven hos denne Slægt synes at forlænge sig nedadtil; en ydre Ciliekrans kommer ikke til Udvikling hos denne Slægt. Hos Pedalion derimod, hvis Hjulorgan iøvrigt i høj Grad minder om Triarthras, og hos hvem vi endog hos den ene Art, P. mirum, finde den samme mærkelige Læbe som hos Triarthra, er Fimrebeklædningen under og bag ved Eandkransen tydelig be- grænset af en Ciliekrans, bestaaende af tine Cilier, der tabe sig i Mundhulens Fimrebeklædning. v. Daday (p. 221)^) har med Urette bestridt Tilstedeværelsen af denne ydre Ciliekrans, hvorimod den er rigtig set af Le van der (p. 5)-). Der dannes altsaa mellem 1ste og 2den Ciliekrans en fimreklædt Kanal, som løber paa Bagsiden af Hjulskiven, og som foroven er begrænset af Eandkransen, forneden af den ydre Ciliekrans. Hos hele Familien Melicertidœ findes to parallelt løbende ^) Morphologisch-physiologische Beiträge zur Kenntniss der Hexarthra polyptera. Termezetrajzi Piizetek. Vol. X. 1886. =*) Beiträge zur Kenntniss der Pedalion- Arten. Acta Soc. p. Fauna et Flora Fennica. 1894. 45 Ciliekranse; paa Bugsideu slaar dog den ydre en stor Bugt udad forat give Plads til Mundspalten. Rummet mellem de to Cilie- kranse er ligesom hos alle de øvrige til denne Type hørende Hjul- organer fimreklædt, og der dannes derved ogsaa her en fimreklædt Kanal ganske svarende til Pter odinide mes og Pedalions. løvrigt frembyder Melicertidernes Hjulorgau flere ejendommelige Forhold; saaledes bæres Hjulskiven hos et større Antal Arter, særlig af Slægten Melicerla, slaaet op langs Rygsiden, hvorved man ved at betragte Dyret ft'aoven kommer til at se direkte ind i Mund- spalten. Bag denne findes fremdeles et fra det øvrige Hjulorgan afsondret Parti, den saakaldte Fimregrube, der bestaar af en fimre- klædt Fordybning paa Dyrets Bugside. Disse to Forhold synes begge at staa i Forbindelse dermed, at Melicertiderne ere fast- siddende Organismer; Hjulorganet er ikke længer et Bevægelses- organ, men derimod finder det Anvendelse ved Opbygningen af de Rør, hvori Melicertiderne sidde; ganske særlig er dette Tilfældet med Arter, hvis Rør bygges af de Partikler, som gennem Fimre- kanalen mellem de to Ciliekranse ledes hen til Fimregruben. Her kittes disse nemlig ved Hjælp af en klæbrig Vædske fra Grubens Vægge sammen til Kugler, der en for en anbringes ved Siden af hverandre udenpaa Gelérøreue. Denne 5te Types mærkelige Hjulorgan , som saaledes under forskellige Modifikationer i alt Fald optræder hos Pterodinidæ, Tri- arthra, Fedalion og Melicertidæ og muligvis ogsaa hos Philodinidæ, vil ikke kunne forstaas, uden at man bliver klar over dets Brug. Den indre Ciliekrans, Randkransen, som efter min Opfattelse svarer til Randkransen i de tidligere omtalte Hjulorganer, er hos de fritsvømmende Hjuldyr saavel et Bevægelses- som et Ernærings- organ, og de Partikler, der indfanges af denne, slaas under Cilierues Bevægelser forfra bagtil ned i den Fimrekanal, der ved 5te Types Hjulorganer ligger mellem Randkransen og ydre Ciliekrans. Den ydre Ciliekrans tjener derfor væsentlig kun til at hindre de ind- fangede Partikler i at undslippe , men er næppe i synderlig Grad medvirkende ved Bevægelsen. Partiklerne ledes gennem denne Kanal 46 op til Mundspalten, hvorfra de ved Hjælp af dennes Firarehaar føres ned i Mastax og sønderrives af Munddelene. Hjulorganet staar altsaa i endnu højere Grad end hos alle foregaaende Typer i Ernæringens Tjeneste, og Munddelene, der i Følge deres Plads og Bygning ere ude af Stand til at gribe Føden , pille blot denne noget mere itu, inden den passerer ned i Oesophagus. Meget karakteristisk er det, at der med dette mærkelige Hjulorgan altid følger en bestemt Art Munddele: de malleo-ramate Munddele, som netop, hvad der senere skal godtgøres, synes at være byggede kun med det Foruiaal for Øje at sønderdele Føden. Ligeledes kan der gøres opmærksom paa, at allerede her, hvor Hjulorgauet i saa høj Grad staar i Ernæringens Tjeneste, rykke Munddelene stadig længere tilbage i Legemet og kunne, i alt Fald hos flere Melicertider, ikke mere naa Mundspalten. De her nævnte Forhold ere stærkest udprægede hos Melicertiderne, men ere ogsaa fremtrædende hos Pedalion og Pterodiniderne, hos hvilke jeg tydelig har iagttaget Partiklernes Passage i Fimrekanalen mellem de to Ciliekranse. Vi kunne altsaa kortelig skildre 5te Type saaledes: Hjulskivens Form meget forskelligartet, snart dybt iudbugtet og delt i Lapper, snart sondret i to mer eller mindre fremtrædende Hjul. Typisk findes altid to Ciliekranse, hvoraf den ydre udenfor Eand- kransen liggende Ciliekrans dog undertiden [Triarthra, Pompholyx) endnu ikke er kommen til Udvikling. Mellem de to Ciliekranse, af hvilke den indre, Randkranseu, altid ligger i Hjulskivens Rand, og den ydre paa Hjul- skivens Bagside, findes en fimroklædt Kanal, der ud- munder i den ventralstillede mellem Ciliekransene beliggende Mundspalte, som altid er excentrisk. Hjulorganet er saavel et Bevægelses- som et Er- næringsorgan og hos de fastsiddende Former ude- lukkende det sidste. Munddelene, der altid ere malleo- ramate, spille ingen Rolle ved Erhværvelsen af Føden; 47 de ligge laugt tilbage og kunne ofte ikke naa M u ud- spalten. Den indre Ciliekraus, Eandkranseu, slaar Fød eu ned i Fimrekanalen, der hvirvler deu hen til Muudspalteu. De Hjuldyr, hvis Hjulorgan er bygget efter denne Type, og som ikke ere fastsiddende, ere udmærkede Svømmere og ofte Planktonorganismer. Hos Melicertiderne optræde ved Hjulorganet visse komplicerede Forhold, der bevirke, at det faar Be- tydning ved Opbyggelsen af Røret. Philodinidernes Hjulorgan ligner i visse Henseender 5te Types, uden at det dog derfor med Sikkerhed kan afledes fra noget af de til denne Type hørende Hjulorganer. 6te Type: Floscularidernes Hjulorgan (Tab. I Fig. 28) afviger i høj Grad fra det, der forekommer hos den anden fastsiddende Familie (Melicertidæ). Hjulskiven er terminalstillet og Mundspalten i Mod- sætning til andre Hjuldyrs nøjagtig centralstillet. Selve Hjulskiven, der er fuldkommen nøgen, er stærkt indadbuet, saaledes at der dannes en dyb Skaal, i hvis Bund Mundspalten ligger. Skaalens Rande hæve sig op i et forskelligt Antal mer eller mindre frem- trædende Lapper. Disse ere enten kun paa Spidserne eller tillige ned langs Siderne beklædte med lange, stive Cilier, hvorved der dannes en Randkrans, som rimeligvis er homolog med de øvrige Rotiferers Randkrans. I Skaalens Bund findes en indre Ciliekrans, der strækker sig i en Halvcirkel rundt om Mundspalten. Medens Lapperne hos Slægten Floscularia, uanset deres Tal og Udseende, i Almindelighed ere formede og stillede saaledes, at Dyrets bilaterale Bygning ikke forstyrres derved, er dette ikke Tilfældet for Stephano- ceros Vedkommende. Skaalens Rande ere her kløftede i 5 lange, svagt buede, tynde Arme, der næsten naa ned til Buuden af Skaalen og støde sammen i et Midtpunkt, hvori Muudspalteu ligger. Det er, som om man hos denne enkelte Slægt kunde paavise en i det Ydre tilstedeværende Straalebygning i Lighed med den, der ofte findes hos mange andre fastsiddende Organismer. Armene ere paa 48 begge Sider beklædte med Bundter af Ciliehaar , anbragte i ind- byrdes lige stor Afstand. For at forstaa denne Hjulorgan tj-pe maa man erindre, at Flos- culariderne ere fastsiddende Dyr, og at Hjulorganet derfor ingen Kolle spiller som Bevægelsesorgan, men kun staar i Ernæringens Tjeneste. Floscularia & Lapper og Steijhanoceros Arme ere paa en vis Maade Fangarm-lignende Organer, som ved Ciliernes Hjælp hindre det Bytte, der har forvildet sig ned i Bægeret, i at und- slippe. Den Vandstrøm, der leder Byttet ned i Bægeret, dannes derimod i væsentlig Grad af den ret svage Ciliekraus, som paa Bægerets Bund sidder om Mundspalten ; saalænge intet større Bytte er indfanget, er Bægeret aabent foroven, og de enkelte Arme spærrede vidt fra hverandre. Naar et Bytte først er indfanget, lukkes det hos Floscularia sammen ved, at de enkelte Arme slaas indad, hvorved Kandkransens Cilier komme til at staa skærmformet over Bægerets Bund ; hos Stephanoceros lukkes det derimod ved, at hver enkelt Arm retter sig ud, og hele Kronen bliver længere og Eummet mellem Armene derved mindre. Enkelte Floscularider have opgivet den fastsiddende Levevis og ere blevne pelagiske; Hjulorganet, som hos disse tjener som Bevægelsesorgan, er her blevet væsentlig modificeret. Hos Fl. mutahilis ere i Følge Hudson -Gosse, (p. 56), de lange, stive Cilier omdannede til korte, bløde og stærkt bevægelige Cilier, der omkredse hele Bægerranden og saaledes danne en Svømmekrans. Hos Floscularna pelagica bære, i Følge Eousselet (p. 444) ^), de 5 Arme paa deres Spidser korte, stive Cilier, der strække sig ind- over Bægeret; uden for disse udvikles derimod en ydre Svømme- krans af tætstaaende fine, bøjelige Cilier. Floscularidernes Hjulorgan maa nærmest betragtes som en ejendommelig Udvikling af Hjulorganet hos Notommatiderne. Fra disse har der nemlig udskilt sig en mærkelig lille Familie: Micro- ^) On Floscularia pelagica and Notes on several other Rotifers. Journal Royal Micr. Soc. 1893. 49 codidœ, hvis Slægtskab med Notommatiderne ^) er almindelig aner- kendt og vistnok heller ikke kan omdisputeres. Hos de til Slægten Microcodides hørende Arter findes en delvis terminal, fimreklædt Hjul- skive med to ensdannede Ciliekranse -) ; Mundspalten er næsten central, Rummet mellem de to Ciliekranse saavel som Eummet inden for den indre Krans er fimreklædt. Hos den mærkelige Microcodon er Hjulskiveu noget hvælvet og svagt delt i to lige store Dele. løvrigt findes her de samme to Ciliekranse, hvoraf den indre dog bestaar af stive, fremtrædende Børster, og kun Partiet indenfor denne sidste er fimreklædt; paa dette Parti findes desuden en skarpere fremtrædende Kam af fine Haar, først paa vist af Web er ^) (pag. 18) og af ham betegnet som en tredie Ciliekrans; Mundspalten er centralstillet. Da Microcodon ogsaa i andre Henseender synes at være et Overgangsled til de fastsiddende Hjuldyr — hvilket allerede Weber har iagttaget — og denne Slægt i saa Tilfælde absolut peger over mod Flosculariderne, ligger det nær at formode, at Floscu- laridernes Hjulorgau kan afiedes fra Microcodon. Den centralstillede Mundspalte, omgiven af to concentriske Ciliekranse, er fælles for begge og genfindes ikke hos noget andet Hjuldyr; Forskellen mellem de to Hjulorganer lader sig forklare ved Floscularidernes fastsiddende Levevis. Karakteristisk for 6te Type er altsaa: Hjulorganet staar som Følge af, at Flosculariderne ere fastsiddende Organismer, udelukkende i Ernæ- ringens Tjeneste. Mundspalten ligger cent ralti Bunden af Hjulskiveu, der er bægerformet udhulet, og hvis Eand er mer eller mindre stærkt lappet; Randen er enten beklædt med lange, stive, børsteagtige Cilier eller med Bundter af korte Fimrehaar. I Bægerets M Bergendal: Beiträge zur Fauna Groulands. Lunds Universitets Aars- skrift. Tom. 28. 1892. p. 34. *) Rousselet: On Diplois trigona and other rotifers. Journal Quekett Mie. Club. Ser. 2. Tom. 6. pag. 2. ^) Not.es sui" quelques Rotateurs des environs de Genève. Archives de Biologie. 1888. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1899. 4 50 Bund findes en svag Halvkreds af Oilier, der tilveje- bringe de Vandstrømme, der hvirvle Føden ned i Svælget, medens de stive Cilier paa den ydre Cilie- krans slaa sig hen over Byttet og hindre det i at und- slippe. 6te Type kan gennem Microcodon o g Microcodides formentlig afledes fra Notommatider ne. Det vil af ovenstaaende fremgaa, at ligesom 2den Type af Hjulorganer utvivlsomt maa afledes fra Proales Fimreskive, kunne de øvrige 4 Typer rimeligvis alle føres tilbage til 2den Type og dermed ogsaa til Proales Fimreskive. Saaledes ere Synchæternes og As- planchnernes Hjulorganer henholdsvis gennem Notommaternes og Gastroschizernes Hjulorganer nøje knyttede til 2den Type, og ligeledes er 4de Type gennem Hydatina og 6te gennem Microcodidæ forbunden med 2den. Noget anderledes forholder det sig muligvis med 5te Type, der i alt Fald ikke saa naturligt og sikkert lader sig henføre til denne. — Efter saaledes at have gennemgaaet de forskellige Hjulorganer skulle vi kortelig betragte de Maader, hvorpaa disse udføre deres Funktioner dels som Bevægelses- dels som Ernæringsorgauer. Idet den ventralstillede Fimreskive hos Proales, hvis Rolle som Ernærings- organ kun bestaar i at af børste det brune Slam, der findes paa Algetraadene , skal udvikle sig til et Bevægelses- og Ernærings- organ hos fritsvømmende Organismer og være i Stand til at ind- fange Føden under Svømningen , maa det nndergaa væsentlige Modifikationer. Hvis man leder en Strøm af Karminkorn henover en Proales, ser man Karminkornene gribes af de svage Vandstrømme, som Fimreskivens Fimrehaar fremkalde, og føres ind under Hjulskiven; ved dennes Bagende ser man atter Karminkornene komme ud; der dannes altsaa en fortsat Strøm af Karminkorn, som tager sin Be- gyndelse lidt foran Hjulorganet og spores paa Siderne og et Stykke hag ved Fimreskiven. Ganske det samme vilde man kunne iagttage, hvis Dyret var en Pleurotrocha eller en Notommata med indtrukne Fimrelapper. Betragter man derimod en Salpina eller Euchlanis, ser 51 man, at den Strøm af Karminkorn, der gaar udelt ind foran Hjulorganet, bagtil spaltes i to divergerende Strømme, der bøje udad til Siderne. Hos Philodiniderne eller et hvilket som helst Hjnldyr med Hjul- organet bygget efter 5te Type iagttager man, hvad der fra gammel Tid er vel kendt og navulig fortræfl'eligt studeret af Z e 1 i n k a , at Karminkorneue ordne sig i to Spiraler , der ligge umiddelbart foran og noget ned paa Siderne af Legemet. Dette Fænomen, som man hidtil har troet var karakteristisk for alle Hjul- dyr, kan enten aldeles ikke eller i alt Fald kun ufuldkomment fremkaldes af alle Hjulorganer af 1ste og 2den Type; af odie Type synes Synchæternes Fimrelapper at kunne fremkalde en spiral- formet Ordning af Karminkornene, hvorimod As planchnern es Hjulorgan er ude af Stand dertil; det samme gælder om Hyda- tinas. I Virkeligheden ordnes Karminkornene i Spiraler kun af Hjulorganerne hos Brachioniderne, Philodiniderne, Pter odinide r ne, Pedalion, Triarthra og muligvis Me li cer ti- der ne, over hvilke jeg desværre ingen Iagttagelser har, og omend man kan se Spiraler dannede ogsaa af andre Hjulorganer end disse Familiers, ere de dog aldrig saa regelmæssige og smukke. Betingelserne for, at de kunne dannes, synes at være følgende : Hjul- skiven skal være terminalstillet og spaltet efter Midtlinien i to Halvdele, og Eandkransen maa være tydeligt og skarpt afsat fra Hjulskivens Fimrebeklædning; Hjulorganet maa, naar man ser det fraoven, præsentere sig som to Hjul. Alle Hjulorganer, som ere i Stand til at fremkalde Spiralerne, tilføre Mundspalten Er- næringspartiklerne i to Strømme, en fra højre og en fra venstre Side; disse Strømme forene sig foran Mundspalten i en fælles Strøm. Betingelsen for, at de i Spiralerne svævende Ernæringspartikler virkelig kunne tilføres Mundspalten, er, at der findes en Stoppe- krans, der kan hindre Partiklerne, der drives ned imod Mundspalten, i at undslippe ; en saadan Stoppekrans findes ogsaa udviklet netop hos de Familier, hvis Hjulorgan er dannet af 2 Halvhjul; den sidder hos Brachioniderne indenfor, hos Melicer tider, Pedalion, Ptero- dinider og Philodin ide r derimod udenfor Eandkransen. 4* Kuli de Hjulorganer, der ere i Stand til at fremkalde disse to Spiraler, ere fuldtud tilpassede til den Opgave at være et Ernærings- organ for fritsvømmende Dyr, hvis Føde skal erhværves samtidig med, at de svømme; saadanue Hjulorganer ere særlig komne til LFd- vikling hosPlanktonhjuldjrene, og hos de Planktonhjuldyr {Synchætadæ og Asplanchnadæ), hvis Hjulorganer ikke eller kun delvis kunne frem- bringe disse Spiraler, spiller Hjulorganet heller ingen Rolle som Er- næringsorgan ; det er i saa Fald Munddelene, der skaffe Føden til Veje. Hos de førstnævnte ere Munddelene derimod ofte rykkede saa langt tilbage i Legemet, at de ikke mere kunne føres frem til Mund- spalten og saaledes ganske have tabt deres Betydning som Gribe- apparater (P hilodi niderne). Til disse Forhold skulle vi imidler- tid komme tilbage, efter at Munddelene ere behandlede. Hjuldyrenes Bevægelse skildres i Almindelighed som roto- rende, hvilket imidlertid kun delvis er rigtigt. Proales og visse Di- glen er mangle ganske Evnen til al Rotation; den fuldkommen ventralstillede store Fimreskive uden Randhaar ogbe- klædt med en Skov af korte Fimrehaar er ude af Stand til at bevirke Rotation, og disse Dyr, særlig Proales, ere derfor ogsaa, naar de undtagelsesvis svømme, udelukkende henviste til en retlinet Bevægelse. At en ventralstillet Fimreskive uden Randcilier er ude af Stand til at frembringe Rotationer, ses ogsaa deraf, at hvor denne Skive hos enkelte Slægter findes udviklet i Familier, hvis Hjulorgan iøvrigt er af en anden Type, mangler netop disse Slægter Rotationsevnen , medens den er til Stede hos alle de øvrige. Saaledes have baade Adineta og Stephanops, begge med ventralstillet Fimreskive uden Randcilier, en fuldkommen ret- linet Bevægelse og mangle ganske Evnen til al Rotation, hvorimod denne som bekendt er meget veludviklet hos Philodi nider og hos de øvrige Dinocharider. Navnlig har jeg tydelig iagttaget den retlinede Bevægelse hos Stephanops \), som jeg i Mængde har haft til miu Raadig- M For Adinetas Vedkominiiido meddeler Jansen samme Iagttagelse Die Rotatorienfamilie der Philodineen. AbhaiuU. d. Naturw. Vereins Bremen. T. 13. 1893. pag. 70. 53 hed, og som jeg aldrig har set foretage en eneste Omdrejiiingsbevægelse. Hos Pleur oti'ocha, enkelte Diglena- Arter, Furcularia, Diaschiza o. a. er den roterende Evne endnu meget svagt til Stede, samtidig med at Fimreskiven, saaledes som vi have set, delvis er bleven omgiven af særlige Eandcilier. Jo mere Fim rehaa rene reduceres, jo højere og skarpere markeret Ciliek ransen bliver, og jo mere Hjulskiven bliver terminalstillet, des mere gaar også a Hjul dyrenes Bevægelse fra at være ret- linet over til at blive skruelinet. Sammenligner man de forskellige Rotiferers Skruelinier med hverandre, finder man en meget betydelig Forskel. Hos Pomplwlyx foretages Omdrejningerne overordentlig hurtigt, og Strækningen der tilbagelægges mellem de enkelte Omdrejninger er yderst kort; hos Gastrosckiza vesiculosa ere Omdrejningerne faa, og Strækningen, der gennemløbes mellem to Om- drejninger, meget betydelig ; i første Tilfælde haves altsaa en Skruelinie med de enkelte Vindinger tæt ved hverandre, i sidste en Skruelinie, hvor de ere langt fjærnede fra hverandre. Hos Asplanchnerne er Omdrejningshastigheden overordentlig ringe, og den Strækning, der tilbagelægges mellem to Omdrejninger, yderst kort; hos Diglener etc. er Bevægelsen en Blanding af den retlinede og skruelinede, idet Dyrene svømme et langt Stj'kke lige ud, inden en Eotation forekommer. Disse Iagttagelser, som jeg har anstillet med en stærk Lupe i store, flade Skaale, have belært mig om, at Hjul- dy renes Hastighed er afhængig af Rotationsevnen, der atter afhænger af, hvor skarpt den ydre Cilie- krans er markeret, og af, at Fimreskiven er ter- minalstillet. Dette er i Overensstemmelse med den Kends- gerning, at de mest fuldkomne Hjulorganer, der give den største Rotationsevne og den dermed forbundne største Hastighed (Hjul- organer af 3die og 5te Type), særlig findes hos Plankton - organismer {Triarthra, Pedalion, Synchæta, Polyarihra , Pom- pholyx o. a). Ligeledes er det et almindeligt Træk, at de Hjul- dyrarter, der indenfor en Slægt optræde som Planktonorganismer {Gastrosckiza vesiculosa, Mastigocerca capuzina, Hudsonella picta 54 0. a.) have Hjulorganet anderledes bjg-get end de andre Arter af samme Slægt, som ikke ere Planktonorgauismer; Hjulskiven har ringere Beklædning med Fimrehaar, og Ciliekrausen er skarpere markeret. Det maa ved Undersøgelserne over Eotiferernes Bevægelse erindres, at man aldrig fia Bevægelsesorganets Bygning direkte kan slutte sig til Bevægelseshastigheden; andre Forhold kunne her gøre deres Indflj^delse gældende og modarbejde og omforme de op- rindelige. Saaledes skulde man vente, at Asplanchnerne paa Grund af Hjulorganets Bygning maatte være i Stand til at foretage et langt større Antal Rotationer og opnaa en større Hastighed end Magistocerca capuzina. Jeg har imidlertid her kunnet paavise, at netop det omvendte ikke desto mindre er Tilfældet. Hjulorganets Kadius er nemlig hos Hanner, unge Hunner og udvoksue Hunner omtrent lige stor, men de udvoksue Hunner, særlig hos Asplanchna priodonta, ere ofte dobbelt saa store som de nyfødte; skønt Hjul- skivens Radius er den samme, bevæge de unge Hunner og Hannerne sig dog dobbelt saa hurtigt som de fuldvoksne Dyr, vistnok fordi Hjulorganet ikke er i Stand til at sætte det store Legeme i en saa hastig roterende Bevægelse. Ligeledes indskrænkes Rotations- evnen i høj Grad hos Hunner, der bære et stort Antal partheno- genetiske Æg. De Studier, der ligge til Grund for den ovenfor givne Frem- stilling af Hjulorganets Bygning hos Rotifererne , ere næsten ude- lukkende anstillede paa levende Dyr ; saa vidt muligt har jeg undladt at bruge Bedøvningsvædsker; allerede Cos m o vi ci ^) (pag. 70) har med Rette henledt Opmærksomheden paa det farlige i overdreven Brug af disse ; de bedste og paalideligste Resultater faar man ved samtidig at anbringe et større Antal af de Hjuldyr, man vil undersøge, imder Dækglasset og langsomt lade Vandet fordampe; der vil da komme et Tidspunkt, hvor Dyrene tvinges til at ligge stille, skønt Hjul- ') Rotifères, organisation et Faune de la Roumanie. Le Naturaliste. T. 14. 1892. 55 organet stadig er i Funktion; dette Tidspunkt benyttes til Iagt- tagelse: saafremt man er nødt til at afbryde denne, sættes Objekt- glasset hen paa en Hylde, der anbringes i en Skaal med Vand, og over hvilken man sætter en Glasklokke. Paa denne Maade kunne Dyrene holdes i Live i længere Tid. Jeg sammenfatter disse Studier over Hjulorganet i følgende Sætninger : H j u 1 d y r e n e s oprindelige H j u 1 o r g a n er en ventral- stillet Fimreskive uden Eandcilier og med excentrisk- stillet Mundspalte. Dyr, der ere udstyrede med et saadant Hjulorgan, ere langsomt krybende; Svømme- evuen er yderst ringe, og Bevægelsen under Svøm- ningenretlinet. Hjulorganet er ude af Stand til at indfange Føde under Svømningen. Jo mere Hjuldyrene emancipere sig fra Under- laget og blive svømmende Organismer, des mere bliver F i m r e s k i V e n t e r m i n a 1 s t i 1 1 e t, o g K a n d c i 1 i e r n e b 1 i v e m e r e og mere fremtrædende, samtidig med at Fimreskivens F im re h a ar falde mere og mere bort. Bevægelsen g aar fra at være retlinet over til at blive s k r u e 1 i u e t , og Rotationernes Antal, hvorpaaBevægelseshastigheden beror, er attei' afhængigt af ovennævnte Forhold. Sam- tidig modificeres Hjulorganet saaledes, at det tillige bliver et indfangende Ernæringsorgan for svømmende Organismer. I Overensstemmelse hermed spaltes først og fremmest Hjulskiven mer eller mindre skarpt i to Halvdele, mellem hvilke Munden er beliggende, der- næst udvikler der sig enten inden for eller uden for Randkransen endnu en anden Ciliekrans, hvis Hoved- betydning er den at forhindre de af Randkransen ind- fangede Ernæringspartikler fra at uudslippe. Sam- tidig med, at Hjulorganet undergaar disse meget be- tydelige Modifikationer, omdannes ogsaa Munddelene. Disse, der oprindelig spille en betydelig Rolle ved 56 Fødens Erhværvelse og i Overensstemmelse hermed ere uddanaede som Gribetænger, miste mere og mere deres Betydning som saadanne og indskrænkes, jo mere Hjulorganet bliver et Ernæringsorgan, til alene atblive Tyggeapparater. Hosde fritsvømmende Hjul- dyrgrupper {Asplnnchnadæ o g Synchætadæ) , hvor Hjulor- ganet ikke er i Stand til at indfange Føden, ere Mund- delene vedblivende Gribetænger. De her fremsatte Anskuelser om Rotiferernes Hjulorgan ere meget stærkt i Modstrid med de hidtil raadende Anskuelser om dette Organ, der stadig beskrives, som om det typisk bestod af to Ciliekranse, en indre og en ydre, som hos de forskellige Forfattere betegnes med meget forskellige Navne. Aarsagen til , at man saa længe har holdt fast ved den Opfattelse, at Rotiferernes primære Hjulorgan var to Ciliekranse, hvorfra alle de øvrige meget forskel- ligartede Hjulorganer skulde afledes, har vistnok været den, at man i den senere Tid er gaaet ud fra Rotiferernes nære Slægtskab til Trochophoralarven som noget sikkert og noget, hvorom der ikke kunde disputeres. Det kan næppe bestrides, at i det Øjeblik, man akcepterer den ventralstillede Fimreskive som Hjuldyrenes primære Hjulorgan, maa man nødvendigvis ogsaa se bort fra ethvert Forsøg paa at aflede Rotifererne fra ïrochophora-lignende Stamformer; samtidig synes man iøvrigt ogsaa at maatte ophøre med at lade Trochophoralarven spille den overordentlig store Rolle som Re- præsentant for hin fjærne Trochozoon, hvorfra man i den senere Tid har ment, at saa mange lavere Dyregrupper ere udgaaede. Thi Rotatorierne , om hvilke Hatschek^) (p. 100) selv siger, at de i hele deres Organisation endnu utvivlsomt staa hin urgamle Stam- form meget nær, synes at være et ret uundværligt forbindende Led mellem denne Stamform og de forskellige lavere Dyregrupper, der skulle være udgaaede herfra. Der er nemlig i Rotiferernes Organi- ^) Studien über Entwicklungsgeschichte der Anneliden. Arbeiten aus d. Zool. Inst. Wien. Tom. I. 1878. . 57 sation _. bortset fra den formentlige Lighed mellem Eotiferernes og Trochophoralarvens Hjulorgan, intet som helst Bygningsforhold, der nødvendigvis maa afledes fra dem , man i Overensstemmelse med vort Kendskab til Trochophoralarven maa gaa ud fra , at denne Trochozoon var udstyret med. Jeg skal iøvrigt her saa lidt som andet Steds gaa ind paa de vidtsvævende Theorier om Eotifererues Slægtskab til andre Dyre- grupper, da næppe en af disse Theorier er baseret paa det Fond af sammenhængende Kendsgærninger, hvorpaa Theoriernes Berettigelse og Levedygtighed bør bero; de hvile alle paa enkelte løst sammen- hængende Iagttagelser. Her skal jeg kun søge at vise, hvorfor den ventralstillede Fimreskive og ikke de to Ciliekranse er Roti- ferernes primære Hjulorgan. Den første, der har iagttaget den ventrale Fimreskive og for- staaet, at dette Hjulorgan var af stor Betydning, naar det gjaldt om at bedømme Eotifererues Slægtskab til andre Dyregrupper, er Mecznikow. Efter kort at have omtalt, at han anser Gastro- tricherne og ßotifererne for meget nær beslægtede, siger han saa- ledes (pag. 354) : ,,Einen schlagenden Beweis flir die Richtigkeit diese?" Meinung hat neuerdings ein von mir in Gott ingen gefundenes Räderthier aus der Gruppe von Notommata geliefert, dessen Bauch- fläche ungefähr bis zur Hälfte mit einein FVamnerkleide bedeckt war''''. Den samme rigtige Opfattelse findes ogsaa hos Joliet^). Ved Studiet af Melicertidernes Embryologi fandt han nemlig, at der under Udviklingen bag ved Munden optræder et Fimrefelt (p. 204) : „^« dépressio7i ventrale''-, der strækker sig hen under Bugsiden og er beklædt med korte Fimrehaar. Joliet sammenligner dette Fimre- felt med det, der findes hos Diglena forcipata og siger: „Je crois pouvoir conclure de ces faits que la dépression centrale des Aléli- certes représente V organe rotateur primitif-), tel, à peu pres, qu'il se trouve réalisé dans le genre Diglena et composé 1) 1. c. se Side 24. ^) udhævet af mig. 58 simplement d'une surface ciliée en forme cCeUipse allongée s étendant depuis le sommet de la tête jusque vers le tiers de la surface ven- trale, c'est-à-dire bien au-dessous de la bouche'"'' . Men hverken Meczuikows eller Joliets Anskuelser, til hvilke jeg ganske slutter mig, have kunnet vinde Indpas. Saaledes skriver Plate (p. 90)^): „Ohne der Richtigkeit dieses Schlusses ent- gegen treten zu wollen , glaube ich dennoch nicht , dass man in dieser Wimperplatte die ursprüngliche Fo7'm des Mäderapparates der Rotatorien erblicken darf'''. Navnlig skulde de Forhold, at Fimrehaarene hos Proales alle ere ordnede ensidigt i Forhold til Legemets Længdeaxe, samt at Arter med Fimreskive ogsaa ere udstyrede med Fimrelapper, tale mod Opfattelsen af P'imreskiven som det primære Hjulorgan. Hertil er dog at bemærke, at alle Hjulorganets Haar hos et hvilket som helst Hjuldjr altid ere ordnede ensidigt i Forhold til Legemets Længdeakse. Dette Forhold for- andres ikke , fordi den ventrale Fimreskive bliver terrainalstillet, og Dyrets Forende . saaledes som det ofte er Tilfældet med Hjul- organer, hvor to Ciliekranse ere fuldt udviklede, spaltes i to mere eller mindre sondrede Halvdele {Pterodina, Philodinidæ, Pedalion). Fimrelappernes Tilstedeværelse hos Notommatider og Synchæter kan næppe gælde som Bevis for, at Proales I'imreskive ikke er det primære Hjulorgan. Jeg henviser, hvad dette Punkt augaar, til, hvad der ovenfor er bleven sagt om disse. Ogsaa Z c 1 i n k a bestrider stærkt de af M e c z n i k o w og Joli et fremsatte Anskuelser og mener, at de to Ciliekranse ere Hjuldyrenes typiske Hjulorgan. Ved at undersøge Melicertiderues Embryologi har han, ligesom Joliet, fundet det ventrale Fimrefelt, der skildres saaledes pag. 127^): „Dicht unter dem Cilienkranze findet sich nun eine ziemlich grosze viereckige beivimperte Platte, welche in Form eines Rechtecks mit der länqeren Dimension bis ^) Beiträge zur Naturgeschichte der Kotatorien. Jeu. Zeitsch. f. Naturw. Bd. 19. 1886. 2) Studien über Räderthiere. Zur Entwicklungsgeschichte der Eäder- tbiere. Zeitschr. f. wiss. Zool. T. 53. 1892. 59 zur Schwanzspitze reicht''''. Om denne Fimreskive siger Zelinka fremdeles p. 145 : ^,Dasz dieses Wimjjerfeld mit dem Räderorgan nichts zu thun hat, ist durch die Embryologie der Melicertiden hinreichend festgestellt, indem sich dasselbe ganz unabhängig von der ventralen Depression anlegt''; og Zelinka slutter med at sige, at hvis man søgte at aflede Hjuldyrenes Hjulorgan fra Fimreskiven hos Proales, ^.wiirde die Entwicklimgsgeschichte einem solchen Ver- suche keine Stütze bieten'''. Jeg kan ved at læse Zelinkas egen Fremstilling ikke give ham Eet heri og mener, uden iøvrigt selv at have undersøgt dette Forhold; at Vægten bør lægges paa følgende: Paa Bugsiden bag Mundaabningen og oprindelig i Forbindelse med den findes under Melicertidernes Embryonaludvikling et stort Fimre- felt, som under den videre udvikling reduceres stærkt, men hvoraf dog en Del existerer hele Dyrets Levetid igennem og danner den ovenfor omtalte Fimregrube. Jeg formoder, i Overensstemmelse med Jo lie t, at dette Fimrefelt er identisk med Fimreskiven hos Proales, og at netop Udviklingshistorien støtter den Anskuelse, at Procdes Fimreskive er det primære Hjulorgau. Zelinka anser Melicertidernes Fimrefelt og Proales Fimre- skive saavel som Fimi-estriberne hos Gastrotricherne „aZs Reste der von den Turbellarien iiberkoinmenen allgemeinen Bewimperung der Haut'-'' og som noget, der ikke vedrører Rotiferernes Hjulorgan. Denne Anskuelse har hidtil kunnet opretholdes, men maa herefter vistnok opgives. Det er nemlig umuligt at antage, at Fimreskiven og de to Ciliekranse skulde være af for- skellig Oprindelse; naar man under Studiet af de enkelte Diglena- Arter, Pleurotrocha, Diaschiza o. a. kan paavise, hvorledes Proales ventrale Fimreskive stadig bliver mere terminalstillet, hvor- ledes Randcilierne udvikle sig først i Skivens Top og derpaa lidt efter lidt hele Skiven rundt; naar man ser, hvorledes Fimreskivens Fimrehaar i de noget højere organisei'ede Hjulorganer — som hos Salpina og Euchlanis — findes under Hjulskivens lange Cilier, og naar man ved Studiet af Hjulorganet hos Notops hyptopus og de enkelte Gastroschiza-kriQr kan paavise, hvorledes Fimreskiven gradvis 60 blottes for Fimrehaar. og Ciliekraiisen kommer til at træde skarpere frem; og naar mau endelig kan paavise, hvorledes den anden Cilie- krans arbejder sig frem af den primære Fimrebeklædning, snart som en ydre Ciliekrans under Eandkransen {Pompholyx og Ptero- dina), snart som en indre indenfor samme {Microcodidæ), — saa synes det at være en ubestridelig Kendsgerning, at Roti fere mes Ciliekranse og den ventrale Fimreskive ere en og samme Dannelse med den samme Oprindelse. Skal det førstnævnte Hjulorgan afledes fra Trochophoralarvens, saa ra a a nødvendigvis o g s a a den ventrale Fimreskive \i o s Pr o al es afledes herfra og ikke fra Tur bellarier nes Fimrebeklædning. Men selv om man nu kunde opnaa Enighed herom, vilde man muligvis vedblivende hævde, at Hjuldyrenes typiske Hjulorgan be- staar af de to Ciliekranse, og at Proales Fimreskive maa opfattes som et reduceret Hjulorgan, som den omkrybende Levevis har medført; — denne Opfattelse udtales af Plate V), pag. 91. *Alt for meget taler dog mod denne Opfattelses Kigtighed. Først og fremmest vilde det i saa Fald være mærkeligt, at det typiske Hjul- organ skulde forekomme saa sjældent, som de to Cilie- kranse faktisk gøre, og Mærkeligheden bliver end mere iøjne- faldende derved, at det typiske Hjulorgau, der skulde være en Arv fra Trochophoralarven , netop findes udviklet hos de højest organiserede og mest specialise) ede Former; thi at de fastsiddende Familier Melicertidæ og Flosculariadæ ere højere organiserede Typer end Notommatiderne, kan næppe omdisputeres, og at det samme gælder Pedalion og Pterodinidæ, er vel ligeledes almindelig akcepteret. udviklingen skulde, hvis de to Ciliekranse vare det oprindelige Hjulorgan, overalt være gaaet fra fritsvømmende Organismer til krybende, fra Planktonorganismer til Bred- og Bund- former, og ßotifererne skulde følgelig være at betragte som en Dyre- gruppe, der udvikler sig i Eetning af sin egen Reduktion. Det vil 1) 1. c. Se Side 58. 61 nemlig fremgaa baade af dette og efterfølgende Kapitler, at de forskellige Hjuldjrfamilier alle mere eller mindre ere beslægtede med Notommatiderue og synes at være udgaaede fra disse. Det lader sig nu vel tænke , at forskellige Udviklingsretninger udgaa fra en og samme Gruppe, men derimod vanskeligt, at disse alle skulde styre henimod én Gruppe , tilmed naar Udviklingen gaar i Ketning af Keduktion. Ganske bortset fra disse almindelige Betragtninger er der et langt mere haandgribeligt Forhold, som gør det yderligere tvivlsomt, at de to Ciliekranse skulde være Eotiferernes typiske Hjulorgan. Skønt de to Ciliekranse kun optræde hos et begrænset Antal Familier, kunne de desuagtet inden for disse ikke bringes under et fælles Synspunkt; den indre og ydre Cilie- krans hos Brachionideine svarer ikke til den indre og ydre Ciliekraus hos Pedalionider, Pte r odinide i' eller Meli ce rti der. Der kan næppe være Tvivl om, at den Krans, der beklæder Hjulskivens .Rand hos Brachioniderne og her danner de saakaldte Hjul, dels er identisk med Kandkransen hos Hydatina og Notommatiderue, dels med den, der danner Hjulene hos Pedalionider og Pterodinider samt Melicertider; eller med andre Ord, at alle de Ciliekranse, der i den foregaaende Fremstilling ere betegnede som Eandkrans ere homologe; heraf følger imidlertid, at den Ciliekrans, der hos Brachioniderne optræder inden for Eandkransen, ikke kan være homolog med den, der hos Hjulorganer af 5te Type optræder uden for Randkransen. Vil man derfor fremstille Eotiferernes Hjulorgan som bestaaende af Ciliekranse, kau man i alt Fald ikke indskrænke sig til to typiske Ciliekranse, men maa nødvendigvis angive, at der er tre s a a d a n n e , af hvilke den yderste er undertrykt hos Brachioniderne og de med disse beslægtede Former, den inderste derimod hos alle dem, der ere udstyrede med Hjul organ er af 5 te Type. Denne Vanskelighed er for Melicertidernes Vedkommende bleven rigtig set af Yves Delages 62 & H er o u ar d^) (p. 199), men de have søgt at forklare Forholdet derhen, at den Ciliekrans, der beklæder Hjulskivens Kand hos Me- licertiderne, er identisk med den indre Ciliekrans hos Brachioniderne, idet de tænke sig, at Hjulskiven hos Melicertiderne har krænget sig et Stykke om, saaledes at den Ciliekrans , der skulde have dannet Eandkransen, kommer til at sidde paa Hjulskivens Bagside, og at den indre Ciliekrans som Følge heraf overtager dens Kolle som Kandkrans. Denne Forklaring stemmer dog ikke med de faktiske Forhold; vi have nemlig paavist, hvorledes der hos Brachioniderne inden for Randkrausen arbejder sig en indre Ciliekrans frem, der kun svagt hæver sig op af Fimreskivens Beklædning hos Hrjdatina, men er stærkere fremtrædende hos Notops brachionus og først bliver fuldt udviklet hos Brachio nem e; ved Hjulorganer af 5te Type have vi derimod set, at der uden for Eandkransen, i Fimrebeklædningen under samme, hos Pedalion, Pterodinider og M e lice r tider , uddanner sig en Ciliekrans, som begrænser denne Fimrebeklædning nedadtil. Brachionidernes indre og Melicertidernes ydre Ciliekrans ere to af hinanden uafhængige Dannelser, og der foreligger intet som helst anatomisk Forhold, der kunde godtgøre, at en Omkrængning af Hjulskivens Kand har fundet Sted her. Ud fra disse Betragtninger opfattes en ventralstillet Fimre sk i ve som Rotifer er ne s primære Hjul organ. Man har under Udarbejdelsen af de forskellige Hjuldvrsystemer altid søgt de vigtigste systematiske Karakterer i Hjulorganets Bygning. Allerede Ehrenberg inddeler Hjuldyrene i to Grupper: Monotrocha og Sorotrocha, eftersom Ciliekransen danner en fort- løbende Krans eller er opbrudt i to eller flere Partier. Monotrocha falde atter i to Grupper, hvoraf den ene indbefatter Ichthydina (o: Gastrotricha) og Oecist'ma (o: Oecistes og Conochilus), den anden derimod Megalotrochæa (o: Microcodon , Jlegalotrocha og Cypho- nautes) og Floscularia (o: forskellige Fl o s cul arider og Me li- ce r ti der); disse to Grupper holdes ude fra hinanden ved, at Cilie- M Traité de Zoologie concrète. Tom. V. Les vermidiens. 1897. 63 krausen hos den ene danner en bugtet, hos den anden en lige Linie. Sorotrocha falde ligeledes i to Grupper: Zygotrocha og Polytrocha, som ligeledes skælnes fra hinanden ved Hjælp af Hjul- organets Bygning, idet Ciliekransen hos Zygotrocha (o: Phil od i- uider og Bracliionider) er tvedelt, hvorimod den hos Polytrocha, der indbefatter alle de øvrige Hjuldjr (d: Hydatinæa, Euchlanidota), er mangedelt. Dette Inddelingsprincip maatte snart vige Pladsen for de af Du- j ard i n ^) , L e y d i g ^) o. a. foreslaaede Principper, som alle mere eller mindre vare baserede paa Bevægelsesmaaden og paa Fodens Bygning. Hudson derimod anvendte atter Hjulorganet til ved Hjælp af det at grunde sine 4 Ordner. Han udsondrer 3 Typer for Hjulorganer: det rhizotiske, bdelloidiske og ploimiske Hjulorgan. Det første, der findes hos de to Familer Flosculariadæ og Melicertidce, optræder under to P'ormer. I det første Tilfælde {Melicertidce): the ciliary ivreath encircles the body twice, hy bending on it self; thus inclosing the mouth, and having a dorsal gap heticeen the points of flexure ; i det andet Tilfælde {Flosculariadæ) : the ciliary wreath is a simple segment of a circle , placed on the ventral side above the mouth. Det bdelloidiske Hjulorgau optræder ligeledes under to P'ormer: „ The first {Philodinidce og Pedalion) like the Rhizotic wreath is a double wreath sourrounding the body twice and inclosing the mouth; but unlike the Rhizota it has two gaps instead of one; the second form of bdelloidic wreath is a mere furring of the corona on its ventral surface {Adineta)'''' . Det ploimiske Hjulorgan, der i Følge Hudson skal findes hos alle andre Hjuldyr, karakteriseres paa følgende meget vage Maade: „it is very various in shape, but is never Rhi- zotic, while it is Bdelloidic only in one genus'"''. Paa Basis af disse tre Former for Hjulorganer og paa Karakterer, hentede fra Mund- dele og Fod, hvilke vi i det følgende skulle gøreEede for, inddeles Hjuldyrene i de 4 Ordner: Rhizota, Bdelloida, Ploima og Scirtopoda. Histoire naturelle des Zoophytes Infusoires. 1841. üeber den Bau und die systemat. Stellung der Rädertbiere. Zeit. f. wiss. Zool. T. III. 1854. 64 I flere Henseender synes Ehrenberg at have haft en rigtigere og klarere Opfattelse af Hjulorganet end Hudson, og man maa undres over, at Hudson & Gosse i saa ringe Grad have under- søgt Hjulorganet paa det meget betydelige Antal Arter, de have beskrevet og aftegnet, og at deres store Monografi saa lidt har bi- draget til en Forstaaelse af dette for Hjuldyrene ejendommelige Organ. Det er derfor ret naturligt , at den Maade , hvorpaa de have anvendt Hjulorganet i deres System, er lidet heldig. Naar saaledes Melicertidæ og Flosculariadæ forenes i én Orden paa Grund af Hjulorganets ensartede Bygning, da er dette et absolut Fejlgreb. Man kan næppe tænke sig større Modsætninger mellem to Hjulorganer end mellem Melicertidernes og Flosculariderues. I det ene Tilfælde er Hjulskiven plan, omkredset af to Ciliekranse, som begrænse en smal, fimreklædt Kanal, Cilierne ere korte og bøjelige, Munden er beliggende excentrisk, og Hjulorganet bruges til at opbygge de ejendommelige Rør med. Hos Flosculariderne derimod er Hjulskiven indadbuet; der er kun én skarpt fremtrædende Cilie- krans bestaaende af stive, til Dels ubevægelige Børster, Munden er central, og Hjulorganet anvendes ikke under Konstruktionen af Kørene. Netop Hjulorganet viser bedre end noget andet, at disse to Familier aldeles ikke ere indbyrdes beslægtede. Begge Familier ere fastsiddende, og Hjulorganet har selvfølgelig hos begge mistet sin Betydning som Bevægelsesorgau ; anden Lighed end denne er imidlertid ikke til Stede. Efter al Sandsynlighed er Floscularidernos Hjulorgan en videre Udvikling af Microcodidernes, ligesom Melicer- tidernes er nær beslægtet med Pedalionidernes og rimeligvis ogsaa med Pterodiniderues Hjulorgan. Det bdelloidiske Hjulorgan, der er typisk for Philodiniderne og hos Hudson- Gosse anvendes til at begrænse Ordnen Bdel- loida overfor Rhizota og Ploima, er i sine Hovedtræk rigtigt skildret af disse Forfattere og paa rette Maade anvendt til at karakterisere denne skarpt begrænsede Hjuldyrfamilie; den mulige, men iøvrigt tvivlsomme Afledning af Philodinidernes Hjulorgan (gennem Adinetas Fimreskive) fra Proales har været dem ukendt. 65 Det ploimiske Bjulorgan , om hvilket Hudson-Gosse ikke have audet at bemærke, end at det, med Undtagelse af Pterodi- nidernes, hverken er rhizotisk eller bdelloidisk, men iøvrigt er meget varierende, indbefatter de mest forskelligartede Hjulorgauer. De have iagttaget Proales o a. Fimreskive, men have ikke opfattet dens Betydning; alle Hjulorganer af 2den Type ere kun lidet studerede, og den karakteristiske Forskellighed, der bestaar i, at Stoppekransen snart er anbragt inden for, snart uden for Randkransen, er ikke set. Naar endelig Pedalioiis Hjulorgan skildres som bdelloidisk, er dette næppe heldigt; det er langt nærmere beslægtet henholdsvis med Triarthras. og Melic ertid ernes. De 3 af de af Hudson-Gosse opstillede 4 Ordner, nemlig Rhizota, Ploima o g Scirtopoda , som for en væsent- lig Del ere baserede paa Hjul organet s Bygning, ere næppe holdbare, da intet i Hjulorganets Bygning be- rettiger til Opstillingen af dem. Kap. III. Munddelene. Det var kun yderst lidt, man kendte til Hjuldyrenes Mund- dele før 1856, da Gosses Arbejde: On the Structure, Functions and Homologies of the Manducatory Organs in the Class Rotifera udkom. Selv om man kan have en Del at indvende imod Gosses Fremstilling af disse Munddele , og selv om en senere Forskning ikke har kunnet godkende hans Sammenligninger mellem Eotiferernes og Insekternes Munddele , vil hans Arbejde dog altid vedblive at hævde sin Plads som et af de lødigste inden for Hjuldyrlitteraturen og som det, der, næst eiter Ehrenbergs store Værk, mest har bidraget til at forøge vort Kendskab til denne Dyregruppe. Naar man tager i Betragtning, hvor meget Datidens Mikroskoper stode tilbage for vore Dages, kan man ikke noksom beundre, hvor langt Gosse evnede at træuge ind i Munddelenes Bygning; kun Skade, at han ikke bedre forstod at benytte det indvundne Kendskab i Systema- tikens Tjeneste. Da Gosse nemlig 30 Aar senere i Forbindelse med Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1899. 5 66 Hudson udgav The Rôti fera or ivheel animalcules, baserede de det deri givne nye System for en stor Del paa Munddelenes Bygning og opstillede 7 forskellige Typer, der alle skarpt skulde kunne sondres fra hverandre ; vi skulle se , at en af Aarsagerne til , at H u d s o n - Gosses System aldrig kunde blive brugbart, netop maa søges i Opstillingen af disse 7 Typer. Disse Typer ere følgende: 1. Malleate: Mallei stout; manuhria and unci of nearly equal length ; unci 5- to 7 -toothed ; fulcrum short ; as in Brachi- onus urceolaris. 2. Sub-ma!leate : Mallei slender; manubria about twice as long as the unci; unci 3- to 5-toothed; as in Euchlanis deflexa. 3. Forcipate : Mallei rod-like ; manubria and fulcrum long, unci pointed or evanescent; rami much developed and used as a forceps; as in Diglena forcipata. 4. Incudate: Mallei evanescent; rami highly developed into a curved forceps ; fulcrum stout ; as in Asplanchna Ebbesbornii. 5. Uncinate: Unci 2 toothed; manubria evanescent; incus slender; as in Stephanoceros Eichhornii. 6. Ramate: Rami sub-quadratic; each crossed by two or three teeth ; manubria evanescent ; fulcrum rudimentary ; as in Philodina roseola. 7. Malleo-rarnate : Mallei fastened by unçi to rami; manubria 3 loops soldered to the unci ; unci 3-toothed ; rami large icith many strice parallel to the teeth; fulcrum slender; as in Melicerta ringens. Under de forcipate Munddele omtale Hudson-Gosse i en Anmærkning endnu en Art af Munddele, de saakaldte virgate, som de anse for en Varietet af de forcipate og karakterisere saaledes: the rami as well as the mallei rod-like; and the whole apparatus looks like one forceps within another. Disse 7 Typer af Munddele ere blevne akcepterede i alle følgende Forfatteres Arbejder, og alle hidtil undersøgte Munddele har man ment at kunne henføre til en af disse Typer; herfra maa dog undtages 67 de meget lidet kendte Munddele hos Seisonidæ, Apsilidce og Tro- chosphæridæ, som for Øjeblikket kun med Vanskelighed lade sig henføre til nogen af disse Typer; ogsaa jeg maa i den følgende Fremstilling se bort fra Munddelene hos disse 3 Familier, da jeg ikke har kunnet skaffe mig det nødvendige Undersøgelsesmateriale. Rotiferernes Munddele kunne henføres til to Typer: de m a Ile a te og forcipate. De malleate Munddele, til hvilke jeg henfører saavel dem, der betegnes saaledes hos Hudson- Gosse, som de submalleate Munddele , ere særlig karakteriserede ved den ejendommehge Udvikling af Eami , der overalt ere brede, flade og undertiden bladagtige, samt ved at de to Stykker af Mallei, Mauubria og Unci , saa godt som aldrig danne en indbyrdes J'or- længelse, men ere stillede retvinklet til hinanden. Ogsaa Manubria og Unci ere som oftest brede, korte, plumpt byggede og hyppigt forsynede med fremspringende Lister, der tjene til Fæste for kraftige Muskler; Unci ere pladeformede og forsynede med et forskelligt Antal meget haarde Køle (2 til 7), de saakaldte Tænder, som ved at gnides mod hverandre sønderdele Føden ; Fulcrum er altid kort og tyk. Malleate Munddele findes hos Familierne Brachionidæ, Euchla- nldæ, Salpinadæ (undt. Diaschiza), Cathypnadæ, Coluridce, Dino- charidce og hos Slægterne Notommata og Copeus af Notommatidæ samt hos Hi/datma. Notops hrachionus og N. clavulatus. I Følge Hudson-Gosse have kun Brachionidæ (Tab. II Fig. 29) og Anu- ræadæ samt Hydatinadæ og de to ovennævnte iVotops-Arter malleate Munddele, Euchlanidæ, Salpinadæ og Dinocharidæ derimod sub-mal- leate, og Cathypnadæ samt de to ovennævnte Slægter af Notommati- derne virgate ; Coluridernes Munddele synes ikke nærmere undersøgte. Sammenligner man Munddelene hos alle de ovennævnte Slægter og Familier, finder man altid den samme Bygning: Unci og Manubria stillede retvinklet til hinanden, Eami brede og flade, lidt tilspidsede fortil og hos Euchlanis (Tab. II Fig. 30) indbyrdes sammenvoxede. Jeg henviser til de talrige Figurer hos Hudson-Gosse, der alle tilstrækkelig godtgøre dette. Det er derfor ganske vildledende (som hos Hudson-Gosse) 5* 68 at sondre visse Munddele ud fra de malleate under Benævnelsen: submalleate. Der findes alle tænkelige Overgange imellem disse to Typer, hvilket f. Ex. tydeligt viser sig ved en Sammenligning mellem Anuræernes og Salpinas eller Euchlanis Munddele. Hvad den saakaldte vir gate Type angaar, blev i det store og hele Ordet virgat anvendt om alle de Munddele, som Hudson- Gosse med Datidens Mikroskoper ikke have kunnet undersøge nærmere. Dette Begreb , der saaledes for Datiden kunde have en vis Berettigelse, bør nu absolut ophæves; de saakaldte virgate Munddele ville altid ved nøjere Eftersyn kunne henføres enten til den malleate eller forcipate Type. Naar saaledes Hudson -Gosse angive, at Munddelene hos Familien Cathypnadæ ere virgate, vil dette kun sige, at de ere malleate, men saa smaa, at de vanskelig kunne undersøges; paa samme Maade er Diaschizernes saakaldte virgate Munddele forcipate; langt mindre forstaaeligt er det, hvorledes man har kunnet betegne Notoramatidernes Munddele, særlig N. au- ritas, med deres brede Unci og Manubria, som virgate. Under det nærmere Studium af Hjuldyrenes Munddele og deres Brug iagttog jeg nogle Dannelser ved de malleate Munddele, som hidtil synes oversete. Ved nærmere at betragte Copeus labiatus (Tab. II Fig. 31), medens den spiste af eii Spirogyy-a. saa jeg, at den atter og atter indtog en mærkelig Stilling; den hang nemlig ned fra Traaden og syntes fæstet til denne ved et Punkt, der laa foran Munddelene. Naar Dyret flyttede sig, kunde jeg altid foran det af Munddelene gnavede Hul paavise et andet betydelig mindre. Ved nærmere Undersøgelse af Dyrets Tandsystera viste det sig, at der foran dette paa Mundspalteus Kygside fandtes to haarde Kitinlegemer med skærende Kanter paa de to Rande, der vendte ind mod hinanden. Disse to Stykker løbe paa Forranden ud i et Par svage Spidser, hvis Antal og Størrelse ikke var konstant hos de forskellige Indi- vider. Da jeg derpaa atter undersøgte de gnavende Copeusev, kunde jeg med dyb Indstilling af Tubus tydelig se, hvorledes Alge- traaden var klemt ind mellem disse Kitinstykker, og Dyret altsaa paa denne Maade fæstet til Traaden. Umiddelbart under Fast- 69 hæftningspunktet vare Mallei i uafbrudt gnavende Bevægelse paa Traaden. Disse Kitinstvkker har jeg genfundet hos talrige Notomma- tider med malleate Munddele, og jeg er tilbøjelig til at tro, at de maa kunne findes hos alle saadanne Hjuldvr, der som ovennævnte leve et gnavende Liv paa Algetraade. Det Fællespræg, der hviler over de malleate Munddele, og som gør det unaturligt at udsondre dem i forskellige Tjper, genfindes ikke ved de forcipate Munddele. Disse afvige fra de malleate ved, at de to Rami have en mere eller mindre trekantet Form af større Længde end Bredde og ende som oftest i to skarpe, fritstaaende Spidser, der med stor Hurtighed kunne bevæges mod hinanden; ofte er Indersiden af Eami stærkt savtakket, saaledes som hos visse DiglenerogAsplanchner. I Stedet for. at Manubria og Unci ere plumpe og korte hos de malleate Munddele, ere disse hos de forcipate Munddele smalle, fint buede Stykker: L'nci bære aldrig mere end én, ofte sylspids, Tand, og Vinklen, hvorunder Unci og Manubria mødes, er i de fleste Tilfælde meget stump — i Almindelighed ligge de to Stykker i hinandens Forlængelse; Fulcrum er lang, tynd og stavdannet. Det er klart, at en Mastax, der skal indeslutte de forcipate Munddele, maa være af en anden Form end den, der skal afgive Plads til de malleate. Mastax er i sidstnævnte Tilfælde mer eller mindre tydelig tredelt med en Midterlap , hvori Fulkrum strækker sig ned, og to Sidelapper, der optage hver sit Manubrium. Idet Unci ere indføjede vinkelret paa Manubria og ofte ere temmelig lange, fjærnes de stærkt fra Incus-Partiet , hvorved Mastax bliver mere bred end lang. En 31astax , som derimod indeslutter de forcipate Munddele, viser enten aldeles ingen eller en kun meget svag Tredeling og er som oftest meget langstrakt. Idet nemlig Unci og Manubria ligge i hinandens Forlængelse, komme Mallei til at ligge tæt op til Incus, og da saa vel Manubria som Fulcrum ere stærkt forlængede, bliver hele Mastax meget langstrakt. Forcipate Munddele forekomme hos følgende Familier og Slægter: Synchæta, Polyarthra, mange Notommatidæ, særlig Diglena (Tab. II Fig. 32), visse Hydatinidæ, Notops hyptopus. Rattulidæ, Asplanchnadæ 70 og Gastroschiza. Af disse behøve de 6 første ikke særlig at omtales, da Munddelene her have stor indbyrdes Lighed og ere i nøje Overens- stemmelse med Hovedtypen for forcipate Munddele, Diglena forci- patas; herfra maa dog undtages Munddelene hos Notommata lasci- nulata og hos Microcodon, der begge ere beskrevne udførligt hos Gosse (p. 432) ^) og Weber (p 21)^). Munddelene hos Gastro- schiza, Asplanchnadæ og Rattulidæ afvige derimod enten ved deres Bygning eller deres Brug i væsentlig Grad fra de øvrige forcipate Munddele og ere hidtil ikke beskrevne som saadanne. Hudson- Gosse karakterisere Rattu lide mes (Tab. II Fig. 33) Munddele meget forsigtigt saaledes: trophi long, asymmetric uden at henføre dem til nogen bestemt af deres 7 Typer. Det, der særligt udmærker disse Munddele, er deres udprægede Asymmetri. Det er enten højre eller venstre Sides Malleus, der udvikler sig uforholdsmæssig stærkt; samtidig med at venstres reduceres , udvikler nemlig højre eller omvendt venstre Kamus og dennes nedstigende Del, Alula, sig ligeledes stærkt, medens den modsatte Sides reduceres; Fulcrum er altid lang, men skævt bøjet op imod den Side af Munddelene, der er stærkt udviklet. Hos Mastigocerca bicornis forsvinder endog, saaledes som Gosse har vist, den ene Sides Ramus fuldstændigt, medens alle tiloversblevne Dele ere meget langstrakte. Endskønt vi ere ude af Stand til at forstaa, saa vel hvad der har bevirket denne mærkelige Asymmetri som Maaden, hvorpaa disse Munddele fun- gere, er det utvivlsomt, at de ere modificerede forcipate Mund- dele; Formen ai Rami og Indledningen af Unci paa Manubria lade dette træde tydeligt frem. Et Bevis herfor er ogsaa, at man hos Slægterne Froales og Furcularia, der staa Rattuliderne meget nær, ved nøjere Eftersyn næsten altid finder en svag Asymmetri, der ytrer sig i , at højre Malleus er noget længere end venstre eller omvendt; i Virkeligheden er den Asymmetri, der findes hos Rat- fwZMs-Arterne, kun forskellig i Grad fra den, jeg ofte har fundet i ^j On the structure etc. ^) Notes sur quelques rotateurs des environs de Genève. Archives de Biologie. 1888. 71 de to ovennævnte Slægters Munddele ; om vi end herved ikke rykke Forstaaelsen af dette ejendommelige Fænomen nærmere, fremtræder det dog ikke saa grelt som tidligere og hindrer os heller ikke i at anvise Eattuliderne deres S3'stematiske Plads. Asplanchnerues Munddele (Tab. II Fig. 34), der ved første Øjekast i saa høj Grad afvige fra alle andre Hjuldyrs Munddele, ere blevne opstillede som eu egen Type: de incudate Munddele; i Vir- keligheden ere de kun fremkomne ved eu Omformning af de for ci pate. De bestaa af et Par spidse, stærkt buede Gribe- tænger, der forneden gaa sammen i et fælles, uparret Stykke, som dolkformet fortsætter sig noget kortere eller længere nedefter. Hver Gribetang bestaar af to Stykkei-, af hvilke det øverste viser karak- teristiske Forskelligheder hos de forskellige Arter, idet det snart er sylspidst, snart forsynet med to Tænder; Indersiden kan være sav- takket med talrige smaa Tænder eller bærer kun et begrænset Antal; undertiden er den fuldkommen glat, men længere bagtil findes da en enkelt stærkt fremspringende Tand. Ligeledes er Gribetæugernes nederste Stykke forskelligt formet hos de forskellige Arter, idet navnlig Ydersiden gaar ud i en Tap, der ikke har samme Udseende hos alle Arter. Paa Ydersiden af Gribetængernes øverste Stykke findes ofte 3 — 5 korte Kitiustave, der vifteformet udbrede sig over dette og samles i et udenfor liggende Punkt. Ved nøje Betragtning finder man fremdeles uden om Gribetængerne et Par allerede af D a 1 r y m p 1 e ^) paaviste lange, sylspidse Kitinstave , de saakaldte Reservekæber; de ere bløde og bøjelige og følge nøjagtig Gribe- tængernes ydre Konturer. Tilsyneladende ligge disse mærkelige Munddele aldeles ikke i nogen Mastax, men frit paa Indersiden af en stor, hyalin Sæk. Det er et velkendt Fænomen , at denne hyaline Sæk , i hvis nederste Del Oesophagus er fasthæftet, krænger sig ud ved et svagt Tryk og ligger som en stor Blære foran Dyrets Hjulorgan; paa Siderne af denne Blære ser man de fritliggende Munddele udførende hurtige, M Description of an iufusory animalcule allied to the genus Notommata. Philos. Transact. Roy. See. 1849. 72 snappende Bevægelser til alle Sider. Den udkrængede Blære , der er identisk med den store, hyaline Sæk, hvis Størrelse i saa overordentlig høj Grad er afhængig af den Mængde Føde, den inde- holder, er, saaledes som M a si us (p. 65) ^) først har vist, kun en Modifikation af Hjuldyreues almindelige Mastax, paa hvis Sider Munddelene ere indføjede; til denne Opfattelse kommer ogsaa v. D a d a y ^) (p. 73). Naar derfor Hudson -Gosse blandt andet karakterisere Slægten Asplanchna ved : Trophi . . . not inclosed within a inastax, er dette fejlagtigt. Disse mærkelige Munddele ere blevne fortolkede paa forskellig Vis. Hudson -Gosse opstillede for dem den iuciidate Type, karakteriseret ved en stærk Udvikling af Incus, idet de to Gribe- tænger rigtigt opfattedes som de to Rami og, ved at Uncus helt bort- falder. Allerede Gosse paapegede (1856), at de af Dalrymple fundne Yderkæber, der af Ley dig (pag. 26)^) bleve betegnede som Reservekæber, efter al Sandsynlighed ikke vare andet end de stærkt reducerede Mallei. Fra denne efter min Mening rigtige Opfattelse er man i den senere Tid delvis kommen bort; saaledes hævder v. Da- day^), at Reservekæberne kun kunne paavises paa de Individer, hvis Mastax er krænget blæreformet ud af Mundspalten, men derimod ikke kunne iagttages, saalænge Munddelene og Mastax ligge i deres oprindelige Leje inden i Dyret. v. Daday (p. 74) slutter heraf, at Reservekæberne kun ere den omkrængede Mastax Sider, der stav- formet folde sig ned om Incus. Ganske bortset fra, at Mastax ved Udkrængningsprocessen umuligt kunde danne disse Kæber, er denne Opfattelse uholdbar; thi Reservekæberne findes med en lige saa høj Grad af Tydelighed ogsaa paa Munddele i normalt Leje, hvilket allerede Wierzejski^) (p. 346) har fremhævet, og jeg selv ' I Contribution à l'étude des Rotateurs. Archives de Biologie. T. 10. 1890. ^) Revision der Asplanchna- Arten und der ungarländischen Repräsen- tanten. Mathem. und Naturw. Ber. aus Ungarn. T. IX. 1891. ^) Ueber den Bau und die systematische Stellung der Räderthiere. Zeitschr. f. wiss. Zool. T. 6. 1855. *) 1. c. *) Zur Kenntniss der Asplanchna- Arten. Zoolog. Anz. T. 15. 1892. 73 talrige Gange har haft Lejlighed til at se. En Sammenligning med Munddelene hos Asplanchnopus vil ligeledes vise, at Opfattelsen af Eeservekæberne som Mallei er berettiget. I Følge Western (p. 257)1), wierzejski (p. 60)^), Stenroos (p. 116)3) o. a. ere Munddelene hos denne Slægt malleo-ramate ; Fig. 34 c er en Kopi af Westerns Afbildning. De paa Ydersiden af Kami siddende Kitinstave hos Asplanchnerne ere umiskendelig identiske med Unci hos Asplanchnopus , hvoraf atter følger, at Reservekæberne hos Asplanchnerne blive identiske med Manubria hos Asplanchnopus. V. Dada}-, der mest har undersøgt disse Dannelser, men ikke kendt Munddelene hos Asplanchnopus (p. 75), betragter Kitinstavene som Mallei. Hvor svagt end hele M alleus-Partiet er ud- viklet hos Asplanchnerne, vil man ikke des mindre hos alle hidtil kendte Arter kunne paa vi se saavel Manu- bria som Unci. Det vil heraf fremgaa, at der næppe er Grund til at udskille Asplanchnernes Munddele som en egen Type ; de ere forcipate Munddele med meget stærk Udvikling af Incuspartiet, særlig af dettes Rami, medens Mallei ere stærkt reducerede. Det vil allerede her være paa sin Plads at give en Frem- stilling af den forskellige Brug af de to ovenfor beskrevne Hoved- typer for Munddele. Betragter man det forcipate Tandsystem enten hos Asplanchna eller Diglena og sammenligner det med det raalleate hos Brachion erne, bliver det klart, at disse to Tandsystemer maa have vidt forskellige Opgaver. Det ^Ide ligge nær at opfatte Dyr med forcipate Munddele som Rovdyr og Dyr med malleate som Planteædere. I første Tilfælde er det fortrinsvis de spidse Unci og de paa Indersiden savtakkede Rami, der lede Tanken hen paa Eovdyrtypen, hvorimod det i sidste Tilfælde er de brede, flade Unci med de høje Køle, der stadig gnide frem og tilbage mod hverandre, som særlig synes skikkede til at sønderdele Plauteføde. Hertil 1) Notes on Rotifers.' Journ. Quekett Mier. Club. Vol. 4. Ser. 2. 1891. ^) Rotatoria Galizyi. Ahhandl. d. Akademie d. Wiss. Krakau 1892. ^) Das Tbierleben im Nurmijärvi-see. Acta soc. pro fauna et flora fennica. T. 17. 1898. 74 kommer, at Dyr med forcipate Munddele ofte ere langstrakte, svagt pansrede Former med ypperlig Svømmeevne , udfoldende en for- bausende Hurtighed og Pludselighed i alle Bevægelser; medens omvendt Former med malleate Munddele gennemgaaende ere plumpe, brede og hyppig stærkt pansrede med temmelig ringe Svømmeevne. At det dog i alt Fald er urigtigt at opfatte Hjuldyr med forcipate Munddele som Rovdyr, fremgaar alene af, at der — med Undtagelse af Gastroschizerne, som vi senere skulle komme til — aldrig er Tale om nogen Forfølgen af Byttet. Hjuldyrene averteres kun om et Byttes Tilstedeværelse ved, at dette kommer til at berøre de Sansehaar, der ere anbragte i Hjulorganet. Cilierne slaa da hurtigere , Munddelene skydes langt frem i Mundaabningen og ud- føre snappende Bevægelser til alle Sider, men hverken i Ciliernes Bevægelser , Dyrets Drejninger eller Munddelenes Snappen , røber der sig noget Forsøg paa Forfølgelse af Byttet, eller nogen Be- vægelse hen imod den Eetning, hvori Byttet søger at undfly; disse Hjuldyrs Føde kommer derfor i hvert Tilfælde kun til at bestaa af Organismer, der rent tilfældig komme indenfor Dyrets Eækkevidde. Det er først i Mundspalten, at Valget af Føden foregaar, eftersom det Bytte, der ikke anses for brugbart, ved Hjælp af Munddelene atter puffes ud. At det kun er det blinde Tilfælde, der be- stemmer, hvad der kommer ned i Mundspalten, ses bedst deraf, at samme Organisme ofte 20 — 30 Gange i Træk kan stødes ud og atter gribes af de af Cilierne frembragte Vandstrømme og af disse føres ned i Mundspalten. Jeg har set en Asplanchna føre en haabløs Kamp paa flere Minutter for at blive en og samme Notholca longispina kvit, som atter og atter fandt Vej ned i Mastax. Man kan i al Almindelighed sige, at Hjuldyr med malleate Munddele fortrinsvis leve af ubevægelig Føde, som Algetraade {Spirogyra, Oedogonium etc.), af hvilke de ved Hjælp af Mund- delene af bide større eller mindre Stykker, og at Hjuldyr med forcipate Munddele derimod væsentlig leve af bevægelig Føde, som de under Svømningen gribe ved Hjælp af disse. Fra denne ganske almindelige Kegel gives der dog mange Undtagelser, og talrige 75 Undersøgelser over Eotiferernes Maveindhold have belært mig om at de to Slags Munddele, de malleate og forcipate, ingenlunde nødvendigvis betinge forskellig Føde; derimod er Maadeu, hvorpaa Hjul dyr med malleate Munddele behandle Føden, vidt forskellig fra den Maade, hvorpaa Hj uldyr med forcipate Munddele behandle denne. Naar man har et Plankton for sig, bestaaende af Brachioner, Asplanchner og Volvox, saaledes som det ofte træffes i Juni- Juli Maaneder, og undersøger Asplanchnernes og Brachionernes Maveindhold, finder man begge Steder Volvox; hos de førstnævnte ligge Yolvoxkuglerne hele i Maven, men hos de sidstnævnte ere de mer eller mindre malede til Grød. Naar Yolvoxkuglerne berøre Hjulskivens Sansebørster hos Asplanchna, fare Kami ud, gribe Kuglen og føre den ned i Spise- røret, i hvilket de endnu længe kunne rotere; Brachioner ne derimod holde Kuglen fast med TJnci og nippe Stykke paa Stykke af samme; naar de have faaet den tilstrækkelig fladtrykt, mase de den, og som Følge heraf naar Kuglen kun i en meget havareret Forfatning ned i Maven. De samme Forhold mener jeg at have genfundet overalt hos Hjuldyr, henholdsvis med forcipate eller malleate Munddele. De malleate Munddele spille vel en vis Eolle ved den direkte Erhværvelse af Føden, men denne Eolle ei- kun ringe, og deres særlige Betydning have de ved at underkaste Føden en mekanisk Knusningsproces, inden den naar ned i Maven. De forcipate Munddele derimod gribe direkte Byttet og trække det ned i Mundspalten; her slippes det imidlertid strax og glider videre ned i Oesophagus uden at være underkastet nogen som helst mekanisk Behandling. I Overensstemmelse med disse Forhold finder man ved de forcipate Munddele visse Bygningsforhold, der gøre dem langt mere skikkede til at optræde som Gribetænger end de malleate. De forcipate Munddeles lange , smalle Mastax kan ved særlige , meget kraftige Muskler føres langt fortil , og selve Munddelene skydes langt ud over Hjulskivens højeste Punkt; de malleate Munddeles brede, noget plumpe Mastax naar aldrig saa langt frem, ligesom de 76 selv sjældent kunne skydes udenfor denne. En Asplanchna griber derfor sit Bytte foran Hjulorganet, en Brachionus derimod først lige nede ved Mundspalten. Ofte træde ganske særlige Bygnings- forhold til, der bevirke, at de forcipate Munddele kunne blive særlig udmærkede Gribetænger. Saaledes finder man hos mange lavere staaende F ur c u la ri er og Diglen er ejendommelige knibtang- formede Munddele , hvor Manubria danne Knibtangens Skafter og ere indføjede paa Undersiden af Rami. En Snøremuskel omgiver de to Spidser paa Manubria og bevirker, naar den trækker sig sammen, at Rami vige ud til Siden; saa snart Byttet er fanget af disse, trække Musklerne til Mastax denne saa vel som. hele Tandsystemet ind igen. Ofte finder man ved de forcipate Munddele visse Bired- skaber, der sikkert spille en betydelig |Rolle ved Fødens Erhværvelse. Der findes, saaledes som Gosse i sit ofte citerede Arbejde (p. 434) har beskrevet og tegnet det, hos Synchæia og Polyarthra, men særlig hos førstnævnte , under hver Uncus og i Forbindelse med denne en Membran , hvis Inderrande ere savtakkede i 4 — 5 dybe Tænder, der ere temmelig bløde og bøjelige og hjælpe til, efter at Føden er greben af Unci, at holde den fast, idet Membranen folder sig sammen om den. Hos den mærkelige Scai-idhwi longicaadwn ere selve Munddelene saa stærkt reducerede, at de synes næppe at kunne bruges; foran disse finder man derimod nogle stærke, syl- spidse, savtakkede Kitinstykker, hvoraf to ligge op imod Kygsiden, to ned imod Bugsiden , og mellem disse sidste findes tillige flere stiletformede Børster; Ryg- og Bugsidens Kitinstykker kunne be- væges mod hinanden og danne derved et kraftigt Griberedskab, hvor- med Dyret indfanger Peridinium tabulatum og andre mikroskopiske Organismer. Efter al Sandsynlighed vil et nøjere Studium af Hjul- dyrenes Munddele, særlig medens de bruges, endnu bringe mange andre lignende Biredskaber ved Fødens Erhværvelse frem for Dagen. Den ganske forskellige Maade, hvorpaa de malleate og forcipate Munddele behandle Føden, griber dybt ind i Rotiferernes øvrige Organisation. Vi have alt kort berørt det nære Forhold, der be- staar mellem Hjulorgan og Munddele, og vist, at de forcipate Mund- 77 dele optræde sammen med de Hjulorganer, der ere ude af Stand til at indfange Føden, medens de malleate enten findes hos krybende Hjuldyr, hvis Føde hentes paa eller fra Algetraadene , eller hvis Hjulorgan, saafremt de ere fritsvømmende Organismer, ved en indre Stoppekrans er i Stand til under Svømningen at indfange og tilbage- holde Byttet. Ogsaa Fordøjelseskanalens Bygning er vidt forskellig hos Hjuldyr med forcipate og malleate Munddele. Saaledes er Oesophagus, der hos Former med malleate Munddele er kort og smal, enten som hos Asplanchnerne og Synchæterne overordentlig stor og udvidelig eller gaar uden skarpe Grænser over i den meget store, sækforraede Mave {Notops hyptopus, Gastroschiza, Ascomor'pha, Sacculus, Hudsonella, Ht/popus o. a.). Mest karakteristisk for Fordøjelseskanalen hos Former med forcipate Munddele er dog det, at Gattet meget ofte mangler. Det mangler saaledes hos Asplanch- nerne, Ascom orph erue , Sacculus og rimeligvis hos alle Ga- stroschizer, ligesom jeg heller ikke er fast overtydet om dets Tilstedeværelse hos Notops hyptopus. Hos alle disse Former, maaske dog med Undtagelse af sidstnævnte, udkastes de ubrugelige Dele, Peridineernes Skaller, andre Hjuldyrs Munddele o. a. gennem Muudspalten. Hos Synchæterne, hvor Gat sikkert findes, har jeg iøvrigt hyppigt iagttaget, at tømte Peridiuéskaller desuagtet ud- kastes gennem Mundspalten. Karakteristisk for Former med forci- pate Munddele i Modsætning til Former med malleate er fremdeles Tarmkanalens store Udstyr med Kirtler. Saaledes ere Mastax- og Oesophagealkirtlerne meget fremtrædende hos Former med forcipate Munddele, Gastralkirtlerne ofte af en ganske egen Form og Størrelse (Triphylus), og selve Mavens Belægning med ofte rødgule Kirtel- celler meget iøjnefaldende (Asplanchner, Synchæta, Polyarthra, Gastroschiza o. a.). Paa Grund af de særdeles rummelige Afsnit paa Fordøjelseskanalen hos alle disse Former, blive disse Partier Oplagspladser for forholdsvis meget betydelige Nærings- mængder. Saaledes har jeg i en Asplanchna\ Oesophagus en Gang fundet 45 hele Exemplarer af Anuræa aculeata, en anden Gang 63 af Peridinium tabulatum. Fordøjelseskanalens rigelige Kirtel- ■V 78 udstjr fremkalder formodentlig en meget hurtig og kraftig kemisk Behandling af Føden, og de meget lange Cilier paa Indersiden af Mavens Vægge, særlig hos Gastroschizerne og nær beslægtede Former, sætte Maveindholdet i en uafbrudt roterende Bevægelse. Ganske ejendommelige Ernæringsforhold findes hos Slægterne Gastroschiza, Ascomorpha og Anapus. De typisk forcipate Mund- dele ere meget vel aftegnede og beskrevne, særlig af Wierzejski & Zacharias (p. 236)*), og skulle kun her gøres til Genstand for nærmere Betragtning, fordi de benyttes paa helt anden Maade end Munddelene hos andre Hjuldyr. De ovennævnte Slægter udsuge nemlig, som allerede paavist af Bilfinger 2) (p. 57), deres Bytte og bortkaste Skallerne, efter at alt Indholdet er pumpet ud. ^ Hvis man kan tale om Rovdyr inden for Rotatorierne, passer Betegnelsen absolut bedst paa denne Gruppe. Man ser disse Dyr med glimrende Kraft og Hurtighed jage af Sted efter et en Gang valgt Bytte og faar, naar man følger deres Bevægelser, absolut Indtrykket af en bestemt planmæssig Forfølgelse j af et andet Individ. " Føden bestaar af andre Hjnldyr: Anuræer, Brachioner, men ganske særlig Peridineer. Det er mærkeligt at se den Maade, hvorpaa de ovennævnte Slægter, der enten ganske mangle Fod eller saa godt som aldrig synes at benytte den som Fasthæftningsredskab, bære sig ad med at skaffe sig Føden. Forfølger en Gastroschiza eller en Ascomorpha en Peridiné, ser man Hjuldyrene fare af Sted stadig stødende Peridinéen foran sig; Hjulskiven, der under normale Forhold er skiveformet, er nu skævt kegleformet skudt ud (Tab II Fig. 35), idet Munden, der ligger paa Hjulskivens Underside, er skudt langt frem efter. Peridinéen farer ofte paa Grund af Hjuldyrets Stød bagfra et Stykke frem foran Dyret, men gribes atter, og saaledes gaar det en Tid; til sidst har Dyret faaet fat, og undersøger man nu videre med stærk Forstørrelse, vil man se , at Mundspaltens Rande, der ere takkede af en Række lave Papiller, som en Sugeskive have bredt sig ud ^) Neue Rotatorien des Stiszwassers. Zeitschr. f. wiss. Zool. T. 56. 1893. ^) Zar Eotatorienfauna Württembergs. Jahresb. des Vereins fiir vaterl. Naturk. in Württ. 1894. 79 paa Peridinéskallen , og at Unci ere i en uafbrudt ud- og indad- gaaende Bevægelse. Umiddelbart derefter ser man Incus bevæge sig frem og tilbage som Stemplet i en Pumpe samtidig med , at Fulcrums bageste Ende tillige foretager en Bevægelse op og ned. Under denne Bevægelse gaa Partiklerne gennem Mastax ned i det korte Oesophagus; samtidig bemærker man, at Organismen, der ud- pumpes , bliver mere og mere klar . indtil der kun er en hyalin Skal tilbage, der til Slut slippes og falder ned paa Skaalens Bund. Hvis man i en mindre Skaal har c. 50 Gastroschizer gaaende i en Sværm af Peridineer eller Anuræer, vil deres Graadighed snart vise sig ved det store Antal Skaller, der ligge paa Skaalens Bund. Det er vel bekendt, at alle Gastroschizer have en ualmindelig stor, sækformet Mave, der som oftest indeholder store, blaaviolette Klumper; Undertiden kan man ved Masning af Dyrene finde i Maven c. 40 Tandsystemer af Anuræer og Brachioner, der ere pumpede over med det øvrige Indhold. Skønt jeg ofte har iagttaget de nævnte Slægter i hundredevis i mine Skaale og Maaneder igennem har kunnet forsyne mig med rigeligt Materiale, ja daglig, i 12 Dage har undersøgt et næsten ublandet Plankton af Ascomorpha agilis, har jeg aldrig set Exkreraenter træde ud, ligesom jeg, i det mindste for sidstnævnte Arts Vedkommende, er overbevist om, at et Gat fattes; muligvis findes det hos Gastroschizerne , hvilket jeg dog anser for tvivlsomt; jeg har derimod ofte set de blaaviolette Klumper udkastes gennem Mundaabningen; disse Klumper ere tillige meget almindelige i Plankton, som er rigelig forsynet med Repræsentanter for de tre nævnte Slægter. Disse blaaviolette Klumper findes hos alle de Rotiferer, som væsentlig leve af Peridineer eller øvrige Flagellater med brungule Kromatoforer {Synuna, Uroglena), og optræde iøvrigt ogsaa i Maven paa Hjuldyr, som ellers leve af andre Organismer, men i Mangel af anden Næring ere blevne nødsagede til at leve af disse Flagellater (Synchæta pectinata, S. tremula, Notops hyptopus o. a.). Til Slutning skal jeg kun henlede Opmærksombeden paa Gastroschizernes stærkt udviklede „Spytkirtler", der ligge paa Siderne af Mastax hos alle herhenhørende Former, og som udmunde 80 i Mundspaltens bageste Del; jeg antager det for sandsynligt, at de afsondre et Sekret, der virker opløsende paa Æggehvidestoffer i Lig- hed med det, der hyppigt findes hos andre Dyr, der udsuge deres Bytte. Vi skulle endnu omtale de mærkelige Munddele, som Hudson- Gosse have henført til den 6te og 7de Type, de r a ma te og malleo-ramate Munddele (Tab. II Fig. 36), som i saa høj Grad synes at afvige fra de ovenfor skildrede. De malleo-ramate Mund- dele findes hos alle Melicertidæ, Triarthra, Pterodinidæ og Pedalion. Medeus Incus og Manubria hos alle disse Former meget ligne de tilsvarende Stykker ved de malleate Munddele , ere Unci af en helt afvigende Bygning. Disse ere nemlig kvadratiske og med deres ene Side i fast Forbindelse med Manubria, med den anden i en lignende med Rami. Ledforbindelsen mellem Unci og Manu- bria er gaaet tabt, og Incus og Mallei ere ikke længer to fra hinanden sondrede Partier hver med sin Bevægelsesmaade , men ere fast forbundne med hinanden. Kølene paa Unci, der, som Følge af at disse ere kvadratiske . ere indbyrdes parallele , strække sig henover Siderne af Kami, rage med deres yderste, skarpe Spidser ud over Inderrandene af Rami. Den eneste mulige Bevægelse, som disse Munddele ere i Stand til at foretage, er, at de to Rami kunne nærme sig til og fjærne sig fra hinanden. Paa Grund af den faste Forbindelse mellem Incus og Mallei følge Manubria Bevægelserne af Rami; Spidserne af Kølene paa Unci, der som svage Torne rage indover Inderranden paa Rami, bidrage til at plukke den Føde itu, som kommer ned mellem dem. Selve Mastax er bred og tydelig tredelt og kan aldeles ikke eller kun i ringe Grad føres frem til Mundspalten; ofte ligger den saa langt tilbage i Legemet, at Eruæringspartiklerne have en betydelig Vej at gennemløbe i Dyret, inden de naa Mastax. Det er indlysende , at Munddele af denne Bygning og Be- liggenhed have tabt enhver som helst Betydning som Gribetænger og ere ude af Stand til selv at bidrage til at crhværve Føden. Denne, der maa skaffes til Veje paa anden Vis, pilles, naar den naar ned imellem Rami , noget itu af disse og af Spidserne paa Kølene af Unci, men herud over spille Munddelene ingen Rolle. 81 Karakteristisk nok ledsages de malleo-ramate Munddele altid af et ganske bestemt Hjulorgan, nemlig 5te Types. Hos alle de ovennævnte Former findes , hvad der pag. 45 er nærmere udviklet, en Ernæringskanal dannet mellem Raudkrans og en ydre Stoppe- krans , i hvilken Føden ved ethvert Slag af Cilierne sikkert føres ned, og hvorfra den, uden at kunne undslippe, som en stadig Nærings- strøm føres direkte ned i Mundspalten. Det er derfor indlysende, at Munddelene hos Hjuldyr med et Hjulorgan af denne Type kun have den Opgave at tage imod, hvad Hjulorganet tilfører dem, men at dettes Bygning ganske har overflødiggjort deres Betydning som Gribeapparater. Allerede ud fra dette Synspunkt ligger det nær at formode, at de malleo-ramate Munddele ikke bør opfattes som en Type for sig, men kun ere malleate Munddele, der ere blevne modificerede sam- tidig med, at Hjulorganet mere og mere omdannes til at blive et Ernæringsorgau for fritsvømmende Organismer. De anatomiske Forhold bekræfte til fulde denne Anskuelse. Yi træffe nemlig mangfoldige Overgange mellem malleate og malleo- ramate Munddele. Gosse (p. 443) ^) har allerede vist, hvor nær Meli- certidernes Munddele staa, A^otom7nata auritas (PI. 18, Fig. 7 1 og PI. 16 Fig. 18) og Copeiis davulatus (PI. 16 Fig. 25 og 26). Hos en ubeskreven Microcodides-k\i (Tab. II, Fig. 37) er dette Forhold endnu tydeligere, idet Unci, der ere triangulære, endnu ere i Ledforbindelse med Manubria ved deres bageste Spids, medens de iøvrigt ere fast forbundne med Siderne af Kami og med Kølenes Spidser rage ind over Inderrandeu af Kami ganske som hos de typiske malleo-ramate Munddele. 2) ') I.e. se Side 65. *) Efter Westerns og Stenroos Iagttagelser eie ogsaa Munddelene hos Asplanchnopus malleo-ramate; jeg har ikke kunnet skaffe mig dette Dyr til Undersøgelse og har derfor ikke kunnet undersøge For- holdet nærmere. Vidensk. Meddel fra den naturh. i'oren. 1S99. O 82 Den ovenfor anførte Opfattelse af de malleo-ramate Munddele giver os tillige Forstaaelsen af de mærkværdige ramate Munddele (Tab. II, Fig. 38), Hudson-Gosses 6te Type hos Philodiuiderne. Ogsaa her gaar Føden, som C 1 a p a r è d e (p. 8) ^) og Z e 1 i n k a (p. 80)^) have vist, den sikre Vej gennem Ernæringskanalen lige ned i Munden, og heller ikke her have Munddelene anden Bestemmelse end at tage imod og bearbejde Føden. I Overensstemmelse hermed ere Munddelene malleo-ramat byggede, men yderligere simplificerede ; Manubria ere nemlig ganske forsvundne eller spille i alt Fald ingen Rolle; kun Unci ere blevne tilbage i Form af et forskelligt Antal Køle, der ligge hen over de tykke, plumpe Rami og danne ophøjede Lister, mellem hvilke Føden klemmes og skures; et Fulcrum mangler ganske. At disse Mund- dele ere byggede i Overensstemmelse med de malleo-ramate , synes indlysende og er allerede tydeligt paavist af Gosse; at de ere ganske uanvendelige til at gribe Føden, fremgaar med fuld Tyde- lighed alene af deres Bygning; hertil kommer ydermere, at disse Munddele ligge midt nede i Dyrets Legeme , længere tilbage end hos noget andet Hjuldyr, og ere ude af Stand til at skydes frem til Mundspalten. Deres eneste Funktion er at male Føden , inden den blandes med Afsondringer fra Mavens Kirtelvægge. Af ganske ejendommelig og i morfologisk Henseende kun lidet forstaaet Bygning ere de saakaldte uncinate Munddele hos Flos- culariderne, Hudson-Gosses 5te Type (Tab. II, Fig. 39). De bestaa hos Slægten Floscularia kun af stærkt buede, totandede Kitin- tæuger, der i Følge Gosse svare til Unci i de øvrige Rotiferers Tandsystem; Manubria og hele Incus kunne ikke med Sikkerhed paa- vises; ganske lignende Munddele findes hos Stephanoceros, kuu ere Unci tretandede, og Incus er repræsenteret af to meget svage Rami. Det er noget tvivlsomt, hvorledes disse Munddele skulle opfattes; de synes at danne en Modsætning til Asplanchnernes, idet disses 1) Miscellanées zoologiques I. Ann. des sciences nat. Zool. 5. Sér. T. 8. 1867. ^) Studien iibor Eäderthiere I. Zeitschr. f. wiss. Zool. T. 44. 1886. 83 Gribetænger ere dannede af de mægtige Rami , medens Mallei næsten ere ganske forsvundne; hos Flosculariderne derimod er Incus yderst rudimentær og Gribetængerne alene dannede af Unci; rettest opfattes de vistnok som stærkt reducerede, malleate Munddele. Af alle Rotiferernes Munddele synes de uncinate at være de mest reducerede; Mastax mangler ganske, og Munddelenes Beliggen- hed midt nede i Dyret saa vel som deres Bygning vise, at de aldeles ingen Betydning have som Gribetænger, ligesom ogsaa den Rolle., de spille under Fødens Bearbejdelse, kun kan være meget ringe. Denne stærke Reduktion af Munddelene er i Overensstemmelse med Hjulorganets Bygning og P'unktion. Ligesom hos Melicertiderne er Hjulorganet nemlig saaledes indrettet, at alle de Ernæringspartikler. der indfanges af dette, nødvendigvis maa føres ned i Mundspalten ; Munddelene have derfor ogsaa i denne Familie alene den Opgave at tage mod de Ernæringspartikler, Hjulorganet indfanger. Vi kunne nu vise den fulde Overensstemmelse mellem Hjulorganets Funktioner og Munddelenes Bygning. Saalænge Hjulorganet ikke selv skaffer Føden til Veje, ere Munddelene, som f. Ex. hos Syn- chætero.a.. Gribetænger o: forcipate Munddele, der gribe Føden og trække den ind i Mundspalten. Jo mere Hjulorganet under Udformning af en anden Ciliekrans bidrager til, at den i Nærheden af Hjul- organet værende Føde føres ned i Mundspalten, des mere formindskes Munddelenes Betydning som Gribe- redskaber (malleate Munddele hos Brachioner), og hvor Hjulorganet endelig omformes saaledes, at der dannes en særlig Foder kanal, hvori de indfangede Partikler føres ned og ledes hen til Mundaabninge n, ophæves denne Betydning gansk e. En væsentlig Be- gyndelse til Omformningen forefindes allerede hos Former med malleo-ramate Munddele; mest ud- præget træder dette Forhold os dog i Møde hos Philodiniderne og Flosculariderne. I Overensstemmelse 6* 84 hermed miste Mastax og Munddele lidt efter lidt Evnen til at skydes frem i M un da åbningen og findes tilsidst anbragte midt i Dyrets Legeme. Næst efter Hjulorganet har intet andet Organ spillet den Eolle i Hjuldyrenes Systematik som Munddelene; utvivlsomt kan man ogsaa hente meget brugbare Karakterer fra disse. Gosse skabte (1856) Betingelserne for at anvende dem systematisk, men den hos Hudson-Gosse(1886) alt for stærke Fremhæven og Fastslaaen af ikke mindre end 7 indbyrdes forskellige og fra hverandre skarpt afgrænsede Typer paa Munddele bevirkede , at det Ensartethedens Præg, der virkelig hviler over disse, og som netop Gosse i sit udmærkede Arbejde særlig havde fremdraget, ikke fandt noget Ud- tryk i det af Hudson-Gosse senere udarbejdede System. Ved Opstillingen af de ovennævnte 7 Typer rejste de selv de Skranker, som traadte hindrende i Vejen for en naturlig Systematik, og som nødvendigvis maatte bortryddes, før en saadan kunde bane sig Vej. Den Grundtanke, der ligger bag ved Gosses Hovedarbejde: at se de vidt forskelligt udseende Munddele under et fælles Synspunkt og opfatte dem alle som Udvikling af en fælles Grundform, er en langt sundere Tanke, paa hvilken en naturlig Systematik bedre kan grundes end den, Gosse sammen med Hudson 30 Aar senere gjorde sig til Talsmand for. I Modsætning til Hudson og Gosse saa vel som alle senere Forfattere, der paa dette Punkt have fulgt dem, fremhæves altsaa følgende Forhold: Hjuldyrenes Munddele kunne alle henføres til to Typer, de malleate og de forcipate; disse ere begge kun Udtryks- former for én og samme Grundtype bestaaende af et Incus- og et Malleusparti, af hvilke Incus er delt i tre Stykker (Fulcrum og to Eami), og Malleus i fire (to Manubria og to Unci). Om denne Grundtype, der findes udifferentieret endnu hos Proales, udvikler sig i forcipat eller malleat Eetning, er afhængigt af forskellige Forhold og hænger sammen med andre, særlig Hjulorgauets, Bygningsforhold. Vi finde inden for Notommatiderne begge Typer forenede, ligesom vi ogsaa her forefandt de tre forskellige Hjulorganer: Fimreskive 85 og Begyndelsen saa vel til éu som til to Ciliekranse. Idet de forskellige Familier nu sondre sig ud fra denne store Fællesgruppe, følge de forcipate Munddele med den enkelte Ciliekrans , og deres Bygning kan forklares netop paa Basis af denne Sammenhøring, medens de malleate Munddele særlig følge Former med to Ciliekranse, De mærkelige raalleo-ramate Munddele vise sig at være en Om- formning af de malleate og optræde hos Former med ydre Stoppekrans. Allerede nu kunne vi derfor foreløbig inddele H j u 1 d y r e n e i 4 store Hovedgrupper: 1) Former med Fimreskive og malleate eller forcipate Munddele; 2) Former med én Ciliekrans og forcipate 31 u uddele; 3) Former med Stoppekrans indenfor ßandkransen og malleate Munddele; 4) Former med Stoppekrans uden- for Eand kransen og malleo-ramate Munddele. Kap. IV. Foden. Man betegner i Almindelighed det bageste Afsnit af Hjul- dyrenes Legeme som Fod eller Hale. Dette Afsnit er i mange Til- fælde aldeles ikke adskilt fra det øvrige Legeme, hvorimod det i andre er skarpt afsat og i saa Fald har et yderst forskelligt Udseende ide forskellige Hjuldyrfamilier ; undertiden mangler det ganske. Selv om Leddelingen forsvinder i de foregaaende Legemsafsnit, bibe- holdes den dog i Alm. i Foden, der som oftest er sammensat af 2 — 4 skarpt fra hverandre sondrede Led. I talrige Tilfælde frem- vise disse Led en svag Teleskopi , og hos pansrede Former kan i Alm. hele Foden samlet trækkes ind i Legemet; sidste Fodled bærer som oftest 2 Vedhæng, de saakaldte Tæer, hvis Udseende er yderst forskelligt. I deres Spids aabner sig en Klæbekirtel, som afsondrer en Vædske, der størkner i Vandet, og ved Hjælp af hvilken Dyret kan kitte sig fast til et Underlag. Foden hos Hjuldyrene er maaske det mest iøjnefaldende og mest varierende Afsnit af Hjuldyrenes Legeme, og det er derfor ret naturligt, at den hidtil har haft en stor Betydning i Systéma- 86 tiken, saa at endog enkelte Systematikere udelukkende have grundet de store Hovedafdelinger i deres Systemer paa E'odens Bygning. Idet vi i det følgende skulle skildre de forskellige Fod- former og deres Brug, skulle vi derpaa nærmere gøre Rede for, hvorvidt dette er berettiget. Hos alle Notommatider (Tab. II Fig. 40), ganske særlig de kry- bende ï'ormer med en ventralstillet Fimreskive, er Foden aldeles ikke afsat fra det øvrige Legeme, men gaar uden Afbrydelse over i dette. Den ender med to korte, brede Tæer, nær ved hvis Spids to Klæbekirtlcr aabne sig. Disse , der ere pæreformede , strække sig i Alm. gennem de to sidste Segmenter. Ved Grunden af Tæerne hæfte to Muskler sig, der med den modsatte Ende ere fæstede til Kropvæggen. Denne meget enkle Podform er vel et Fasthæft- ningsredskab , der kitter Dyret fast til Underlaget, men er tillige et Bevægelsesorgan, ved Hjælp af hvilket Hjuldyret kan krybe hen ad Algetraadene. Dette gælder særlig Proales og uærstaaende Slægter. Disse bøje Fodens Spidser ind under Kroppen, fæste dem til Underlaget og strække derpaa hele Legemet paa Maalervis fremefter; vel kunne disse Dyr ogsaa bevæge sig ved Hjælp af Fimreskivens Fimrehaar, men Foden synes dog hos disse Former at være det vigtigste Bevægelsesorgan. Ud fra denne Fodform har Rotiferernes øvrige, meget forskelligt udseende Fodformer udviklet sig. Vi kunne udsondre disse i tre Typer: Styrefoden, Maaler- foden og de fastsiddende Hjuldyrs Fod. 1ste Type. Styrefoden: Det kan opstilles som en almin- delig Regel, at Foden kun i ringe Grad er afsat fra det øvrige Legeme hos alle de Former, hvor Hjulorgauet enten er en veutral- stillet Fimreskive, eller hvor Hjulskivens Fimrebeklædning er bleven rigeligt bibeholdt, altsaa hos alle saadaune Former, der gennem- gaaende ere slette Svømmere eller krybende Organismer; foruden med Notommatider ne er dette saaledes Tilfældet med Uydatina, RImiojys, de fleste Synchæter, Microcodides o. a. Hos de Hjuldyr derimod, hvis Hjulorgan er noget mere terminalstillet (Salpinadæ, Cathypna), og hvor Svømraeevnen er noget stærkere udviklet, bliver 87 Foden skarpt afsat fra det øvrige Legeme; dette gælder særlig saadaniie Former, hos hvilke et Panser er tydeligt udviklet. Hos alle disse Former er Foden ikke længere et Krybeorgan , men er, foruden at have bibeholdt den oprindelige Betydning som Fasthæft- ningsredskab , tillige Styreorgan. I Overensstemmelse hermed er Bevægeligheden mellem Fodens enkelte Led kun ringe , men des større iraellem Fodens første Led og det sidste Kropled; Tæerne ere ikke korte og ubetydelige, men store, aareformede Vedhæng, hvis Længde ofte overgaar selve Fodens. Naar man iagttager en Salpina eller Euchlanis (Tab. II, Fig. 41), idet den pludselig for- andrer Retning, vil man altid se, at det er Foden i P'orbindelse med Tæerne, der ved et Slag til den ene eller den anden Side bevirker Dyrets Drejning; en kraftig Vending ledsages altid af et samtidigt Slag med Foden. De vel udviklede Klæbekirtler , hvis rigelige Sekret ofte under Svømningen hænger i Traade ud fra Tæernes Spids, lade formode, at Foden tillige er et Fasthæftnings- redskab. Ved nærmere Betragtning af Dyrene vil man ogsaa se, at disse efter at have svømmet en kort Tid trykke Tæerne til Underlaget, udgyde en Draabe Sekret og nu sidde fæstede, skønt Hjulorganets Cilier ere i uafbrudt Bevægelse. Hos de Hjuldyr, som ere Planktonorganismer, og hvis Hjulorgan er en terminalstillet, nøgen Hjulskive, indrandet af en eller to Ciliekranse, forefinder man, hvad Fodens Bygning angaar, ganske ejendommelige Forhold. De Hjuldyr, der have tilpasset sig til et pelagisk Liv ude paa de store Vandarealers centrale Partier, leve nemlig her under Forhold, hvor Understøttelsesflader til at fæstne Foden paa ganske mangle. Det er derfor ret naturligt, at dennes Betydning som Fasthæftningsredskab ophæves, idet Klæbekirtlerne gaa tabt (Ga- stroschiza vesiculosa, (Tab. II, Fig. 42,) Hudsonella picta) eller blive forholdsvis smaa ( Brachionus angularis] sammenlignede med dem, man finder hos Arter af samme Slægt, men som ikke ere Planktonhjul- dyr. Endnu mere ejendommeligt er det, at Planktonlivet synes at have medført, at Foden ganske bortfalder. Det er nem- lig en Kendsgerning, at over fire Femtedele af alle 88 Plankton hjuldyr fAspîanchna, Triarthra, Polyarthra, Pom- phobjx, Pedalion, Anuræa, Notholca , Ascomorpha, Chromogaster) ganske mangle Foden; at dette Fænomen i alt Fald kan siges at hænge sammen med disse Dyrs pelagiske Levevis, synes ganske sikkert, da man i flere Tilfælde med Bestemthed kan paavise, at Foden inden for visse Slægter er reduceret netop hos de Arter der ere knyttede til den pelagiske Region. Indenfor Synchæterne (Tab. II, Fig. 43) er Foden saaledes meget tydeligt afsat hos S. tremula, en almindelig Beboer af vore Mosehuller, men er næsten ikke til at paavise hos den typiske Planktonorganisme S. pect'mata, hvor Tæerne ere meget stærkt reducerede, Klæbekirtlerne næsten helt forsvundne og vistnok aldrig funktionere. De to Former, Hijpopus Ritenhenki (Tab. II, Fig. 44) og Hudsonella picta (Tab. II, Fig. 45), ere meget nær beslægtede. Den første, der lever i Mosehuller, har en kraftig, vel udviklet Fod med to lange Tæer og tydelige Klæbekirtler ; hos sidstnævnte derimod, der er en ægte Planktonorganisme, er Foden svag, meget bøjelig og ringdelt og ender i en enkelt Taa uden Klæbekirtel. Den sjældne Asplanchnopus , der er en Mose- og Dambeboer, har en vel udviklet ringdelt Fod; hos de nærstaaende Asplanchna- Arter, der alle mere eller mindre kunne betegnes som Plankton- organismer, findes Foden derimod ikke. Imidlertid angiver Wier- z ej ski, at der hos A. Her^richi paa det Sted, hvor Foden ellers findes, udmunder en Kirtel, som han muligvis med Rette anser for Klæbekirtlen og betragter som det sidste Rudiment af Foden; jeg har ikke selv haft Lejlighed til at undersøge, hvorvidt denne An- skuelse er berettiget. Hos Notops brachionus (Tab. II, Fig. 46), der er knyttet til lave Mosehuller, forekommer en blød, bøjelig, svagt treleddet Fod, der ender med to skarpt afsatte Tæer; denne Fodform genfindes hos enkelte Brachionus-Artev : Br. polyacanthus og militaris (Tab. II, Fig. 47 a); kun er Leddelingen her bleven skarpere, og Foden endnu tydeligere afsat, hvilket staar i For- bindelse med, at Brachioniderne ere pansrede Former, og at Foden kan trækkes ind i Pansret. Hos Br. quadratus (Tab. II, Fig. 47 b), 89 som jeg her i Landet har fundet i to vegetationslose Smaadamiue, er den øverste Del af Foden leddelt og den nederste tydelig ring- delt ; hos alle de øvrige Brachionider, af hvilke i alt P'ald to Arter, B. angularis (Tab. II, Fig. 47 c) og B. jjala, ere Planktonorganismer, forekommer den typiske, ringdelte og yderst bevægelige Brachionus- fod. Denne ender altid med to korte Tæer, der ganske særlig ere svagt udviklede hos de to Planktonarter. Det er fremdeles karak- teristisk for disse to Arter, at Foden, der hos de øvrige næsten altid bæres udstrakt under Svømningen, her og navnlig hos Br. angularis saa godt som altid er indelukket i Pansret og kun und- tagelsesvis skydes ud. Hos et ringe Antal Planktonhjuldyr {Masti- gocerca capuzina, Gastroschiza vesiculosa, Rattulus hicornis, de pelagiske Floscularider og Melicertider) er Foden, bortset fra at Klæbekirtlerne ere blevne reducerede, ikke uudergaaet væsent- lige Forandringer, men har bibeholdt den Fodform, der er karak- teristisk for den Slægt, hvortil vedkommende Planktonhjuldyr hører. Hvad der har bevirket, at Foden hos Hovedmassen af Plank- tonhjuldyrene enten helt er bortfalden eller paa forskellig Vis er bleven reduceret eller omformet, kan næppe direkte paavises. Dog kan man henlede Opmærksomheden paa, at saafremt Fodens væsent- ligste Funktion for de fritsvømmende Hjuldyr estaar i at være et Styreredskab, maa dens Betydning som saadan være ringere for Planktonhjuldyr end for Hjuldyr, der leve i smaa Mosehuller; den pelagiske Region byder nemlig langt færre Modstandsmuligheder for Bevægelsen i samme, fortsatte Retning end de lave Damme, hvor Dyrene stadig maa krydse sig frem mellem Vegetationen og næsten hvert Ojeblik forandre Bevægelsesretningen. Ud fra denne Betragtning, i Forbindelse med at Fodens Betydning som Fasthæftningsredskab bliver illusorisk i en Region, hvor Under- støttelsesflader mangler, kan man maaske forklare sig det mærkelige Faéuomen, at fire Femtedele af alle Planktonhjuldyr mangle Foden. Uden iø vrigt at ville lægge nogen Vægt paa F o r t o 1 k n i n g e n af Fæno- menet kan jeg ikke noksom fremhæve, hvor vigtigt Kendskabet til samme absolut maa være for Systematikeren ; thi det er netop 90 Mangel paa Kendskab til dette Forhold , der har foranlediget flere af de tidligere Systematikere til at benytte Tilstedeværelse eller Mangel af Fod som Inddelingsprincip og til altsaa at skabe et System, der kun i ringe Grad var et Udtryk for Formernes ind- byrdes Slægtskabsforhold. Inden vi gaa over til at omtale de to andre Fodtyper, skulle vi kort betragte nogle ejendommelige Modifikationer af Styrefoden hos Familierne Dinocharidæ, Rattulidæ, Cathypnadæ og Pterodinidæ samt hos enkelte Arter af Slægten Furcularia. Styrefoden om- formes saaledes til Springfod hos Slægterne Dmocharis, Scaridium og de to Furcularia-Avtev, F. longiseta og æqualis. Hos de to først- nævnte (Tab. II, Fig. 48 og 49) ere Fodens enkelte Led skarpt afsatte fra hverandre, ligesom ogsaa Ledforbindelsen tillader en meget stor Bevægelighed mellem dem i Eetningen op og ned. Selve Leddene ere fremdeles stive, panserklædte og mangle aldeles Bøjelighed. Foden ender i to lange, stavdannede Tæer, og Klæbe- kirtlerne ere svagt udviklede. Den gennemløbes ikke af samme Muskler i hele sin Længde, men hvert enkelt Led har sit særlige, altid tværstribede Muskelsystem, fortsættende sig fra Leddets For- rand et lille Stykke ind i det foregaaende Led. Musklernes Antal i de to første Led er som oftest større (i Alm. 4) end i det sidste (i Alm. 2). Hos de to ovennævnte Furcularia- kxiQX (Tab. II, Fig. 50) er selve Foden kort og tyk, utydeligt afsat fra Kroppen og kun svagt leddelt ; den ender derimod i to Tæer , der ofte ere dobbelt saa lange som Legemet og i Modsætning til Tæerne hos alle andre Hjuldyr ere forsynede med to kraftige, tværstribede Muskler, der, som Rousselet^) (p. 6) rigtigt har angivet, omtrent løbe ned til Tæernes Midte. Tessin aftegner-) fejlagtigt (Tab. I, fig. 11 — 12), at Musklerne strække sig lige til Tæernes Spids. Selv har jeg ikke kunnet se Klæbekirtlerne tydeligt, men i Følge Tessin 's Figur 'j On Uiplois trigoua and other Eotifers. Jouru. Quekett Mier. Club. Vol. 6, Ser. 2. ^^1895. ') Rotatorien der Umgegend von Rostock. Archiv 4?>, d. Fr. d. Naturg. in Mecklenburg. 91 udmunde de paa Spidsen. Hos de her nævnte 3 Slægter, der næppe ere indbyrdes beslægtede, har Foden, som i alt Fald hos Dinochariderne ikke kan bøjes til Siden, tabt Betydningen som Styreorgan under Svømningen. Naar disse Former støde paa en Hindring, styre de derfor ikke til Siden, men Foden smækkes enten som hos Dinochariderne opad og nedad, eller de to Tæer smækkes udad hver til sin Side som hs Furcularierne. Samtidig trækkes Hjulorganet ind, og Resultatet bliver, at Dyret farer et Stykke til- bage; under Springet forandres Eetningen som oftest saa meget, at Dyret, naar det atter giver sig til at svømme, kommer udenom Hindringen. Hos Fam. Rattulidæ er Foden altid meget svagt afsat fra det øvrige Legeme og utydelig leddelt; den ender ikke som i Alm. med et Par brede, flade Tæer, men med et forskelligt Antal ofte ulige lange Torne , der muligvis svare til Tæerne hos de øvrige Hjuldyr; som saadanne ere de i alt Fald altid hidtil blevne be- tegnede og opfattede. Hos Slægten Rattulus findes saaledes to lige lange Torne (Tab. II, Fig. 51), hos Mastigocerca (Tab. II, Fig. 52) to ulige lange, ved hvis Grund et forskelligt Antal mindre Torne i Alm. have deres Plads; undertiden forekommer kun en enkelt, meget lang Torn. Hos Coelopus (Tab. II, Fig. 53) findes i Følge Hudson -Gosse to Tæer, en skeformet, udhulet øvre Taa, i hvilken en nedenfor liggende mindre Taa passer ind. Plate derimod angiver (p. 50) ^), at der findes 5 Torne, af hvilke enten den højre eller venstre Sides Torn er længst, og de øvrige gradvis af- tagende i Længde over imod den anden Side. Mine egne Iagt- tagelser af dette noget vanskelige Forhold ere i Overensstemmelse med Plate's. Hos ingen andre Hjuldyr optræde Klæbekirtlerne af en saadan Størrelse som hos disse Slægter; Sekretet udgydes ikke direkte i Tæerne, men i en stor, blæreformet, undertiden tvedelt Beholder, saaledes som forst angivet hos Plate og senere nærmere under- M I.e. Se Side 58. 92 søgt af Bilfinger (p. 48)'). Sekretet, der her afsondres rigeligere end hos noget andet Hjuldyr, synes af Bitæerne at ledes ned langs Hovedtaaen. Naar en Mastigocerca har sat sig fast med Taaens Spids trykket mod en Algetraad, har jeg ofte set, at der omkring Spidsen samler sig en lille, kegleformet Forhøjning af den Gelé, der uafbrudt driver ned langs med Tornen. Man ser ogsaa hyppigt Mastigocerca bicornis eller elongata svømme rundt med en meget lang Gelétraad efter sig, til hvilken Alger, Infusionsdyr etc. findes fastklæbede. At Foden hos Coelopus er et Slags Hageapparat, er sikkert; idet Coelopus- kxÏQïnç krybe om paa Algetraade, bore de den spidse Hovedtorn ned i Traaden og omgive den med Gelé; fra dette Holdepunkt skyder Dyret sig nu snart fremad og snart tilbage. En enkelt Coelopus-kxi er Planktonorganisme; Tæerne hos denne ere altid rettede lige bagud, men ere i andre Henseender ikke af- vigende fra den almindelige Type. Denne ejendommelige Fodform hos Rattu lider ne synes aldrig at bruges som Styreorgan under Svømningen, hvortil den heller ikke synes egnet; den er sikkert nok et Fasthæftningsredskab, men anden Betydning kunne vi heller ikke tillægge dette mærkelige Organ. Indenfor Familien Cathypnadce findes hos Monostyla (Tab. II, Fig. 54) en enkelt bred , flad Taa , der forneden ender i en skarpt afsat Spids, som oftest med en mindre Spids paa hver Side. Skønt her kun forekommer en enkelt Taa, er denne dog forsynet med to Klæbekirtler, hvis Aabninger ligge som Længdespalter paa Taaens Sider. Jeg har kun sjældent set denne Fod anvendt under Svøm- ningen; i Alm. bæres den strakt lige bagud; man ser ofte disse Dyr indtage en ejendommelig Stilling; medens Taaspidsen f. Ex. er fæstet til et Blad, danner Legemet en ret Vinkel med Taaen; med smaa Mellemrum smækkes Legemet lige opad og synker saa atter ned i ei^ ret Vinkel med Taaen og saaledes fremdeles. At Ptero- dinidernes (Tab. II, Fig. 55) ringdelte, stærkt bevægelige Fod, M Zur RotatorienfauD a Württembergs. Jahreshefte des Vereins für vaterl. Naturkunde in Württemberg. 1894. 93 som i høj Grad minder om Brachionernes, er et Stjreorgan, kan der ikke være nogen Tvivl om; den bæres i Almindelighed under Svømningen udenfor Pansret og slaar kraftige Slag til Siden, hver Gang Retningen forandres. Spidsen ender i en Dusk lange Firarehaar, et Forhold der kun genfindes hos de unge, endnu ikke fæstede Floscularider og Melicerter. løvrigt er Foden forsynet med Klæbekirtler, og Dyrene findes ofte fastklæbede til fremmede Genstande. 2den Type. Maaler foden eller Ph ilodinidernes Fod (Tab. II, Fig. 56 og 57) frembyder forskellige mærkelige Forhold. Idet jeg med Zelinka regner de bag Gattet liggende Led forhørende til Foden, kommer denne til at bestaa af 2—4 Led, der alle udmærke sig ved en høj Grad af „Teleskopi". Disse Leds indbyrdes Længde- og Breddeforhold ere naturligvis i høj Grad forskellige hos de for- skellige Arter; næstsidste Led bærer de for alle Philodinider meget karakteristiske Sporer, der næppe mangle hos en eneste Art. Sidste Fodled ender i 3 — 4 Tæer , der dog mangle hos de mosboende Callidiner, hvor de erstattes af en Art Hæfteskive, i hvis Rand man finder en Række korte Tapper. Hos Discopus forekommer en stor Sugeskaal , ved Hjælp af hvilken Dyret sidder nedsænket i Holuthuriernes Hud. De meget tydelige Klæbekirtler, der bedst ere undersøgte af Zelinka hos CalUdina sijmhiotica, ere til Stede i et Antal af 2 — 4; deres Udførselsgange forene sig forneden og udsende atter Grene til hver enkelt Taa, i hvis Spids de udmunde med en fin Pore. Hos de Arter af Slægten CalUdina , som ei'e udstyrede med den ovenfor omtalte Hæfteskive , udmunde de deri- mod i de smaa Tapper i Skivens Rand. I Følge Jansen's^j (p. 16) Undersøgelser er det meget sand- synligt, at Philodinidernes Sporer kun ere mere eller mindre redu- cerede Tæer; han har navnlig kunnet paavise, at de hos enkelte Arter endnu optage Udførselskanaler fra Klæbekirtlerne og have en Aabning, gennem hvilken Sekretet føres ud: andre mangle ') 1. c. Se Side 22. 94 denne Aabning, raedeus Kanalen endnu er bleven tilbage, og atter hos andre mangler ogsaa denne. Man ser let, at denne Fodtype umiddelbart lader sig aflede fra Notoramatidernes. Ligesom hos disse gaar Philodinidernes Fod, uden at være skarpt afsat, direkte over i de foranliggende Kropled, og den stærkt udviklede Teleskopi , der er saa karakteristisk for Philodinidernes Fod, synes kun at være en videre Udvikling af Forholdene hos Notomraatiderne. Som bekendt ere Philodiniderne krybende Organismer, der paa Maalervis bevæge sig frem ved at hæfte Snablen til Underlaget, krumme Legemet stærkt og fæste Fodens yderste Ende tæt op til det Sted, hvortil Snablen er fast- kittet. Derpaa løsnes Snablen, de enkelte Led skyde sig i deres fulde Længde ud af hverandre , hele Legemet strækkes stærkt, og Snablen fæstes atter. Derpaa løsnes Foden , de enkelte Led skyde sig ind i hverandre ; Tæerne fæstnes saa tæt ved Snablen som muligt 0. s. V. Foruden at være krybende Organismer ere Philo- diniderne tillige, naar Hjulorganet udfoldes, svømmende Orga- nismer, der med ikke ringe Hurtighed kunne gennemfare Vand- lagene. Under den svømmende Bevægelse synes Foden aldeles ingen Rolle at spille , da den altid bæres indtrukken. Saasnart Philodiniden under Svømningen støder paa nogen Modstand, skydes de forreste Led med Hjulorganet ind samtidig med, at Foden med stor Kraft farer ud. og Tægerne, der spredes ud til alle Sider, kitte Dyret fast til nærmeste Underlag. 3die Type. Foden hos de to fastsiddende Familier Flosculariadæ og Melicertidæ, (Tab. II, Fig. 58), har en ganske ens- artet Bygning og kan derfor behandles under et. Foden har her ingen Betydning som Bevægelsesorgan, den er først og fremmest et Fasthæftningsapparat, men har tillige den Opgave, naar Dyret tror sig i Fare, at føre det ned i det beskyttende Eør. Den er aldrig skarpt afsat fra det øvrige Legeme, men gaar i Almindelighed ganske gradvis over i dette; ofte er den 2 — 3 Gange længere end selve Legemet og er i sin nederste Del særdeles smal. Forneden ender Foden enten i et skiveformet Parti, hvormed den hviler paa 95 Underlaget, eller den er kløftet eller sicaalformet udhulet. Under- tideu er Fodens yderste Spids ikke i direkte Forbindelse med Tderlaget, men hviler paa en kortere eller længere Kitiutraad, der i sin yderste Spids er skiveformet udbredt. Denne Kitintraad er i Følge Joli et ^) hos en enkelt Melicerta- Art indkrængelig i Foden, der, n?ar Dyret trækker sig tilbage, glider ned over den. Gennem Foden strækker sig et forskelligt Antal lange, tværstribede Muskler (6 hos Stephanoceros, 4 hos de fleste P' 1 o s c u I a r i e r ; hos ]\I e I i c e r - terne angives i Almindelighed kun to, hvilket ogsaa stemmer med mine egne Iagttagelser). Disse Muskler fæste sig med deres nederste Ende i Fodens Spids, med deres øverste paa Kropvæggens Sider omtrent i Højde med Maven ; ofte spalte de sig og fortsætte sig med deres Grene lige op til Hjulorganet. Foden mangler hvert Spor af Leddeling, men er beklædt med et Ringmuskellag, der frembringer et meget stort Antal tæt ved hverandre liggende Sam- mensnøringer. Naar Længdemusklerne kontraheres,, trækkes Dyret ned , hvilket altid sker momentant og med en mærkelig Kraft. Naar de atter slappes, skyder Dyret sig langsomt .ud af Eøret, men staar ofte med Længdemusklerue i halv Kontraktionstilstand i Kørets Munding, inden det vover sig videre. Til de ellers hos Hjuldyrene optrædende Klæbekirtler findes hos de udvoxne Dyr enten kun svage Spor, eller de kunne slet ikke paavises, da de, efter at Dyret har sat sig fast, mere og mere reduceres. Undersøger man derimod Foden paa de ganske unge Dyr, medens de endnu ere fritsvømmende eller i alt Fald endnu ikke have valgt sig et blivende Opholdssted, finder man en betydelig kortere Fod med meget rigelig Hypoderm; den nederste Trediedel er opfyldt af de store Klæbekirtler; Geléen fra disse flyder ud, saasnart Dyret fæster sin Fod til en Genstand, og danner en lille ophøjet Rand om Fodens Spids. Naar Dyret har valgt sit endelige Opholdssted og for stedse har kittet sig fast, synes ogsaa Klæbekirtlernes Funktion at ophøre. En Mærkelighed ved de unge Î) I. c. Se Side 24. 96 Flosculariders og Melicertiders Fod er den Fimredusk, hvori Foden ender, og som forsvinder efter Fastliæftningen. Om vi end ikke kunne paapege den Fodform, hvorfra Melicer- tidernes er udgaaet, synes derimod Floscularidernes direkte at kunne afledes fra Notommatidernes. Vi have alt under Hjulorganet set, at Fara. Microcodidæ paa Grund af Hjulorganets Bygning synes at staa paa Overgangen mellem Notommatider og Floscularider. Denne Antagelse bestyrkes, naar man undersøger Fodens Bygning. Hos en ubeskreven Microcodides-Art (Tab. II , Fig. 59) , der muligvis er identisk med Stephanops chlæna , er Foden bygget i Overensstem- melse med Xotommatidernes og ender med to veludviklede, lige store Tæer. Hos den af BergendaP) beskrevne Microcodides dubius er Foden ikke afsat fra det øvrige Legeme, men ender med en enkelt spids Taa; ovenover denne sidder bøjet i en ret Vinkel et sporelignende Legeme; hos de to andre Arter, M. doliarius (Tab. II, Fig. 60) og robustus-) er Foden skarpere afsat og ender kun i en enkelt Taa. Endelig er Fodens Leddeling hos Microcodon (Tab. IT, Fig. 61) bleven meget utydelig, og Foden ender ogsaa her med en enkelt Spids (se iøvrigt Weber^) (p. 22 j. Utvivlsomt er Ligheden mellem Floscularidernes og Microcodon s Fod meget stor, og det synes virkelig, som om Foden hos sidst- nævnte danner Overgangen til Floscularidernes. Denne Antagelse vinder i Styrke, naar man betragter den Maade, hvorpaa Microcodon benytter sin Fod. Hvad der særligt karakteriserer Floscularidernes Fod, er den overordentlige Hurtighed , hvormed den ved Hjælp af sine Muskler kan trække sig sammen, og den forholdsvis store Længde, den kan opnaa, naar Musklerne atter slappes. Har man i længere Tid sin Opmærksomhed henvendt paa en Microcodon, ser man ofte, at den efter at have svømmet rundt en Tid lang fæster sig til et Blad el. lign. Fodspidsen berører dette, og en Draabe Gelé fra Fodkirtlen kommer til Syne og trækkes ud i en 1) 1. c. se Side 49. »j Se Rousselet 1. c. se Side 90. 3) 1. c. se Side 49. 97 lang Traad, hvis ene Ende er fæstet til Bladet, medens den anden fastgøres ved Fodspidsen. Saaledes fastgjort bliver Dyret staaende i samme Stilling med fimrende Hjulorgan; pludselig slaar det et Slag, hvorved den stærkt buede Dorsalside kommer til at berøre Foden, der samtidig forkortes betydeligt, ligesom ogsaa Gelétraaden lægger sig i en Bue; Dyret nærmer sig da til Underlaget, men fjærner sig atter fra samme, dels derved at Foden skyder sig ud, dels ved at Hjulorganet fører det udad og trækker i Gelésnoren, indtil den atter bliver strakt. Derved kommer det til at staa i samme Afstand fra Underlaget som tidligere, men i en anden Ret- ning. Saa længe Microcodon staar ubevægelig fæstet ved sin Gelé- traad, eller idet den trækker Foden sammen, nærmer sig Underlaget og atter viger ud fra dette, minder den i meget høj Grad om Flosculariderne. Til Slutning skal jeg omtale de ejendommelige Dannelser, der hos Pedalion (Tab. II, Fig. 63) findes paa Dyrets bageste Del. De bestaa af to stavdannede Legemer, opsvulmede ude i Spidsen og her forsynede med talrige, korte Haar. Disse, to Legemer sidde paa Dyrets Sider, et Stykke foran Gattet, deres Længde er yderst variabel ; de findes kun hos Pedalion mirum, men mangle ganske hos Pedalion fennicum. Man er lige saa uvidende om, hvor- ledes disse mærkelige Dannelser skulle opfattes, som hvortil de bruges. Hudson^) har i dem villet se en Fod, hvortil imidlertid er at bemærke, at disse to stavdannede Legemer, anbragte paa Dyrets Sider op imod Ryggen, et godt Stykke fra Bagenden, hverken ved deres Stilling eller Form lade sig sammenligne med Foden hos de øvrige Hjuldyr. De synes at være en Nydannelse uden noget til- svarende bos de øvrige Hjuldyr; man har ikke kunnet paavise Klæbekirtler, men Hudson angiver, at de have „a glandular struc- ture", og meddeler, at de afsondre en klæbrig Vædske, hvormed Dyrene fæste sig til Alger. Saa vidt jeg ved, er denne Iagttagelse aldrig bleven verificeret; selv har jeg ikke været i Stand til at se ^) Hudson-Gosse: Kotifera. Vol. II, pag. 139. Vidensk. Medd. fra don naturh. Foren. 1899. 98 nogeu Klæbevædske udgaa fra disse Legemer eller set Dyrene fasthæftede, skønt jeg ofte har haft min Opmærksomhed henvendt paa dette Punkt. Det vil af ovenstaaende Fremstilling af Fodens Bygning og Funktion vistnok fremgaa, at Foden er et meget variabelt Organ, der i høj Grad modificeres i Overensstemmelse med den Brug, der skal gøres af den. Det vil derfor ligge nær, at man kun med stor Forsigtighed bør hente systematiske Karakterev fra Fodens Bygning. Man kan saaledes ingenlunde lægge Vægt paa, at Foden hos visse Former findes og hos andre absolut mangler, og af den Grund fjærue Former fra hverandre, som iøvrigt vise Affinitet; heller ikke har det i systematisk Henseende nogen særlig Betyd- ning, om Foden ender i én eller to Tæer; indenfor Slægtorne Colurus og Microcodides findes saaledes Former baade med én og med to Tæer. Endnu mindre tør man i mange Tilfælde, fordi man inden for to Hjuldyrgrupper træffer en ganske ensartet Fodbygning, betragte dette som et Bevis paa Affinitet mellem dem. Da man hidtil langt fra har stillet sig disse Forhold tilstræk- kelig klart for Øje, har man inden for forskellige Systemer grundet forskellige, ganske uholdbare Hovedgrupper paa Karakterer, hentede fra Fodens Form. Naar H udson -Gosse saaledes forene i en og samme Orden (Rhizota) Flosculariadæ og Melicertidæ , der, som vi alt delvis have set, i mange vigtige Bygningsforhold afvige i høj Grad fra hinanden, og netop paa Basis af den ensartede Fodform grunde denne Orden, have de ikke haft Øje for, at det er den fælles fastsiddende Levevis , som har bragt denne ganske vist næsten fuldkommen ensdannede Fod til udvikling. Naar v. Daday ^) (p. 29) og Kålmån^) (p. 19), iøvrigt i Modsætning til alle andre, inddele Hudson-Gosse's Lor-icata i to Grupper, L. apoda, ind- befattende Familien Ånuræadæ , og L. pedata , indbefattende de øvrige til denne Orden hørende Former, og derved fjærne Anuræerne ') Cypridicola parasitica: Természetrajzi Fiizetek 1893, Bd. 16. ') Budapest és Kornyékének Eotatoria-faunaja. Budapest 1894. Disser- tation. 99 saa langt som muligt fra deres allernærmeste Slægtning, B?-achi- onus, saa hidrører dette fra. at Forfatterne aldeles intet have kendt til det Fænomen, at Foden meget ofte helt bortfalder hos Plank- touorganismerne. Naar fremdeles Hudson-G-osse saa vel som Eckstein^) som en af Hovedkaraktererne hos Familien Triar- thradæ, der indbefatter lutter Planktouorganismer, angive, at Foden mangler, have vi netop her et Bevis for, at Ukendskabet til oven- nævnte Forhold faktisk har medfort, at Former, der ikke i ringeste Maade ere beslægtede, ere førte sammen i én Familie. I det af mig opstillede System er der derfor kun taget meget ringe Hensyn til Fodens Bygning ; Former med eller uden Fod, med én eller med to Tæer ere ofte i Modsætning til alle andre Systemer førte sammen i én Familie eller endog i én Slægt; kun inden for to Familier har jeg ment, at man burde tillægge Foden en vis systematisk Værdi. Man har aldrig med Sikkerhed kunnet anvise Gastroschizerne deres Plads i Systemet. Aar- sagen hertil har været den, at selv om de fleste Forfattere rigtigt have fremhævet disses nære Slægtskab til Notops hyptopus , have de dog ogsaa været tilbøjelige til at anse dem for beslægtede med Brachioniderne; i begge Tilfælde er Foden nemlig ringdelt og ender i to Tæer. Man har imidlertid ikke lagt Mærke til, at Ga- stroschizernes Fod er ventralstillet og sidder som hos Notops hyptopus (Tab. II, Fig. 62) og hos Asplanc/mpous fæstet et Stykke fra Dyrets Bagende, medens den hos Brachioniderne udgaar direkte fra Dyrets Bagende, ligesom hos Notops brachionus. Foden hos Gastroschizerne har derfor intet med Brachionidernes Fod at gøre, og Gastroschizerne have intet som helst Slægtskab med Brachioniderne. Kap. V. Sanseorganer. Man har vistnok med Eette inden for Hjuldyrene kun i ringe Grad anvendt Nervesystem og Sanseorganer i Systematiken; Nerve- ^) Die Kotatorien der L'mgegend von Giessen. Zeitscbr. für wiss. Zool. T. 39, 1883. 100 systemet kan i alt Fald for Øjeblikket aldeles ikke bringes til An- vendelse her, ligesom det rimeligvis heller ikkö i Fremtiden vil kunne anvendes, da Studiet af samme er forbundet med meget store tekniske Vanskeligheder. Med Hensyn til Sanseorganerne, Antenner og Øjne, stiller Forholdet sig noget anderledes, og da man i den senere Tid med større eller mindre Held har anvendt disse nemt tilgængelige Organer til at holde forskellige Arter inden for Asplauchner, Pterodiner og visse Slægter blandt Notom- matiderne ude fra hverandre , skal der her gives en kort Oversigt over deres Forekomst og de forskellige Former, hvorunder de op- træde inden for Hjuldyrene. Man har anvendt Udtrykket Antenner for at betegne to til- syneladende forskelligartede Sanseorganer: Rygantenneu og Side- antennerne , der typisk findes hos alle Hjuldyr. Vi kende intet Hjuldyr, der ganske mangler Eygantenue , om end denne i Alm. er yderst svagt udviklet hos fastsiddende Former. Sideantennerne ere paaviste omtrent hos alle Hjuldyr, Philodiniderne undtagne, hos hvilke de synes at mangle. Begge disse Sanseorganer bestaa af Grupper af Nerveceller, der ligge umiddelbart under Kutikulaen, og som med en Nerve- traad ere i Forbindelse med Hjærnen. Nervecellerne bære paa den mod Kutikulaen vendende Yderside et stort Antal fine, ubevægelige Haar; Kutikulaen fremtræder altid i Nervecellernes umiddelbare Nærhed med et ejendommeligt Udseende. I sin simpleste Form, saaledes som den forekommer hos en betydelig Mængde Familier, viser Ryganteunen sig udvendig kun som en Fordybning i Kutikulaen (Tab. II, Fig. 64), der uden om denne hæver sig voldformet op; den derved dannede Plet er for- synet med et Bundt stive Haar, der kunne mangle og i saa Fald erstattes af en enkelt stiv Børste {Mastigocerca setifera). Organet er hyppigst beliggende i Ryggens Midtlinie, ikke langt fra og under- tiden umiddelbart bag ved Hjulorganet; nu og da er det forskudt ned paa højre eller venstre Side (visse Mastigocercer og Hudsonella picta). Hos pansrede Former rette Pansrets Furer og Skulpturer 101 (f. Ex. Gastroschizerne) sig gærne efter dette Organ; saa- ledes ligger det hos G. vesiculosa i Bunden af den dybe Fure, der begrænser Dorsalskjoldet bagtil. Betegnelsen Antenne passer da kun daarligt paa dette Organ, der ligger nedsænket i Ku- tikulaen og aldeles ikke hæver sig op over det øvrige Legeme, hvilket jo ellers betragtes som en Forudsætning for, at man kan anvende Benævnelsen Antenne. Ikke mere træffende bliver Be- nævnelsen for de Formers Vedkommende, hos hvilke Organet højner sig svagt op over det øvrige Legeme, saaledes som hos Synchæta, Polyarthra og PedaUon samt næsten alle fastsiddende Hjuldyr" Navnet Antenne bliver kun træffende hos visse, stærkt pansrede Former som Brachionider (Tab. II, Fig. 65), Sal pin er samt hos alle maaleragtige Hjuldyr og en enkelt Slægt af Melicer- tiderne: Cephalosiphon. Hos de to førstnævnte er Organet trukket ud i et cylindrisk, ofte tykt Legeme , der paa sin Spids er beklædt med talrige, fine Haar; det sidder umiddelbart bag ved Hjulorganet, og naar dette er i Begreb med at udfolde sig, kommer Antennen først til Syne og indtager sin Plads rettet skraat bagud mellem Forraudens to midterste Takker; naar Hjulorganet trækker sig ind, beskriver Antennen en Bue bagfra fortil , saaledes, at dens Spids nu er rettet fremefter, og i denne Stilling trækkes den sammen med Hjulorganet ind i Pansret; den er fremdeles det første, man faar Øje paa, naar Hjulorganet atter er ved at folde sig ud. Hud son -Gosse angive, at Antennen kræuger sig ind som en Handskefinger, en Bevægelse, jeg aldrig har set; derimod har jeg ved dyb Indstilling altid, naar Hjulorgauet var indtrukket, gennem Pansret kunnet se Antennen ligge med Spidsen rettet fremefter. Hos Philodiniderne (Tab. II, Fig. 66) har Rygantennen en ganske lignende Bygning og Beliggenhed; den er mer eller mindre tydelig leddelt og forsynet med to Muskeltraade , der dog ikke altid kunne paavises hos de foregaaende Familier, og er be- tydelig mere bevægelig i Retningen op og ned , end Tilfældet er hos Salpiner og Brachioner; hos en enkelt Art, Rotifer macroceros, har Antennen en Trediedel af Legemslængden. Hos Slægten Cepha- 102 losiphon har Kyg-antennen naaet en Længde som hos intet andet Hjiildyr. Da det aldrig er lykkedes mig at finde dette yderst sjældne Dyr, hidsætter jeg Hudsons Beskrivelse af Maaden, hvorpaa dette lange, snabelagtige Legeme bruges (pag. 79) : „ Wlien the animal has closed its cor^ona and retired into its case, this slender trans- parent rod, with a brush of setæ at the top may he seen gently moving about to see if the coast is clear. When satisfied that it may come up safely , Cephalosiphon hitches its long antenna over the side of the tube, and hoists itself up by it into a great curve'"''. Det forekommer mig noget tvivlsomt, om denne mærkelige Dannelse er identisk med Rygantennen hos andre Hjuldyr. Eygantenneus Hovedrolle er at give til Kende, naar Hjulorganet bør trækkes ind, og uaar det atter tør udfolde sig. I Almindelighed ligger den, naar Hjulorganet er udfoldet, aldeles ubevægelig ned langs Ryggen og foretager, selv hvor den med Rette bærer Navn af Antenne, aldrig, und- tagen hos Philodiniderne , nogen som helst Bevægelse ; men i samme Nu som et fremmed Legeme berører dens Sansebørster, farer den selv saa vel som .Hjulorganet ind i Pansret. Hos Former, hvor Rygantenuen kun bestaar af en i Kutikulaen nedsænket Grube, krænges Hjulorganet^som oftest ind netop til dette Punkt, der da kommer til at ligge lige paa Randen mellem Ryggen og det indkrængede Parti; Plosculariderne staa ofte meget længe i Rørmundingen med iudkrænget Krone , men med Rygautennen fri af Rørets Rand. Hos Former, hvor Antenneu er et cylindrisk Legeme , der trækkes ind sammen med Pansret, ser man altid Antennen staa forsigtigt følende sig for og sonderende Terrainet, inden Hjulorganet skyder sig ud. De saakaldte Sideanteuner, bageste Antenner, eller som de ogsaa kaldes: „die lateralen Taster, the vibratile tags, Lateral- antennerne, S a n s e k o 1 b e r n e, ere i et Antal af to som oftest beliggende i Legemets bageste Trediedel. Naar Legemet er flad- trykt, ligge de paa Ryggen, er det sammentrykt, tindes de derimod 103 paa Siderne; undertiden f. Ex; h'os Brachionus mUitaris har jeg fundet dem lige i Eanden mellem Ejg og Bugskjold. Sideanten- nerne ligge saa godt som altid i Højde med hinanden, kun und- tagelsesvis — enkelte Mastigocercer — ligger højre Sides læn- gere fortil end venstres. Disse Lateralantenners Bygning er i fuld Overensstemmelse med Evgantennens; kun er Nervecellernes Antal hos førstnævnte noget større end hos sidstnævnte, og desuden ere Lateralantennernes Nervetraade forsynede med en Gangliecelle, der mangler paa Evgantennens Nervetraad. Disse Sanseorganer ligge saa godt som altid nedsænkede i Kutikulaen. Kun hos visse Melicerter (Tab. II Fig. 67) hæves de op paa lange, tynde, cylin- driske Legemer, de saakaldte Tentakler; disse, der ere anbragte paa den hvælvede , opadrettede Bugsides forreste Del , rage med deres Spidser op over Hjulorganet og synes her ganske at benyttes som Følehorn; disse Spidser ere udstyrede med fine Haar og ere svagt bevægelige i alle Eetninger. Hvor ejendommelig deres Stilling og deres extreme Udvikling end maa siges at være, kan der dog, som allerede Moxon (p. 456)^) bemærker, næppe være Tvivl om, at de ere homologe med Sideantennerne hos de øvrige Hjuldyr. Et ganske ejendommeligt Indseende give de visse pelagiske Melicertider f. Ex. Conochilus dossuarius; hos disse har jeg set dem snart sam- lede strakte ned langs Eyggen, snart som lange tynde Følehorn bøje ud til Siderne. Den ejendoiu-melige Udvikling saa vel af Eygantennen som Sideantennerne hos Melicertiderne staar aabenbart i Forbindelse med, at disse ere fastsiddende, rørbyggende Dyr. Da det er disse Organers særlige Bestemmelse at bringe ludtryk fra Omverdenen til Dyrets Kundskab, findes de anbragte paa det Sted og under de Former, som vise sig mest formaalstjenlige. I 1886 hævdede Plate-) (p. 94), at man ikke burde homolo- gisere Eygantennen med de to Sideantenner; saaledes siger han: „ Dass die lateralen Taster von dem dorsalen scharf zu unterscheiden sind, folgt vornehmlich aus dem Umstände, dass sie nicht wie dieser mit ^) Ou some points in the Anatomy of Rotifera. Traus. Linn. Soc. Tom. 24. 1864. ») 1. c. se Side 36. 104 dem Gehirn in Verbindung stehen." Selv oni dette var Tilfældet, ser jeg dog ikke deri noget som helst Bevis for, at Kygantenne og Sideanteuner ikke kunne være homologe; thi at disse i alt Fald paa en eller anden, om end ikke direkte, Vis ere i Forbindelse med Hjærnen, kan der, hvad allerede Zelinka har fremhævet, ikke godt være Tvivl om. Med større Rimelighed kunde man lægge Vægt paa, at Rygantennen er et uparret Organ, medens Side- antennerne ere parrede. Alt tyder imidlertid paa, at ogsaa Ryg- antennen er et oprindelig parret Organ, dannet af to Sideantenner, der ere smeltede sammen i Ryggens Midtlinie. Vi finde nemlig hos tiere Notommatider, Her-twigia volvocicola, muligvis hos alle Copeus- Arter, i alt Fald C.spicatus, samt hos Asplanchna og Apsilus to fuldstændigt sondrede forreste Sideorganer, der hver med sin Nerve- traad ere i Forbindelse med Hjærnen (Tab. II, Fig. 68). Vistnok hos alle andre Notommatider samt hos Synchæter (Tab. II, P'ig. 69), ere disse to Ryganteuner næsten voxede sammen i Ryggens Midtlinie til et uparret Organ-, at dette dog er af parret Oprindelse, fremgaar deraf, at det hos disse Former forsynes med to fra Hjærnen kommende Nerver. Hos alle øvrige Rotiferer ere ogsaa de to Nerver smeltede sammen til en, og der er ikke længere noget Bygningsforhold , der angiver, at Organet oprindelig er dannet ved Sammensmeltning af to Dele. Min Opfattelse af disse Sanseorganer er da denne: Man fore- finder hos Hjuldyrene oprindelig to Par omtrent ens- byggede Sanseorganer, der kunne betegnes som for- reste og bageste Lateralorganer; medens de bageste beholde deres oprindelige Stilling og aldrig smelte sammen, rykke de forreste sammen over Ryggen og forene sig hos de fleste. Former til et uparret i Ryg- gens Midtlinie liggende Sanseorgan. Idet Udtrykket Antenner kun i de allerfærreste Tilfælde passer paa disse Sanseorganer, foreslaar jeg for de to forreste sammensmeltede at bruge Benævnelsen Dor salorganet, for de to bageste: Late ral organ erne. For nærmere at præcisere disse Organers Udseende bruges Udtrykkene : grubeformet, 105 naar Sausehaarene sidde fæstede under Kutikulaens Xiveau (de fleste Hjuldyr); tapformet, naar de hæve sig op paa en ganske svag_, skarpt begrænset Tap (Dorsalorganet hos Hudsonella, Lateralorganerne hos de fleste Brach i oner); kegleformet, naar de sidde indplantede paa et større Parti, der mere jævnt gaar over i den øvrige Hud (Dorsalorganet hos Synchæta, Pedalion o. a.) ; tentakelformet, naar de bestaa af et langt, cylindrisk, tyndt Legeme, der kan rejses op og atter lægges ned (Dorsalorganet hos Brachioner, Philodinider, Lateralorganerne hos visse Melicer tider). Plate har haft den Anskuelse, at det parrede Dorsalorgan hos Asplanchnerne og Notommatider bør opfattes som noget secun- dært, idet han mener, at det er dannet ved en Spaltning af det oprindelig udelte Dorsalorgan. Han støtter navnlig sin Opfattelse derpaa, at de to særskilte Sanseorganer, hvori dette er delt, ere forbundne med en Tværkommissur ; jeg kan ikke heri se noget gyldigt Bevis for Piates Paastand.' Plate er paa dette Omraade bleven imødegaaet af Z el ink a (p. 196)^) ud fra Betragtninger, til hvilke jeg ganske kan slutte mig. Ogsaa Zelinka har i Modsætning til Plate hævdet, at Rygantennen er et oprindelig parret anlagt Organ (p. 195—197). Der staar endnu tilbage at omtale to Slags Sanseorganer, som vi ligeledes maa formode staa i Følesansens Tjeneste: S anse - haaren e i Hjulorganet og de saakaldte Palper. Førstnævnte op- træde i Hjulorgauet hos næsten alle Hjuldyr; jeg har kun forgæves søgt dem hos Proales og enkelte Diglener. Sansehaarene ere stive, kraftige Haar, der ikke deltage i de Bevægelser, Hjulorganets Cilier udføre. Enkelte Gange har man været saa heldig at kunne paavise en Gangliecelle umiddelbart under disse, samt en fra denne udgaaende Nervetraad. At man i saa Fald har med et Sanse- organ at gøre, er utvivlsomt, men iøvrigt formener jeg, at man har været noget for tilbøjelig til i vel mange Tilfælde at anse de stive Børster i Hjulorganet for Sansehaar. Disse Børster spille nemlig 1) Studien über Räderthiere II. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 47. 1888. 106 meget ofte kun en mekanisk KoUe, idet de slaa sig ned over det indfangede Bytte og hindre det i at undslippe. Dette er saaledes Tilfældet med Hovedmassen af Børsterne hos Brachionus og Anuræa. Det er vistnok rigtigst kun at forbeholde Betegnelsen Sansehaar for de Haars Vedkommende, hvis direkte Forbindelse med Ganglieceller kan paavises. Saadanne Haar sidde som oftest paa meget frem- springende Punkter T Hjulorganet og rage langt op over dettes Cilier. Naar Dyret svømmer fremad, ville de fremmede Legemer, det moder paa sin Vej, derfor først og fremmest komme til at be- røre Sansehaarenes Spidser, hvilket i alt Fald hos Si/nchæta har til Følge, at Hjulorganet øjeblikkelig trækker sig ind. Særlig fremtrædende Sansehaar ere de 4 kraftige Haar, der sidde paa Hjulskiven hos Synchæta og Polyarthra, den Samling af Haar, der findes paa Toppen af Hjulskiven hos Asplanchna, de to kraftige Børster hos Conochilus og de lange Børster paa de øverste Papiller i Gastroschizernes Hjulskive. I alle disse Tilfælde har jeg kunnet paavise Børsternes Forbindelse med underliggende Gauglieceller. De saakaldte Palper forekomme hos visse Slægter af Gastro- schizernes Familie (Tab. II Fig. 70) og muligvis hos alle Arter af Familien Rattulidæ. De findes saaledes hos Ascomoiyha, Anapus, Gastroschiza , men mangle hos Notops og Sacculus. De bestaa af kødede , fingerformede Legemer, der undertiden ere svagt loddede; under Svømningen bæres de rettede lige fremad; hos Ascomorpha agilis er Palpen slaaet op over Ryggen og ligger trykket op til denne. Om Antallet af disse Palper hos de enkelte Arter synes man ikke at kunne opnaa Enighed; de for- skellige Forfattere angive hos de forskellige Arter et Antal, der varierer mellem 1 — 3. Jeg har ofte under Mikroskopet iagttaget Individer, hvis Palper vare meget synlige, andre, hvor de næppe vare til at paavise, og jeg maa formode, at de ere indtrækkelige. Man ved kun lidet om disse Organers Betydning; de bør snarest opfattes som Sanseorganer, i alt Fald har jeg i Palpen hos Ascomorpha agilis fundet en kraftig Nervetraad, der synes at for- ene sig med den fra Dorsalorganet kommende Nervetraad, \ 107 Plate ^) (p. 87) anser dem ikke for Sanseorganer: „da sie an ihrer Oherfläche. völlig nackt sind'\ men er tilbøjelig til at horaologisere dem med Philodinidernes Snabel; Ehr en berg anser dem for Respirationsorgan; men de fleste øvrige Forf. formode, at de ere Sanseorganer. De hidtil omtalte Sanseorganer : Dorsalorgan , Lateralorganer, Sansehaar og Palper ville næppe faa nogen større systematisk Be- tydning ; derimod kunne saa vel Dorsalorganets Bygning som Lateral- organernes Plads afgive brugelige Artsmærker inden for visse Slægter: Pterodina, Mastigocerca o. a. Pigraentpletterne eller de saakaldte Øjne synes altid at have en meget ensartet Bygning. De bestaa af et stort Antal tæt ved hverandre liggende, purpurfarvede Korn, der ofte kunne straale med en egen gylden Glans. Foran en saadan Plet findes hyppigt et klart og skarpt begrænset Parti , der i Almindelighed betegnes som Linse; Forekomsten af denne er imidlertid aldeles ikke konstant inden for samme Art, og ofte kan den end ikke paavises. Angaaende Linsens Dannelse angiver Plate p. 95 ^): . „/J?e loeiss- liche Substanz des lichthr eckenden Körpers findet sich im einfachsten Falle unregelmässig durch das ganze Auge verteilt und veranlasst auf einem nächst höheren Stadium die Bildung jener Linse da- durch, dass sich alle ihre Teilchen zu einer kugeligen Masse ver- einigen''. Som Bevis for denne Anskuelses Rigtighed fremfører Plate, at han hos Euchlanis dilatata har fundet Pigmentpletter uden hvid Substans, andre der vare rigt forsynede hermed, og endelig Pigmentpletter, foran hvilke den hvide Masse havde samlet sig til en Linse. Jeg har været ude af Stand til at se, hvorledes denne Linse dannes, men anser det iøvrigt for givet, at de hvide Masser i Pigmentpletten altid skyldes et Kuusningsfænomen af Ob- jektet; de kunne iagttages paa alle Pigraentpletter. Det har fore- kommet mig, at det er de foran disse beliggende Dele af Hjæruen, som blive yderst hj'aline, og hvis Struktur modificeres; virkelig lysbrydende kunne de ikke kaldes. 1) 1. c. Side 36. 108 Meget ofte er Synsorganet, navnlig hos Former med en enkelt Pigmeutplet, i Forbindelse med et tilsyneladende specifikt Sanse- organ, bestaaende af talrige store og sinaa, skarpe Korn, indlejrede i en hyalin Sæk. Dette Organ ligger altid bag Øjepletten og er navnlig meget let paaviseligt hos Notops , alle Rattulider, Hudsonella, Furcularia o. a. T e s s i n (pag. 151) ^j har hos Furcularia henledt Opmærksomheden paa dette Organ og opfatter det som et muligt Høreorgan; det er vidt udbredt, og Spor af det findes maaske hos alle Hjuldyr. Naar Eckstein-) har ment at kunne paavise forskellige røde Øjepletter i Hjulorganet hos næsten alle Hjuldyrgrupper, beror dette paa et Fejlsyn; senere Forfattere have ikke kunnet opdage dem; jeg har ofte selv set disse forment- lig lysbrydende Korn i Protoplasmaet, der ved en bestemt Ind- stilling vise sig røde, men som ved dybere Indstilling af Tubus atter blive hyaline. Pigraentpletterne mangle sjældent ganske; dog synes dette at være Tilfældet for Slægterne Pleurotrochas, Noteus og C'alUdinas Vedkommende samt hos alle gamle, fastsiddende Hjul- dyr; saa vel Melicertider som Floscularia, Stephanoceros og Apsilus have nemlig som unge, fritsvømmende Dyr to meget tydelige og vel udviklede Øjne; disse bevares vel en Tid, efter at Dyrene have sat sig fast, men reduceres efterhaandeu , og hos mange Individer har det været andre Undersøgere saa vel som mig selv umuligt at paavise Pigmentpletter. Antallet af disse er altid hos Hjuldyrene én eller to; kun ganske enkelte Former, Asplanchna priodonta og Slægten Eosphora kunne opvise tre. Naar der kun findes én Pigmentplet, sidder denne som oftest i den ba- geste Del af den midterste Hjærnelap; findes der derimod to, ero de sjældnere (Triarthra, Pedalion, Pomphohjx) fjærnede langt fra hinanden ; som oftest sidde de som hos D i g 1 e n e r , Tripliylus, Coluridæ tæt ved Siden af hinanden. Der er næppe nogen Tvivl om^ at 2 Pigmentpletter er det typiske. Dels viser det sig ved nøjere Undersøgelse af Pigmentpletten hos alle de Former, hvor 1) ]. c. se Side 90. =*) 1. c. se Side 99. 109 der kun forefindes én saadan, at denne er meget større end de enkelte Pigmentpletter hos Former med to, samt at Pigmentpletten hos først- nævnte meget ofte ved sin Bygning tydelig viser, at den oprindelig er sammensat af to. idet den bestaar af to Halvbuer, der vende de convexe Sider mod hinanden. Pletten faar derved den x-lig- nende Form, hvorunder den ofte beskrives. Over man et svagt Tryk paa Pigmentpletteu , vige de to Halvdele ud fra hinanden. Disse Forhold ere særlig tydelige hos Notommata-Avtarne ; men og- saa hos Brachionider og Euchlanider støder man paa en x-formet Pigmentplet. Ganske mærkeligt er det, at Øjepletter meget ofte findes an- bragte paa Hjærnens Underside, omgivne baade foroven og fortil af Hjærnemasse. Øjepletten hviler i saa Tilfælde umiddelbart paa Mastax, ja synes endog i nogle Tilfælde (Scaridium longicaudum og eudactylotum) at være i Forbindelse med samme , idet den følger alle Mastax Bevægelser; der er i disse Tilfælde en Mulighed for, at Øjepletten særlig har til Opgave at kontrollere den indfangede Føde, som glider ind i Mastax umiddelbart under det Sted, hvor denne er beliggende. Undertiden trælfer man Pigmentpletter, hvis Form og Plads gør det tvivlsomt, om de ere lysperciperende. Jeg har saaledes iagttaget to røde Pigmentpletter paa Siderne af en ubeskreven Mkrocodides-kxi; de fandtes lige over det Sted, hvor Tarm og Mave forenes ; Rousse let (pag. 125) ') angiver at have set ganske lignende Pletter paa Ryggen af Furcularia longiseta umid- delbart paa Lateralorganernes Plads. Hos Diaschiza pæta have Gosse 0. a. gjort den Iagttagelse, at der i Hjærnens bageste Trediedel findes en stor lyserød, stærkt kornet Plet. Jeg har ofte undersøgt denne Form og fundet Pletten af yderst forskellig Ud- seende ; ja, jeg har set den sende smaa Udløbere ud til Siden, og selv ved det svageste Tryk har jeg kunnet konstatere, hvorledes Pletten bliver mindre og mindre rød; til sidst brister den, og de enkelte røde Korn glide langsomt ud imod Hjulorganet. I alle disse Til- M I.e. se Side 90. 110 tælde betragter jeg det soiu tvivlsomt, ora vi have med lysperci- perende Organer at gøre, udeu at jeg derfor tør udtale nogen For- mening om deres Betydning. Man har i en ikke ringe Grad anvendt Pigmentpletterues Plads, Form og Antal til at adskille uærstaaende Slægter fra hverandre. Der er dog meget, der opfordrer til en høj Grad af Forsigtighed i saa Henseende. Først og fremmest er deres syste- matiske Værdi meget forskellig i de forskellige Familier. Medens de saaledes alt efter den Plads, de indtage, eller efter hvorvidt de i det Hele findes, med Fordel ere blevne benyttede til at holde de tre Slægter Philodina, Rotifer og Callidina ude fra hverandre, er det tvivlsomt, om det ved Ordningen af Notommatidernes Slægter har været heldigt at tillægge Øjepletternes Antal samt deres større eller mindre Afstand fra Forranden saa stor systematisk Betyd- ning, som man faktisk hidtil har. Paa den anden Side synes de to Pigmentpletters Stilling hos Triarthra, Pedalion, Pompholyx og Pterodina at være saa fuldkommen ens , at man maaske kunde an- vende den som en Karakter, der holdt disse 4 Slægter sammen. Indenfor Familien Coluridæ kan Øjepletternes Antal næppe bruges som systematisk Karakter, idet man hos ganske nærstaaende Arter snart finder én snart to Pigmentpletter. Kap. VI. Sammenfattende Bemærkninger. Vi have hermed genneragaaet alle de i systematisk Henseende vigtige Organer, og jeg har søgt at give en Fremstilling af de for- skellige Modifikationer, disse ere underkastede i de forskellige Hjul- dyrfamilier. Naar jeg med Undtagelse af Munddelene kun ganske i Forbigaaende har omtalt den øvrige Fordøjelseskanal og aldeles ikke har medtaget Nervesystem og Exkretionsorgauer, er Grunden den, at man fra disse næppe kan hente værdifulde systematiske Karakterer; det samme er i alt væsentligt Tilfældet med Kønsor- ganerne, og da disses Bygning hænger saa nøje sammen med For- plantuingsforholdene , vil en mere indgaaende Skildring af dem Ill først fremkomme i et senere Afsnit. Her skal jeg kun gøie op- mærksom paa det vel kendte Fænomen , at medens Kønskirtlen i Almindelighed er enkelt, findes hos Philodiniderne to fuldkomment adskilte Kønskirtler. Paa Grund af dette mærkelige Bvgningsfor- hold har Plate under Navnet Digononta udskilt Philodiniderne fra alle øvrige Rotiferer, og de fleste senere Forfattere have fulgt Plate heri. I et af v. Da day') (p. 27) opstillet System inddeles Piates to Hovedgrupper videre, alt efter som Kønsorganer, Ex- cretionsorganer og Endetarmen aabne sig hver for sig eller have fælles Aabning. Saaledes inddeles Digononta i to Grupper, Gono- pora (Seisonacea) og Agonopora {Philodinidæ, Adinetidæ), af hvilke den første er karakteriseret „&e« constant Oeschlechtsqffnungen zu besitzen,'''' den anden derimod ved at .^solche Oefnungen nur provi- sorisch auftreten''''. Af de tilsvarende tre Grupper inden for Mono- gononta komme M. gonopora til at indeholde den mærkelige af v. Da day beskrevne og aldrig senere genfundne Cypridicola parasitica, der kun er kendt fra indtrukne Exemplarer ; M. liemigonopora komme kun til at bestaa af Asplanchnerne, og M. agonopora af alle de øvrige Hjuldyr, som iøvrigt inddeles efter de Hudson-Gosse'ske Principper; kun har v. Da da y yderligere begaaet den Fejl at lægge for megen Vægt paa , om Foden er kommen til Udvikling eller ikke. Hele v. Daday's Inddelingsprincip er, bortset fra, at det i alt Fald for Øjeblikket er ganske ubrugeligt, da det ikke en Gang er konstateret, om Philodiniderne have én eller to Kønsaabninger, vistnok overhovedet blottet for al systematisk Værdi. Naar v. Da day, paa Basis af, at Kønsorganer og Excretionsorgan, men ikke For- døjelseskanal, have samme Aabning, skiller Asplanchnerne ud fra de øvrige Monogononta, beror dette paa en mærkelig Misforstaaelse. Det er nemlig ganske naturligt, at Endetarmen ikke kan aabne sig sammen med Kønsorganerne og den kontraktile Blære, da Endetarm og Gat mangle hos Asplanchnerne; derimod aabner Endetarmen sig hos de Former, der staa Asplanchnerne nærmest [Notops hyptopus, ^) Cypridicola parasitica: Természetrajzi Piizctek. Bd. 16, 1893. 112 4 Triphylus , Gastroschiza og Asplanchnopus) sammen med Køns- organerne og den kontraktile Blære netop paa det Sted — nemlig langt inde paa Bugsiden — hvor Fællesaabningen for disse to Organer findes hos Asplancbnerne. Da jeg for to Aar siden paabegyndte Undersøgelserne over Rotiferernes Forplantningsforhold og særlig studerede Hannerne, deres Organisation og Betingelserne for deres Fremkomst , var det blandt andet med den Tanke for Øje. at en anatomisk Under- søgelse af et meget stort Antal Hanner muligvis kunde give Re- sultater, der maatte kunne faa systematisk Værdi. Efter at have undersøgt c. (30 forskellige Hanner, aftegnet c. 40 af disse og gjort mig bekendt med Hannerne i de allerfleste Hjuldyrfamilier har jeg imidlertid delvis maattet opgive denne Tanke. Dog er jeg ved disse Undersøgelser kommen til det i systematisk Henseende vigtige Resultat, at de mindst reducerede Hanner findes hos No- toramatiderne og de med disse nærmest beslægtede Former (Hert- ivigia, Rhinops, Åsplanchna, Notops hyptopus, Ascomorpha, Euchlanis), hvorimod de mest reducerede Hanner altid findes blandt saadanne Former, der maa betragtes som Endestadierne for de forskellige Ud- viklingsrækker, der ere udgaaede fra Notommatiderne : Polyarthra, Triarthra , Pedalion, Brachionidæ, Flosculariadæ og Melicertidæ. Mine Anskuelser med Hensyn til Rotiferernes Organisation kunne sammenfattes saaledes : 1. Rotiferernes Kutikula er oprindelig leddelt; Panserdannelsen, der fremkommer ved Sammensmeltning af Legemets midterste Ringe, og ved at disse dækkes af 1 — 3 fælles Kutikularplader, er et afledet Forhold. 2. Rotiferernes primære Hjulorgan er en veutralstillet, fimreklædt Hjulskive uden særlig udviklede Ciliekranse ; fra dette Hjul- organ have de øvrige terminalstillede Hjulorganer med Rand- kranse og Stoppekrans inden eller uden for Randkransen og med nøgen Hjulskive udviklet sig. 113 3. Kotiferernes Munddele kunne henføres til to Typer: malleate og forcipate, der begge kunne afledes af en og samme Grundtype, bestaaende af et Malleus- og et lucus-Parti, hvert sammensat af to Stykker. Munddelene, der oprindelig ere Gribeorganer, tabe, efterhaanden som Hjulorganet omdannes til et Ernæringsorgan, mere og mere denne Betydning og indskrænkes til kun at blive Knuseapparater for Føden. Den nøje Forbindelse, der findes mellem Hjulorgan og Mund- dele, ses bedst deraf, at bestemte Typer af Hjulorganer altid ledsages af bestemte Former for Munddele. 4. Foden er hos de krybende Hjuldyr et Bevægelses- og Fast- hæftningsredskab ; hos de svømmende Hjuldyr anvendes den væsentlig som Styreoi-gan , men gaar tabt hos de allerfleste Planktonorganismer. Da Foden er i høj Grad variabel, alt efter de Formaal, (Tfen skal tjene til, kan man lam i ringe Grad hente systematiske Karakterer fra dette Organ. 5. Eotifererne ere udstyrede med to Par laterale Sanseorganer, af hvilke det forreste Par smelter sammen i Eyggens Midtlinie og danner Dorsalorganet , de to bageste forblive adskilte og danne de saakaldte Lateralorganer; det oprindelige Forhold er endnu ofte bevaret hos Notomraatiderne samt hos Asplanchnerne. 6. Den for Kotiferernes Hanner karakteristiske Reduktion er mindst udpræget hos Notommatiderne og ' de med disse nær- mest beslægtede Former, stærkest hos de Former, der staa disse fjærnest. Ud fra disse 6 Hovedpunkter har jeg søgt at danne et nyt System, til Grund for hvilket ligger følgende Opfattelse af Eoti- fererne, deres Organisation og deres Udvikling. Idet jeg opfatter den segmenterede Ku ti kul a som mere primitiv end det ved Sammensmeltning af de enkelte Ringes Kutikula dannede Panser, den ven- trale Fimreskive som Rotiferernes primære Hjulorgan, ud fra hvilket Hjulorganet med to Ciliekranse paa- viseligt har udviklet sig, og idet jeg fremdeles op Vidensk. Meddel, fra dea naturh. Foren. 1899. O 114 fatter den Fod, som ikke er skarpt afsat fra dot øvrige Legeme, og som ender i to korte Tæer, som deu mest primitive af alle Rotiferernes Fodformer og Dor salorganet som dannet ved Sammensmeltning af to oprindelig adskilte Lateralorganer, og idet jeg endelig lægger Vægten paa, at Reduktionen af Ro- tiferernes Hanner er mindst udpræget netop inden for den Familie, hos hvilken alle de ovennævnte pii- mitive Bvgningsforhold ere til Stede, anser jeg Fam. Notovimatldce, væsentlig i den Begrænsning, hvori den tages hos H,u dson-Gosse, som den mest primi- tive af alle Rotiferernes Familier. Det synes , som om denne Familie i sig rummer alle de Udviklingsmuligheder, der ere blevne Udgangspunkter for de øvrige Hjuldjrfamilier. Vi finde saaledes af Hjulorganer inden for Notoramatiderue: den ventrale Fimreskive {Proales), terminalstillet Hjulorgan med Randkrans {Notommata), Fimreører {Notommata), en begyndende indre Ciliekrans (Copeus) ; af Munddele findes udpræget forcipate [Diglena) og udpræget malleate {Notommata); visse Formers Munddele kunne med næsten lige stor Ret betegnes ved forcipate som ved malleate. De to forreste laterale Sanseorganer kunne være adskilte {Hertwigia) og sammensmeltede hos de øvrige , men dog altid med to adskilte Nerver. Øjnene optræde i et Antal af 1 — 2 og 3. Hvis man paa Grund af ovennævnte Forskel- ligheder inden for Notommatiderne maatte føle sig foranlediget til at mene , at denne Familie ikke skulde danne noget natur- ligt Hele , vilde denne Slutning være urigtig ; den leddelte Kutikula, Hjulskiveus rigelige Fimrebeklædning, den ikke tydeligt afsatte Fod og de lidet reducerede Hanner angive klart, at den store Lighed imellem alle de til Fam. Notommatidæ hørende Arter, en Lighed, som gør denne Gruppe til den i systematisk Hen- seende allervanskeligste , er begrundet paa virkeligt indbyrdes Slægtskabsforhold. Naar man altsaa gaar ud fra det Synspunkt, at Notommatiderne bør stilles først af alle Hjuldyreues Familier, 115 og man derpaa søger at systematisere de øvrige Afdeliuger, kommer mau nødvendigvis til det mærkelige Resultat, at disse i højere eller ringere Grad næsten alle gennem tydelige Overgangsformer synes nærmere forbundne med Notommatiderne end med hverandre ind- byrdes. Man faar Indtrykket af en Eække parallelt løbende Ud- viklingslinier, af hvilke i alt Fald 6 med temmelig stor Sikkerhed kunne paavises skarpt. Disse Udviklingslinier ere følgende : 1. Notommatidæ, Rattulidæ, Dinocharidæ. De to sidstnævnte Familier ere gennem uattu/ws-Arterne meget nøje beslægtede med Notommatiderne. Panserdannelsen, der er yderst svag hos RcdUdus, udvikler sig stærkere hos vV/rt6%ocerca- Arterne, Scaridium og bliver kraftig hos Dinocha rider ne. Hjulorganet forandres ikke i væsentlig Grad, og Foden er sjældent skarpt afsat, men er iøvrigt af meget forskelligt Udseende. Munddelene ere, som overalt hvor den primære Fimrebeklædning er bibeholdt, snart forcipate snart malleate. 2. Notommatidæ, Salpinadæ , Euchlanidæ, Coluridæ. Sal- p in er ne ere gennem Diaschiza saa nøje beslægtede med No- tommatiderne, at de to Familier kun med Vanskelighed kunne holdes ude fra hinanden. Det svage Panser, der hos Diasckiza be- staar af et Antal indbyrdes bevægelige Stykker, udformes og mo- dificeres inden for de øvrige Slægter af Salpinerne og de to oven- nævnte Familier; dog vil man hos alle kunne spore en tydelig fælles Grundplan. Hjulorganet forandres ikke, hvorimod den skarpt afsatte Fod altid er en udpræget Styrefod. Munddelene ere hos Diaschiza endnu forcipate, hos de øvrige derimod malleate. 3. Notommatidæ, Syjichætadæ. Hos sidstnævnte Familie er endnu Notomraatiderues skarpe Segmentering næsten fuldt ud bi- beholdt, og ingen Panserdannelse er kommen til Udvikling. Foden er som hos Notommatiderne ikke skarpt afsat, men bortfalder ofte fuldstændigt hos Planktonarterne. I Hjulorganet bibeholdes Notommatidernes Fimrelapper og en Del af Hjulskivens primære Fimrebeklædning; iøvrigt modificeres det stærkt, da det bliver mere terminalstillet end hos Notommatiderne, og Eandkrausen bliver mere fremtrædende. 8* 116 4. Notommatidæ, Notopsidæ. Gastroschizadæ^ Asplanchnadæ, Apsilidæ. Den mærkelige Form, Notops hyptopus, stemmer, hvad Kutikulaens Udseeude angaar. endnu overens med Xotommatiderue ; Leddelingen er paaviselig , . men svag , og Pansret kun meget lidet udviklet; Hjulorganet er uforandret som Notommatidernes, Foden er skarpt afsat, men ventralstillet, og Munddelene forcipate. Hos Gastrosclii zerne er Leddelingen gaaet tabt, og Pansret frem- træder som en videre Udvikling af de hos Notops hyptopus paa- viselige Anlæg. Hjulorganet er endnu hovedsagelig af samme Byg- ning som Notommatidernes , men Fimreskiveu er delvis blottet for Fimrehaar, og hos Planktonorganismen G. vesiculosa forekomme visse Modifikationer. Foden er som hos foregaaende Fam. ventral- stillet. Familien Asplanchnadæ, der tæller lutter Planktonorga- nismer, er paa Grund af den ventralstillede Fod bos Asplanchnopus nøje knyttet til Gastroschizerne , men da de ere udprægede Plank- tonorganismer , er Kutikulaeu yderst hyalin, uden Spor af Panser- dannelse, ligesom ogsaa Foden hos selve Slægten Asplanchna mangler; Hjulorganet er en videre Udvikling af Gastroschizenies, idet Hjulskiven er fuldstændig nøgen og omkredset af en enkelt tydelig Eandkrans. De incudate Munddele ere en Modifikation af de forcipate. Hele denne 4de Udviklingsrække danner ikke et saa kompakt sammensluttet Hele som de tre foregaaende, idet der er udgaaet Sidelinier, dels fra Notops hyptopus og dels fra Gastro- schizerne. Fra førstnævnte er saaledes udgaaet Slægten ffypopus, fra sidstnævnte rimeligvis Ascomorphernes Gruppe , hvis Stil- ling dog endnu er tvivlsom. I alle tidligere Systemer findes Slægten Apsilus henført til OvåewQw Rhizota; denne mærkelige, først af Meczni kow (p. 346) ^) fundne og senere af amerikanske Naturforskere Forbes-) (p. 207) og Fouke'^) (p. o7) nærmere studerede Slægt indordnes i Al- ^) Apsilus leutiformis. Zeitschr. f. wiss. Zoologie. T. 16. 1866. ^) Preliminary Report on the aquatic invertebrate Fauna of Yellowstone Park. Bull, of the Un. S. Fish Commission. 1891. ^) On a new species of Rotifer of the genus Apsilus. Proc. Acad. Phi- ladelpliia. 1884. 117 mmdelighed siiupeltheu som en til Flosculariderne hørende Slægt eller opstilles som hos Hartog i en Familie for sig, sideordnet med Flosculariderne i Ordnen Floscularina. Jeg har søgt at paa- vise, at de to Fam. Flosculariadæ og Melicertidæ mangle ethvert indbyrdes Slægtskab. Skønt jeg kun kan støtte mig til Mecznikows og Miss Foukes Arbejder, da det ikke er lykkedes mig at finde denne meget sjældne Form , er jeg dog tilbøjelig til at tro , at Apsiliderne repræsentere en fra A s p 1 a n|c h n e r n e udgaaet, fast- siddende Hjuldyrgruppe. Det store Næt, der fremtræder som en enestaaende Dannelse iblandt alle Hjuldyrene, har en slaaende Lighed med det store, sækformede Svælg hos Asplanchnorne, som her ofte og ved det ringeste Tryk krænges ud af Mundaab- ningen. De ejendommelige, antennelignende Dannelser, der hos Apsilus sidde paa Grænsen mellem Nættet og det øvrige Legeme, genfindes paa ganske samme Plads hos Asplanchnerne (se f. Ex. Masius^) (PI. 25, Fig. 4); de forreste og bageste Lateralorganer ere i fuld Overensstemmelse med Asplanchnernes ; Munddelene synes, efter de lidet udførte Figurer at dømme, at være malleo-ramate ; Incus-Partiet ligner Asplanchnernes meget. Som bekendt ere Ap- siliderne en Tid lang fritsvømmende Dyr; paa dette Stadium angives de at have en terminalstillet, nøgen Hjulskive, indhegnet af en enkelt, men noget ufuldstændig Ciliekrans, et Bygningsforhold, der ganske synes at svare til Asplanchnernes. Endelig er Apsili- derne i Lighed med Asplanchnerne levende fødende. Efter al Sandsynlighed maa den mærkelige, kun af W i e rzej sk i '^) fundne Atrochus ogsaa have sin Plads i denne Formrække. 5. Notommatklæ, Hydatinidæ, Bracldonidæ. Notommatidernes segmenterede Kutikula er endnu fuldstændig bevaret hos Hydatini- derne, men Segmenteringen er kun svagt udviklet hos Notops hra- chionus og helt forsvunden hos Brachioniderne, hos hvilke Legemet er panserklædt. Hjulorganet er hos Hydatina og hos Rhinops i nøje M Contribiitiou à l'étude des Rotateurs. Arch, de Biologie. T. 10. 1890. ') Atrochus tentaculatus. Zeitschr. f. wiss. Zool. T. 56. 1898. 118 Overensstemmelse med Notommatidernes, men bliver udpræget ter- minalstillet hos Notops hrachionus og Brachiouiderne. Den indre Ciliekrans, der allerede er paaviselig hos Hydatina, er kommen til fuld Udvikling hos disse sidstnævnte, hos hvilke Hjulskiven tillige er terminalstillet og mindre forsynet med Fimrehaar. Munddelene ere udpræget malleate, Foden, der hos Ehinops og Hydatina ganske er i Overensstemmelse med Notommatidernes, er en skarpt afsat Styrefod hos Notops hrachionus og Brachionidæ. 6. Notommatidæ, Microcodidæ^ Flosculariadæ. Hos Slægten Microcodides er Kutikulaens Segmentering endnu fuldt ud be- varet, men delvis forsvunden hos Microcodon og ganske gaaet tabt hos Flosculariderue. Microcodides Hjulskive er, hvad Stil- ling og Fimrebeklædning angaar, lig med Notommatidernes, kun ses en indre Stoppekrans meget tydeligt; Mundspalten er hos alle Microcodiderne centralt beliggende. Floscula ride mes Hjulorgan afviger ved første Øjekast meget fra sidstnævntes, men bestaar dog i alt væsentligt kun af en ydre ßandkrans og en inden foi- denne liggende indre Stoppekrans, i hvis Centrum Munden er beliggende. Munddelene ere malleate hos Microcodiderne, hos Flosculariderue „uncinate" o: en rimeligvis egen, endnu lidet forstaaet Modifikation af de malleate Munddele. Foden er hos visse M i c r o c o d i d e r bygget i nøje Overensstemmelse med Notommatidernes, hos andre, saa vel som hos Microcodon, ligner Foden, hvad Tabet af Leddelingen og den ene Taa angaar, Floscularidernes meget. Der vil næppe kunne være Tvivl om, at disse 6 hidtil om- talte Udviklingsrækker, der alle ere indbyrdes uafhængige, maabetragtes som udgaaede fra Notommatidenie, med hvilke de efter min Op- fattelse alle ])aaviseligt ere beslægtede. Endnu ere følgende 4 Hjuldyrfamilier ikke omtalte: Pedalio- nidæ, Melicertidæ, Pterodinidæ og Fhilodinidæ. De tre første af disse 4 F'amilier stemme overens deri, at Kutikulaen er usegmenteret og hyalin uden nogen, eller i alt Fald med meget svag, Panser- dannelse {Pterodinidæ). Hjulorganet er en terminalstillet, nøgen Hjulskive med excentrisk beliggende Mundspalte, indrandet af en i 119 tydelig Kaudkraus; uden for denne sidder en anden ydre Ciliekrans. som begrænser en fimreklædt Kanal, hvorigennem I'øden ledes til Mundspalten: Munddelene ere malleo-ramate, og der findes altid to Øjne; Foden mangler ofte eller er uddannet i Overensstemmelse med den fastsiddende Levevis ( Melicertidæ). Paa Grund af disse uimod- sigelig meget store Overensstemmelser i alle vigtigere Bygningsforhold bar jeg sammenført disse tre Familier i én Gruppe, sideordnet med de 6 foregaaende. Jo mere man beskæftiger sig med denne Gruppe, der ganske vist indeholder Hjuldyr af meget forskelligt Udseende, des flere Overensstemmelser vil man ikke des mindre finde; dette gælder ganske særlig Melicertider og Pedalion. Bortset fra det fuldstændig ensartede Hjulorgan stemme de overens i mange mindre væsentlige Bygningsforhold, som hvert for sig vel næppe ere Tegn paa Affinitet, men som dog, naar de optræde i større Antal ved Siden af andre meget betydelige Overensstemmelser, bekræfte Opfattelsen af et indbyrdes Slægtskabsforhold. Yi finde saaledes baade hos Melicertider, Pedalion og Triarthra to Øjne anbragte paa samme Sted. Fordøjelseskanalens Kirtler og enkelte Afsnit hos førstnævnte stemme i høj Grad overens med Pédalions; det samme gælder ogsaa Dorsalorganet. Bag- ved Mundspalten hos Melicertiderne findes som bekendt en ejen- dommelig Hudfold „la languette", der er særlig stærkt fremtrædende hos rørbyggende Melicertider og hos disse bruges til at gribe de i Fimregruben dannede Kugler og anbringe dem i Eørets Eaud. Ganske paa samme Sted forekommer hos den ene af PerfaZ/ow-Arterne samt hos Triarthra en lignende Hudfold, hos Pedalion beklædt med et Straalebundt af lange, stive Børster. Et Sidestykke til denne Dannelse findes ikke hos noget andet Hjuldyr, og paa Grund af denne Hudfolds Plads og Stilling hos ovennævnte Former ligger det derfor nær at formode, at vi have med homologe Dannelser at gøre. De to mærkeligste Træk i Pedalion's Bygning ere dels de lemmeagtige Udvæxter og dels de to ejendommelige, kølleformede Legemer, der sidde paa Siderne af Dyrets bageste Trediedel. Hos Triarthra, ganske særlig T.hreviseta, findes tre tydeligt afsatte 120 Hudlapper, i hvis Spids den lange, tornlignende Børste er indføjet. Det ligger nær at antage, at Pedalions Lemmer ikke ere andet end en meget extrem Udvikling af dette Bygningsforhold ; dette bliver særlig fremtrædende, naar man sammenligner Hannen hos Pedalion med Triarthra hreviseta (Tab. II, Fig. 72 og 73); førstnævnte er nem- lig udstyret med tre Hudlapper, der i Størrelse aldeles ikke over- gaa Triarthra^, og i hvis Spids man finder 1 eller højst 3 Børster indføjede ^). Hvad de ejendommelige, kølleformede Legemer hos Pedalion angaar, der af Hudson opfattes som saakaldt „scirtopodic foot^, da ere disse Dannelser efter min Opfattelse langt vanskeligere at forstaa end Lemmerne, da der inden for Hjuldyrene intet som helst Sidestykke findes til disse Dannelser. Naar man betænker, hvor forskelligartet Sanseorganernes Udseende og Plads kunne være i de forskellige Kotiferfamilier, og navnlig mindes de mærkelige Lateral- organer hos Melicertiderne , kunde der synes at være en Mulighed for, at disse kølleformede Legemer ere en Art os ukendte Sanseorganer. Pedalion er efter min Opfattelse en pelagisk Melicertide, der har bevaret Melicertidernes Hjulorgan og Munddele, men hos hvilken den forandrede Levevis som Planktonorganisme har frem- kaldt Tabet af Foden og frembragt de til Spring uddannede, torubesatte Lemmer i Overensstemmelse med de ganske tilsvarende Modifika- tioner, som forskellige andre Familiers Arter, der ere blevue Plank- tonorganismer, synes at blive underkastede. Enhver, der som jeg, har været saa heldig i samme Plankton at finde baade den pelagiske enlige Melicertide, Conochilus unicornis og Pedalion, vil næppe kunne nægte, at disse to Former paa en eller anden Vis maa være beslægtede. Ligheden mellem dem er meget stor. ') Disse Børster eller Torne hos Triarthra samt Polyarthra saavel som Lemmerne hos Pedalion, der tidligere have spillet en stor systematisk EoUe, have i Virkeligheden ingen systematisk Værdi. Det er Dannelser, der optræde hos fodløse Plauktonorgauismer og sætte dem i Stand til at udføre store Spring; de kunne forekomme hos Former, der iøvrigt ikke ere beslægtede {Polyarthra, Triarthra). 121 Langt mere tvivlsomt synes det mig, om Pterodiniderne have deres rette Plads i denne Familie; naar jeg desuagtet har stillet dem her, er det mindre paa Grund af Overensstemmelse i Hjulorgan og Munddele hos denne og hos de to andre Familier end paa Grund af det Slægtskab, der synes at være mellem Triarlhra og Pompholyx , hvis Hjulorganer i høj Grad stemme overens. Da det fremdeles næppe er rigtigt at fjærne Pompholyx for langt fra Pterodiniderne, har jeg bibeholdt Familien i den Begrænsning, Hudson-Gosse have givet den, og om end med nogen Tvivl henført den til denne Gruppe. Vi kunne ikke, som ved de 6 fore- gaaende Grupper, aflede denne fra Notoramatiderne. Kutikulaen er nemlig usegmenteret, og Hjulorganet er altid en terminalstillet, nøgen Hjulskive med en tydelig Randkrans. Munddelene ere malleo-ramate, men selv om vi indenfor Notommatiderne kende Munddele, der vise, hvorledes de malleo-ramate Munddele have udviklet sig af de malleate, berettiger dette Forhold ikke til at anse Former med saadanne Munddele som Bindeled mellem Notommatiderne og denne Gruppe. Foden mangler enten ganske eller er saaledes bygget, at heller ikke denne simpelthen kan afledes fra Notoramatiderues. Lige- saa lidt vise Melicertider, Pterodinider eller Pedalionider Slægtskab uied nogen anden Hjuldyrfamilie, og vi kunne derfor ikke angive denne Gruppes Udgangspunkt. Netop disse tre Familiers Plads har altid været tvivlsom. Hidtil har man anbragt dem i hver sin særskilte Orden, Me li cer tider ne sammen med Flosculariderne i Ordnen Rhizota , Pterodiniderne nærmest ved Brachioniderne i Ploima og Pedalion alene for sig, fjærnt fra den nære Slægtning Triarthra i Ordnen Scirtopoda. Paa Grund af Munddelenes, Hjul- organets og Tentaklernes vidt forskellige Bygning inden for Melicer- tider og Floscularider maa det nu være indlysende, at Foreningen af disse to Familier i én Orden hidrører fra, at man, skuffet af det Fællespræg, som en fælles fastsiddende Levevis giver vidt forskellige Organismer, ikke har opfattet disse to Familiers store fundamentale Forskelligheder. Den eneste , der har haft Øje for dette Forhold. 122 er Hårtoge), der (pag. 220) har boldt disse to Familier ude fra hinanden og i Modsætning til andre Forskere ikke har henført dem til samme Orden. Pterodinidernes Slægtskab med Brachioniderne er, som ovenfor bevist, vistnok i høj Grad problematisk; de stemme indbyrdes kun overens, hvad Fodens Bygning angaar, men nogen anden Lighed lader sig ikke paavise; at Stoppekransen hos Brachio- niderne sidder inden for Randkranseu, men uden for samme hos Pterodiniderne, udelukker enhver Sammenligning mellem disse to Familier. Ordnen Scirtopoda , der af Hudson blev oprettet for den enkelte Form Pedalion, var vel i sin Tid berettiget. Saa længe man opfattede Lemmerne hos Pedalion som identiske med Nauplie- lemmer og paa Basis heraf betragtede Pedalion som et forbindende Led mellem Rotiferer og Crustaceer, var Opstillingen af denne Orden forstaaelig ; denne i enhver Henseende ganske uholdbare Anskuelse hævdes endnu i vore Dage af v. Da day") og diskuteres ogsaa af Zelinka (p. 138)^). Imidlertid har Levander (p. 32)^) og senere Claus (p. 13) ^) klart og skarpt godtgjort, at Pedalion intet som helst Slægtskab viser med Crustaceerne, men optræder som et i alle sine vigtigste Bygningsforhold typisk Hjuldyr; jeg slutter mig her fuldstændigt til disse to Forfatteres Anskuelser. Uden at komme ind paa de Grunde, der bestemt tale imod Pedalion' s Slægt- skab med Crustaceerne, og henvisende til Claus og Levander s Arbejder skal jeg kun fremhæve, at Ordnen Scirtopoda nødvendigvis maa ophæves i det Øjeblik, Pedalion er bleven anerkendt som et typisk Hjuldyr. Naar da Spørgsmaalet bliver om Pedalions, Slægt- skab med de øvrige Hjuldyrfamilier, kan der næppe være Tale om undre end Melicertider og Triarthra, til hvilke Pedalion af ovennævnte Grunde henføres. V) Eotifera: Cambridge Natural History. Vol. IL 189t). ^) Hexarthra polyptera Termezetrajsi fiizetek. T. X. 1886. ^) Studien über Eüderthiere. HL Zeitschr. f. wiss. Zool. *) Beiträge zur Kenutniss der PefZ«Ziow- Arten. Acta. Soc. pro Fauna et Flora Feunica. T. 11. 1894. ') Bemerkungen über Pedolion mirum. Arb. aus d. zool. Inst. Wien. T. 11. 1895. I2i P hi 1 o d i n i d e r n e er en fra de øvrige Hjuldyrgrupper skarpt begrænset Familie, hvis Slægtskab med andre Eotiferer endnu langt fra er udredet. Dog synes deres mest karakteristiske Byg- ningsforhold at kunne afledes fra Notommatiderues. Den stærkt leddelte Kutikula og de enkelte Leds store teleskopiske Evne saa vel som det Forhold, at Foden aldeles ikke er afsat fra det øvrige Legeme, ere saaledes i nøje Overensstemmelse med tilsvarende For- bold hos Notommatiderne. P. 43 har jeg henledet Opmærksomheden paa den Mulighed , at Philodinidernes Hjulorgan gennem Adineta''s Fimreskive kan afledes fra den ventralstillede Fimreskive hos Proales. Skulde denne Opfattelse, som jeg tror, at en iudgaaende Undersøgelse af de enkelte Callidina- Arters Hjulorgan enten maatte kunne bekræfte eller gendrive, vise sig rigtig, maatte man betragte Philodini- dernes Hjul som Dannelser, der vare analoge med Fimrelapperne hos Xotommatider og Synchæter. Ligesom Notommatidernes ventral- stillede og fimreklædte Hjulskive ved Hjælp af Fimrelapperne er bleven et udmærket Svømmeorgan, er det samme ved Hjælp af de to ovennævnte Hjul blevet Tilfældet med den ventralstillede Fimre- skive hos Philodiniderne. Medens Fimrelapperne hos Notommatiderne ere anbragte ude i Hjulskivens forreste Hjørner, sidde de hos Philo- diniderne nede paa Hjulskiven, paa Siderne af Mundspalten. Hjul- organerne hos visse C a 1 1 i di n e r synes at bekræfte denne Opfattelse af Philodinidernes Hjul. Yi have alt ovenfor set, at det næp])e lader sig gøre at bringe Overensstemmelse til Veje mellem Hjulorganet hos Philodiniderne og Pterodiniderne og de med disse forbundne For- mer. Overensstemmelsen, der ved første Øjekast synes meget stor, brister ved nærmere Sammenligning. Munddelene, der paa Grund af deres Bygning og Plads ved første Øjekast tilsyneladende ere meget afvigende fra de øvrige Rotiferers, kunne dog, som ovenfor omtalt, opfattes som malleate Munddele, hvis Form og Stilling ere blevne modificerede hos Philodiniderne, da Hjulorganet i Følge sin Bygning er blevet et indfangende Ernæringsorgan med vel udviklet ydre Stoppekrans. Ganske de samme Forhold i Hjul- organets Bvgning, der have fremkaldt de raalleo-ramate Munddele 124 hos Pterodiniderue, Melicertiderne og Pedalioniderne, have hos Philo- diniderne bragt de ramate til Udvikling. Saa læuge man opfattedt Philodinidernes Hjulorgau som identisk med Pterodinidernes og de to øvrige Familiers, laa det ganske vist nær at opfatte de ramate Munddele, saaledes som Gosse gjorde det, nemlig som en direkte videre Udvikling af de malleo-ramate ; betragter man derimod Hjul- organet hos Philodiniderne som en fra de ovenfor omtalte Hjulorganer forskellig Dannelse, kunne Philodiuidernes Munddele heller ikke afledes direkte fra Munddelene hos disse Former, men maa opfattes som en ejendommelig og stærkt modificeret Udviklingsform af de malleate Munddele. Philodiuidernes mærkeligste Organ er den saakaldte Snabel: et i Eyggens Midtlinie af de første Segmenter dannet uparret, led- delt Organ, som i P'orbindelse med Foden muliggør Philodiuidernes ejendommelige, krybende, maaleragtige Bevægelse; det synes iøvrigt tillige at være et Sanseorgan, der forsynes med Nerver fra Hjærnen og ofte bærer Øjnene. Man stod meget længe uden nogen som helst For- staaelse af dette mærkelige Organ, der ikke syntes at kunne bringes i Saraklang med noget tilsvarende hos de øvrige Rotiferer. I 1888 gjorde da Zelinka^) (p. 224) opmærksom paa, at Philodiuidernes Snabel rimeligvis maatte betragtes som et videre Udviklingstrin af et ejendommeligt Bygningsforhold hos den sjældne med Notomma- tiderne nær beslægtede Rhinops vitrea. Hos denne Form findes dorsalt i Hjulorganets Midtlinie et stort, fremskudt, snabellignende Parti endnu beliggende lige i Hjulorgauets Rand. Dette Parti indeslutter Hjærnen og de to Øjne. Zelinka er nu af den An- skuelse, at dette snabellignende Parti formentlig tidligere har ligget som en svag Tap inde paa Hjulskiven , derpaa hævet sig snabel- formet i Vejret, vandret bagud, og er da, som hos Rhinops, bleven anbragt i Hjulskivens Raud. Hos Philodiniderne er det derpaa vandret udenfor samme og er foruden at være et Føleorgan tillige blevet et leddet Bevægelsesorgan. ') Studien über Räderthiere II. Zeitschr. f. wiss. Zoologie. Bd. 47. 1888. 125 Plate ^) (p. 323) har imødegaaet denne Anskuelse og dels hævdet, at man ikke kender noget Exerapel paa, at der inden for Eandkransen findes et saadant Øje- og Hjærnebærende Parti som Rhino2)s Snabel, men at Hjærnen tværtimod altid ligger i Dybet uden for Eandkransen, dels at Rhinops Snabel aldeles ikke er samme Dannelse som Philodiniderues Snabel, men kun er en tungeformet, uleddet Forlængelse af Hjulskivens Eand og ligesom den øvrige Hjul- skive paa Undersiden beklædt med Firarehaar og aldeles ikke et leddet kun i Spidsen fimreklædt Organ, saaledes som Philodiniderues Snabel. Senere hen har Zelinka-J (p. 145) ved Studierne over Callidvia^s og Alelicertas Embryologi vist, at der i Hjuldyrenes Forende uddannes en Fortykuing i Ektodermen, som voxer nedad i Dybet og danner den største Del af Hjærnen, samt at Callidind's Snabel netop fremkommer samme Steds og derpaa sekundært for- trænges ud fra Hjulskiven over paa Rygsiden. Paa ' Grund heraf mener Zelinka, at Udviklingshistorien giver ham Medhold i hans Opfattelse af Philodiniderues Snabel som et med Øjne forsynet, op- rindelig i Hjulskiven beliggende, men senere udvandret Parti af samme, der da, efter at være kommet fri af Hjulskiven, foruden at være blevet et Sanseorgan tillige er blevet et Bevægelsesorgan og i Overensstemmelse hermed er undergaaet de nødvendige Modifika- tioner. I Følge Iagttagelser, som jeg selv har anstillet paa en Del Notommatider, særlig Diglen erne, er jeg tilbøjelig til at tro, at Zelinkas Anskuelse i alt væsentligt er rigtig; kuo raaa jeg give Plate Eet i, at den saakaldte Snabel hos Rhinops aldeles ikke bør komme i Betragtning ved denne Sammenligning, og er ganske i Overensstemmelse med denne Forfatter, naar han simpelthen be- tragter denne Snabel som en tungeformet Forlængelse af Hjulskivens Eand. Ved at iagttage krybende Diglener vil man derimod se, at ') Ueber die Kotatorieu des bottnischen Meerbusens, Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd.49. 1889. ') Studien über Eäderthiere. 111. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 53. 1891. 126 man hos disse Former laugt snarere end hos Rhinops vil faa For- klaringen paa Oprindelsen til Philodiuidernes Snabel. Saa længe en Diglena uhindret kan fortsætte sin fremadkrybende Bevægelse, har Forenden sit almindelige Udseende ; den yderste Del synes hævet svagt op over Underlaget og bærer som bekendt de to meget iøjnefaldende Pigmentpletter i Forrauden af første Led, Saa snart Dyret derimod støder paa en Hindring, hæves de 2 — 3 første Led bueformet op fra Underlaget, rulle sig sammen, saaledes at de af- sættes som et smalt, skarpt begrænset Parti fra de efterfølgende fladt udbredte Led, hvis hele Underside stadig er stærkt fimrende; det forreste smalle Partis enkelte Led, paa hvis Spids Øjnene sidde, skyde sig teleskopisk ud af og atter ind i hverandre; hele dette Afsnit staar, inden det atter flader sig ud , søgende som en Slags Antenne, snart strakt ud til højre og snart til venstre Side. Netop i denne Stilling ligner Diglenen i en forbausende Grad den kry- bende Philodinide; de to forreste Led minde om Snablen, og det efterfølgende bredere Parti, der er fimreklædt i)aa hele Undersiden, om de bredere, hjulbærende Led. Tænker man sig disse forreste Led til Stadighed skarpt adskilte fra de øvrige og berøvede Fimre- beklædningen paa Undersiden, har man Forholdet, som det findos. hos Philodiniderne. Ogsaa jeg er derfor tilbøjelig til at opfatte Philodinidernes mærkelige Snabel som et oprindeligt Hjulskiven til- hørende, men fra dette senere skarpt afsat Parti, om jeg end ikke deler Zelinka's Mening med Hensyn til Maadeu, hvorpaa denne Proces skulde være foregaaet, idet jeg hverken føler mig overbevist om, at Rhhiops Snabel bør opfattes som et fixeret Mellemstadium i den Omdannelsesproces af Rotiferernes Forende, der har haft Philodini- dernes Snabel til Følge, eller i fjærneste Maade kan slutte mig til de vidtsvævende, phylogenetiske Slutninger, Zelinka mener at kunne drage af Hjærnens Beliggenhed ude i Snablen hos Rh'mops eller af, at Hjærnen oprindelig opstaar som en Ektodermfortykkelse i Rotiferernes Forende og først senere sænker sig i Dybet. Vi have nu set, at Philodiniderne, hvad Kutikulaens og Fodens Bygning angaar , nærmest ere i Overensstemmelse med Notomma- 127 tiderne, samt at saa vel Hjulorgan som Snabel muligvis ogsaa kunne afledes fra Notommatidernes Hjulorgan og forreste Segmenter. Det kunde da ligge nær at antage, at Philodiniderne, tilmed da en Sammenligning med en hvilken som helst anden Hjuldjrgruppe, muligvis med Undtagelse af Pterodiuiderne , ganske synes at være udelukket, simpelthen kunde opfattes enten som en fra Notomma- tiderne udviklet ejendommelig Udviklingslinie, i Lighed med de 6 første pag. 115 omtalte Udviklingslinier, eller i alt P'ald som en, der noget nær havde samme Udspring som Notoramatiderne selv. Jeg kan heller ikke komme bort fra, at en af disse Betragtninger efter al Sandsynlighed vil vise sig at være den rigtige, men har desu- agtet, dog udelukkende paa Grund af Kønsorganernes Bygning hos Philodiniderne, Betænkeligheder ved at opfatte dem som udgaaede fra Notoramatiderne. De dobbelte Kønsorganer hos Philodiniderne kunne nemlig for Øjeblikket aldeles ikke bringes i Overensstemmelse med de øvrige Rotiferers Kønsorganer. Der hviler endnu et fuld- stændigt Mørke over alt, hvad der angaar Philodinidernes For- plantningsforhold ; Hannerne ere ukendte, Hvileæg kun sete en enkelt Gang, og deres Tilstedeværelse er atter bestridt. Saa længe mere indgaaende Undersøgelser, saa vel over disse Forhold som over Bygningen af Rotiferernes og særlig Philodinidernes Kønsorganer, endnu mangle, bør man provisorisk bibeholde den af Plate fore- slaaede Inddeling af alle Rotiferer i Digononta og Monogononta. At denne iøvrigt næppe er naturlig og rimeligvis vil blive modifi- ceret, fremgaar af, at Philodinidernes mærkeligste Bygningsforhold, f. Ex. Snabel , Hjulorgau og Munddele rimeligvis ere fremkomne ved en ejendommelig Omformning af de for Rotifererue typiske Bygningsforhold, hvilket peger hen paa, at Philodiniderne næppe kuune betragtes som en fra de øvrige Rotiferer ganske forskellig Udviklingsgren. Det er derfor, efter min Opfattelse, ikke de natur- lige Forhold, men vor manglende Forstaaelsc af mangt og meget i Rotiferernes Bygning, der foraarsager, at vi endnu maa bibeholde Inddelingen af Hjuldyrene i Digononta og Monogononta. 128 Denne Inddeling medfører nødvendigvis, at Gruppen Seisojiacea, da Kønsorganerne ogsaa her ere parrede, men som iøvrigt i talrige Bjgningsforhold afviger saa vel fra Philodiniderne som fra de øvrige Eotiferer, ligeledes føres hen til Digononta, som derfor rettest op- løses i to sidestillede Ordner: Bdelloida og Seisonacea. Ordnen Monogononta bør derimod inddeles i 3 Ordner: No- tommatida, Brachionida og Melicertida, af hvilke Notommatida bør inddeles i 4 Underordner, svarende til de pag. 15 nævnte Udvik- lingsrækker 1 — 4, og Brachionida i to, svarende til 5 og 6 (pag. 116). Overalt i Ordnen Notommatida er Hjulskiven mer eller mindre fimre- klædt, ofte ventralstillet, den ydre Rand krans er i Reglen kun svagt udviklet. Stoppekransen kommer hverken til Udvikling inden- eller udenfor Randkransen. Mundspalten er altid excentrisk , og Munddelene ere enten forcipate eller malleate, men altid forcipate hos de Dyr, der leve af bevægelig Føde, da Hjulorganet i Følge sin Konstruktion er ude af Stand til at indfange denne. De to eneste Familier, som i deres Organisation væsentlig afvige fra disse fælles Bygningsforhold, ere S y ne h æter og Aspl aneb- ner, hos hvilke Hjulskiven er mer eller mindre nøgen, med en ydre, tydelig Randkrans, og hvis Mund kan være centralstillet (Sy nchæt erne). Det kunde derfor ved en første Betragtning synes naturligt at skille disse to Familier ud i en særskilt Gruppe, karakteriseret ved en nøgen, terminalstillet Hjulskive med en skarpt afsat Ciliekrans og forcipate Munddele. Denne Gruppe vilde dog blive meget unaturlig, da den vilde komme til at bestaa af to Familier uden indbyrdes Slægtskab, og som hver for sig repræsen- terede det sidste Endeled af to parallelt løbende Udviklingsrækker, af hvilke den ene begynder med Diglenerne, den anden med Notops hyptopus; disse to Familier bør derfor føres ind under den samme store Afdeling, der indbefatter de øvrige Medlemmer af de 4 første Udviklingsrækker i Ordnen Notommatida. Yed Opstillingen af Ordnen Notommatida er de tidligere Sy- stemers Orden Ploima ophævet, og dens forskellige Familier ere for- delte efter andre Principper. Denne Orden, der indbefattede Hoved- I 129 massen af alle Hjuldyrene, blev i sin Tid af Hudson-Gosse op- stillet ])aa lutter negative Karakterer og karakteriseret ved, at Hjulorgan, Fod- og Munddele vare af yderst forskellig Bygning, men iøvrigt hverken rhizotiske eller bdelloidiske. Ordnen Ploima, for hvilken Hudson-Gosse egentlig ingen Begrundelse kunde give, var i Virkeligheden et Kaos, hvori de forskellige Familier vare ordnede i Følge Karakterer, der manglede al systematisk Værdi. I de efterfølgende Systemer bibeholdes i Alm. Ordnen Ploima ganske i den af Hudson-Gosse givne Begrænsning; hos V. Daday ere Triarthra og Polyartlira førte sammen med Pedalion; hos Plate M er Ordnen Ploima ophævet, og de to Underordner Loricata og Illoricata hævede til Ordner , sidestillede med Rhizota og Scirtopoda. De to derpaa følgende Udviklingsrækker, 5 og 6, der indbefatte Mi- crocodidæ og Flosculariadæ samt Hydatinidce og Brachionidæ have følgende Forhold tilfælles: Hjulskiven er som oftest terminalstillet, indadbuet, Fimrebeklædniugen mer eller mindre udviklet. Rand- kransen er skarpt fremtrædende, og en Ciliekrans, den indre Stoppe- krans, er overalt kommen til Udvikling inden for Randkransen; Mund- delene ere malleate. Disse 4 Familier bør forenes i en 4de Orden Brachionida, der opløses i to Underordner: hos den første er Mund- spalten centralbeliggende, hos den sidste derimod excentrisk. Denne Ordens Udspring fra Notommatiderne er sikker, og det nære og ofte fremhævede Slægtskab mellem Floscularidernes og Brachionernes mest primitive Former, henholdsvis Microcodides og Hydatina med Rhinops, afgive Bevis for, at disse to Underordners Udspring maa have ligget meget nær ved hinanden. De tre Familier Pedalionidæ, Melicertidæ og Pterodinidæ have følgende Bygniugsforhold fælles: Hjulskiven er terminalstillet, nøgen med skarp afsat Randkrans og en uden for denne liggende ydre Stoppekrans, den ydre Ciliekrans. Mundspalten er excentrisk, og Munddelene ere malleo-ramate. Disse tre Familier bør forenes i en 5te Orden, Melicertida, hvis Slægt- ^) Zacharias: Die Tliier- und Pflanzenwelt des Siisswassers. Tom. I, 1891, pag. o20. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1899. 9 130 skab med de tidligere omtalte ikke sikkert kan paavises. Af disse tre Familier ere Melicertider og- Pedalionider nær beslægtede; jeg anser det derimod for tvivlsomt , om Pterodiniderne have deres rette Plads i denne Orden. Saafremt det i Fremtiden viser sig, at Philodinidernes Afledning fra Notoramatiderne er rigtig, maa Ptero- diniderne rimeligvis fjærnes fra Melicertidæ og stilles nærmere ved Philodiniderne. Der staar endnu kun tilbage at omtale den mærkelige Tro- chosphæra æquatorialis , der af Semper^) blev funden paa Phi- lippinerne og senere er funden i Kina af Thorpe'-) og i Illinois af Kofoid^). Dette ejendommelige Djr, der har spillet saa stor en Rolle i Trochophoratheorien, blev af Hudson -Gosse stillet til Melicertiderne nærmest Conochilus. Vi ere efter min Opfattelse ganske ude af Stand til at forbinde denne mærkelige Skabning med de øvrige Eotiferer og maa foreløbig sætte den udenfor Systemet. Det af mig foreslaaede System vil da have følgende Udseende: Digononta /Ordo I. Bdelloida. y — II. Seisonacea. — III. Notommatida- Monogononta '• o / 7 AT j j.- ( Nofommafidce. Subordo Notommatinæ.f^ Synchætadcc. - liattulinæ ■{ f.fj'f'^''- . y Lhnochartdcc. ( Salpinadæ. } Eiichlanidcp. \ Coltiridæ. Euchlaninæ Notopsinæ ( NotopsidfT. <^ As: ' ' IV. Brachionida Asplmichnadæ \ Apsilidæ. \ Braclnonidæ. I - Microcodinæ i^ifcrocodidæ i Melicertidæ. V. Melicertida -j Pedalionidæ. \ Pterodinidæ. Man vil let se, at de to Ordner, Notommatida og Brachionida, saa vel som de Underordner, hvori hver af disse er delt, ikke ere ' ) Zoologische Aphorismen. Zeitschr. f. wiss. Zool. Bd. 22, p. 34. ') The Rotifera of China. Journ. Eoy. Micr. Soc. 1893. p. 145. *) Ün the occurrence of Trochosphæra solstitialis in the Illinois river. Science. N. S., Vol. 4, 1896, p. 935. loi skarpt afgrænsede fra hinanden. Saafremt et System imidlertid saa vidt muligt skal være et Udtryk for Formernes indbyrdes Slægt- skabsforhold og dermed tillige for den udvikling, som i Tidens Løb har fundet Sted inden for vedkommende Gruppe, vil det ogsaa være en Umulighed i et saadant System bestemt at begrænse de enkelte Grupper. Jeg er tilbøjelig til at tro, at netop saadanne systematiske Karakterer som de, ved Hjælp af hvilke man klart og bestemt kan skille vedkommende Gruppe i flere forskellige , der uden Overgange og indbyrdes Slægtskabsforhold synes særlig vel afgrænsede, sjældent ere de Karakterer, ved Hjælp af hvilke de enkelte Formers Gruppering bliver i Overensstemmelse med Ud- viklingsgangen. Ofte ville Grupper , der inden for en større Af- deling staa mer eller mindre isolerede uden Slægtskab til de øvrige, vise sig at være provisoriske og snarere baserede paa vort mangel- fulde Kendskab end paa de i Naturen raadende Forhold. Det paa foregaaende Side opstillede System skulde altsaa være Udtryk for den Opfattelse, at Rotifererne oprindelig ere krybende, til Bunden og Vegetationen bundne Or- ganismer, hvis Organisation imidlertid paa forskellig Vis omdannes saaledes, at de fra krybende Orga- nismer blive fritsvømmende og uafhængige af Under- laget. Disse Omdannelsesprocesser, ud fra hvilke man alene er i Stand til at for staa mange af Rotife- rernes mest ejendommelige Bygningsforhold (Sammen- hængen mellem bestemte Typer af Munddele og Hjul- organer, Fodens Udseende, Pauserdannelse, Tab af Segmentering o. s. v.), ere paabegyndte ikke ud fra en enkelt, men fra forskellige Notommatider , hvorved der altsaa er fremkommet et Antal forskellige, parallelt løbende Udviklingsrækker. Saafremt denne Opfattelse af Rotifererne og deres Organisation viser sig at være rigtig og bliver akcepteret , vil der herved være skabt et Grundlag, ud fra hvilket Diskussionen over Rotiferernes Stilling til andre Dyregrupper med nogen Sandsynlighed for et 132 positivt Resultat vil kunne optages. Saa længe man endnu ikke havde en sammenlignende morfologisk Undersøgelse af Rotifererues vigtigste Organer og et Forsøg paa Forstaaelsen af Aarsagerne til Organernes vidt forskellige Udseende i de forskellige Hjuldyrfamilier, men kun en Række iøvrigt ofte fortræffelige Monografier over enkelte Arters samlede Organisation, maatte Diskussionen stadig bevæge sig i det blaa og afsætte den Slags vilde Skud, som vi finde f.Ex. i v. Dad ay's ^) og tildels i Zelinka's Arbejder. Med Undren læser man for Øjeblikket de Argumenter, som Ley dig og Burmeister 2) føre i Ilden for at støtte deres Opfattelse af Ro- tifererne som beslægtede med Arthropoder; men den Tid vil næppe være fjærn, da man ligeledes med Undren vil studere de Nutids- forfatteres Fortolkningskunst, der i Rotifererne have set køns- modne Annelidelarver og hos dera fundet Forhold, der kunde tyde paa Slægtskab med Mollusker, Crustaceer, Bryozoer o. a. Mau støder ofte hos forskellige Forfattere paa Udtalelser, der vise, at ogsaa de have haft Øje for, at Inddelingen af Plohna i Loricataog Illoricata burde ophæves, og at Hudson-Gosse's Sj'- stem var uheldigt, ligesom vi alt have set, at ogsaa andre have tillagt Proales ventrale Fimreskive høj systematisk Værdi ; men desuagtet bibeholde de alle Hudson-Gosse's System. Disse for- skellige Udtalelser, der ganske særligt ere komne til Orde i Bergendal's Arbejder, men ogsaa hos Rousselet og Western samt Yves Delage & Hérouard, have dog for saa vidt givet mig Støtte, som de have belært mig om, at et nyt System var ønskeligt. Til Slutning skal jeg kun give en kort Diagnose af de enkelte Ordner, Underordner og Familier med Angivelse af de til de enkelte Familier hørende Slægter. Der er i Diagnoserne i Hovedsagen kun taget Hensyn til Hunnernes Organisation. Idet flere af de 1) Med Rette bruger Plate om denne Del af Daday's Arbejder udtrykket : • Haarsträubendes». Ueber die Rotatorienfauna des bottn. Meer- busens. Zeitcbr. f. wiss. Zoologie. T. 49, 1890, p. 35. ') Noch einige Worte über die systematiske Stellung der Eäderthiere. Zeitschr. f. wiss. Zool. T. 8, 1857, p. 152. 100 o o tidligere Slægter og Familier ere opløste og disses enkelte Former henførte til andre Grupper, har det været nødvendigt i enkelte Tilfælde at forandre de gamle Slægtsnavne; jeg har da valgt i alle de foregaaende Afsnit saa vel som i Figurforklaringen at be- nytte den ældre Nomenklatur og kun at anvende den nye i følgende Afsnit. Digononta. Ordo I. Bdelloida. Kønsorganer parrede. Hjulorganet enten bestaaende af to Cilie- kranse, hvoraf den indre er delt i to Halvdele, de saakaldte Hjul, der omkredse to fra hinanden skarpt afsondrede Skiver, baarne af Stilke, der ere fæstede paa Svælgets Sider, eller af en ventralstillet Fimreskive. Munddelene ramate, liggende langt tilbage i Legemet. Dettes forreste Del er forlænget i en Snabel, som dels er et Bevægelses- dels et Sanseorgan; Legemet er upansret, og Kutikulaen tydelig segmenteret; de enkelte Led kunne trække sig ind i hverandre. Foden og Hjulorganet ere helt indtrækkelige , Foden forsynet med Sporer og endende i et forskelligt Antal Tæer. Hannerne ere ukendte. Med Undtagelse af den i Holothuriernes Hud levende Discopus ere alle de øvrige til denne Orden hørende Former knyttede til Ferskvand eller til Planter med stor hygroskopisk Evne (Træstammernes Laver og Mosser). En Familie, Philodinidæ, med 5 Slægter: Rotifer, Philodina, Callidina, Discopus og Adineta. Ordo II. Seisonacea. Kønsorganer parrede; Hjulorgan mangler; Munddelene rime- ligvis forcipate, liggende temmelig langt fortil. En Snabel findes ikke. Kutikulaen tydeligt segmenteret, men de enkelte Leds lud- trækkelighed er ringe eller mangler helt. Foden mangler Sporer og ender i en lille Skive. Hannernes Bygning fremviser ingen Keduktion. Marine Former, der føre en halv parasitisk Tilværelse paa visse Krebsdyrs Hud {Nebalia). En Familie med to Slægter: Paraseison og Seison. 134 Monogononta. Ordo III. Notommatida. Ventral- eller terminalstillet, som oftest fimreklædt Hjulskive uden tydelig Udvikling af Kandkransen. Hjulorganet hovedsagelig eller udelukkende et Bevægelsesorgan, der kun undtagelsesvis staar i Ernæringens Tjeneste. De to forreste Lateralorganer ofte mer eller mindre adskilte.' Foden er enten aldeles ikke afsat eller bygget som en Styrefod. Munddelene, der dels ere Indfangnings- organer dels Tyggeapparater , ere enten forcipate eller malleate. Hannerne lidet reducerede. Alle ere Ferskvandsorganismer, væsent- lig knyttede til lave Damme. Ordnen indbefatter de 4 Underordner : Notommatinæ. Rattulinæ, Ktichlaninæ og Notops'mæ. Subordo I. Notommatinæ. Legemet tydelig leddelt , Kutikulaen tynd , hyalin , aldrig for- tykket til et Panser; Foden aldeles ikke afsat fra det øvrige Legeme: ventral- eller termiualstillet , fimreklædt Hjulskive med Kaudcilier; forcipate eller malleate ilunddele. Fam. Notommatidæ. Hjulskiven mer eller mindre ventralstillet, fimreklædt uden nogen skarpt udviklet Randkrans, ofte med Fimrelapper; malleate eller forcipate Munddele. Bund- og Bredformer. Slægter: Proales, Pleurotrocha, Albertia, Taphi^ocampa, Copeus, Furcularia, Diglena, Triphylus, Eospliora, Distemma og Notostemma. Fam. Synchætadæ. Hjulskiven terminalstillet, mer eller mindre hvælvet, delvis fimreklædt, men med en tydelig udviklet Randkrans, ofte med Fimrelapper; Munddelene forcipate. Planktonorganismer. Slægter: Synchceta og PolyartJira. Til denne Familie henføres kun de to Slægter, Synchceta og 135 Polyarthra , der stemme overens i alle ovennævnte Forhold, men afvige fra hinanden derved, at Polyarthra, med Undtagelse af P. aptera, er udstyret med de velkendte, bladlignende Torne, som mangle hos Synchæta. samt ved, at Foden mangler. Hos Hudson - Gosse og i de fleste andres Systemer danner Slægten Synchæta en Familie for sig, medens Polyarthra sammen med Triarthra. Pteroessa og Pedetes er henført til én Familie, Triarthradæ : af disse 4 Slægter er Pedetes næppe andet end en Triarthra, hos hvilken den bageste Torn er gaaet tabt; Figuren hos Hudson- Gosse viser endnu Stedet, hvor den har siddet; af Pteroessa kendes kun Kutikulaen, og det turde være et Spørgsmaal, om man overhovedet her har et Hjuldyr for sig. Af Fam. Triarthradæ bliver der da kun de to Hovedslægter, Triarthra og Polyarthra, tilbage; af disse har Triarthra malleo-ramate Munddele og to Øjne, Polyarthra for- cipate Munddele og ét Øje. Hjulorganet er vidt forskelligt i de to Slægter, der ligeledes i alle mindre væsentlige Bygningsforhold afvige i høj Grad fra hinanden. Familien bør derfor ophæves og Polyarthra henføres til Synchætadæ , Triarthra til Pedalionidæ. Grunden til, at Hudson-Gosse og med dem de fleste andre For- fattere førte Triarthra og Polyarthra sammen i én Familie, maa søges i de hos begge Slægter optrædende bevægelige Torndannelser og den manglende Fod; den første af disse Karakterer har kun meget ringe systematisk Værdi; den sidste lader sig forklare ud fra, at begge Slægter bestaa af Planktonorganismer (se pag. 87). Hos V. Daday og Kaiman er Polyarthra ført sammen med Tri- arthra til Pedalionidæ. Som mindre væsentlige Karakterer for Fam. Synchætadæ, tagen i den Begrænsning, som den her frem- stilles, kunne nævnes to øxeformede Antenner, 4 kraftige, stive Sansehaar, to Nerver til Dorsalorganet og korte Exkretions- organer, der have deres Plads i Legemets bageste Parti. Subordo II. Rattulinæ. Legemet beklædt med et enkelt usammensat Panser, i hvilket Hjulorganet og Foden, der ere terrainalstillede, kun delvis kunne 136 trækkes iud. Terminalstillet, fimreklædt Hjulskive med Eandciliev; forcipate eller raalleate Munddele. Fam. Rattulidæ. Foden ikke afsat fra det øvrige Legeme ; Tæerne af forskellig, ofte meget ejendommelig Bygning; Panserdannelsen svag; en mer eller mindre stærk Asymmetri er fremtrædende saa godt som i alle Organer, ganske særlig i Munddele, Fod og Sanseorganer, Munddelene forcipate. Klæbeapparatet af en ualmindelig kompliceret Bygning. Bund- og Bredforraer, enkelte Planktonorganismer. Slægter: Rattulus, Scaridiu/n, Mastigocerca og Coelopus. Fam. Diuocharidæ. Foden skarpt afsat fra det øvrige Legeme; Panserdannelseu meget kraftig, og Pansret ved ophøjede Køle delt i P'acetter; Mund- dele forcipate. Ingen Asymmetri; Klæbeapparat normalt. Bund- og Bredformer. Slægter : Dinocharis og Pohjchætus. Til Fam. Dinocfiaridæ regne H udson -Gosse og med dem alle senere Forfattere tillige Slægterne Scaridium og Stcpha- nops ; førstnævnte afviger fra Dinochariderne og stemmer overens med Kattuliderue i, at Pansret er svagt. Munddelene forcipate, men meget stærkt asymmetriske ; Mastax ligner Kattuliderues. Foden, der kun er svagt afsat, har kun en overfladisk Lighed med Dinocha- ridernes og opfattes rettest som en til Spring modificeret Rattulus- Fod. Om Slægten Stephanops se under Coluridæ. Subordo HL Kuchlaninæ. Legemet beklædt med et Panser, delt i et Antal indbyrdes bevægelige Stykker. Hjulorganet er fuldstændigt. Foden kun delvis indtrækkelig. Foden terminalstillet, skarpt afsat; terminalstillet' fimreklædt Hjulskive med Randcilier; Munddele malleiate. Bred- og Biindformer, ingen Planktonorganismer. 137 Farn. Salpinadæ. Pansret sondret i tre Stykker: et Ventralskjold og to Lateral- skjolde, der ere indbyrdes bevægelige. Slægter: Diaschiza, Diplax og Salpina. Fam. Euchlanidæ. Pansret sondret i to Stykker: et Dorsal- og et Ventralskjold, indbyrdes bevægelige. Slægter : Diplois, Monostyla, Cathypna, Euchlanls og Distyla. Fam. Coluridæ. Pansret som hos foregaaende eller bestaaeude af to Sideskjolde, indbyrdes forbundne i Ryggens Midtlinie, men adskilte paa Bug- siden. Den Del af Pansret, der dækker over Forkroppen, er mer eller mindre skarpt afsat fra det øvrige og danner undertiden et hageformet, meget bevægeligt Stykke. Slægter: Metopidia, Stephanops og Colurus. De tre andre i Alm. til denne Familie regnede Slægter: Monura, Mytilia og Cochleare ere tvivlsomme og lidet kendte. Slægten Stephanops, der i Alm. henføres til Dinochariderne, afviger fra disse, men stemmer overens med Coluriderne i følgende Forhold : et særligt Forkrops- skjold findes. Foden er ingen Springfod, men ligner ganske Mdo- pidia's; der findes, som hos alle Coluriderne, to Øjne. Subordo IV. Notopsinæ. Terminalstillet Hjulskive med reduceret Fimrebeklædniug, ofte helt nøgen; Kandkrans som oftest skarpt afsat; forcipate Mund- dele; Foden, hvor den findes, tydelig afsat, ventralstillet, ringdelt, men mangler iøvrigt ofte; Pansret, der som oftest er svagt udviklet, bestaar oprindelig af et Dorsalskjold og to mer eller mindre frem- trædende Lateralskjolde. Gat mangler meget ofte. Hovedsagelig Planktonorganismer. 138 Farn. Notopsidæ. Sammentrykte Former med delvis fimreklædt Hjulskive ; et Panser er altid paaviseligt og ofte stærkt udviklet. Eukelte Buud- og Bredformer, hovedsagelig PlanktoDorganismer. Slægter: Notops, Triphyhis, Hudsonella {H. picta, Ritenbenki), Gastroschiza samt de noget fjærnere staaende Slægter, Chromogaster, Ascomorpha og Sacculus med Arten S. viridis. Denne Familie er dannet ved at sammenføre eu Del Slægter, hvis tidligere Plads har været meget tvivlsom. Den gamle af Hudson -Gosse opstillede Slægt Ä^otops, der henførtes til Fam. Hydatinadæ bestaaende af denne Slægt samt Hydalina og Rhinops, indbefattede tre Arter : N. hyptopus, clavulatus og brachionus. At N. brachionus, hvad Hjulorgan , Munddele, Fod og Legemsform angaar, ganske afviger fra Notops hyptopus og i disse Bygnings- forhold stemmer overens med Brachioniderne , er i det foregaaende paavist. Den mærkelige Form, N. clavulatus, har jeg desværre forgæves søgt, men formoder efter Beskrivelserne, at ogsaa den bør stilles hen til Brachioniderne. Tilbage af Slægten Notops bliver da kun N. hyptopus, der paa det nøjeste er beslægtet dels med Triphylus og dels med Hudsonella. At Gast roschize mes nær- meste Slægtning ligeledes er N. hyptopus, er almindelig anerkendt, og jeg finder ingen Anledning til at udsondre disse som en egen Familie. De 4 Slægter Notops, Hudsonella, Triphylus og Ga- stroschiza danne en vel afgrænset Gruppe. Idet jeg fra Slægten Ascomorpha udsondrer den panserløse Sacculus viridis, der tillige afviger ved at mangle Palpe, henføres Sacculus, Ascomorpha samt Chromogaster om end med nogen Tvivl til samme Familie. Fam. A s p 1 a n c h n a d æ . Hjulskiven aldeles blottet for Fimrehaar; Kandkransen skarpt fremtrædende. Trinde Former med usegmenteret Legeme uden Panser; adskilte forreste Lateralorganer; forcipate Munddele af 139 incudat Typ'e. Gat og Fod mangler som oftest. Hovedsagelig Planktonorgauismer. Slægter: Asplanchnopus og Asplanchna. Fam. Asplanchnadæ indbefattede tidligere Slægten Sacculus, der dog rettere henhører til den foregaaende Familie. Dels paa Grund af det i systematisk Henseende ganske uvæsentlige Forhold, at Gattet mangler, dels paa Gnmd af en Del andre væsentlig af Planktonlivet fremkaldte ejendommelige, modificerede Bygningsfor- hold ere Asplanchnerne blevne udsondrede som en Gruppe for sig i Modsætning til de øvrige Rotiferer (Eckstein) eller som en med de øvrige Hjuldyrordner sidestillet Orden (v. Daday, Hartog o.a.) Den gamle af Ehr en b erg og Ley dig fremsatte Opfattelse, til hvilken jeg fuldt ud slutter mig, nemlig at Asplanchnerne kun maa betragtes som stærkt modificerede Notommatider, anser jeg for langt rigtigere end disse af de nyere Forfattere fremsatte Anskuelser. Fam. Apsilidæ. Hjulskiven aldeles blottet for Fimrehaar; Randkransen i de fritsvømmende Ungdomsstadier stærkt fremtrædende, men ikke fuld- stændig; Fod mangler. Trinde Former med usegmenteret Legeme uden Panser, adskilte forreste Lateralorganer og rimeligvis malleo- ramate Munddele i Lighed med Asplanchnopus. Gat angives at findes. Som udvoxne Dyr fastsiddende; Randkransen gaar tabt; i den tidligere Hjulskives Rand findes et hyalint, indkrængeligt Næt heftet, en Dannelse, der endnu er uforstaaet, men næppe er andet end den yderst udvidelige og meget udkrængelige Mastax eller de umiddelbart foran denne liggende Dele af Fordøjelseskanalen. En Slægt: Apsihis; herhen rimeligvis ogsaa Slægten Atrochus. Oi'do IV. Brachionida. Terminal-, sjældent ventralstillet, mer eller mindre fimreklædt indadbuet Hjulskive med tydelig Randkraus og en inden for denne siddende indre Ciliekraus. Hjulorganet er saa vel et Bevægelses- som et Ernæringsorgau, undertiden dog kun dette sidste. Munddelene malleate, 140 hovedsagelig kun Tyggeapparater. De to forreste Lateralorganer altid sammensmeltede til et Dorsalorgan. Hannerne i Alm. stærkt reducerede, dog endnu vel udviklede hos Rhinops. Hertil to Underordner: Brachioninæ og Microcodinæ. Subordo I. Brachioninæ. Terminal-, sjældent ventralstillet, mer eller mindre fimreklædt, ofte næsten nøgen Hjulskive. Mundspalten excentrisk. Pam. Hydatinidæ. Nærmest ventralstillet Hjulskive med rigelig Fimrebeklædning, indre Ciliekrans svagt udviklet. Kutikulaen leddelt, Panser mangler; Poden er ikke afsat (undtagen hos Hydatina hrachionus). Dam- former. Slægter: Hydatina, Rhinops-, Hydatina med de to Arter H. s enta og H. hrachionus (= Notops hrachionus). Pam. Bracbionidæ. Terminalstillet Hjulskive med stærkt reduceret Fimrebeklæd- ning og fremtrædende indre Ciliekrans; Legemet panserklædt; Pansret, hvori saa vel Pod som Hjulorgan ere fuldt indtrækkelige, bestaar af et Eyg- og et Bugskjold, indbyrdes svagt bevægelige. Poden, hvor den findes, skarpt afsat. Hovedsagelig Planktouorga- n ismer. Slægter : Noteus, Hrachionus, Schizocerca, Notholca og Anuræa. Den tidligere Pamilie Anuræadæ, omfattende de to sidstnævnte Slægter, er kun bleven holdt ude fra Brachioniderue, fordi Poden mangler; Overensstemmelsen mellem disse to Familier er iøvrigt saa stor, at de naturligst forenes til én Pamilie. Kettest kunde det vistnok være, om man gik endnu et Skridt videre og ophævede Pam. Hydatinidæ, saa at de dertil hørende Former henførtes til Brachioniderue. Dog vil dette senere altid med Lethed kunne gøres, saafremt de Principper, hvorefter Rotifererne i nærværende Arbejde ordnes, vinde Hævd. 141 Subordo II. Microcodinæ. Teiiuinal-, sjældent ventralstillet, ofte nøgen Hjulskive; central Mundspalte. F a ni . M i c r o c o d i d æ . Fritsvømmende Hjuldyr med flad, delvis ventralstillet, noget fimrekiædt Hjulskive; indre Ciliekrans bestaaende af stive Børster; Munddele malleate; Legemet svagt leddelt; Foden, der kun i ringe Grad er afsat fra det øvrige Legeme , løber ud med én eller to Tæer. Damformer. Slægter: Microcodides og Microcodon. Fam. Flosculariadæ. Som udvoxne fastsiddende Hjuldyr med skaalformet udhulet Hjulskive, ydre Ciliekrans bestaaende af stive Børster, indre Cilie- krans derimod hesteskoformet, bestaaende af meget svage Cilier; Munddele malleate af uncinat Form, Legemet usegmeuteret; Foden, der aldeles ikke er afsat, ender i en skiveformet Plade. Dam- former, enkelte Planktonorganismer. Slægter: Floscularia og Stephanoceros. Ordo V. Melicertida. Terminalstillet , nøgen Hjulskive med skarpt afsat Randkrans og uden for denne en tydelig, ydre Ciliekrans. Mellem de to Cilie- kranse en vel markeret Fimrekanal, bag Mundspalten som oftest en fra Hjulorganet afsondret fimrekiædt Hudlap („la languette" hos Melicertiderne). Mundspalten excentrisk. Munddele malleate, af malleo-ramat Form, udelukkende Tyggeapparater. Hjulorganet dels et Bevægelses- dels et Ernæringsorgan , ofte kun dette sidste. Legemet usegmenteret, panserløst; Foden enten ikke afsat fra det øvrige Legeme eller manglende; de to forreste Lateralorganer altid sammensmeltede til et uparret Dorsalorgan; Hannerne meget stærkt reducerede. Fastsiddende Former eller Planktouorganismer. 142 F a ru. Melicertidæ. Fastsiddende, rørbyggende Hjuldyr med særlige Dele af Hjul- organet uddannede til Brug ved Konstruktionen af Køret; Foden, der ikke er afsat fra det øvrige Legeme, ender i en Skive; de ba- geste Lateralorganer siddende antenneagtigt paa Ventralsiden. En- kelte Planktonorganismer. Slægter: Melicer'ta, Oecistes, Linmias, Conochilus, Cephalosiphon. F am. Pedalionidæ. Fritsvømmende Plauktonorgauismer; usegmenterede , uden Fod, udstyrede med Torne eller, som hos Pedalion, børstebærende, lemmelignende Vedhæng. De bageste Lateralorganer dorsalstillede. ikke antenneagtige. Slægter: Triarthra, Pedalion. F am. Pterodinidæ. Familien, hvis Plads er tvivlsom, afviger fra de to foregaaende Familier ved at have et svagt Panser og undertiden en skarpt afsat, ringdelt Fod (Pterodina). Slægter: Pompholyx, Pterodina. Figurforklaring. Figurerne ero tegnede med Abbes Tegneprisme; saa vidt muligt ere alle Figurerne tegnede efter levende Exemplarer ; dette gælder særligt alle Figurer af Hjulorganet. Det benyttede Mikroskop er Zeiss: Stativ 1 a, Apocbromatsystemerne 16 — 4—2, Compensationsoc. 2—12. Enkelte nærmere angivne Figurer ere tegnede med et Seiberts Mi- kroskop, og 3 ere laante fra andre Forf. Tab. I. Fig. 1-12. Kutikula. — 1. Kutikulaeus Udseende bos Notommata sp. Z. Ap. 4. C. tJ. — 2. „ „ „ Diaschiza pæta. Z. Ap. 4. C. 6. — B. , „ „ Salpina mucronata. Z. Ap. 4. C. 4. Ul Fig. 4a. Tværsnit af Dinschiza. De mørkere Partier betegne Panserfortykkelse. — 4b. „ ^ Salpina. — 4c. - , Dt/^Zois /}VY/o>(ft, laant fra Ro ussel et. Joiiru. Quekett Mier. Club. V. 6. Ser. II.' 1895. Tab. 1. Fig. 2b. — 4d. , ,, EuchJanis. — 5. Kutikulaons Udseende hos Notops hyptopus. Z. Ap. 4. C. 2. — 6. „ „ , Gastruschiza triacantha. Seibert. Ob. 3. Oc. 2. — 7a. Tværsnit af Notops hyptopus. — 7b. „ , Gastroschiza triacantha. — 8. Kutikulaens Udseende Los Chromogaster testudo. Z. Ap. 4. C. 6. — 9. , „ ^ Rattulus tigris. Z. Ap. 4. C. 4. — 10. Legemets forreste Halvdel hos Mastigocerca carinata, Hjulorganet trukket tilbage. Z. Ap. 4. C. 6. — 11a og b. Aniircea aculeata set fra Ryggen og fra Siden ; i b ses det udadslaaede Bugskjold. Z. Ap. 4. C. 4. — 12. Pterodina patina fra Bugen og fra Siden. Z. Ap. 16. C. 6. — 13—28. Hjulorganet. — 13a. Hjulorganet hos Proales tigridia fra neden. Z. Ap. 4. C. 8. — 13b. , „ fra Siden. — 14a. „ , Notommata aurita fra neden. Z. Ap. 4. C. 4. — 14b. , , do. fra Siden. — 14c. „ „ do. forfra, Dorsalantennen ses. — 15. , . Synchæta pedinata, forfra. Z. Ap. 4. C. 4. — Itia. „ „ Asplanchna priodonta, forfra. Z. Ap. l(i. C. 4. — 17. „ „ Asplandinopus , laant fra Plate. Jenaische Zeitschr. Tom. 19. 1886. Tab. III. Fig. 31. — 18. , , Hydatina senta, den indre Ciliekraus lidet frem- trædende, set fra ueden, ungt Dyr. Z. Ap. 4. C. 4. — 19. „ „ Notops hrachionus, den indre Ciliekrans stærkt fremtrædende, set fra neden. Z. Ap. 4. C. 4. ■ 20. „ „ Brachionus angularis; indre Ciliekraus hævet op paa Køle; set fra ueden. Z. Ap. 4. C. 4. — 21. , „ Pterodina patina. Ydre Ciliekrans fremtrædende, set fra neden. Z. Ap. 4. C. 4. — 22. „ ^ Powip/(oZ^jj sitZrtc^a; ingen ydre Ciliekrans afsat; set fra neden. Z. Ap. 4. C. 4. — 23. " „ Philodina roseola, set fra neden. Z. Ap. 4. C. 4. — 24. „ , Tn'ari/tra ZoH^'iseia; ingen ydre Ciliekrans afsat; set fra neden. Z. Ap. 4, C. 4. — 25. „ „ Pedalion mirum, set halvt forfra, halvt fra neden, ydre Ciliekrans skarpt afsat. Z. Ap. C. 2. — 26a. „ „ Lacinalaria socialis, ydre Ciliekrans stærkt fremtrædende, set bagfra. Z. Ap. 4. C. 4. — 26b. „ „ Do. set fra Siden. — 27a. , , Diaschiza pceta, set fra neden. Z. Ap. 4. C. 4. — 27b. , , fra Siden. 144 Fig. 28a. Hjulorganet hos Microcodides dnbius; mrk. den indre Ciliekrana dannet af tætte Børster, set fra neden. Z. Ap. 4. C. 8. — 28b. , r Floscularia sp. Længdesnit gennem Bægret: mrk. den ydre Ciliekrans, dannet af stive Børster og den indre liesteskoforraede i Bunden. Z. Ap. 4. C. 4. Tab. II. Fig. 29 — 39. Munddelene: i alle Figurer betegne m. Manubria, u. Unci, f. Fulcrum og r. Rami. — 29. Munddele af BracJiionus atH/ularis. Z. Ap. 4. C. 8. — 3U. ., , Euchlnnis triquetra. Z. Ap. 4. C. 6. — 31. ,. .. Copeus labiatus. Z. Vandim. C. 8. — 32. „ _ Diglena forcipata. Z. Ap. 4. C. 6. — 33. , ,. Mastigocerca carinata, liggende i Mastax. Z. Ap. 4. C. Q. — 34a. „ „ 4-splancJnia priodonta. Z. Ap. 4. C. 6. — 34b. „ „ - Sieboldii, Z. Ap. 4. C. 8. — 34c. „ ,. ÆspZawcTtwo;.»!*», laant fra Western. .Journ. Quekett Mier. club. Vol. IV, Ser. II. PI. 17. Fig. 2 b. — 35, Chromogasfer , udsugende en Ceratium hirundinella , af hvilken kun en Del er tegnet. Z. Ae. B. C. 12. — 36a. Munddele af Lacimdaria socialis. Z. Ap. 4. C. 6. — 36b. „ . Pedalion mirum. Z. Ap. 4. C. 12. — 37. „ , Microcodides nov. sp. Homog. Imra. Oc. 6. — 38. . „ Rotifer vulgaris. Z. Ap. 4. C. 6. — 39. , ,. Floscularia ornata. Z. Ap. 4. C. 2. — 40—61. Fodformer. — 40. Foden af Proales sordida; Klæbekirtlerue ses. Z. Ap. 4. C. 4. — 41. „ „ Euchlanis dilatata. Z. Ap. 4. C. 4. — 42. ., „ Gastroschiza vesiculosa. Seib. Obj. 3. Oc. 2. — 43a. „ „ Syncliæfa trenmla. Z. Ap. 4. C. 2. — 43b. , ,. — pectinata. Z. Ap. 4. C. 2. — 44. ,. „ Hypopus Bitenbenki. Z. Ap. 4. C. 4. — 45. „ „ Hudsonella picta. Z. Ap. 4. C. 4. — 46. „ „ Notops brachionus. Z. Ap. 4. C. 2. — 47a. „ „ Brachionus militaris. Z. Ap. 4. C. 2. — 47b. „ , — quadratus. Z. Ap. 4. C. 2. — 47c. , r — angularis. Z. Ap. 4. C. 4. — 48. ,. „ Dinocharis tetractis. Z. Ap. 4. C. 4. — 49. „ p Scaridium longicaudum. Z. Av. 4. C. 4. — 50. „ „ Furcularia longiseta; mrk. Længdemusklerne. Selb. Obj. 3. Oc. 1. — 51. „ ,, Eattulus tigris. Z. Ap. 4. C. 4. — 52. , „ Mastigocerca bicornis. Z. Ap. 4. C. 4. — 53. „ „ Coelopus porcellus. Z. Ap. 4. C. 4. \ i I 145 Fig. 54. Foden af Monostyla quadridentata. Z. Ap. 4. C. 4. — 55. „ r Pterodina bidentata. Seib. Obj. 3. Oc. 2. — 56. „ „ Philodma roseola. Z. Ap. 4. C. 4. — 57. „ , Callidina symbiotica. Z. Ap. 4. C. 4. — 58. p r Lacinularia socialis. Z. Ap. 4. C. 2. — 59. , „ Microcodides nov. sp. Z. Ap. 4. C. 6. — 60. ^ , Microcodides doliaris. Z. Ap. 4. C. 4. — 61. „ r, Microcodon clavus. Z. Ap. 4. C. 4. — 62. „ „ Notops hyptopus. Z. Ap. 4. C. 2. — 63. Bagkroppen af Pedalion mirum. Z. Ap. 4. C. 4. — 64 — 70. Sanseorganer. — 64. Grubeformet Dorsalorgan hos Microcodides. — 65. Antenneformet Dorsalorgan hos Brachionus pala. Z. Ap. 4, C. 4. — 66. r T, hos Actinurus neptunius. Z. Ap. 4. C. 4. — 67. Antenneformede Lateralorgauer hos Melicerta ringens. Z. Ap. 4. C. 6, med Benyttelse af Figur 2, PI. 21, hos Yves Delage. — 68. AsplancJma priodonta; forreste og bageste Par Lateral- organer ses. Z. Obj B. Oc. 4. — 69. Kegleformet Dorsalorgan hos Synchæfa pectinata; de to nær ved hinanden liggende Sansokolber ses. Z. Ap. 4. C. 4. — 70. Ascomorpha agilis : forreste Del, for at vise Palpen. Z. Ap. 4. C.4. — 71. Pedalion mirum; set forfra i det Øjeblik, Dyret er ved at springe; Baglemmet og det nederste Par af Lemmerne paa Siderne af Dyret, der, naar det svømmer, ere trykkede ind til Legemet, ere i Springet rettede fremad; de kortere og svagere øverste Par Lemmer paa Siden samt Baglemmet ere ikke synlige i denne Stilling; c. 100 Gange forst. — 72. Triarthra cornuta Q. Z. Ap. 4. C. 4. — 73. Pedalion mirxom d- Z. Ap. 4. C. 12. Vidensk. Medd. fra den naturh. Foren. 189fl. l(j 4 i i j N 1 Bidrag til vore Ferskvandsmolluskers Biologi. Af A, C. Johansen. Ved de zoologiske Ekskursjoner, jeg har foretaget i de sidste Aar, har jeg især haft til Hensigt at iagttage vore Ferskvandsmolluskers Levevis. De Forhold, paa hvilke jeg navnlig har haft Opmærksom- heden henvendt, ere følgende: hvilke Arter der lever i hinandens Selskab under de samme ydre P'orhold, hvilke Former der er karakteristiske og ejendommelige for en bestemt Lokalitet, og hvor- ledes den enkelte Art varierer samtidig med, at de ydre Forhold veksle. For at faa Oplysning om disse Forhold har jeg undersøgt Faunaen paa en Række forskelligartede Lokaliteter og søgt at skaffe mig noget Kendskab til Lokaliteternes vigtigste Ejendomme- ligheder. De Meddelelser, jeg her skal give, støtte sig ikke alle til mine egne Undersøgelser, men flere yngre Naturhistorikere have givet mig Oplysninger, der have haft Interesse og Betydning for mig, og som jeg derfor med Glæde har gjort Brug af. De Lokaliteter, hvorfra Faunaen er undersøgt, har jeg inddelt paa følgende Maade: I. Stillestaaende Vand. A. Solaabne Vandsteder. 1. Større Søer. (Areal over 50 Hektar). 2. Mindre Søer eller større Damme med rig Vegetation. fAreal fra ca. Vi til ca. 50 Hektar). 3. Klitsøer. 10* 148 4. Mindre Damme eller større Grøfter, hvor Vandet ikke borttørrer om Sommeren. a) Med rig Vegetation. b) Med ringe Vegetation. 5. Mindre Vandsteder, der i Almindelighed ere tørlagte en Del af Aaret: Vandpytter, Smaagrøfter, visse Mergel- grave etc. 6. Vandsamlinger i Tørvemoser. a) Moser med større Vandareal (over 1 Hektar). b) Tørvegrave. 7. Mergelgrave, der i Almindelighed ikke udtørre om Sommeren. a) Med rig Vegetation. b) Med ringe Vegetation. B. Beskyggede Vandsteder: Damme, Vandpytter og Grøfter i Skove. 1. Delvis beskyggede Vandsamlinger. 2. Stærkt beskyggede Vandsamlinger. II. Rindende Vand. 1. Aaer eller store Bække. 2. Smaa Bække. 3. Kildevæld. 4. Vandrør. III. Jordbund, der er stærkt gennemtrængt af Vand (Fugtige Enge eller Moser etc.). Da der for en Mængde af vore Ferskvandsmollusker findes et stort Antal Synonymer, og da Artsgrænsen mellem mange af Formerne er vanskelig at trække og Artsbegrebet ofte særdeles elastisk, giver jeg her en kort Oversigt over, hvilke Forfatteres Nomenclatur jeg benytter, tillige med nogle af de almindeligste Synonymer, og hvilken Begrænsning jeg giver de enkelte Arter. 149 Gasteropoda : Prosobranchia. Neritina fluviatilis Linné. — — var. litoralis Linné (= var. baltica Beck). Paludina fasdata O. Fr. Müller. (Helix vivipara Linné, Pal. achatiua Eossmässler). Paludina contecta Millet. (Nerita vivipara 0. Fr. Müller, Palu- dina listeri Forbes & Hanley. Vivipara vera v. Frauenfeld). Hydrohia steini v. Martens. (Bithinia viridis Malm). Hydrobia ulvæ Penn. var. ventrosa Baster. Bythinia tentaculata Linné. (Paludina iinpura Nilsson). Bythinia leachi Sheppard. (Paludina ventricosa Gray; Pal. inflata Hansen == Bythinia similis Stein , opfatter jeg som en Varietet af B. leachi, der staar Hovedformen meget nær). Valvata piscinalis O. Fr. Müller. (Som Varieteter af denne Art opfatter jeg V. antiqua Sovrerby og V. amhigua Westerlund. Müllers Nerita pusilla er uden Tvivl et yngre Individ af denne Art). Valvata macrostoma Steenbuch. (V. depressa Hansen). Valvata cristata O. Fr. Müller. Pulmonata. Limnæa stagnalls Linné. — — var. subulata Westerlund. Limnæa palustris O. Fr. Müller. — — var. turricula Held. — — var. corvus Gmelin. — — var. septentrionalis Clessin. — — var. litoralis Westerlund. *Limnæa truncatula O. Fr. Müller. (L. minuta Kobelt; jeg er tilbøjelig til at antage, at Brockmeier har Ret, naar han anser denne Form for en „Hungerform" af L. palustris ^). ^) Brockmei-er: «Ueber SüsswassermoUusken der Gegend von Plön.» Forschungsberichte aus d. Biol. Station zu Plön 1895; »Die Lebens- weise der L. truncatula» ibd. 1898. 150 Limnœa glabra O. Fr. Müller. (Limnæa elongata, Draparnaud). Limnœa ovata Draparnaud. (L. liraosa Moquin-Tandon ; at Limnæa peregra Müller maa opfattes som en Varietet af denne Art og tilmed som en lidet konstant Varietet, anser jeg for aldeles utvivlsomt, og det synes mig, at Hazay bar givet gode Grunde for denne Opfattelses Eigtighed i „Die Limnaeen der Gruppe G ulnar i a Leach", Malacozoologische Blatter. N. F. 1885). Limnæa ovata var. baltica Linné. — — var. inflata Kobelt. — — var. ohlusa Kobelt. — — var. ampuUacea Rossmässler (berunder benfører jeg L. patula Da Costa). *Limnæa ampla Hartmann. (Jeg anser det for meget tvivl- somt, om denne Form er en selvstændig Art, men det er mig ikke klart, om den er nærmest i Slægt med L. auricularia eller med L. ovata var. obtusa eller var. arapullacea. Hazay angiver (I.e.), at dens Æg med deres kuglerunde Form og lysegule Blommekugler ligne Æggene af L. auricularia, medens disse bos L. ovata ere noget langstrakte og bave en voksgul Farve. Tandudstyret bos L. ampla ligner i Følge Hazay meget L. auricularia's, men er ikke lidet forskelligt fra de Ovata- Varieteter's , ban bar undersøgt; men det maa her erindres , at Ovata- Varieteternes Tandforbold er over- ordentligt variabelt. Herfra Landet kendes fra flere Steder Former, der efter de ydre Karakterer at domme ere Mellemformer mellem L. ampla og Ovata-Varieteterne obtusa og ampullacea, medens ud- prægede Mellemformer mellem L. ampla og L. auricularia ikke kendes). Limnæa auricularia Linné. (En Del af de Former , der ere beskrevne som Limnæa lagotis Scbrank , benbøre til denne Art, medens andre ere Varieteter af L. ovata. De faa Lagotis-Former, der kendes berfra Landet, ere L. auricularia med særlig bøjt Spir og Former, der ikke ere udvoksne). Amphipeplea glutinosa O. Fr. Müller. Planorbis corneus Linné. (Hertil henfører jeg PI. elophilus 151 (Bourguignat) var. ammonoceras Weste ri und og PL crijptom- phalus Westerland. Disse Former sjnes mig saa lidet karakteri- stiske, at jeg næppe anser det for rigtigt at betragte dem som særlige Varieteter). Planorhis umbilicatus O. Fr. Müller. (PL marginatus Drapar- naud). Planorhis carinatus O. Fr. Müller. Planorhis albus O. Fr. Müller. (Som Varieteter af denne Art betragter jeg PI. draparnaldi Sheppard, PL deformis Hartmann og PL socius W e s t e r 1 u n d.) Planorhis glaher Jeffreys. (Planorbis lævis Alder). Planorhis contortus (Linné) Müller. (Herunder henfører jeg PI. dispar Westerland, en Form, der ikke falder udenfor Grænserne for den individuelle Variation hos PI. contortus). Planorhis spirorhis O. Fr. Müller. (Hertil henfører jeg PL rotundatus Poiret, PL septemgyratus Ziegler og PL dazuri Mørch. Disse Former anser jeg for identiske eller i hvert Fald for Varieteter, der kun ere lidet udprægede). Planorbis vortex Linné. Planorhis voi^ticulus Troschel. Planorhis nautileus Linné. (Til denne Art henfører jeg Nauti- lus crista Linné = Planorhis cristatus Draparnaud, der har et fra Hovedformen meget afvigende Udseende, men er forbundet med denne ved talrige Overgangsformer, der ofte træffes paa Steder, hvor de begge leve sammen). Planor^bis fontanus Lightfoot. (Helix complanata (Linné) , PI. complanatus Draparnaud). Planorhis riparius Westerlund. Ancylus fluviatilis O. Fr. Møller. (A. simplex Buc'hoz ; her- under henfører jeg A, depertitus Ziegler). Ancylus lacustris Linné. (Beck har givet den Slægtsnavnet Acî-oloxus, Grav kaldte den Velletia. Den af Westerlund opstillede Art: A. danicus henfører jeg herunder og kan foreløbig ikke engang betragte den som en særlig Varietet). 152 Physa fontinalis Linné. — — var. oblonga Westerlund. Fhxjsa hypnorum Linné. (Aplexa hypnorum Fleming). — — var. perissiana Dupuy. Lamellibranchia: Sphœrium rivicolum Leach. (Cyclas, Lamarck). Sphærium corneum Linné. — — var. nucleus Studer. — — . var. ßrmum Clessin. — — var, mamillanum Westerlund. — — var. scaldianum (Normand). (Sphærium ulicnyi Westerlund). — — var. ovale Férussac. (Sphærium draparnaldi Clessin, Cyclas lacustris Draparnaud). Sphærium lacustre O. Fr. Müller. (Cyclas calyculata Drapar- naud). — — var. brochonianum Bourguignat. — — var. steini A. Schmidt. — — var. ryckholti Normand. — — var. dankus Clessin. Pisid'mm amnicum O. Fr. Müller. Pisidium globidare Clessin. Pisidiuru supinum A. Schmidt. Pisidium henslowianum Sheppard. Pisidium pallidum Gassies. Pisidium subtruncatum Malm. Pisidium parvulum Clessin. Pisidium pulchellum Jenyns. Pisidium pusillum Gmelin. Pisidium nitidum Jenyns. Pisidium fontinale C. Pfeiffer. (P. fossarinum Clessin. De danske Former, der ere bestemte som P. cinereum Alder, henhøre efter mit Skøn til denne Art). i 153 * Pisidium personatum Malm. * Pisidium obtusale C. Pfeiffer. * Pisidium scholtzi Clessin. Disse tre Former er det raaaske ikke rigtigt at betragte som tre Arter. P. personatum og P. scholtzi ere muligvis Vari- eteter af P. obtusale. Pisidium milium Held. (P. arcæforme Malm). Unio crassus Retzius. (Herunder henfører jeg U. ater Nilsson, U. littoralis Mørch = U. pseudolittoralis Clessin ^ U. barys Westerlund = U. crassus var. maximus Kobelt, U. batavus Matou & Eackett). Unio tumidus Eetzius. Unio pictorum (Linné). (U. rostratus Lamarck; herunder ben- fører jeg U. limosus Nilsson). Anodonta mutahilis Clessin. (Under dette Navn opfører jeg alle vore Anodonta-Former: A. piscinalis Nilsson, A. opalina Küster, A. sulcata Nilsson, A. ventricosa C. Pfeiffer, A. anserirostris Küster, A. luxata Held, A. danica Mørch, A. mørchiana Clessin, A. maculata Sheppard, A. incrassata Sheppard etc. etc. Om nogle af disse Anodonta-Former bør betragtes som særegne Arter, er vanskeligt at afgøre. De hidtil givne Artskaraliterer, som næsten udelukkende ere hentede fra Skallens Form, ere ganske utilstræk- kelige, og en Forøgelse af Artsantallet grundet paa denne Slags højst variable Karakterer maa anses for værdiløs eller skadelig. Paa Grund af den Forvirring, der er opstaaet ved Opstillingen af de mangfoldige „Arter", haves der ikke her til Lands nogen som helst Oversigt over de enkelte Formers Udbredning, ^^g jeg har derfor foretrukket at opføre dem alle under Clessins Betegnelse : Anodonta mutabilis). Dreissensia polymorpha Pallas (Dreissena (Mytilus) fluviatilis Pallas). Ved de Arter, paa hvis Selvstændighed jeg tvivler, har jeg anbragt en *. Ved Angivelse af Molluskernes større eller mindre Hyppighed paa forskellige Lokaliteter benytter jeg følgende Betegnelser: h. h. = meget hyppig, h. = hyppig, m. = middelstort Individantal, s. = temmelig sparsom, s. s. = meget sparsom. 154 Mollusk-Faunaeu i vore større Søer (over 50 Hektar). Medens Bløddyr-Arternes Antal i vore større Søer er relativt betydeligt, er Individantallet ikke særlig stort for de fleste Arters Vedkommende. I smaa Vandsamlinger, hvor Artsantallet altid er betydelig ringere, er Individautallet i Almindelighed forholdsvis langt større. Faunaen i en større Sø er ingenlunde ensartet over- alt, og navnlig er det paafaldende, at inde ved Bredden, i smaa Bugter eller paa andre Steder, hvor der er Læ imod Bølgeslaget, har den et helt andet Præg end paa dybere Vand eller paa de Steder ind imod Kysten, hvor der er Bølgeslag og stenet Bund. Til den Fauna, der har sit Tilhold mellem Sumpplanter paa de Steder af Bredden, hvor der intet stærkt Bølgeslag er, høre føl- gende Former: Valvata macrostoma, V. cristata, Limnæa stagnalis forma typica, L. palustris, L. ovata f. typica og uærstaaende Varieteter, Planorbis corneus. PI. urabilicatus, PI. contortus, PL spirorbis, PI. nitidus, PI. fontanus, Ancylus lacustris, Physa hyp- norum, Sphærium lacustre, Pisidium obtusale. Faunaen har her ganske samme Karakter som i vore mindre Damme og i Vandsamlingerne i M oser og Kær. Paa Stenbunden ved Bredden eller paa dybere Vand træffes derimod følgende For- mer: Neritina ttuviatilis , Valvata piscinalis, V. piscinalis var. antiqua, Limnæa stagnalis var. subulata, L. ovata var. iuflata, var. obtusa og var. arapullacea, L. ampla, Planorbis albus var. deformis, var. socius og andre Varieteter, Pisidium amnicum og Unioniderne. Følgende Arter synes at forekomme ret almindeligt baade ved den beskyttede Bred og paa dybere Vand: Bythinia tentaculata, B. leachi , Limnæa auricularia (sjeldnest ved Bredden) , Planorbis carinatus (sjeldnest ved Bredden), PL albus, PL vortex, PL nauti- leus, Physa fontinalis og flere mindre Pisidium- Arter. Forskellen paa Breddens og det dybere Vands Fauna er til Stede paa alle Aarstider, men er langt mere udpræget om Sommeren end om Vinteren. Naar Vinteren nærmer sig, forlade de fleste Mollusker Bredden. 1 155 Erland Nor de nskiöld skriver om Neritina fluviatilis ^). at den, naar Istillægningeu begynder, vandrer ud paa dybere Vand, og det samme gælder utvivlsomt for de fleste af de Arter, der forekomme ved Bredden , kun at Vandringen herhjemme foregaar noget før Istillægningeu. I Midten og Slutningen af Oktober 1898 besøgte jeg med faa Dages Mellemrum Fursøen , og skønt Vejret da var temmelig mildt, var det meget kendeligt, at Individantallet af Mollusker ved Bredden aftog overordentlig stærkt. Den eneste sandsynlige Forklaring herpaa synes at være, at de ere vandrede længere ud. I Juli og i Slutningen af December 1898 iagttog jeg Faunaen ved Bredden af Solbjærg Sø, og medens jeg om Vin- teren kun traf ganske enkelte Individer af Limnæa stagnalis, L. palustris og Physa fontinalis (endskønt Søen ikke havde været til- frossen), fandtes der om Sommeren en Mængde Individer tilhørende følgende Arter : Neritina fluviatilis, Bythinia tentaculata, B. leachi, Valvata cristata, Limnæa stagnalis, L. palustris, L. ovata var. ob- tusa, Planorbis umbilicatas, PL carinatus, PI. albus, PL contortus, PL spirorbis , PL vortex, PL fontanus, Physa fontinalis. I Vand- pytter ved Bredden, som kun ved Højvande staa i Forbindelse med Vandet i Søen, fandtes derimod de samme Artei- som om Sommeren, og nogen Forskel i Individantallet var ikke at spore. . Individerne fandtes paa Bunden af Pytterne (27. — 30. Dec.) uden Tegn paa, at de laa i Vintersøvn. (De krøb straks omkring, naar jeg lagde dem i Vand i en Flaske og opvarmede denne med Haauden. Dette iagttog jeg for følgende Arter: Limnæa palustris, L. ovata, Planor- bis umbilicatus, PL contortuS; PL fontanus). Hr. Dr. Wesenberg-Lund har meddelt mig, at han mener at have iagttaget, at Planorbis corneus i forskellige Bække er til Stede i langt større Antal om Vinteren end om Sommeren, og han sluttede deraf, at denne Art ved Vinterens Begyndelse foretager Vandringer fra de stillestaaende til de rindende Vande. Om denne interessante ') Några iakttagelser rörande vara vanligare sötvattcnsmolluskers lit under viuteru (Öfversigt af Kongl. Vet. Akad. Fürh. Stockholm 1897). 156 Iagttagelses Almengyldighed kan jeg intet udtale. Hr. W. L. skriver i „Biologiske undersøgelser over Ferskvandsorganismer" (Nat. For. Vid. Medd. 1895. Kjøbenh. 1896) om samme Art, at den overvintrer i meget store Mængder i Mosernes og Aaernes Bund; sammesteds siges om Limnæa stagnalis: „dens Vinteropholdssted er sikkerlig Bunden af dybe Moser", dog anføres det, at den ogsaa kan træffes i planterige, stærkt rindende Bække. Disse Bemærk- ninger lede let til den Antagelse, at det er Forf.s Mening, at de nævnte Arter kun skulde kunne overvintre paa enkelte af de mange forskellige Lokaliteter, hvor de lever. Men dette er sikkert ingenlunde Tilfældet. De ere uden Tvivl i Stand til at over- vintre overalt, hvor de forekomme, og de vilde jo ogsaa uddø i alle de smaa Vandsamlinger, der ikke staa i Forbindelse med rindende Vand , hvis de ikke formaaede det. Jeg har paa flere Steder fundet disse Arter levende i Damme, Grøfter og Mergelgrave baade om Vinteren og Foraaret. Som kortelig berørt er Artsantallet forholdsvis stort i vore større Søer. Af vore Ferskvandes Sneglearter kendes f. Eks. fra Fursøen 71°/o, af vore Muslinge-Arter 65°/o — efter den Arts- begrænsning, jeg har benyttet — og dette Procentautal vil sikkert stige noget endnu, i hvert Fald for Muslingernes Vedkommende, ved en planmæssig Undersøgelse af Faunaen paa en stor Mængde for- skellige Steder i Søen. Procentantallet af Varieteterne er langt ringere. For at godtgøre, at Faunaen ved Søernes Bred, hvor der er Læ imod Bølgeslaget, ganske svarer til den, der findes i vore Damme og Moser, skal jeg anføre en Eække Iagttagelser af de Former, der leve paa disse Steder ved forskellige Søer. Ved Søllerød Sø tæt ved Søllerød By fandt jeg ved Bredden (^^/s 93) følgende Mollusker: Bythiuia tentaculata, Valvata cristata, Limnæa stagnalis, L. palustris, L. auricularia, Planorbis corneus h., PI. umbilicatus h. , PI. contortus, PI. vortex h., PI. fontanus, Sphæ- rium corneum. Ved Bredden af Solbjærg Sø iagttog jeg paa Bladene af Nuphar luteum (^^Z? 98): Limnæa ovata, L. palustris, L. stagnalis, Planorbis spirorbis, Physa fontinalis. løvrigt fandt 157 jeg ved Bredden: Bythinia tenlaculata, B. leachi, Pianoibis umbi- licatus, PL carinatus. PI. albus, PI. fontanus, Physa hjpnorura s. s. og i meget ringe Antal Neritiua fluviatilis , der derimod var talrig paa de med Alger bevoksede Stene i Søen. Yed Tjustrup So fandt jeg i eu lille Bugt udfor Tevandshuset (^'^is 98): Bythinia tentaculata, Limnæa stagnalis, Planorbis corneus', PL albus. I en lille Bugt af Fursøen nær Frederiksdal levede følgende Mollusker Side om Side (^'^/t 98): Bythinia tentaculata, Limnæa stagnalis, L. ovata f. typica, Planorbis corneus, PL umbilicatus, PL nitidus, PL vortex. I en nærliggende lille Bugt indenfor en Phragraites-Vegetation iagttog jeg paa tørt Laud (Oktbr. 98) ved at borttage Vegetationen, der bestod af Mosser og Græsser, følgende levende Mollusker: Bythinia tentaculata, Valvata macrostoma, Sphærium lacustre. Yed Bredden af Fursøen lidt Vest for Kanalen ved Vejle Sø fandt jeg mellem Phragmites og Scirpus lacustris følgende Arter (Oktbr. 98); Bythinia tentaculata s., Limnæa stag- nalis f. typica s., L. palustris m., L. ovata f. typica s., Planorbis cor- neus m., PL umbilicatus m., Planorbis vortex s., Pisidium fontinale s. Foruden de her nævnte Former træffes paa • andre Steder af Bredden følgende Arter: Bythinia leachi s.S., Valvata cristata, Amphipeplea glutinosa s., Limnæa auricularia s., L. ovata var. peregra, L. truncatula, Planorbis carinatus, PL albus, PL uautileus, Ancyius lacustris, Physa fontinalis. Som det senere skal ses, er det ganske den samme Fauna, der forekommer i Dammene og Moserne; dog kan der undtagelsesvis ved Søernes Bred optræde enkelte Former, der ellers have Tilholdssted paa dybere Vand, som Limnæa stagnalis var. subulata, L. ampla, Limnæa ovata var. inflata etc. Paa de Steder ved Sø-Bredderne, hvor der er Bølgeslag og Stenbuud, træffes i Almindelighed Neritina fluviatilis i stort Antal. Vegetationen er her for største Delen blaagrøune Alger eller andre Former, der tilhøre de stenelskende Hydrofyt-Samfund ^). Undertiden træffes her Bythinia tentaculata, B. leachi og Physa fontinalis i ^) "Warming: Plantesamfund. Kjøbenh. 1895. 158 temmelig stort Antal. Sjeldnere ere Limiiæa stagnalis, L. palustris, L. ovata var. inilata og L. auricularia. Paa og under Stene ved Bredden af et Par af vore større Søer (Sorø Sø og Esrom Sø) har Hr. H. Lynge iagttaget den lille Hydrobia steini. Om den anden af vore Ferskvands-Hydrobier: H. ulvæ var. ventrosa*), der af Lynge er fundet i Tiis Sø, lever paa lignende Lokaliteter , er mig ikke bekendt. Som Eksempler paa, hvilke Arter jeg har truffet ved Siden af hinanden paa Stenbund ved Søbredderne, kan jeg anføre følgende : I Solbjærg Sø (^"'li 98): Neritina fluviatilis h., Bythinia tentaculata s., B. leachi, Limnæa stagnalis s., L. palustris s., L. ovata var. obtusa m., Physa fontinalis m. Hyppigheden veksler stærkt paa de forskellige Steder. Paa ca. 1 M.s Dybde fandt jeg: Neritina fluviatilis m., Bythinia tentaculata m., Physa fontinalis ni. I Fursøen paa ^''4 — '^U M.s Dybde (^/e 97): Neritina fluvi- atilis h. h., Limnæa palustris s. s. og Planorbis umbilicatus s. s. I September 98 iagttog jeg tæt ved Bredden : Neritina fluviatilis h., Bythinia tentaculata s.S., Limnæa palustris s.S., L. ovata var. inflata s.S., L. auricularia s.S. Desværre har jeg hidtil ikke haft Lejlighed til at foretage omfattende Skrabninger i nogen af vore større Søer, og jeg ved derfor kun lidet om, hvorledes de Former, der ikke tilhøre den beskyttede Breds Fauna, ere fordelte. De fleste af vore Sneglearter — om ikke alle — have Forkærlighed for de Steder, hvor der er en rig Vegetation af større Planter f. Eks. Potamogeton lucens. Muslingerne ere derimod talrige ogsaa dér, hvor Bund- vegetationen kun bestaar af Mikrofyter. Grænsen mellem Breddens og det dybere Vands Fauna er ikke skarp. (Af Mangel paa omfattende Kendskab til den bathymetriske Udbredelse af de Former, der træffes paa dybere Vand, er jeg ikke i Stand til at foretage nogen Inddeling af disse efter deres forskellige Udbredelse). Adskillige af de Former, der ikke tilhøre Breddens Fauna, optræde allerede paa temmelig grundt Vand. I ') Denne Form er hyppigere i Brakvand end i Ferskvand. 159 Fursøens østlige Del har jeg f. Eks. paa en Elodea-Vegetation i V2 — IV2 Meters Dybde taget følgende Former (Septbr, 98): Bjtbinia tentaculata, Limnæa stagnalis f. typica og var. subu- lata, Limnæa palustris, L. ovata var. inflata, L. auricularia, Amphi- peplea glutinosa, Planorbis corneus, PI. carinatus, PL albus f, typica og var. deformis, Planorbis nautileus var. cristatus, Physa fonti- nalis. Paa en Potamogeton-Vegetation sammesteds i 1 — 2 Meters Dybde fandtes følgende Arter: Bythinia tentaculata, Limnæa stagnalis var, subulata, L. ovata v. inflata, L. auricularia, Amphipeplea glutinosa, Planorbis corneus, Physa fontinalis. Paa ca. 2 Meters Dybde, hvor der var Dyndbund og ingen Vegetation af større Planter, har jeg udfor Biologisk Station taget følgende Arter: Pisidium parvulum , Unio tumidus h. , Unio pictorum m.^ Anodonta mutabilis b. Paa 5 — 7 Meters Dybde, hvor der var Charavegetation og blød Bund, fandtes følgende Mollusker (^^/lo 98): Neritina fiuviatilis, Bythinia tentaculata, Valvata piscinalis, Limnæa ovata var. inflata, Planorbis albus f. typica, Physa fontinalis, Pisidium parvulum, P, fontinale, Unio tumidus, U. pictorum, Anodonta mutabilis, I 6 — 7 M.s Dybde paa en Vegetation af Potamogeton lucens har Hr. Wesenbcrg-Lund taget L. auricularia i større Mængde. MoUuskfaunaen i Fursøen: Gasteropoda prosobrancWa : Neritina fluviatilis h. Bythinia tentaculata. — leachi. Valvata piscinalis h. — — var. antiqua h. — macrostoina. — cristata. Gasteropoda pulmouata : Limnæa stagnalis f. typica. — — var. subulata. — palustris. 160 Limnæa truncatula. — ovata. — — var. jjeregra. — — var. inflata li. — ampla s.S. — auricularia h. Åmphipeplea glutinosa. Planorbis corneus m. — umbilicatiis. — carinatus. — albus. — — var. deformis. — — var. socius. — contortus. — spii'ot^bis. — vortex. — nautileus. — — var. cristatus. — nitidus. — riparius. Ancylus lacustris. Physa fontinalis. Lamellibrancliia : Sphæriuni corneum var. viamillanum. — — var. scaldianum. Pisidium amnicum. — globulare. ( — supinum kun en Skal). — henslowianum. — pai'vulum. — pulchellum. — pusillum. — fontinale. 1 161 Pisidiwn ohtusale. — milium. Unio tumidus h. — pictorum h. Anodonta mutahilis h. Foruden disse bar jeg fundet opskyllet ved Bredden en frisk Skal af Hydrohia idvæ var. ventrosa, men hidtil har jeg ikke truffet denue Form levende. Nogle af Arterne har jeg ikke selv fundet i Søen: Limnæa ampla (Hutzen-Pedersen), Planorbis riparius (H. Lynge), Ancylus lacustris (Møller), Pisidium milium (H. Lynge), Pisidium obtusale (H. Lynge). Nye for Faunaen ere følgende Former: Planorbis albus var. socius, Pisidium globulare, Pisidium parvulum. Da det i større Søer ofte er meget vanskeligt at faa et Over- blik over, hvilke Arter der optræde med relativt faa eller med talrige Individer, eftersom dette Forhold veksler stærkt paa forskellige Steder i Søen, har jeg ikke kunnet angive Hyppigheden for en stor Del Arters Vedkommende. Faunaen i Tjustrup Se. (Undersøgt 1896 og 1897 om Sommeren). Prosobranchia : Neritina fluinntilis h. Paludina contecta h. Bythinia tentaculata h. — leachi. Valvata piscinalis h. — — var. antiqua h. — aistata. Pulmonata: Limnæa stagnalis. — — var. subidaia. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Koren. 1899. 11 162 Limnœa palustris. — truncatula. — ovata. — arnpla h. — auricularia. Planorhis corneus m, — umbilkatus. — carinatus. — albus. — contortus. — vortex. — nautileus. Ancylus fluviatilis h. — lacustris s. Physa fontinalis. ■ — — var. oblonga. Lamellibranchia : Sphœrium corneum var. mamillanum. — — var. scaldianum. Pisidium amnicum. — henslowianum. (Flere mindre Pisidium-Arter). Unio tumidus h. — pictorum . Anodonta tnutabilis b. Følgende af de nævnte Former har jeg ikke selv fundet: Ancylus lacustris (A. Feddersen) , Physa fontinalis var. oblonga (O. Jørgensen). Jeg anser det for sandsynligt, at der lever enkelte Arter foruden de nævnte, saaledes f. Eks. Araphipeplea ■ glutinosa og Hydrobia steini, der begge forekomme i Susaaen. Som det vil ses, viser Faunaen i det hele taget Overens- stemmelse med Fursøens. Dog er der følgende betydelige For- skelligheder: Paludina contecta og Ancylus fluviatilis ere alminde- 163 lige i Tjustrup Sø, men kendes ikke fra Fursøen. Limnæa ampla er almindelig i Tjustrup Sø, men meget sjælden i Fursøen. Limnæa ovata var, inflata er derimod aim. i Fursøen, men kendes ikke fra Tjustrup Sø. Molluskernes Skaller ere i Tjustrup Sø betydelig tykkere end i Fursøen. Solbjærg Sa. (Faunaen undersøgt i Juli og Dec. 1898). Prosobranchia: Neritina fluviatiUs m. Bythinia tentaculata h. — leachi. Valvata piscinalis. — — var. antiqua. — cristata. < Pulraonata: Limnæa stagnalis. — — var. subulata. — palustris. — — var. turricula. — truncatula. — ovata. — — var. obtusa h. — ampla ra. — auricularia m. Planorhis umhilicaius. — carinatus. — albus h. — contortus m. — spirorbis s. — vortex h. — fontanus. 11* 164 Ancylus lacustris s. Physa fontinalis m. — hypnorum s. Lamellibranchia : Sjihærium corneum var. scaldianum h. Pisidium amnicum. — henslowianum li. (Flere raiudre Pisidium-Arter). Unio tumidus. — pictoruin h. Anodonta mutahilis h. Faunaen bar her i Hovedsagen samme Præg som i de to sjællandske Søer, men er lidt mindre rig baade i Henseende til Arternes og Individernes Antal. Mest paafaldende er det, at den store Planorbis corneus mangler. De tre nævnte Søer, fra J hvilke MoUuskfaunaen er bedst kendt, have en Størrelse, der ligger mellem 394 Hektar (Solbjærg Sø) og 973 Hektar (Fursø). Fra nogle af vore andre større Søer kendes MoUuskfaunaen delvis, og der synes at være en betydelig Overensstemmelse mellem dem alle. Eksempler : Viborg Se (ca. 330 Hektar). (Faunaen undersøgt af A. Feddersen *). Prosobranchia : j Nei'itina fluviatilis. Hydrohia [ulvæ var. ventrosa ?]. Bythinia tentaculata. — leacJii. Valvata piscinalis. — — var. antiqua. — cristata. 1) «Til Bløddyrfaunaen omkring Viborg». ludbydelsesskrift ved Viborg Kathedralskoles Eksamiua. Kbb. 1863. À 165 Pulmonata : Limnæa stagncdis. — palustris. — ovata. — ampla. — auricularia. Planorhis umhilicatus. — carinatus. — contortus. Physa fo7itinalis, Lamellibranchia : Sphærium corneum var. scaldianum. Unio tumidus. — pictorum. Anodonta mutabilis. Nogle af Formerne, som ikke ere anførte af Feddersen, findes i Zoologisk Museums Samling med Lokalitetsbetegnelsen : „Viborg Sø. Fedd." Flade So ved Agger. (Faunaen undersøgt af Jap. Steenstrup, Collin og Feddersen). Prosobranchia : Neritina fluviatiUs. Bythinia tentaculata. — leachi. Valvata piscinalis. Pulmonata : Limnæa stagnalis. — palustris. — ovata. — auricularia. 166 Planorbis carinatus. — contortus. — vortex. Physa fontinalis. Lainellibrancliia : Unio pictorum (var. limosus). I Søen findes aabenbart adskillige flere Arter end de nævnte, men kun disse opbevares i vort Zoologiske Museum. Søndersø : (Faunaen undersøgt af O. Jørgensen og R. Hutzen-Pedersen). Prosobranchia; Neritina fluviatilis. Bythinia tentaculata. — leachi. Valvata piscinalis. — — var. antiqua. — cristata. Pulmonata : Limnæa palustris. — ovata. — auricularia. Planorbis corneus. — umbilicatus. — carinatus. — albus. — contortus. — vortex. Lamellibrancliia : Sphærium corneum (var. ?). Pisidium amnicum . Unio tumidus. — pictorum. Anodonta mutabilis. i 167 Følgende Former forekomme sandsjuligvis i næsten alle vore større Søer: Prosobranchia : Neritina fluviatilis. Bythinia tentaculata. — leachi. Valvata piscinalis. — — var. antiqua. — cristata.. Pulmonata : Limnæa stagnalis f. typica. — — var. suhulata (?). — palustris. Limnæa ovata f. typica og nærstaaende Former. — — var. obtusa el. var. inflata. — auricular ia. Plaïiorbis umbilicatus. — carinatus. — albus. — contortus. — vortex. — nautileus (?). Physa fontinalis. Lamellibranchia : Sphærium corneum (var. scàldianum el. mamillanum). Pisidium amnicum. — henslowianum. Unio tumidus. — pictorum. Anodonta mutabilis. 168 Endskønt Faunaen i vore forskellige Søer som Helhed viser en betydelig Overensstemmelse, forekommer der dog ret væsentlige Forskelligheder, idet nogle Arter kunne optræde med et stort Individautal i visse Søer, medens de ganske mangle i andre, saa- ledes f. Eks.: Paludina contecta, Limnæa ampla, Amphipeplea glu- tinosa, Planorbis corneus, Ancylus fluviatilis. Til Sammenligning med Faunaen i vore Søer anfører jeg efter Brockmeier ^) Faunaen i Plöner Søen: Gasteropoda : Neritina fluviatilis L. Ancylus lacustris L. Valvata antiqua Sow. — jnscinalis Müll. — cristata Müll. Paludina vera v. Frauenf. [= P. contecta Müll.]. Paludina fasciata Müll. -). Planorbis corneus L. — carinatus Müll. — marginatus Drap. [== PI. umbilicatus Müll.]. — vortex L. — sp. (vorticulus Trosch. ?). — contortus L. — nitidus Müll. — albus Müll. Physa fontinalis L. Amphipeplea glutinosa Müll. Limnæa stagnalis L. — auricularia L. — ovata Drap. — palustris Drap. [= L. palustris Müll.]. — iruncatula Müll. ') lieber Süsswassermollusken der Gegend von Plön. Forschungsberichte aus der Biologischen Station zu Plön. Berlin 1895. ^) Anført af Dr. Apstein, men ikke fundet af Brockmeier. i 169 Lamellibranchia : Spliærium corneum L. — lacustre Müll. Pisidium amnicum Müll. Anodonta cellensis Schrøt. | . . ,. „., ( [= A. mutabilis Cl.J. — piscinalis JNilss. j Unio pictorum L. — tumidus Eetz. Dreissensia polymorpha Pali. Det vil ses, at der er en næsten fuldkommen Overensstemmelse mellem denne Fauna og Faunaen i vore Søer. De eneste af Plöner Søens Arter, som ikke ere almindelige hos os, ere Paludina fasciata (h^is altsaa denne Art virkelig findes der), og Dreissensia polymorpha. (Det maa antages , at der i Plöner Søen findes ad- skillige tiere Pisidium-Arter end den anførte P. amnicum). Molliisk-Faunaen i vore større Damme og mindre Søer (fra ca. V4 til ca. 50 Hektar). Ved Bredden af vore større Damme eller sraaa Søer har Faunaen samme Præg som ved de større Søers Bred og i de smaa Damme. Derimod ere de Former, der ynde dybere Vand eller Stenbund , langt mindre talrige her end i de større Søer. Former som Neritina fluviatilis, Hydrobia steini og Limnæa ampla kendes slet ikke her, og Former som Valvata piscinalis, V. piscinalis var. antiqua, Limnæa stagnalis var. subulata, Limnæa ovata var. inflata og var. obtusa, Planorbis albus var. socius og var. defoi mis ere langt sjældnere her end i de større Søer. Der kendes fra de mindre Søer ingen Arter eller Varieteter, som ikke ogsaa kunne træffes i de større. Neritina fluviatilis er i særlig Grad karakteristisk for de større Søer i Modsætning til de mindre. Den synes at forekomme i alle Søer paa over 50 Hektar (eller deromkring), men kendes ikke fra nogen af vore Smaasøer, som ikke staa i Forbindelse med større. (De Forekomststeder for denne Art, der ere mig bekendte, ere følgende 170 (Aaerne ere her fraregnede ligesom naturligvis Brakvand) : S j æ 1 1 a n d : Arre Sø , Esrom Sø, Sjæl Sø, Søllerød Sø, Farum Sø,' Tursø, Bag- sværd Sø, Lyngby Sø, Søndersø, Haraldsted Sø, Skarridsø, Tiis Sø, Sorø Sø, Tjustrup — Bavelse Sø. La aland: Maribo Sø. Jylland; Faarup Sø, Skanderborg Sø, Mossø, Thorsø, Solbjærg Sø, Brabrand Sø, Hald Sø, Ved Sø, Viborg Sø, Flade Sø ved Agger). Hülse. (Faunaen undersøgt af K. Hutzen-Pedersen og Forf. Undersøgelsen temmelig flygtig). Gasteropoda : BytJi'mia tentaculata. Valvata iriscinalis. Limnæa stagnalis. — palustris. — — var. corvus. — truncatula. — ovata var. inflata. I' — auricularia. Planorbis corneus. — carinatus. — vortex. — nautileus. Anet/lus lacustris. Lamellibrauchia : Sphcerium corneum (var. ?). Pisidium obtusale. — sp. Unio pictormn. Anodonta mutahilis. % 171 Sortedamssö. — Kebenhavn. (Faunaen uffdersøgt af R. Hutzen-Pedersen og Forf.). Gasteropoda : (Patudina contecta — udsat). Bythinia tentaculata. Valvata piscinalis. — cristata. Lhnnæa ovata var. inflata m. — auricularia va. Planorbis albus s. — nautileus var. cristatus. — fontanus s. Physa fontinalis m. Lamellibrauchia : Sphærium corneum var. firmum. , — lacustre. Ptsidium supinum. — suhtruncatum. Unio tumidus. — pictorum m. " Anodonta mutahilis m. Dreissensia polymorpha h. h. Sandsynligvis forekommer der endnu enkelte andre Arter. Individantallet er for Sneglenes Vedkommende ikke ret stort i denne Sø, vistnok fordi sædvanlige Søbredder med rig Vegetation ikke ere til Stede. Det mest ejendommelige ved Faunaen er Fore- komsten af Dreissensia polymorpha, der ikke — saa vidt vides — her i Landet lever uden for København. Søen i Botanisk Have. — Kebenliavn. (Faunaen undersøgt af ß. Hutzen-Pederseu, O. Jørgensen, V. Nordmann, Budde-Lund, Forf. og flere). Gasteropoda: (Pahidina contecta — udsat). Bythinia tentaculata. 172 Bythinia leachi. Valvata piscinalis. — cristata. Lhnnæa ovata. — — var. inflata. — auricularia. Planorhis corneus. — albus. — glaher. — naut ileus. — — var. cristatus. Ancylus lacustris. Physa fo7itinalis. Lamellibrancliia : Sphærium corneum var. firmum. Pisidium henslowianum. — nitidum. — fontinale. — milium. Anodonta mutahiUs. Dreissensia polymorpha. Faunaen er ingensinde her bleven undersøgt planmæssigt, og det er muligt, at der findes enkelte Arter foruden de nævnte. Kobberdammen og Bondedammen ved Hellebæk. (Faunaen undersøgt af Ad. Jensen, V. Nordmann og H. Sell). Disse Damme staa i Forbindelse med hinanden , og samme Former forekomme i dem begge : Gasteropoda : Paludina contecta h. Bythinia tentaculata. Limnæa stagnalis. 173 Limnœa palustris. — ovata. — auricularia. Planorbis corneus. — umhilicatus. — albus. — contortus. — fontanus. Ancylus lacustris. rhysa fontinalis. Lamellibrancliia : Sphœi^him corneum var. firmum. — — var. inamillanwn. ' Anodonta inutahilis. Det maa antages, at adskillige Arter endnu ville kunne findes i disse Damme, bl. a. af Slægterne Valvata, Pisidium og Unio. Krag Sø ved Grenaa. (Faunaen undersøgt af Aug. Krogh og Forf. i Juli 98). Søen udtørres næsten fuldstændig i tørre Somre. Vegetationen bestaar især af Phragmites og Chara. Der er Sandbund med Skaller af Havbløddyr. Faunaen er fattig baade paa Arter og Individer: Bythinia tentaculata s. Limnæa stagnalis m. — palustris m. — ovata s. — — var. peregra m. Physa liypnorum s. Sphærium corneum var. scaldianum s. Anodonta mut ab His s. 174 Subfossile: Valvata piscinalis. Pisidium sp. Klitsøer. Det synes, at Molliiskfaunaen i Klitsøerue er yderst fattig, men der foreligger hidtil kun et Par enkelte Iagttagelser des- angaaende. Vegetationen, om hvilken Hr. C. Ostenfeld har med- delt mig Oplysninger, er ogsaa temmelig sparsom, men dog ikke i den Grad, at dette alene kan forklare Grunden til Molluskarternes overordentlige Faatallighed. Søerne ved Raabjærg Mile. (Flygtigt undersøgte paa en Ekskursjon i Juli 1896). Vegetation: Potamogeton polygonifolia og Glyceria fluitans i ikke ringe Mængde. Mollusker: Limnæa ovata. Pisidium pulchellum. Klitsø Syd for Liveraas Udløb i Skagerak. Søen lille og lavvandet. Vegetation: Carex rostrata, Heleo- charis palustris, Phragmites, Potamogeton natans, Potamogeton graminea, Ohara fragilis, Utricularia vulgaris, Menyanthes, Batra- chium, etc. Herfra har Hr. C. Ostenfeld indsamlet følgende Mollusker: Limnæa ovata. — — var. peregra (langt talrigere end ovata). Pisidium pulchellum. Faunaen i disse Søer synes at være nær overensstemmende, men det er muligt, at der begge Steder findes flere Arter. Mindre Damme og storre Grofter, hvor Vandet ikke borttørrer om Sommeren. Som allerede nævnet stemmer Faunaen i de mindre Damme overens med Faunaen ved Søernes Bred. Her forekommer langt 175 færre Arter end i Søerne, men Individantallet er i Almindelighed særdeles stort, hvis der er rig Vegetation. Følgende Former, der træffes i større Yandsamlinger, mangle her: Neritina, Paludina^, Hj'drohia, Valvata piscinalis, Liranæa stagnalis var. subulata, Lim- næa ovata var. obtusa, var. inflata og var. ampullacea, Limnæa ampla, Sphærium corneum var. scaldianum og var. maraillanum, Pisidium aranicum. Former som Bjthinia leachi, Limnæa auricularia, Planor- bis carinatus, Unio og Anodonta ere sjældne. Almindelige ere derimod: Limnæa stagnalis, L. palustris, L. ovata (mindre Varie- teter), Plauorbis umbilicatus, PI. contortus, Sphærium corneum var. firmum og forma typica, Sph. lacustre. Hvor der er udpræget Djndbund med mange organiske Be- standdele, træffes Sphærium lacustre hyppigt. Hvor Bunden er leret, findes Sphærium corneum almindeligt. Betegnelsen Dam har jeg anvendt for de smaa Vand- steder, der hverken ere Mergelgrave, Tørvegrave eller Vandsam- linger ved Kildevæld. Dog have de Steder, for hvilke jeg har brugt denne Betegnelse, ikke noget ensartet Præg, og deres Fauna stemmer egentlig kun overens ved negative Karakterer: deri, at de mangle en Mængde af de Former, der træffes i de større Vandsamlinger. Dam ved S^hulegaard pr. Karebæksminde. (undersøgt i Juli 1897). Dammens Dybde ca. IV2 M. Vandarealet ca. 300 D Meter. Vandfladen helt tildækket af Planter. Vegetation: Sparganium ramosum, Iris Pseudacorus, Alisma Plantage, Sium latifolium, Butoraus umbellatus, Lemna minor, Lemna trisulca, Nuphar luteum, Njmphæa alba, Potamagetou natans. Batrachium etc. Mollusker : Bythinia tentaculata m. Valvata cristata m. Limnæa stagnalis h. Planorhis corneus h. 176 Planorhis umhilicatus ru. — nautileus ra. SpJiærium corneum f. tijplca m. Større Groft ved Brendshej Mose. (Faunaen undersøgt "/e 98). Grøftens Dybde ca. ^/4 M. Vegetationen rig: Iris Pseudacorus, Equisetuiu limosuiu, Glyceria fluitans, Hottonia, Stratiotes, Alisma, Lemna etc. Mollusker: Bythinia tentaculata m. Lhnnæa stagnalis m. — palustris m . — ovata h. Planorhis corneus h. — umbilicatus m. — vortex h. — fontanus s. Ånajlus lacustris m. (paa Stratiotes h.). SpJiærium corneum m. Større Grøft nær Krag Sø ved Grenaa. (Faunaen undersøgt '^^h 98 af Aug. Krogh og Forf.). Eig Vegetation; Dyudbiind. Mollusker: Limnæa paliisttHs m. — var. corvus s. — ovata m. Planorhis umbilicatus ni. — spirorhis m. Physa fontinalis s. — hy])norum h. Lille Dam ved Taarnby, Amager. (Faunaen undersøgt i Somrene 1896 og 98). Dammens Dybde ca. '^U M. Vandfladen (ca. 100 D M.) I dækket af Lemiiaceer og Batrachium, En stor Mængde fint sort Dynd i Bunden. Mollusker: Limnæa ovata var. peregra m. Planorbis glaber h. Physa hypnorum m. Sphærium lacustre var.- steini s. Dam paa Taarnby Mark, Amager. (Faunaen undersøgt i Septbr. 98). Dybden ca. 1 M. Vandareal ca. 200 D M. Vandfladen til- dækket af Lemnaceer. Sort ildelugtende Dynd i Bunden. Mollusker: Limnæa ovata h. Physa hyiynorum s. Subfossil : Limnæa oimta var. peregra. Grøft Nord for Damhnsmosen ('/g 98). , Vandet helt tildækket af Lemna. Fint sort D}nd i Bunden. Mollusker : Limnæa ovata m. Planorbis corneus ra. — umbilicatus h. — contorlus m. Sphærium lacustre var. steini m. Subfossil: Limnæa stagnalis. Grøft paa Bispeengen ved København. (Faunaen undersøgt i Sommeren 98). Vandet tildækket af Lemna. Sort ildelugtende Dynd i Bunden. Glyceria spectabilis vokser i Grøften. Mollusker: Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1899. 1^ 178 Limnæa palustris m. Planorhis corneus m. — umhilicatus h. h. — contortus h. Dam ved Gumperup Klint, Sydsjælland (Septbr. 98'. Vegetationen yderst sparsom. Faunaen meget fattig. Vand- arealet ca. 120 D M. Dybden ca. 1 M. Mollusker: Limnæa truncatula s. s. Sphærium corneum var. firvium s. Subfossile : Limnæa palustris. Planorhis spirorhis. Pisidium sp. Mindre Yandsteder, der i Almindelighed ere tørlagte en Del af Aaret: Yandpytter, Smaagrøfter, visse Mergelgrave etc. I hvert enkelt af disse Vandsteder er der i Reglen kun faa Arter til Stede, undertiden slet ingen, men Individernes Antal er ofte særdeles stort og ludividerne gerne smaa. Tager man der- imod Faunaen fra alle disse Steder under ét, vil man finde en hel Række af Former, som altsaa ere i Stand til at undvære Vandet i længere Tid, i visse Aar liere Maaneder igennem. De Arter, jeg om Sommeren eller Efteraaret bar truffet levende paa udtørrede Steder, ere følgende ; Bythinia tentaculata, Valvata macro- stoma, Valvata cristata, Limnæa stagnalis, Limnæa truncatula, Limnæa glabra, Limnæa ovata var. peregra, Planorbis umbilicatus, PL contortus, PL spirorbis, PL nitidus, Pbysa hypnorum, Sphæ- rium lacustre, Pisidium fontinale, P. pusillum og P. obtusale. Af disse ere Limnæa truncatula og Limnæa ovata var. peregra langt de hyppigste og derfor mest ka rakte ri- 179 stiske for disse Steder. Den her i Landet sjældne Limnæa glabra forekommer i Keglen paa Steder, der ere tørlagte en Del af Aaret. Eksempler: Mergelgrave ved Bidstrup pr. Næstved. (Undersøgte i Juli 1897). Vegetation : Glyceria fluitans, Alopecurus geniculatus etc. Mergelgravene fuldstændig tørre. I. Mollusker: Limnæa ovata var. pereg7-a h.h. (Smaa Individer). Pliysa hypuorum h. (Middelstore Indiv.). De fleste af Physaerne vare døde. II. Limnæa ovata var. peregra h. Mergelgrav ved Frederiksdal. (Undersøgt i Septbr. 1898). Vegetation; Mosser og Græsarter. Graven fuldstændig tør. Mollusker: Limnæa truncatula m. (Smaa Individer). Mergelgrave ved Uldum i Jylland. ' (Undersøgte i November 98). Vegetation: Græsarter, Alisma Plantago etc. Gravene fuld- stændig tørre. I. Mollusker: Limnæa ovata var. peregra h. h. Sphærium lacustre var. steini b. b. De allerfleste af Molluskerne vare døde (over 95 pGt.). II. Mollusker: Sphærium lacustre var. steini s. Det synes, at de alle vare døde. III. Mollusker: Pisidium ohtusale b., alle levende. IV. Flere smaa tørlagte Mergelgrave, der, iiaar der er rige- ligt Vand til Stede, staa i Forbindelse med binanden. Mollusker i en Grav: Limnæa stagnalis f. minor h.b., Pisidium suhtruncatum b., i en anden Grav: Limnæa stagnalis f. minor b. b., Pisidium ohtusale m. Alle Pisidierne og omtrent Halvdelen af Lirauæerne vare levende. Limnæerne havde afsondret et tyndt biudeagtigt Laag. 12* 180 Lille Vandpyt i en Grusgrav, Sôhnlegaard pr. Karebæksminde. (Næsten udtørret; Aug. 96). Mollusker: Physa hypnorum li.h. (Sraaa Individer). Udtørret 6r©ft ved Prederiksliavn. (Juli 96.) Mollusker : Valvata cristata li.h. Limnæa ovata var. peregi'a h. Planorhis umbilicatiis m. — contortus m. Physa fontinalis m. (alle døde). Pisidium pusillum. — sp. De fleste af Individerce vare døde. Udtørret Groft ved Skagen. (Juli 96). Limnæa ovata var. peregra h. Grøft ved Kohave pr. Hyllinge, Sydsjælland. (Næsten udtørret; Aug. 97). Mollusker: Limnæa ovata var. peregra h. (Individernes Størrelse normal). Udtørret Grøft ved Brøndshøj Mose v. Kjøbenliavn. ^Juni 98). Vegetationen bestaar af Græsser. Mollusker: Limnæa truncatula m. (Smaa Individer). 181 Udterret Greft ved Taarnby, Amager. (Juli 97). Mollusker : Limnæa truncatula m. — ovnta var. peregra tri. Mange af ludividerne vare døde. Grøft paa Amager Fælled. Meget fugtig Bund. For Tiden tør. (Septbr. 98). Mollusker : Limnæa ovata var. peregra li.h. (Smaaformer). Alle Individerne vare levende. Greft paa Høve Mark pr. Skælskør. Lidt Vand tilstede (Juli 97). Mollusker: Limnæa truncatula s. ) Individernes Størrelse Limnæa ovata var, peregra h. | normal. Udtørret Grøft i et lille Kær ved Udkanten af Spurveskjul ved Frederiksdal. (Oktbr. 98). Mollusker: Limnæa glabra m. Planorhis spirorbis m. PL nitidus m. Phi/sa hypnorum s.S. Pisidium obtusale h. En Del af Individerne af PI. nitidus vare døde. I en lille Sump paa Eremitageplænen, der antagelig ofte ud- tørrer om Sommeren , fandt E. Hutzen-Pedersen og O. Jørgensen i Juni 94: 182 Limnœa glabra. Planorhis spirorbis. — nitidus. Pisidium fontinale. — obtusale. Ved Bredden af Fursøen fandt jeg paa tørt Land under Græs i Oktbr. 1898: Bythinia tentaculata, Valvata macrostovia, Sphæ- rium lacustre. En Del af Bythinierne vare døde, de fleste Indi- vider af de andre Arter vare levende. Yandsamlinger i Tørvemoser. Faunaen i Tørvemoserne har samme Præg som i de mindre Damme, men Artsantallet er i Almindelighed en Del større. Der synes ikke at være nogen for Moserne ejendommelige Arter. Kun den smukke lille Pisidiura scholtzi, som jog har fundet i to Moser i Sydsjælland, kendes foreløbig ikke fra nogen anden Lokalitet her i Landet. Meget almindelige ere: Limnæa stag- nalis, L. palustris, L. ovata, Planorbis corneus (i sjællandske Moser), PI. umbilicatus, PI. contortus og flere smaa Pisidium Arter. Temme- lig almindeligt træffes Bythinia tentaculata, B. leachi, Valvata cri- stata, Limnæa truncatula, Planorbis spirorbis, PL vortex, PI. nautileus, PI. nitidus, PI. fontanus , Ancylns lacustris, Physa fonti- nalis, Physa hypnorum, Sphærium corneum (hyppigst f. typica eller var. firmum), Anodonta mutabilis (i større Moser). Sjeldnere ere: Paludina contecta, Valvata macrostoma, Limnæa auricularia, Amphipeplea glutinosa, Planorbis carinatus, PI. albus, PL vorticulus, PL riparius, Sphærium lacustre. a. Moser med sterre Vandareal (over 1 Hektar). De to Moser med større Vandmængder, jeg har undersøgt, have omtrent Karakter som sraaa Søer, men bør maaske holdes ude fra disse, fordi de have udpræget Tørvebund og grundt 4 1 183 Vand. P'aunaeu er nogenlunde overensstenjmende med de smaa Søers Fauna, dog mangle baade Valvata piscinalis og Unio. Disse Former jude dybere Vand. Eksempler: Gammelsø ved Næstved. (Faunaen undersøgt 1896 & 98 om Sommeren). Vandarealet er om Vinteren højst ca. 5 Hektar, om Sommeren i Alm. under 1 H. En Del af Mosen er omgivet af en Phragmites- Vegetation. ^0 Mollusker: Paludina contecta m, Bythinia tentaculata ra. — leachi S. Limnæa stagnalis m. — ovata h. — palustris h. Planorbis corneiis m. — carinatus s. — vortex m. — contortus m. Ancylus lacustris s. Physa fontinalis m. Sphcerium corneum v. firmum m. Anodonta mutabilis m. Utterslev Mose ved København. (Faunaen undersøgt af H. Sell og Forf. i Somrene 1897 & 98). Mollusker : Byt/iinia tentaculata h. — leachi m. Valvata macrostoma s.S. — cristata. 184 Limnœa stagnalis. — ovata. — palustris. jl — truncatula s. Amphipeplea glutijiosa. Planorhis corneus h. — umhilicatus h. — contortus. — vortex. — nautileus. — nitidus. Ancylus lacustris. Physa fontinalis. — — f. huila. Sphœrium corneum var. 7iucleum. — — var. firmum. — — var. inamillanum. b. Torvegrave. I ældre Tørvegrave, hvor der i Reglen or en rig Vegetation, J er Molluskfaunaen sædvanligvis ogsaa rig. I de nje Tørvegrave findes faa eller ingen Mollusker. Eksempler: Tørvemose ved Soliiilegaard pr. Karebæksminde. (Undersøgt i Aug. 1897). Det opskaarne Areal er ca. 400 D M. Vandmængden er meget ringe, nærved helt at forsvinde. Vegetation: Carex- Arter, Sparga- nium ramosum, Oenanthe Phellandrium , Alisraa Plantage, Batra- chiura, Lemna, Chlorophyceer etc. Mollusker: Valvata cristata. Limnœa ovata v. peregra. \ 185 Plæiorbis wiibilicatus. — contortus. — spirorhis. Physa hypnoruvi. Sphærium corneum. Pisidium ohtusale. Denne Fauna bærer tydeligt Præget af, at Vandet kan bort- tørre om Sommeren. Torvemose ved Karebækstorp pr. Karebæksminde. (Undersøgt i Somrene 1894 & 95). Det opskaarne y, 4, 5). Fiirsøen. Nat. Størrelse. Efter Futografi. 208 Det sker dog imdertideu, at nærbeslægtede Arter, der leve paa samme Sted, antage et næsten ensartet Udseende. Især er det paafaldende, at Limuæa ovata, der er den mest variable danske Ferskvandssnegl , undertiden kan ligne Limnæa auricularia eller L. ampla næsten fuldstændigt. I Fursøen, hvor Limnæa ovata var. inflata hyppigt forekommer Side om Side med L. auricularia — f. Eks. paa Potamogeton lucens Vegetationen — ligne de to Arter hinanden baade i Størrelse , Form og Farve , saaledes at det kan være vanskeligt at adskille dem. Paa flere andre Steder, hvor L. auricularia træffes sammen med de store Ovata-Former : obtusa eller inflata, ligne de ligeledes hinanden paafaldende, saaledes f. Eks. i Gentofte Sø, Hulsø, Kanaler ved Frederiksborg (H. Lynge), Esrom Sø, Susaa, Skarridsø (Collin) og flere andre Steder. I Solbjærg Sø Fig. 2. Limnæa ampla (1, 2), Limnæa ovata (5, 6) og Mellemformer mellem disse (3, 4l. Solbjærg Sø. Nat. Størrelse. Efter Fotografi. findes L. ovata var. obtusa sammen med L. ampla, og disse Former ligne her hinanden i den Grad, at jeg ikke altid er i Stand til at skelne dem fra hinanden (Fig. 2 og 3). Det er dette Forhold, tilligemed den Omstændighed, at Limnæa ampla i flere af vore 209 Søer — f. Eks. Tjustrup-Bavelse Sø, Skarridsø og Solbjærg Sø — lever sammen med L. auricularia, uden at jeg bar truffet udprægede Overgangsformer mellem disse, der har bragt mig til at tvivle paa, at Limnæa ampla er nærmere i Slægt med L. auricularia end med L. ovata. Visse andre nærbeslægtede Former, der hyppigt optræde sammen, er det undertiden heller ikke muhgt at adskille, saaledes f. Eks. Planorbis corneus og „Planorbis elophilus var. ammonoceras", Planorbis corneus og „Planorbis cryptomphalus", Planorbis contortus og „Planorbis dispar" etc.; men dette beror sikkert ikke paa, at ensartede ydre ï'orhold have givet forskellige Arter samme Udseende og Ejendommeligheder , det skyldes blot den Omstændighed , at det slet ikke er forskellige Arter, men blot Led i den samme Variationsrække, som visse Forfattere have tildelt Artsrang. Pig. 3. Variationsrække af Limn(ea ovata var. obtusa (1, 2, 3, 4 [og 5?]). Solbjærg Sø. Nat. Størrelse. Efter Fotografi. Som allerede omtalt er det ofte Tilfældet, at omtrent samme Formrække optræder paa mange ensartede Lokaliteter. Ved Bredden af større Søer og i mange af de mindre, solaabne Vandsteder samt Vidensk. Meddel, fra den naturli. Foren. 1899. 14 210 paa Steder i Aaerne, hvor der er svag Strøm og løs Bund, træffes hyppigt Side om Side: Bythinia teiitaculata , Limnæa stagualis, L. ovata , Planorbis corneus (i den sjællandske Øgruppe), PL umbili- catus, PL contortus, PI. vortex, PL nitidus eller PL fontanus, Sphærium corneura. Sammen med disse forekomme ikke sjeldent: Valvata cristata, Limnæa palustris, Planorbis albus, PL nautileus, Ancylus lacustris , Physa fontinalis, Pisidium henslowianum, P. fontinale, P. obtusale. Et større eller mindre Antal af disse Arter, hvor Limnæa stagnalis eller L. ovata, Planorbis corneus, umbilicatus eller contortus ere til Stede i overvejende Mængde, er det alminde- ligste Mollusk-Samfund paa de nævnte Steder. Paa større Dybder i Søerne, hvor Bundvegetationen kun bestaar af Mikrofyter, op- træder dar en hel anden Formrække. Her er det vore store Muslinger: Unio og Anodonta, der give Faunaen sit Præg. I vore Mergelgrave forekomme overordentlig hyppigt Limnæa stagnalis og Sphærium corneum sammen og dominere ganske Faunaen. L. ovata træffes i ganske smaa Vandsteder ikke ofte sammen med L. stagnalis, men synes at være almindelig, hvor denne mangler, ligesom Sphærium corneum ofte erstattes af Sph. lacustre. — Et Mollusk-Samfund, som herhjemme er temmelig sjeldent, men relativt konstant, er følgende: Limnæa glabra, Planorbis spirorbis, PL nitidus, Pisidium obtusale. Dette træffes i Sumpe, eller mindre Vandsteder, som hyppigt ere tørlagte en Del af Aaret. Foruden de nævnte Arter kan der tillige forekomme Former som Physa hypnorum og Pisidium fontinale. Vistnok overalt, hvor Limnæa glabra er funden, har den levet sammen med flere af disse Arter. I større Aaer paa Strækninger, hvor der er stærkt rindende Vand og delvis Stenbund, ere Neritina fluviatilis og Ancylus fluvia- tilis hyppigst de herskende Former. I mindre Antal træffes her gerne Bythinia tentaculata eller B. leachi og af og til ogsaa Former som Limnæa ovata, L. auricularia, Planorbis corneus, PL albus etc. Denne Fauna svarer omtrent til den , der træffes i de større Søer ind imod Bredden, hvor der er Stenbund og Bølgeslag. Dog lever 211 Aücylus fliiviatilis i Almindelighed ikke her, og Neritina fluviatilis bliver da den dominerende Art. Faunaens Yariabilitet. Faunaen i vore Vandsteder veksler vistnok betydeligt fra Aar til Aar i Henseende til forskellige Arters større eller mindre Rig- dom paa Individer. I større Vaudsteder er det vanskeligt at faa noget Overblik over en Arts Hyppighed og følgelig ikke let at paavise , at Individantallet det ene Aar er større eller mindre end i det andet. I de smaa Vandsamlinger træder derimod en stærk Forskel i Individernes Antal tydelig frem. Eimeligt er det ogsaa, at Omskiftelserne her ere større, da forskellige fysiske Forhold som Varme, Kulde og Tørhed øve større Indvirkning end paa de store Vandsteder. Rent tilfældige Omstændigheder kunne ogsaa i smaa Vandsamlinger langt snarere end i store komme til at øve Indflydelse. Endskønt jeg ofte , naar jeg har besøgt et Vandsted gentagne Gange, har haft et Indtryk af, at Arternes relative Hyppighed har vekslet , eller at en Art er forsvunden eller en ny kommen til , er det dog kun enkelte bestemte Iagttagelser jeg har derfor. Disse ere følgende: Da jeg i Maj 1895 undersøgte et Par Grøfter i et lille Kær ved Udkanten af „Spurveskjul" ved Frederiksdal, var Physa hypnorum langt den hyppigste af Sneglearterne. I Oktober 1898, da jeg atter undersøgte samme Lokalitet, var denne Art overordentlig sjelden , medens andre Arter : Limnæa glabra og PI. nitidus optraadte med meget større Individantal. Arternes Hyppighed betegnede jeg paa følgende Maade: Maj 1895 Limnæa glabra s. Planorhis spirorbis .... m. — nitidus s. Physa liypnorum h. Pisidium obtusale h. Oktbr. 1898 m. m. m. s.S. h. 14* 212 I Maj 1895 var der en Del Vand i Grøfterne, i Oktbr. 98 vare de udtørrede, hvad jeg antager sædvanligt er Tilfældet om Sommeren eller Efteraaret. I et lille Vandsted ved Sundbyerne paa Amager fandt jeg i Maj 1894 Planorbis nautileus i stort Antal. Da jeg i September 1898 atter undersøgte dette Vandsted, fandt jeg ingen Individer af denne Art. I en lille Vandpyt i en Grusgrav ved Søhulegaard i Sydsjæl- land fandt jeg i Aug. 1896 Pliysa hypnorum i overordentlig stort Antal. Men denne Art forekom ikke dér i Begyndelsen af 90erne. Hvorledes en Foraudring i de klimatiske Forhold er i Stand til at forandre Faunaens Præg, skal jeg ikke her komme ind paa. Jeg skal kun lige berøre, at medens Klimaet var koldt her- hjemme, og medens Planter som Salix polaris, Dryas octopetala, Betula nana, Salix reticulata etc. voksede her, levede her høj- nordiske Ferskvandsmollusker som Planorbis arcticus Beck og Pla- norbis borealis Loven. Disse ere nu forsvundne fra vort Land, medens andre Former, der ynde et mildere Klima, ere indvandrede. Molluskernes Modstandsevne overfor Udtørring. I ikke faa af vore mindre Vandsteder forsvinder Vandet hyppigt i den varme Sommertid og indfinder sig ofte først igen langt hen paa Efteraaret. Af de Mollusker, der leve paa saadaune Steder, er i Keglen en Del Individer i Stand til at ud- holde den tørre Periode, medens andre gaa til Grunde. Nogle Arter ere langt bedre end andre i Stand til at udholde Tørheden. Mindst paavirkes Arter som Limnæa truncatula, Limnæa glabra, Planorbis spirorbis og flere smaa Pisidium-Arter: P. pusillum, P. obtusale etc. Mere sensible overfor Udtørringen ere Limnæa stagnalis og vistnok Planorbis nitidus, Physa hypnorum og Sphærium lacustre. De øvrige Former, jeg har fundet i udtørrede Vandsteder, ere følgende : Bythinia tentaculata, Valvata macrostoma, Valvata cristata, Limnæa ovata var. peregra, Planorbis umbilicatus, Planorbis con- tortus. Er Udtørringen langvarig, dør sædvanlig en stor Del af 213 Molluskerne , men adskillige , der ligge paa de for Solvarmen mindst udsatte Steder, ere dog i Stand til at holde Livet Maaneder igennem. Naar Vandet synker i de smaa Vandsteder , vil en Del af Individerne af hver Molluskart følge med og desto flere , jo mere sensibel Arten er overfor Udtørringen. Limnæa stagnalis vil lige- som Fiske , Vandinsekter etc. følge med Vandet og efterhaanden samle sig i store Mængder paa de dybeste Steder, hvor der endnu er lidt Vand tilbage. Arter som Limnæa truucatula og Limnæa glabra, for hvilke Udtørringen er mindre ubehagelig, søge derimod ikke ■ — eller i alt Fald i mindre Grad — at følge med Vandet, naar dette synker. De blive tilbage paa det tørre Land , trække sig ind i Huset og vende dettes Munding mod den fugtige Jordbund. Hvis Udtørringen er meget stærk , trækker Sneglen sig saa langt som muligt ind i Skallen, men afsondrer først et fint Laag et Stykke uden for det Sted, hvortil den senere trækker sig tilbage. Dette Laag er hos nogle Arter overordentlig fint og hindeagtigt, f. Eks. hos Limnæa stagnalis, L. glabra, L. ovata var. peregra, Planorbis umbilicatus og PL vortex ; hos andre er det tykkere og mere papir- agtigt f. Eks. hos Planorbis spirorbis. Brockmeier skriver^): „Es ist leicht einzusehen, dass die gedeckelten und die engmündigen Formen am besten geeignet sein werden eine längere Trockenzeit zu überstehen". Dette kunde synes meget sandsynligt a priori, men det stemmer ingenlunde altid med Forholdene ude i Naturen. Flere Arter med Skal-Laag eller med snævermundede Skaller som Neritina fluviatilis, Planorbis glaber og Planorbis albus træffes ikke paa Steder, der udtørre om Sommeren, men dø hurtigt, naar de bringes op paa tørt Laud. Dog maa det fremhæves, at de Arter, der bedst ere i Stand til at udholde Tørhedsperioden, i Reglen have snævermundede Skaller eller Laag, men da ikke alle Former med saadanne Skaller kunne modstaa ') Brockmeier: Beiträge zur Biologie unserer Süsswassermollusken. (Forschungsberichte aus der Biol. Station zu Plün. Berlin 1896). 214 Udtørringen, maa Evnen hertil delvis bero paa Egenskaber hos selve Dyrene. Ved en Række Forsøg, som jeg har foretaget for at under- søge FerskvandsmoUuskers Levedygtighed paa det tørre Land, har det genuemgaaende , men ikke altid, vist sig, at de med en tyk Skal forsynede Individer bedre have været i Stand til at udholde Ud- tørringen end Lidivider med tynd Skal. Ligeledes har det i Reglen vist sig, at Former, der ikke vare vante til at leve paa Steder, der udtørre om Sommeren, daarligst have kunnet udholde Tørheden. Men da de Forhold, under hvilke jeg har anstillet Forsøgene, have været meget afvigende fra Forholdene ude i Naturen, kan der maaske næppe lægges megen Vægt paa Resultaterne. Jeg skal dog anføre Forsøgene, da de i alt Fald ville kunne afgive et Bevis for, at visse Arter kunne udholde en baade stærk og langvarig Udtørring. Til forskellig Tid har jeg indsamlet en Del Ferskvands-Mol- lusker og hensat dem i en Trækasse i et tørt Værelse med al- mindelig Stuetemperatur. I Bunden af Kassen har været hen- lagt en ringe Mængde temmelig tør Lemna (Jeg vilde se, om nogen af Molluskerne vilde benytte den til at tilstoppe Skalmun- diugen, hvad ingen gjorde). Kassen har henstaaet i Skyggen. Nu er det iøjnefaldende, at Dyrene her have manglet den mere eller mindre fugtige Jordbund, som de hvile paa i Naturen, og den Regn og Dug , som falder der : Fordele , som de forskellige Arter uden Tvivl udnytte i ulige Grad. Hvad Skyggen angaar, da er det meget hyppigt, at Molluskerne ude i Naturen ere tildækkede af løse Blade eller skjulte af den omgivende Vegetation, saaledes at de ikke direkte ere udsatte for Solstraalerne. Som det maatte ventes, kunne Dyrene da ude i det fri udholde en ganske ander- ledes langvarig Tørhed end i det tørre Værelse under de nævnte Betingelser. L Arter eller Varieteter, som kun træffes i Vandsamlinger, der ikke udtørre om Sommeren. (Disse vise kun ringe Modstands- evne overfor Udtørringen) : 215 Neritina fluviatilis: d. ^/lo 98 tog jeg i Fursøen 15 Indi- vider, der — som alle de følgende — ved Hjemkomsten anbragtes i en Trækasse. Yed Undersøgelsen d. ^^/lo 98 fandt jeg dem alle døde. Limnæa ovata f. typica: d. ^Vø 98 tog jeg i en Tørve- grav i Bispeengen ved København 15 Individer. D. ^^/g vare 13 døde og 2 levende. Ü. -^Is vare alle døde. Limnæa ovata f. baltica: d. '^/g 98 tog jeg i Kalvebod- strand 15 unge Individer af ca. 8'°'" Længde. D. -'^la vare alle døde. Pianor bi s carinatus: d. ^/lo 98 tog jeg i Fursøen 2 unge Individer. Skallens Bredde 7""". D. ^-,'io vare de begge døde. Pia norbis albus: d. ^Vs 98 tog jeg i en Tørvegrav paa Bispeengen 10 Individer. D. ^^/g vare alle døde. Plauorbis g lab er; d. ^^/e 98 tog jeg i en Dam _ ved Taarnb}' paa Amager 15 Individer. D. ^^/g vare alle døde. Physa fontiualis: d. ^^/n 98 tog jeg i Gudenaa 15 Indiv. Den 2 Vil 98 vare alle døde. Sphærium corneum var. scaldianum: d^ Vg 98 tog jeg i Ladegaardsaaen 10 Indiv. D. Vg vare alle levende. D. ^/s vare alle døde. Pi si diu m amnicum: d. ^/g 98 tog jeg i Ladegaardsaaen 10 Indiv. D. ^/g vare alle levende, d. ^/g alle døde. A nod on ta mu tab i li s: d. ^^'g 98 tog jeg i Bispeengen 5 Unger af ca. 50™'" Længde. D. ^^/g var 1 død og 4 levende. D. 20/9 vare de alle døde. II. Arter eller Varieteter, som kunne forekomme paa Steder, der udtørre om Sommeren. (Hertil medregnes et Par Arter, som ikke af mig, men af Dr. Brockmeier ere fundne paa saadanne Steder: Limnæa palustris og Planorbis corneus. Derimod tvivler jeg paa, at Planorbis carinatus, som Brockmeier ogsaa anfører fra Vandsamlinger, der udtørre om Sommeren, her til Lands findes i saadanne) : Byt hi nia tentaculata: d. ^/g 98 tog jeg i Damhusmosen 216 15 Individer. D. ^/g vare alle levende. D. ^^/g vare 9 døde, 6 levende. D. -"/g alle døde. Limnæa stagnalis: d. ^V'g 98 tog jeg i en Tørvegrav paa Bispeengen 5 Limnæa stagnalis. D, ^^/g var 1 død, 4 levende. D. ^^/s vare alle døde. Limnæa palustris: d. ^Vg 98 tog jeg i en Grøft i Bispe- engen 10 Unger paa ca. 10°"" Længde. D. ^^/g vare alle døde. Limnæa truncatula: d. ^/lo 98 tog jeg i en udtørret Mergelgrav ved Frederiksdal 5 ikke fuldvoksne Individer paa 7™™ Længde. D. ^^/lo vare alle levende, d. --/lo alle døde. Limnæa glabra: d. ^/lo 98 tog jeg i en udtørret Grøft ved Frederiksdal 15 Indiv. paa ca. 10™™ Længde. D. -^/lo vare alle levende. D. ^^/n vare de fleste døde, men enkelte, som havde forsynet sig med et hindeagtigt Laag, levede endnu. D. Vi2 var endnu 1 Individ levende. Limnæa o vat a var. peregra: d. ^^/g 98 tog jeg i en nylig udtørret Grøft paa Amager 15 ikke fuldvoksne Individer. Størrelsen var ca. 10™™. D. -°/g vare 11 døde, 4 levende. B.-'^/s vare alle døde. PI an orb is corneus: d. ^/g 98 tog jeg i en Grøft ved Damhus- mosen 4 unge og 11 omtrent fuldvoksne Individer. D. ^/g vare alle levende. D. ^^/g vare de 4 Unger døde, medens de 11 voksne levede ^). D. Vio vare 5 Individer, som undersøgtes, alle levende. D. ^-/lo vare 3 andre ligeledes levende. D. ^Vio kom et Eksem- plar, som nedsattes i Vand, først frem af Huset efter ca. 36 Timers Forløb. D. Vi2 vare de to tilbageblevne Individer døde. Pianor bis umbilicatus: d. Vg 98 tog jeg i en Grøft ved Damhusmosen 15 Individer. D. ^/g vare alle levende. D. ^^/g var af 5 undersøgte Individer 2 døde , 3 levende. D. ^-/'lo var af 6 Eksemplarer de 4 levende. Disse havde afsondret flere Hinder, der ') Under Forsøgene har det stadig vist sig, at Ungerne ikke have kunnet udholde Udtørringen saa længe som de fuldvoksne. Men jeg er ingen- lunde sikker paa, at det samme er Tilfældet ude i Naturen. 217 ikke helt lukkede Indgangen til Dyret. D. ^Vio vare 4 undersøgte Indiv. døde. Pianor bis c ont ort us: d. *V9 98 tog jeg i en Grøft paa Bispeengen 15 Individer. D. ^^g var af 5 undersøgte Individer 1 levende, 4 døde. D. ^'^/g vare alle døde. Planorbis spirorbis: d. ^/lo 98 tog jeg i en udtørret Grøft ved Frederiksdal 10 Individer. D. ^^/lo vare de alle levende og havde forsynet sig med et forholdsvis fast, hvidligt Laag. D. -'^/u vare 5 undersøgte Eksemplarer alle levende. D. Vi 2 var af 2 Individer 1 død og 1 levende. Planorbis vortex: d. ^''/u 98 tog jeg ved Bredden af Gudenaa 15 Individer. D. ^Vii vare alle levende og havde af- sondret et eller flere hindeagtige Laag, der ikke vare hele. D. -^/i2 vare alle levende, D. '^/i 99 vare enkelte Indiv. døde. Physa hypnorum: d. ^^/g 98 tog jeg i en Dam ved Taarnby 5 Individer paa ca. T"""* Længde. D. ^^19 vare de alle døde. Disse smaa Eksemplarer havde en overordentlig tynd Skal. Sphærium lacustre: d. V9 98 tog jeg i en Grøft ved Damhusmosen 5 Individer , hvoraf det ene ikke var fuldvoksent. D. V9 var den mindste død, de andre levende. D. ^/9 vare alle døde. Pi si di um obtus ale: d. ^Vu 98 tog jeg i en udtørret Mergelgrav paa Uldum Mark 15 Individer. D. -^/u vare alle levende, d. Vi2 alle døde. For at afgøre , om Molluskerne vare døde eller levende , for- søgte jeg dels at faa dem til at krybe frem af Huset ved at lægge dem i Vand , dels at paavirke dem ved Pirring. Nogle Limnæa ovata, som jeg ikke kunde faa frem af Huset ved at lægge dem i Vand, vare ikke helt blottede for Irritabilitet, førend de kom i Vandet. Forskellige Arters Yariering efter deres forskellige Opholdssteder. Vore Ferskvandsmollusker udmærke sig i det hele taget ved en stor Variabilitet, saaledes at det indenfor flere Grupper er meget 218 vanskeligt at afgrænse Arterne. I Almindelighed er man ikke i Stand til direkte at iagttage, at Individerne ude i Naturen erhverve sig nye Ejendommeligheder, men naar man alligevel, idet man fæster Opmærksomheden paa en eller anden Form, antager, at visse ydre Forhold, som den i Øjeblikket er paavirket af, have ændret dens tidligere Skikkelse, saa støttes denne Antagelse af flere Forsøg, hvorved det ogsaa for Molluskernes Vedkommende er godtgjort, at Forandringer i det Milieu, der omgiver dem, kunne medføre Varie ring i ganske bestemte Retninger *). Men medens det ved Forsøg i Laboratoriet ofte kan iagttages, hvilke Faktorer der foraarsage, at Individet erhverver en bestemt Egenskab, ere Be- tingelserne ude i Naturen saa mangfoldige og vekslende, at det bliver overordentlig vanskeligt at afgøre, hvad der har fremkaldt den Ejendommelighed, man har for Øje. Det er især Variation i Skallens Form , Størrelse , Tykkelse og Farve paa forskelligartede Lokaliteter jeg har haft for Øje og vil give Eksempler paa. Neritina fluviatilis. Denne Art lever her til Lands paa tre forskelligartede Lokaliteter: I Søer, Aaer og Brakvand. Hver af disse Steder har dog ikke sin særlige Varietet, kun Søerne og Brakvandet. I Aaerne forekommer i Keglen den samme Form som i Søerne, sjeldnere den samme som i Brakvand (f. Eks. i Nivaa og Saltø Aa). Ferskvandsformen er betydelig større end den anden, og Skallen har en lysere — ofte gullig — Grundfarve. Aper- turas Længde er hos de større Individer ca. 7""", Bredden ca. 10""°. Hos Brakvandsformen, var. litoralis, er Skallen meget mørk, hyppigt næsten sort. Aperturas Lgd. ca. éVé"™. Bredden ca. 6"". Paludi n a contecta. Denne Art hører ikke til dem, der variere særlig stærkt i Henseende til Individernes Form. Der- imod er Størrelsen meget variabel. Individerne ere mindst paa Steder, hvor der kun er ringe Vandmængde: i Grøfter eller Moser ') Karl Semper: Ueber die Wachsthum-Bedingungen des Lymuæus stag n all s. Arbeiten aus dem Zool.- Zootom. Inst, zu Würzburg 1874. Varigny: Eecherches sur le nanisme expérimental. Journal de l'Anat. et d.i. Physiologie. Paris 1894. 219 med grundt Yaiid. I Aaer og navnlig i Søer opnaa de en be- tydeligere Størrelse. Eksempler: Grøfter ved Hellebæk. (V. Nordmann). Individantallet er her meget stort, og Individerne særdeles smaa : Skallens Længde (hos de større Former) 24"". Ap. Lgd. IS"™. Br. II""'. I den nærliggende Bondedam, en Sø paa ca. 20 Hektar, naar den en Størrelse af over 50"". I Grøfter — eller smaa Kanaler — i Haven ved Herlufsholm er der lige- ledes en Mægde smaa Individer af denne Art. I Susaaen, der løber tæt forbi, blive de adskilligt større. I en Mose med grundt Vand ved Eindsholm i Nærheden af Viborg (undersøgt af H. Lynge) ere Individenie ligeledes meget smaa: Skallens Lgd. 30"". Ap. Lgd. 15"". Br. 13"". I Botanisk Have i København opnaa de en Størrelse af 54"". (Ap. Lgd. 25 Br. 20"".), i Bøgholm Sø af A'Tinm Eksempler paa Variationen hos Valvata piscinalis: Valvata piscinalis. Findested. cn 1 O „ — ^ *^ ^ oohJ ccrø Antal kallei ngdè kallei odde ( d M & ca -^ ^ cq >• , — : oj -• r>-i var. autiqua. (Müllers V. pusilla). var. ambigua. Sjælsø (H. Lynge). Viborg Sø (Feddersen). Maribo Sø (Møller-Holst). Solbjærg Sø. Damhussøen. Sorø Sø (Posselt). Vejle Aa (O. G. Jensen). Susaa. 5 7 1 5 5V4 VI2 6 5V3 5 4 4*/5 6 5 4V2 4 4 4'/2 6'/, 63/4 4'/4 5 5'/2 43/4 3'/4 4V2 1,40 1,25 1,25 1,20 1,00 0,94 0,91 0,72 (Naar intet andet bemærkes, ere Maalene, der angives i Milli- meter, tagne paa de største Individer af normal Form, jeg kender fra den paagældende Lokalitet. Skallens Længde = L. Bredde = B. Aperturas Længde = A. L. Spirets Længde = Sp. L.). 220 Veal V ata pi sein alls er meget variabel baade med Hen- syn til Skallens Størrelse og Form. Den forekommer paa løs Bund i større og mindre Søer og Aaer. I de større Søer bliver Skallen høj og smal, Navlen svinder ind, og Vindingernes Antal bliver større end sædvanligt. Derved opstaar Varieteten an ti qua, der lever i de fleste af vore større Søer, hvor der sædvanligt findes alle Over- gangsformer mellem denne og f. typica. I Aaerne gaar Variationen derimod i Retning af lave og brede Skaller, med en meget vid Navle og forholdsvis faa Vindinger. Her fremkommer Varieteten ambigua eller Former, der nærme sig denne. Limnæa stagnalis varierer stærkt baade i Henseende til Skallens Form, Størrelse og Tykkelse. Den fra f. typica mest afvigende Varietet er subulata, der navnlig tilhører de større Søer. Den udmærker sig ved en langstrakt Form og et langt, smækkert, meget spidst Spir, men er som de andre Varieteter af denne Art lidet konstant. Den største af L. stagnalis-Formerne er forma producta, der lever i mindre Vandsteder og ved Bredden af visse Søer. Spiret, der er meget sværere end hos var. subulata, er ligesom hos denne i Reglen længere end Apertura. — Paa mange Steder opnaar L. stagnalis kun en ringe Størrelse. Aar- sagerne hertil kunne sikkert være forskellige, men en af de hyp- pigste er formodentlig Mangel paa tilstrækkelig eller passende Næring. 1 særdeles mange mindre Vandsteder, hvor Individerne ere smaa, træffes der baade af denne og mange andre Arter et ualmindelig stort Individantal. Det ligger da nær at antage, at det enkelte Dyr ikke har kunnet faa en passende Ernæring. Nu er det en almindelig Mening, at en ringe Næringsmængde — saavel som en altfor rigelig — virker hæmmende paa Frugtbar- heden ^), og hvis dette Forhold ogsaa gælder for disse Mollusker, kunde det antages, at det store Individantal paa Grund af den ^) Karl Semper: Die natürlichen Existenzbedingungen der Thiere. Leipzig 1880. 991 jT-(T-irHCO COCMM iHCO 1-4 -i CO © 'TIS Lyngby Sø. Sorø Sø (Lynge). Tjustrup-Bavelse Sø. Solbjærg Sø. udtørret Mergelgrav ved Uldum. Gedde Sø, Møen (0. Jørgensen). Mergelgrav ved Fuglebjærg, Sydsjælland (0. Jørgensen). Solbjærg Sø. Mose, Samsø (Lynge). Grøfter ved Vordingborg (R. Hutzen-Pedersen). Dam paa Eremitageplænen. 1 o: J 3 var. snbulata. f. minor, f. producta, f. typica. 222 ringe Frugtbarhed atter vilde forringes, og at Individerne derpaa vilde tiltage i Størrelse. Om dette finder Sted, har jeg ikke til- strækkelige Iagttagelser til at kunne afgøre, men det synes snarest at se ud, som om de beholde omtrent samme Størrelse i en længere Aarrække. I adskillige mindre — med smaa Individer over- fyldte — Vandsteder, er der imidlertid en rigelig Næringsmængde til Stede , og Aarsagerne til Individernes Lidenhed blive da vanskelige at forklare. Semper har fremsat den mærkelige Formod- ning, at Vandet indeholder et endnn ukendt Stof, der er nødvendigt for Dyrenes Væxt, og det fremgaar af hans og Varignys Forsøg, at selv om alle andre (bekendte) gunstige Betingelser ere til Stede: en passende Næringsmængde af en passende Kvalitet, en til- strækkelig Iltmængde, en normal Temperatur og Lysmængde, ingen skadelige Luftarter i større Mængde , ingen Parasiter etc. , opnaa Individerne ikke den normale Størrelse, hvis der ikke er en vis Vandmængde, mindst 4 — 5 Liter for et Individ (af L. stagnalis). — Af Faktorer, der hæmme Væksten, kunne iøvrigt nævnes stærk Blæst og Udtørring af Vandstederne. Limnæa palustris er næppe saa variabel som foregaaende, med mindre den hidtil som selvstændig Art betragtede Limnæa truncatula bør opfattes som en Varietet af denne Art. Som tid- ligere berørt, har Brockmeier fremsat den Anskuelse, at L. palustris ved at leve paa Steder, hvor der hersker meget ugunstige Forhold som Kulde, Tørhed og Mangel paa Næringsmidler, forvandles til L. truncatula, og der er meget, der tyder paa, at han har Ret i denne Betragtning. Dr. Brockmeier søger for Tiden ved direkte Forsøg at overføre den ene Form til den anden, og Eesultatet af disse maa imødeses med megen Interesse. Her fra Landet kendes fra flere Steder Former, som ere vanskelige at henføre til den ene eller den anden af de to „Arter". De Forskelligheder, som Skallen sædvanlig udviser, ere følgende: 223 Limnœa palustris. 1. Skallen hos det voksne Dyr uden Navle. 2. Vindingerne ere temmelig svagt hvælvede og Sømmen ikke dyb. 3. De voksne Individer ere over IS™"' lange. Limnœa truncatula. 1. Skallen forsynet med en lille Navle. („Gennemboret"). 2. Vindingerne ere stærkt hvæl- vede og Sømmen dyb. 3. De voksne Individer ere under 14mm lange. Fra andre mindre konstante Forskelligheder som Formen af Apertura, Vindingernes Antal (over 6 hos L. palustris, under 6 hos L. truncatula), de gitterformige Tegninger i Skallen, Skallens Farve etc. ses her bort. Former, der forene nogle af de vigtigste Adskillelseskarakterer , kendes f. Eks. fra følgende Lokaliteter: Grøfter paa Vejle By enge (H. Lynge). De største Individer herfra have i Reglen de to førstnævnte Karakterer fælles med Limnæa truncatula, men den sidste fælles med L. palustris. Skallens Lgd. 151/2'"'". Br. 7V4. Apert. Lgd. 6V4'"'". Men nogle af Indi- viderne have tillige den 2den Karakter fælles med L. palustris. I Grøfter i Bygholm Mose har O.G.Jensen taget en Del Indi- vider, der have den første og tredje Karakter fælles med L. trun- catula, den anden med L. palustris. Mere eller mindre udprægede Overgangsformer haves ogsaa fra flere andre Lokaliteter. Den største Varietet af Limnæa palustris : var. c o r v u s er temmelig sjelden her til Lands. De kraftigst udviklede Individer haves fra forskellige Moser. Varieteten turricula, der ligesom foregaaende er lidet konstant, træffes paa fiere forskelligartede Lokaliteter: I Søer, Aaer og Moser ^). De største Individer kendes fra større Søer. — L. palustris synes herhjemme at være sjelden i Brakvand. Vindingerne blive dér stærkt konvekse, Sømmen dyb ^) Clessiu angiver, at denne Varietet foretoramer i mindre Vandsteder med rig Vegetation og hiimusholdig Dyndbund. (Clessin: Ueber den Ein flu SS der Umgebung auf die Gehäuse der Mollusken. Jahresb. Ver. f. vaterl. Naturk. Württemberg 1897). Men dette synes sjeldent at være Tilfældet her til Lands. 224 og Apertura lille. Former , der nærme sig noget til den typiske Brakvandsforra : var. li toralis, ere tagne i Ringkøbing Fjord (Faurbye, Dr. Mortensen) og Ribe Aa. Eksempler paa Variationen : I §« g<1 Limnæa palustris. Findested. Skalle Længde Skall( Bredde Apertu Længde ^•^ hilcQ f. typica. Grøfter ved Skagen. 15 7 8 1,87 2,14 var. corvus. Skarridsø (Collin). 28 12 14V2 1,93 2,33 .„, Moseliul mellem Kolding og Vonsild (Gad). 29 12'/2 15 1,93 2,32 — Mose ved Lyngby Sø. 26 12 13 2,00 2,17 var. turricula. Gammelsø ved Næstved. 21'/2 8 10 2,15 2,69 — Hornbæk Sø (Ad Jensen). 23V4 9'/4 10^/4 2,27 2,51 — Solbjærg Sø. 29 11 12 2,42 2,64 Limnæa ovata kan træffes paa de mest forskelligartede Lokaliteter, baade i stillestaaende og rindende Vand, baade i Ferskvand og Brakvand. Den er almindelig over det 'hele Land, men findes dog langt fra i alle vore Vandsteder, saalidt som nogen anden af vore Ferskvandsmollusker. Det er den mest variable af alle vore Ferskvandssnegle , og der bar hersket megen Tvivl om, hvorledes Arten skal begrænses. Nogle Forfattere have ment, at alle Former, ligefra de mest langstrakte og smækre Peregra-Former til de korte og opblæste Ampla — eller Auricularia-Former høre sammen til én Art. Andre have delt disse Former, som alminde- ligt føres sammen til Underslægten Gulnaria, i en Række af Arter: Limnæa auricularia, L. ampla, L. mucronata, L. lagotis, L. ovata, L. peregra etc. Nogle antage , at Underslægten kun omfatter 2 Arter: L. auricularia og L. ovata, og til denne Inddeling har jeg sluttet mig. Grunden til, at jeg har opført den tredje Form: L. ampla ved Siden af de to andre, er den, at jeg ikke er paa det 225 rene med, hvilken af dem den slutter sig nærmest til. I Alm. opføres den som Varietet under L. auricularia, hvad Hazay (I.e.) har søgt at begrunde bl. a. ved Karakterer hentede fra Ægget og Embry- onet. Her i Landet er der imidlertid — som tidligere berørt — Lokaliteter, hvor L. ampla og L. ovata glide i den Grad over i hin- anden , at jeg ikke ved at betragte de ydre Karakterer har været i Stand til at adskille dem , medens jeg altid har kunnet skelne L. auricularia fra L. ampla, ogsaa paa Lokaliteter, hvor de have levet Side om Side. L. ovata - Varieteterne kunne deles i tre Grupper: de relativt langstrakte og smækre med langt Spir som varietas peregra, de middelstore og ikke særlig opblæste Former med temmelig kort Spir, der gruppere sig omkring L. ovata f. typica, og de store opblæste Former med meget kort Spir som var. inflata, obtusa og ampullacea. Varieteten peregra er uden Tvivl en Form, der er opstaaet under ugunstige ydre Forholds Paavirkning, som f. Eks. haardt Vand — hvad der navnlig er fremhævet af Hazay — og Tørlægning af Vandstedet. Det er den eneste af vore Ovata-Varieteter, jeg har truffet paa Steder, der ere udsatte for at udtørre om Sommeren, og den er aabenbart ogsaa bedre end de andre i Stand til at udholde Udtørringen, hvad man allerede faar en Formodning om ved at iagttage, at dens Skalmunding (Apertura) er mindre end hos nogle af de andre Varieteter. L. ovata var. baltica er en Brakvaudsform, der er almindelig overalt ved vore Kyster, hvor Vandet ikke er for salt. Efter Skallens Form staar den omtrent lige nær ved var. peregra og almindelige Ovata-Former. Sømmen er temmelig dyb, Spiret af noget forskellig Længde. Den opnaar kun en ringe Størrelse, højst ca. 15°"". L. ovata f. typica og nærstaaende Former ere meget hyppige baade i mindre Vandsteder og ved Bredden af Søerne. Varieteterne inflata, obtusa og ampullacea leve især i Søer og i Aaer, der danne Afløb for disse. De største Individer af denne Art træffes i Modsætning til vore andre Lira- næa-Arter i større Vandsteder og høre til en af de sidstnævnte Varieteter. Vidensk. Meddel, fra den naturh. Foren. 1899. i" 226 Eksempler paa Variationen: < < p p <-t '^ !-^ * ' — ?= fa Cl- "O ^ ►O ^ tr p o o o p <; < < P P P N-i> O V; C 3 cr 'S p rti ct- •— p s Ci P e+ GD o P F p < p o p o <; p cr o £» s >-« I w o CO != GS P P ►=3 o B p 3 D O CD 3 O 3? CC 00 o œ o c» B B (B CD eu P o" o fa- æ p <; <: CB O (^ to to 00 o to I-' o oo CD to tø ■*! -^i^MCÖOOCC-QO»— coot ^\r CCI t^ X o CD >— • c^ o ^ '^ CO n •<* a Ih I-I I-I rH 1— 1 1H 1—1 1—1 1— ( « » «o « 1-1 CO •* lO CO kA « i-t 05 -; 1, • fH *i. CO lO CO ■<3« m m •a* t'- 00 00 H^lH T—l ■t-H 1— 1 1— 1 T-( ■^H 1—1 1— i TH T^ 1— ( 1—1 m O «£> S t» Tî< iH t~ IH 00 Ci t~ 1 ^'Iffi 1-H 'i. 1-^ T-T 1— i 1— ( «es ■r-( 1—1 1—1 _^ m ^ © © M ^ ■* ^ ^ C* M ^ ^ c^ —H CO « M n c3 O t^ l>- C5 o 0-. 05 CO ID cr> m •^ in ■* .« ^ 1— 1 ■ CO ^ >i H ^^ « ^« ■«» n M « ■u< c« es © ■ — ' « 'S i2 L>- !>• 05 rH 1— ( 1—1 T-H o 1— 1 Oï OO 00 CD tn C^ « OQ S' 33 ^ c -i s o C4 ^ ^ ?» p» ■*»« If e^ C4 00 CS •1— 1 1— 1 CO 1— 1 T- 1 CO T-H O 1—1 o 00 c^' Oi 00 » 1 >— 1 _^ > r3 .s o ^^ o • "o > o fc£ CO _Ä o ^-^ != "w 8 5 ,1« c , s br ^ 00 > 'S GQ TS ÏSH r^ > ;h u © ^T3 S -kJ 03 g -3 ri 'S © > 3 'a te © © O -3 © 'œ © tD _© 1—1 S" "o o S, -3 OD Eh © ;i _© 'S 5 © > CC Ä 3 > CO © S > a t' es Q ä 3 j; s © S OD S O cé S ^ _© O _« g ■■a oä "« B "o c 1 -S 1 1 1 'S 1 1 "a a 1 > o 1 ti 1-^ <^-H iS CO ?s Oh > ci > > > CC " 230 mindre Vandsteder og sjnes at være meget almindelig i Moser. Varieteten mamillanum, der er meget fint stribet og har en mat gulagtig Hornfarve, skarpe Kanter og brede Bukkeltoppe (ca. 3^/2™™), hører hjemme i større Vandsteder og i rindende Vand. Den gaar fuldstændig over i følgende almindelige Varietet, og det var maaske rettest at slaa disse sammen. I Reglen er den dog lidt mindre, mere afrundet og finere stribet end denne. Varie- teten scaldianum, der er almindelig over hele Landet paa lignende Steder som foregaaende, er lidt uligesidet, bredere bagtil end fortil, og har temmelig skarpe Hjørner og Kanter. Skallen er tydelig stribet, dens Farve i Reglen mørk gulgraa, ved Randen undertiden gul. Hos Varieteten ovale er Skallen temmelig stærkt uligesidet , idet den bageste Del er langt stærkere udviklet end den forreste. Buklerne ere tilspidsede, og Skallen er fint og mere regelmæssigt og smukt stribet end hos nogen af de andre Varie- teter. Hvilke Vandsteder den fortrinsvis jnder, kan efter de faa Steder, hvorfra den hidtil er kendt (her i Landet), endnu ikke af- gøres. Følgende Herrer, der have givet mig forskellige Oplysninger vedrørende det Ærane, jeg her har behandlet, bringer jeg herved min Tak: Hr. stud. med. Faurbye, Hr. Apoteker Teilman-F riis, Nykøbing, Jylland, Hr. cand. mag. Ad. Jensen, Hr. stud. mag. Aug. Krogh, Hr. Boghandler H. Lynge, Hr. stud. mag. V. Nordmann, Hr. cand. mag. C. Ostenfeld, Hr, stud. mag. R. Hutzen-Pedersen, Hr. Lærer P. Poulsen, Vordingborg, Hr. Henr. Sell, Hr. cand. mag. Marius Sørensen, Hr. Dr. phil. Wesenberg-Lund. — Jeg skylder endvidere at tilføje, at jeg har haft den frieste Adgang til at studere Universitetets zoologiske Museums Samlinger af saavel inden- som udenlandske Ferskvands- bløddyr. 231 Ornithologiske Meddelelser fra Grønland. Af O. Hehns. bom en Fortsættelse af mine tidligere her i Tidsskriftet offentlig- gjorte Arbejder om Grønlands Fugle ^) fremkomme efterfølgende Meddelelser, dels fra Øst-Grønland, hvorfra Hr. -Handelsbestyrer Petersen, Angmagsalik, atter i 1898 sendte mig nogle Fugleskind samt enkelte Optegnelser om Fugle, dels fra den sydlige Del af Vest-Grønland, hvorfra jeg i de senere Aar har modtaget adskillige Fugleskind, særlig fra Hr. Udstedsbestjrer Kursch og Hr. Drifts- bestyrer Edwards, der ogsaa har sendt mig Optegnelser om Fugle ved Ivigtut. En Del af de fra Vest-Grønland modtagne Fugle- skind ere skænkede til zoologisk Museum og af Winge behandlede i „Grønlands Fugle" (Meddelelser om Grønland XXI), hvorfor de ikke her omtales. 1) Ornithologiske Iagttagelser fra Arsukfjorden, Sydgrønland. (Vidensk. Medd. Nath. Forening 1892). Fortsatte ornithologiske Iagttagelser (1893) fi-a ArsukQorden, Syd- grønland. (Vidensk. Medd. Nath. Forening 1894). Ornithologiske Iagttagelser fra Angmagsalik , Øst-Grønland , af I. Petersen. Meddelte af O. Helms. (Vidensk. Medd. Nath. Forening. 1898.) 232 Fra øst-Grønland (Angmagsalik). Colymbus glacialis L. Islom. 24. Maj 1898 saas de første. 16. Juni skød P. to ved en lille Sø nær Stationen. Paa Bredden af Søen fandtes en Eede med et nylagt Æg. Anser torquatus Frisch. Knortegaas. 11. Maj sad en Flok paa Iskanten i Bugten ved Stationen. Anas crecca L. Klikand. P. skød i Slutningen af September 1897 en Krikand, der sammen med 5 andre Ænder laa i en lille Sø nær ved Stationens Huse og kun var lidet sky. Det hjemsendte Skind er af en Han i Sommerdragt, i hvilken Dragt den europæiske og amerikanske Eace af Krikanden ej kunne skelnes fra hinanden. Efter al Kimelighed tilhører det her omtalte Individ den europæiske Race, hvorfor ogsaa taler, at det var sammen med en europæisk Art, Pibeanden, Anas penelops. Anas penelops L. Pibeand. En ung Han af denne Art, der var i Flok med Krikanden, blev skudt sammen med denne og Skindet hjemsendt. Tringa alpina L. Alra. Kyle. P. modtog af en Grønlænder en Ryle, skudt ved Sermilik 5. Maj 1898. Ved Stationen saas de parvis flere Gange i Slutningen af Maj og de første Dage af Juni. 233 Charadrius plumalis L. typicus. Hjejle. Skindet af en gammel Fugl i Sommerdragt blev hjemsendt. Oplysninger medfulgte ikke; meu Fuglen er vistnok skudt i Sommeren 1898. Desuden hjemsendte Petersen Skindet af en Rype {Lagopus mutus Mont. var. rupestris Gm.) og to Skind af unge Jagtfalke {Falco gyrfalco var. candicans Gm. — mørkeste Race), og gav føl- gende Oplysninger om Fuglenes Ankomsttider ved Angmagsalik i 1898. Digesmutte (Saxicola oenantke L.) saas første Gang ved Bopladserne ved Cap Dan 14. April, Graasisken {Acanthis linaria L.) saas 17. April ved Stationen, Præstekrave {Ægialitis hiaticula L.) 4. Maj, Sortgraa Ryle {Tringa maritima Brunn.) 5. Maj. 7. Maj saas en helt hvid Sneugle {Nyctea nivea Thunb.), 4. Maj Kyst- terne (Sterna macrura Naum.). Af de nævnte Arter er ingen ny for Grønland. I Øst-Grøn- land er Pibeanden ej truffet før, hvorimod Krikand og Hjejle nævnes af Winge som trufne afVahl paa Østkystens sydligste Del, uden at det dog om nogen af dem kan oplyses, hvorvidt det er den europæiske eller amerikanske Race. Knortegaasen er fra Øst- kysten tidligere kun nævnet af Graah, hvorom Winge skriver: „Efter hvad der nu vides, er der maaske størst Sandsynlighed for, at det har været Anser hucopsis"' , Bramgaasen, en Art, som imidlertid er saa velkendt af Petersen, at han næppe kan tænkes at have taget Fejl. Knortegaasen vides ej at yngle i Øst-Grønland, derimod i den nordlige Del af Vest-Grønland. Pibeaud, Krikand og Hjejle maa rimeligvis betragtes som tilfældige europæiske Gæster, formodentlig komne fra Island, hvor de ere hyppige Ynglefugle. 234 Fra Vest-Grønland. Colymhus glacialis L. var. adamsii Graj. {Colymbus adamsi Gray). Islora. Fra Driftsbestyrer Edwards, Ivigtut, modtog jeg i 1898 Skindet af en ung Fugl af denne Race, skudt ved Ivigtut i 1897, det første hidtil kendte Eksemplar fra Grønland ^). Fuglen er i fuld Fjerklædning, paa Halsen dog med mange fremstikkende Dun- spidser, der sammen med det løse og bløde Fjerlag sammesteds vidne om , at den er meget ung ; dens Ydre stemmer iøvrigt nøje med den Beskrivelse, Prof. Collett giver af en ung Colymbus adamsi i Afhandlingen: „Ou the occurrence of Colymbus adamsi in Nor- way (The Ibis, London 1897)^). Det hos unge Fugle vigtigste Kendetegn, Svingfjorskafternes lyse Farve er vel udtalt; ved Eoden eie de næsten hvide , længere udefter antagende en meget lys Hornfarve , dog intetsteds i Besiddelse af den mørke Farve , som findes hos den typiske Form. Næbbet er for den allerstørste Del hvidgult; paa Overnæbbet findes mørk î'arve kun paa Næbryggen over Næseboerne, paa Undernæbbet ved Basis, strækkende sig raed betydelig aftagende Styrke langs Underkanten omtrent til Vinklen. Da Fuglen i det første Aar ej opnaar sin fulde Størrelse saa lidt som Næbbet sin fulde Længde, have Maalene ingen Betydning, da jeg ikke har kunnet sammenligne Fuglen med et tilstrækkeligt Antal unge Colymbus glacialis i tilsvarende Dragt. En Fugl af denne Race maa i Grønland betragtes som en rent tilfældig Gæst. Dens Ynglesteder ligge langt borte fra Grønland, strække sig langs Asiens Nordkyst fra ca. 40° ø. L. mod Øst over M I «Grønlands Fugle» omtaler Winjje et Skind af en grønlandsk Colym- bus glacialis, der ved det forholdsvis lange Næb, hvis yderste Tredje- del er hvidt, og de lysere Svingfjerskafter viser Tilnærmelse til var. adamsii. ^) Prof. Collett har haft Fuglen til Undersøgelse og har meddelt mig, at den efter hans Mening utvivlsomt er en ung Colymbus adamsi. 235 til Amerikas nordlige Del, hvor den yngler til ca, 110° V.L., mod Syd til ca. 60° n, Br. For at naa Grønlauds Vestkyst, skulde Fuglen altsaa have gjort en Rejse paa mindst henved 400 Mil. Imidlertid er der jo intet usandsynligt i , at var. adamsii yngler betydelig længere mod Øst i Nordamerikas lidet undersøgte Kyst- lande, end hidtil kendt, og tager man i Betragtning Eacens hyppige Optræden i det sydlige Norge og lejlighedsvise Forekomt i Dan- mark og Storbritannien, Steder, hvorhen den sandsynligvis kommer fra Sibériens Kyster, forklares dens Forekomst paa Grønlands Vest- kyst forholdsvis let. Endelig er der jo en Mulighed for, at Fuglen kunde være udruget i Grønland , hvilket støttes af, at Fjerdragten viser, at Fuglen er meget ung. Alca tor da L. Alk. Fra Kagssiraiut modtog jeg i Sommeren 1895 Skindene af to, den ene i Sommerdragt, den anden i Overgang til Sommerdragt. Fratercula arctica L. Lunde, Søpapegøje. Fra Frederikshaab modtog jeg i 1896 Skind af 3 gamle og 2 unge Fugle, samme Aar Skindet af en ung Fugl fra Arsuk- fjord. Larus eburneus Phipps. Ismaage. Fra Sydgrønland har jeg i de sidste 4 Aar modtaget ialt seks Skind, hvoraf kun et af en gammel Fugl, skudt ved Kagssimiut i Sommeren 1895; af de øvrige er en skudt ved Ivigtut i September 1897, fire ved Frederikshaab i 1896. Sterna macrura Naum. Kystterne. Fra Arsukfjord, hvor jeg aldrig saa den under mit Ophold i Grønland, har jeg i 1896 faaet Skind af to gamle Fugle i Sommer- 236 dragt, i 1898 Skind at en gammel Fugl i Vinterdragt, skudt i August. Lagopus mutus Mont. var. rupestris Gm. Rype. Tallet paa de Ryper, der om Vinteren findes ved Ivigtut, synes at veksle overordentlig stærkt at dømme efter den højst for- skellige Mængde, som aarlig skydes der. Saaledes blev skudt: I Vinteren 1894 — 95 .... 315 — 1895—96 .... 791 — 1896—97 .... 556 — 1897—98 .... 360, medens der i de nærmest foregaaende Vintre ofte blev skudt hen- imod 3000. Grunden til denne Forskel ligger ikke i, at Ryperne udryddes omkring Ivigtut, hvilket fremgaar af, at der ikke er ret store Svingninger i det Antal , der skydes i de første Efteraars- maaneder; Forskellen viser sig i Tallet paa de Ryper, der i de egentlige Vintermaaneder optræde i Ivigtuts Omegn, undertiden i stor Mængde, undertiden sparsomt. I milde Vintre med ringe Snefald synes der at komme færrest Ryper. Falco peregrinus Tuust. var. anatum. Bonap. Vandrefalk. Fra Ivigtut har jeg faaet Skind af en yngre Fugl, i Overgang til de gamle Fugles Vinterdragt, skudt 2den September 1896, et andet af en ung Fugl, skudt i Sommeren 1897. Den sidste havde endnu paa Styrefjerenes Spidser siddende Rester af Dun, var altsaa saa ung, at den uden Tvivl er udruget temmelig nær ved Ivigtut. Nyctea nivea Thunb. Sneugle. Ifølge Meddelelse fra Driftsbestyrer Edwards blev der ved Ivigtut i Vinteren 1894 — 95 skudt fem Sneugler, i Vinteren 1895 — 96 ingen set, i Vinteren 1896—97 skudt fire. Fra Kagssimiut har jeg faaet to, skudte i Vinteren 1894 — 95. 237 Plectrophanes nivalis L. Snespurv. Paa en Nunatak med yderst sparsom Plantevækst, et Par Mil fra Arsukfjordens Bund, saa Læge Bentzen i Sommeren 1897 en Snespurv. Ved Ivigtut synes af og til enkelte at overvintre. Driftsbestyrer Edwards saa stadig en der i Vinteren 1895 — 96 til Midten af Januar, ligeledes en hele Vinteren 1896 — 97. Dolickonyx oryzivorus L. Bobolink. Af denne i Grønlaud hidtil ikke trufne Art har jeg fra Læge Bentzen modtaget et Skind, som han i 1898 havde faaet af Grøn- lændere ved Arsuk. Nærmere Oplysninger medfulgte ikke. M. H. til Kjøn og Alder er det kun muligt at sige med Sikkerhed, at Skindet ikke er af en Han i Parringsdragt ; efter Maalene at dømme er det snarest en Hun eller en Unge. Artens Udbreduiugskreds ligger iøvrigt saa langt borte fra Vestgrønland, at dens Forekomst her er ganske ejendommelig; men andre ligesaa sydlige amerikanske Arter ere trufne i Grønland. Den yngler i Nordamerika ^) mellem 42° og 54° n. Br. undtagen i den vestlige Del. Ifølge Bend i re ''^) findes den i Canada nær At- lanterhavet op til omtrent 47° n. Br. , i Quebec og Ontario til ca. 45° n. Br. og i de vestligere Provinser Manitoba og Assiniboia til ca. 52° n. Br Da Arten findes i uhyre Masser og efter Yngle- tiden strejfer vidt omkring, forklares det uden Vanskelighed, at en kan være kommen til Grønland, raaaske ved at flyve mod Nord og paa Arsukfjordens Breddegrad (ca. 61°) flyve over det her kun omtrent 100 Mil brede Davisstræde. ')' Baird, Brewer, Kidgway. A History of North American Birds (Boston 1874). ') Charles Beudire: Life Histories of North American Birds. Vol. II (Washington 1893). J 239 Meddelelser om Færøernes Fugle med særligt Hensyn til Nolsø. 2den Række. Efter skriftlige Oplysniager fra P. F. Petersen, Nolsø. Ved Knud Andersen. Forelagt den 17de Marts 1899. Nærværende Række af Iagttagelser slutter sig som Fortsættelse til mine „Meddelelser om Færøernes Fugle med særligt Hensyn til Nolsø" , trykte i Naturhistorisk Forenings Aarsskrift for 1898 (p. 315— 426; Særtryk p. 315—427). Næsten alle Oplysningerne skyldes den udmærkede Fuglekender, Færingen P. F. Petersen paa Nolsø. Det fortjener at fremhæves, at Petersen er den første og hidtil den eneste paa Færøerne, der fører regelmæssige, næsten daglige Optegnelser over Fugle. Hans „Dagbog" vil, om den fort- sættes med samme Stadighed og Nøjagtighed, blive en af de bedste og sikreste Hjælpekilder for den, der en Gang paatager sig det Aar for Aar mere nødvendige Arbejde: at give en tidssvarende Oversigt over Færøernes Fugle. Meddelelserne ere ordnede i to Afsnit: det første omhandler Nolsø's Fugle i 1897 og 1898, i det sidste har jeg samlet nogle faa Fugle-Iagttagelser fra andre Færøer. 240 Nolsø's Fugle i 1897 og 1898. Over 1300 Iagttagelser, fordelte over de tre Fjerdedele af To- Aarets Dage, ere nedseiidte. De foreligge fra Petersen's Haaud i Dagbogsform; for hver enkelt Dag er vedføjet Oplysninger om Vindretning og Vejrlig, og alle Optegnelserne ere ledsagede af nøjagtig Stedsangivelse. Jeg har omstillet dem i systematisk Orden og udeladt alle Iagttagelser over Nolsø's Standfugle^) (paa en enkelt nær) samt over Procellaria pelagica, Pu/ßnus anglorum, Larus argentatus og Phalacrocorax graculus. For de almindeligere Træk- og Ynglefugles Vedkommende har jeg som Regel kun anført Begyndelses- og Slutnings-Iagttagelserne. — En usædvanlig Tildragelse var den stærke Indstrømning af Smaafugle i Begyndelsen af Maj 1898, til Dels af Arter, der ere enten meget sjeldne Gæster paa Færøerne eller endog helt fremmede for Øerne. For at give et samlet Billede af, hvad der blev set paa Nolsø, aftrykker jeg det paagældende Stykke af Dagbogen det kan desuden tjene som Prøve paa, hvorledes Petersen fører sine Optegnelser : „1898. April. 30. Viud: 0.; Storm. — [Kun Aarstideus sædvanlige Fugle-Arter.] 1898. Maj. 1. S.Ø.: stærk Storm. — Ruticilla phoenicura [kun én Gang før set paii Færøernej og Erithacus ruhccula i Mængde; P» Musci- capa atricapiUa [kun set to Gange før]; 4 lynx torqvilla [kun faa Gange før]; en Del Anthus 'praiensis; 1 Fringilla monti- fringilla; 1 Praticola rubetra [første sikre Iagttagelse]; uojijle Regulus cristatus; nogle Turdus iliacus; en Flok Turdus pilaris ; flere Otus hrachyotus ; nogle Numenius phaeopus. Alle disse Fugle opholdt sig paa Marken omkring Bygden, saas ikke mellem Husene i Dag. — Jeg har Grund til at tro, at endnu flere Fugle gæstede Færøerne; selv har jeg ikke set andre, men hørt Folk omtale dem. 2. S. — De samme Fugle-Arter; flere Muscicapa atricapiUa. 3. S. — Det samme ; 1 Cyanecula suecica [ny for Færøerne]. 4. Stille Vejr. — De samme Fugle-Arter; en Del døde; flere at se mellom Husene. * 5. Stille Vejr. — Antallet af de omtalte Fugle er aftaget. >) Om Nolsø's Standfugle se Vidensk. Meddel 1898 p. 396. 241 6. N.V. — Kun enkelte Ruticilla phoenicura og Erithacus rube- eula at se; 1 lynx torqmlla; 2 Pht/llopseustes ruf ns [fremmed for Færøerne], i Haven. 7. S. — Enkelte Erithacus rubecula og nogle Phyllopseustes rufus, mellem Husene; ingen Ruticilla phoenicura. 8. V. — 1 Emberiza schoeniclus d* [ny for Færøerne], paa Marken; nogle Phi/Uopseustes rußis, mellem Husene. 9. V. — [Kun Aarstidens sædvanlige Fugle.]" Sikkert bave disse Trækskarer eller „Sværme" (som Petersen kalder dem andensteds) af Sraaafugle været paa Vejen til Norge; den stærke østlige eller sydøstlige Storm har tvunget dem bort fra Trækvejen og kastet dem ind paa Færøerne. Der kan ikke godt tvivles om, at de samme Fugle-Arter (og muligvis endnu flere) samtidig have vist sig paa andre Øer; men der foreligger, saa vidt vides, ingen sikre Iagttagelser udover de nævnte! — 1. Anas crecca L. Krikand. 1897. Maj: 12te fire, paa Fjældvandene. 16de to, paa en Dam paa Borin ^). 22de to, Nolsøvig. Jimi: 10de to, paa et af Fjældvandene. 2. Anas penelops L. Pibeand. 1897. April: 14de en, Nolsøvig. 3. Cygnus musicus Bechst. Sangsvane. 1898. November: 5te fire, flyvende mod Syd over Bygden (2den —5te: Vind V.). 4. Pagonetta glacialis (L.). Havlit. 1897. Januar: 25de fire, Østsiden af Nolsø. April: 18de, 28de og 30te to, Østsiden. ]\[aj: 20de en, Nolsøvig. — Novem- ber: 2den og 4de en Flok, Østsiden. Ilte to, Nolsøvig. 18de en, Nolsøvig. 20de— 21de to, Nolsøvig. 26de en, Nolsøvig. December: 10de nogle, Nolsøvig. >) Borin er Sydspidsen af Nolsø. Nolsøejcle den nordlige , smalle og lavt liggende Del. Nolsøvig en Bugt ved Bygden. Nolsøfjord Vandet mellem Nolsø og Strømø. Bygden ligger paa Øens nordlige Del. Vidensk. Meddel, fra den natarh. Foren. 1899. 16 242 1898. Marts: 10de tre, Østsiden. April: 20de tre, Østsiden. — November: 4de to, Nolsøvig. December: 2den og 22de to, Nolsøvig. 28de en Flok, Østsiden. 5. Oedemia nigra (L.). Sortaud. 1897. November: 19de en Ç jun., Nolsøvig (cfr. Vidensk. Meddel. 1898 p. 320). 1898. Maj: 14de en Ç. 9 Nolsø. 14 Maj 1898. Vinge 220. Hale 76. Tars 44,5 Mm. 6. Mergus serrator L. Toppet Skallesluger. 1897. Januar: 19de en, N. f. Nolsøvig. Februar: 20de to, S. f. Nolsøvig. Maj: 15de to. — November: 16de en, Nolsøvig. December: 16de en $ ad., Nolsøvig (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 321). 1898. December: 18de en, Nolsøvig. 7. Anser alhifrons (Scop.). Blisgaas. 1898. November: 21de en, Nolsøvig. 8. Anser sp. (? cinereus Meyer). 1898. November: 5te femten „graa Gæs", flyvende mod Syd (2den —5te: Vind V.). 9. Anser torqnatus Frisch. Knortegaas. 1897. Maj: Ilte en, Nolsøvig. 10. Podicipes cornutus (Gm.). Hornet Lappedykker. 1897. April: 12te en, paa et Fjældvand ved Boriu ^). Maj: 7de en, Nolsøvig. — Oktober : 9de en, Nolsøvig. 1898. Oktober: 18de en, flyvende over Nolsøejde (17de — 18de: Vind S.Ø.). November: 4d9 og 5te en, Nolsøvig. d'juv. Nolsø. 5Novbr. 1898. Vinge 134. Tars 45 Mm. M 18de April blev «en Lappedykker» skudt i Nærheden af Nolsø Fyr (H. Winge, Vidensk. Meddel. 1898 p. 487). 243 11. Colymhus septentrionalis L. Rødstrubet Lom. 1897. Februar: 24de og 25de en, Nolsøvig. Maj: Ilte og 15de to, Nolsøvig. 1898. Januar: 4de og 5te en, Nolsøvig. 17de en, Nolsøvig. April: 17de to, Nolsøvig. Maj: 30te en, Nolsøvig. 12. Colymbns glacialis L. Islom. 1897. Set nu og da, enkeltvis eller faatallig (højst to sammen), til 4de Marts. Derefter: 15de April (en); 18de og 20de Maj (en) ; 19de Juni (en ad.). — Den første Efteraars- lagttagelse : 20de November (en). Enkeltvis eller faatallig til Aarets Slutning, dog med kendelig Tiltagen i December (indtil fem sammen). 1898. Set nu og da, enkeltvis, til 26de Februar. Derefter; 21de Marts (en); 8de og 10de April (tire juv.); 17de — 19de April (tre eller to); Ilte og 12te Maj (en); 18de og 23de Juni Cen) ; 1ste Juli (en). — Den første Efteraars-Iagt- tagelse: 16de Oktober (en). Enkeltvis eller faatallig (højst to sammen) til Aarets Slutning, oftest set i Slutningen af November og i December. 13. Pufßnus major (Faber). Stor Skrofe. 1897. Juli: 28de en Ç, udfor Nolsø (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 324). Oktober: 28de nogle, S. f. Borin; derefter indtil oåJQ Novem- ber hver Dag større og mindre Flokke inde ved Land (stærk Taage; Vind S. og S.V.). 14. Fulmarus glacialis (L.). Mallemuk. Lys Form. 1897. I Aarets første Halvdel jævnlig set i Mængde ved Øens Østside. — Efter Yngletidens Ophør i stor Mængde 21de Juli; 28de færre. August: 19de enkelte. September: 28de en ? (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 327). Ingen senere Iagt- tagelse. 16* 244 1898. Fra 19de Marts jævnlig set i Mængde ved Østsiden. — Efter Yngletiden i Mængde 6te — 12te August. September'. 1ste en Del. Ingen senere Iagttagelse før December: 28de mange, ved Østsiden. Mørk Form. 1898. Juni: 24de en, ved Borin. 15. Crex pratensis Bechst. Engsnarre. 1897. Juni: 10de en, ved Borin. September: 14de en, fanget paa Marken. 22de en, paa Marken. 16. Vanellus cristaius Meyer. Vibe. 1897. Marts ^): 13de og 17de en, paa Marken. 18de fjorten, sammesteds. 27de sex. 29de en. April: 1ste en. — November: 4de og 15de en. 17. Charadrius plunialis L. Hjejle. 1897. De første (enkelte Par) saas 24de Marts; almindelig blev den først fia 4de April. — Efteraars-Iagttagelser: 3dje Oktober en Flok , N. f. Bygden. 5te nogle , paa Marken. Skønt Vejret fra 12te — 15de havde været vinterligt med Snebyger og fra 12te— 16de med indtil 5,6° Nattefrost, saas fremdeles: 25de en Flok, paa Øens nordlige Del. Endnu 25de Ä-ovember var nogle tilbage paa den højt liggende Del af Øen. 1898. Ankomst ikke sikkert iagttagen. — Efteraar: 14de Oktober to, paa Marken. 8de November nogle, paa Øens nordlige Del. 18. Aegialitis hiaticula (L.). Præstekrave. 1897. De første saas 21de Maj (vist for sent iagttagne). — Ingen efter 22de August. ') Om Viber paa Nolsø i Marts 1897 cfr. H. Winge, loc. cit. p. 487. 245 19. Strepsilas interpres (L.). Stenvender. 1897. April: 20de en Flok, ved Stranden. Maj: 14de, 19de og 21de en Flok, sammesteds. — August: 22de nogle, samme- steds. 25de en <^juv. (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 329). 1898. Maj: 12te og 13de mange i Flok, ved Stranden. Juni: 17de en, ved Borin. — 16de August — 3dje September en Flok, ved Stranden. (j'ad. Nolsø. 12 Maj 1898. Vinge 149. Hale 64. Tars 25,75 Mm. 9 ad. Nolsø. 12 Maj 1898. — 151,5. — 65,.5. - 27,5 - 9 ad. Nolsø, 12 Maj 1898. — 152,5. — 68. — 26 — 9 ad. Nolsø. 12 Maj 1898. — 158,5. — 67. — 25 — 20. Haeînatopus ostreologus L. Strandskade. 1897. Den første (en enkelt) saas flyvende over Ejdet 17 åe 3Iarts; herefter ingen før 20de Marts, da mindre Flokke viste sig ved Stranden ^). — 7de Oktober en enkelt; ingen senere. 1898. Enkelte kom 26de Marts; flere 28de. — 28de August saas enkelte paa Vandrested; flere 1ste September, (Bort- træk ikke sikkert iagttaget.) 21. Numenius phaeopus (L.). Lille Spove. 1897. En Flok paa Marken Iste Maj. Den blev ikke ret alminde- lig før 10de Maj. — Efteraars-Vandringer: September: 13de enkelte. 16de enkelte. 18de nogle. 24de enkelte. 25de en. 29de enkelte. 30te nogle. Oktober: 3dje nogle. 5te en Flok, trækkende mod Syd (Vind V.). 1898. 1ste Maj kom nogle; de saas indtil 5te Maj, paa denne Dag dog færre end de foregaaende (de have maaske, alle eller nogle, hørt til den Trækskare, der af S.- eller S.Ø.- Storm blev kastet ind paa Færøerne; cfr. ovenfor p. 240). Derefter ingen før 12te Maj (nogle) og 13de (mange). — Paa Vandrested saas enkelte 28de August. (Borttræk ikke sikkert iagttaget.) ^) Ved Nolsø Fyr saas Strandskaden første Gang 19de Marts; derefter daglig (H. Winge, loc. cit. p. 487). 246 22. Numenius arqnaius (L.). Storspove. 1897. Februar: 8de og 9de to, ved Stranden og udenfor Bygden. 10de og Ilte en, ved Stranden. April: 25de en, i ud- marken. Maj: 21de nogle, ved Borin. — August: 9de to, flyvende over Bygden. 10de tre, ved Bygden. 20de en paa Marken. 21de og 22de nogle, paa Marken. 1898. Januar: (usikker Dato) en Ç (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 331). 23. Totanus calidris (L.). Rødben. 1897. April: 28de en, ved Stranden. 24. Tringa maritima Brunn. Sortgraa Ryle. 1897. Februar: 5te mange, ved Stranden. April: 13de fire, sammesteds. 21de en Flok. Maj: 14de i Flok med Sten- vender og Ryle. 16de i Flok med Ryle. 21de i Flok med Stenvender. Juni: 9de fire, ved Stranden. — Oktober: 24de to. N'ovember: Ilte en Flok. 1898. Januar: 1ste en Flok. Maj: 12te i Flok med Sten- vender. 14de nogle. — December: 7de nogle. c? ad. Nolsø. 14 Maj 1898. Næb 31. Vinge 128. Hale 65,.5. Tars 22,5 Mm. Ç ad. Nolsø. 14Maj 1898. — 28,5. - 125,5. — 64. — 23 — 25. Trinya canutus L. Islandsk Ryle. 1898. September: 2den en, sammen med Stenvender. 26. Tringa alpina L. Ryle. 1897. Älaj: 14de en Flok, ved Stranden. 16de en Flok, samme- steds. — Efter Yngletiden saas den paa Vandrested 22de August (nogle) og 9de September (en). 27. Calidris arenaria (L.). Seining. 1898. September: 12te en $. Arten var hidtil ikke omtalt fra Nolsø. — Fra Færøerne i det hele nævnes den med Sikkerhed kun af Wolley (Juni 1849). Çjim. Nolsø. 12 Septbr. 1898. Næb 30. Vinge 122. Hale 50. Tars 26 Mm. 247 28. Phalaropus hyperboreus (L.). Odiushaue. 1897. Juni: 13de to, Nolsøvig-. — Decemher: 14de en, ved en lille Dam tæt ved Bygden. 1898. August: 12te en, Nolsøvig, 27de syv, Nolsøvig. d' ad. Nolsø. 27 Aug. 1898. Kæb21,5. Viuge 107. Hale 51,5. Tars 22 Mm. d" ad. Nolsø. 27 Aug. 1898. — 23. — 108,5. — 51,5. — 21,5- 29. Limnocryptes gallinula (L.). Enkelt Bekkasin. 1898. November: 25de og 26de en, paa Marken. Arten var hidtil ikke omtalt fra Nolsø. — Fra Færøerne kendes kun én tidligere Iagttagelse (i 1890; Feilden, The Zoologist 1891 p. 66). 30. Gallinago scolopacina Bonap. Horsegøg. 1897- Enkelte overvintrende: Januar: 8de en, paa Borin. 16de nogle, i Udmarken. Februar: 3dje en, ved Bygden. — Hovedankomst i April: 2den fire, paa Marken. 5te enkelte' paa Marken. 10de enkelte, hørte om Aftenen. 14de nogle, paa Øens nordlige Del. 18de en Del, hørte om Aftenen omkring Bygden; o. s. v. — Efteraars-Iagttagelser : Oktober: 5te nogle, paa Marken. November: 15de en, sammesteds. 1898. April: 1ste en, paa Marken. 6te en Flok, sammesteds. — September: 2den en Flok. November: 24de — 28de i usæd- vanlig Mængde, paa Marken (23de — 26de: Vind N.; 27de: N.Ø.; 28de: N. ; 29de: S.). December: 14de en, paa Marken. 31. Scolopax rusticula L. Skovsneppe. 1898. Flere saas i Udmarken i Oktober. 32. Larus ridihundus L. Hættemaage. 1897. April: 24de to, Nolsøvig. 26de en, Nolsøvig. 83. Lams canus Brlinu. Stormmaage. 1897. Januar: 12te en. Nordpynten af Øen. 13de en, Nolsøvig. — Oktober: 26de og 30te en, Nolsøvig. 248 1898. August : I5de — 20de en, Nolsøvig. December: 8de en, sammesteds. 34. Larus fuscus L. Sildemaage. 1897. De første (enkelte) saas 28de Marts: flere 30te. — Efter- aars-Iagttagelser : September: 13de — 25de nogle. 26de enkelte. Oktober: 6te en. 1898. Ankomst: 4de April. — Efteraars-Iagttagelser : 3dje — 80te September nogle. Oktober: 13de — 22de nogle juv. 35. Larus leucopterus Faber. Hvidvinget Maage. 1897. Februar: 9de en, Nolsøvig (Vind V.). 22de en, sammesteds (V.). — September: 17de en (S.V.). Oktober: 9de en (8de: S.V.; 9de: stille). 29de en (S.V.). 1898. Januar: 12te en (S.V.). 18de en $ jun. (V.; cfr. Vid. Medd. 1898 p. 335). 21de en $ jun. (V.; cfr. ibid.). 23de en (V.). 27de en (26de: V.; 27de: N.). 36. Larus glaucus Brunn. Graamaage. 1897. Enkeltvis eller faatallig fra Aarets Begyndelse til 21de Februar. Den følgende Dag: mange; 24de en; 26de en. — Ingen set før Maj: 9de en. — Efteraars-Ankomst: Oktober: 1ste en ; 6te en ; 8de enkelte. Enkeltvis eller faatallig til Aarets Slutning. 1898. Enkeltvis eller faatallig til 25de Februar. — April: 15de en. — Oktober: 31te en. November: 2den nogle. 3dje otte. I de følgende sex Uger saas den ofte, om end kun enkeltvis eller ret faatallig. Derefter en pludselig For- øgelse i Antallet i Dece?nber: 17de enkelte (Vind N.V.); 18de mange (N.V.) ; 19de en Flok paa ca. tyve ved Østsiden, mange ved Vestsiden af Øen (V.); 20de kun enkelte til- bage (V.). I Resten af Aaret enkeltvis eller ret faatallig. 37. Larus tridactylus L. Taterak. (Ride.) 1897. Ingen saas før 18de Februar. — Efteraars-Iagttagelser: 249 Oktober og Ncyvemher: nogle. Eneste Iagttagelse i Decem- ber: 16de en. 1898. Eneste Iagttagelse i Januar: 3dje en. — Derefter ingen før 21de Marts (nogle). I store Flokke saas den først 7de April. — Ingen i Oktober og November. Eneste Iagt- tagelse i December: 26de nogle. 38. Sterna macrura Naura. Havterne. 1897. Ankomst: 14de Maj; talrigere henimod Maanedens Slutning. — Sidste Iagttagelser : September: 15de nogle. 17de elleve. 1898. Maj: 10de en; talrig henimod Maanedens Slutning. — Borttræk ikke sikkert iagttaget. 39. Lestris parasitica auctorum. Kjove. 1897. Juni: 5te og 12te to, over Nolsøejde. 26de en, ved Borin. Juli: 9de en, Nolsøvig. 14de to, ved Borin. 22de en, over Nolsøejde. August: 22de en, Nolsøvig. 1898. 3IaJ: 27de to Ç. Juni: 17de en, ved Borin. Juli: 7de en, Nolsøvig. 9. Nolsø. 27 Maj 1898. "Vinge 318. Hale 142. Tars 42,5 Mm. 9. Nolsø. 27 Maj 1898. - 334. - 141. — 46 — Begge Fugle ere lysbrj'stede. Halemaalet er af næstmidterste Styrer- par, der er benholdsvis 47 og 79 Mm. kortere end midter.'ste. 40. Lestris longicauda (Vieill.). Lille Kjove. 1898. Juni: 14de en Flok paa ca. halvtres, Nolsøvig (13de: Vind S.V.; 14de: stille Vejr, Taage). 41. Lestris pomatorhina Temm. Mellemkjove, 1898. April: 13de en Flok, ved Borin (Vind S.). 42. Lestris catarrhactes (L.). Storkjove. 1897. Juli: 7de en, ved Borin. 43. Uria troile (L.). Langnæbet Lomvi. 1897. Eneste Iagttagelse i Januar: 6te nogle, Nolsøfjord. — Der- efter saas den ikke ved Øen før April: 20de (enkelte, Nolsø- 250 fjord) og 22de (ûogle, sammesteds). — De sidste saas 29de Juli (enkelte, Nolsøfjord). 1898. Ingen Vinter-Iagttagelser. — April: 7de store Flokke, Nolsøfjord. — Sidste Iagttagelser: Juli: 5te store Flokke, langs Østsiden af Øen. August: 15de en, Nolsøvig. No- vember: Ilte enkelte, Nolsøfjord. December: 25de enkelte sammesteds. 44. Mergulus alle (L.). Søkonge. 1897. Januar: 19de en, Nolsøvig. Februar: 6te en, Nolsøfjord. — November: 10de en $, Nolsøvig (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 340). December: 10de en, Nolsøvig. 1898. Marts: 18de en Ç. — December: 9de en, ved Vestsiden. 10de en, Nolsøvig. 26de en, Vestsiden. 28de enkelte, Nolsøfjord. 9 ad. Nolsø. 18 Marts 1898. Vinge 119. Hale 39. Tars 19,5 Mm. Fuglen er i Overgang ft'a Vinter- til Sommerdragt. 45. Alca torda L. Alk. 1897. Eneste Vinter-Iagttagelser : Januar: 6te en, Nolsøfjord. 14de enkelte, sammesteds. — Derefter saas ingen ved Øen før April: 22de nogle, Nolsøfjord. — De sidste saas Juli: 19de mange, ved Borin. 29de enkelte, ved Østsiden. 1898. Ankomst og Afrejse ikke sikkert iagttagne (kun faa yngle paa Øen). — November: Ilte enkelte, Nolsøfjord. cfad. Nolsø. Juli 1898. Vinge 181. Hale 80. Tars 31,5 Mm. 46. Fratercula arctica (L.). Lunde. 1897. April: 18de store Flokke, om Aftenen langs Østsiden (de gamle Fugles Ankomst) ^). — Forlod Øen i sidste Halvdel af Juli: 16de enkelte, Nolsøfjord. 19de mange, ved Borin. 20de meget store Masser, forbi Borin. 21de store Mængder, Østsiden. 28de mange, ved Østsiden. 29de en Del, langs Østsiden. — August: 19de enkelte, langs Østsiden. Novem- ber: 20de to juv., Nolsøvig. 1) Ved Nolsø Fyr saas de første Lunder 20de April (H. Winge, loc. cit. p. 487). 251 1898. April: 19de større Flokke, langs Østsiden. — Juli: 18de i Mængde, Østsiden. 20de mange, sammesteds. 21de mange, ved Land. August: 6te, 8de og 10de mange. Øst- siden. — September: 1ste uogle. Østsiden. December: 25de enkelte, Nolsøfjord. 28de mange. Østsiden. ^^Vinterlunder'-'- om Sommeren. (Cfr. Vid. Medd. 1898 p. 342 — 345.) 1897. Juli: 16de en $ ad. 23de en $ ad. 1898. Juli: 4de en, Østsiden. 20de to, sammesteds. 47. Sula bassana (L.). Sule. 1897. Den saas ved Øen første Gang 16de Februar (to, Nolsøvig), sidste Gang 8de Oktober (to, Nolsøfjord). 1898. Kun set i April og Juni. 48. Falco tinnunculus L. Taarnfalk. 1897. En blev skudt i Bygden 6te September. 49. Falco aesalon Tunst. Dværgfalk. 1897. Set nogle faa Gange (enkeltvis, højst to sammen) i Januar, Februar, April og Maj. i 1898. Kun set i December (enkeltvis, højst to). 50. Falco gyrfalco L. Jagtfalk. 1897. Marts: 16de en, over Bygden. 1898. Januar: Ilte en (hvid), over Bygden. 22de en (hvid), omkring Bygden. Februar: 6te en Ç" jun. (f. candicans), skudt paa den nordlige Del af Øen (cfr. Yid. Medd. 1898 p, 349 , hvor $ ad. bør rettes til Ç jun.). 8de eu (hvid), over Bygden. — Oktober: 14de en (hvid), ved Bygden. 28de en (graa), ved Bygden. 51. Falco sp. (? peregrinus Tunst.). 1897. Januar: 15de en („Størrelse som Duehøg"), over Bygden, 1898. Marts: 2den en („brun Falk"), omkring Bygden. 252 52. Otus braohyotus (Forst.). Mose-Hornugle. 1898. Maj: 1ste— 5te flere saas (30te April: Vind 0. ; 1ste Maj: S.Ø.). 10de en, paa Marken. — Oktober: 29de en, paa Marken. d". Nolsø. 2 Maj 1898. Vinge 297. Hale 151. Tars 4BMm. 9. Nolsø. 4 Maj 1898. — 305. — 152. — 43 — 53. Turtur auritus aiictoriim. Turteldue. 1898. En ung Fugl, skudt i September, nedsendtes. Juv. Nolsø. Septbr. 1898. Vinge 164. Tars 24 Mm. 54. Cypselus apus (L.). Mursvale. 1897. Maj: 31te en, ved Bygden. 55. Cuculus canorus L. Gøg. 1897. September: 6te en juv. (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 353). 56. lynx torqvilla L. Vendehals. 1898. Alaj: 1ste og nærmest følgende Dage saas fire; 6te var mindst en tilbage; siden ingen (30te April: Vind 0.; 1ste Maj: S.Ø.). Arten var hidtil ikke omtalt fra Nolsø. — Som „en i Færøe meget sjelden Fugl" nævnes den af Landt (Forsøg til en Beskrivelse over Færøerne, Kbhvn. 1800, p. 247); én, skudt i Oktober 1834, blev af Amtmand Tilliscli sendt til Museet i København (Eeinhardt sen. i Zoologisk Museums haandskrevne Dagbog ; Fuglen findes ikke mere i Museet); og i Følge Feilden (The Zoologist 1872 p. 3222) skal H. C. Müller have faaet den i 1865, 1866 og 12te Septbr. 1867, hvert Aar en enkelt. d" ad. Nolsø. 6 Maj 1898. Vinge 88. Hale 72. Tars 18,5 Mm. 57. Dendrocopus major (L). Stor Flagspet. 1898. September: 29de en juv., mellem Husene (Vind V.). Ok- tober: 12te tre, udenfor Bygden (S.Ø.). Fra Nolsø var Arten hidtil ikke kendt. — I September 1861 var den „talrig paa flere af Øerne" (H. C. Müller, Vid. Medd. 1862 253 p. 18; samtidig kom den til Shetland, hvor den var ukendt „until September 1861, when a steady breeze from the south-east brought a large flock of these strange visitors" ; Saxbj, Birds of Shetland, Edinb. 1874 , p. 139). I Oktober 1868 fik H. C. Müller tre (Feilden, The Zoologist 1872 p. 3222). Juv. Nolsø. 29Septbr. 1898. Vinge 138. Hale 96. Tars 23 Mm. Kæbspidsen er stærkt slidt (cfr. Saxby, loc. cit.). 58. Corvus frugilegus L. Raage. 1897. Marts: 14de og 15de en, paa Marken (cfr. Vid. Medd. 1898 p. 853). Aiiril: 2den en. Maj: 6te en. — November: 27de en. 1898. Marts: 10de en. — November: 23de to. 59. Corvus sp. 1897. Maj: 17de en „Sortkrage", paa Marken. 60. Hirundo rustica L. Landsvale. 1897. April: 27de to, ved Husene. Juli: set flere Gange. 1898. Maj: 22de en. 61. Alauda arvensis L. Lærke. 1897. Februar: 10de nogle, paa Marken (Vind N.V.). April: 1ste to (29de Marts— 1ste April: K; cfr. Vid. Medd. 1898 p. 358). 1898. Marts: 3dje to (26de Febr.— 3dje Marts: N.). — Novem- ber: 26de og 28de to (23de— 26de: N.; 27de: N.Ø.; 2Sde: N.). 62. Troglodytes parvulus Koch f. borealis Fischer. Færøsk Gærdesmutte. 1897. Juli: 7de ca. tredive, paa „Uren" ^) ved Øens Østside. — (I øvrigt, som ellers, kun set nogle faa Gange.) ^) «Ur» (færøsk: urb) er en Samling større Stene eller Klippestykker (dannet ved Fjældskred) nedenfor en Bjærgvæg eller Klippeskrænt. — «Uren» paa Østsiden af Nolsø er Lundernes Yngleplads. 554 63. Sylvia curruca (L.). Gærdesanger. 1897. November: 30te en Ç, skudt i Haven (29de: Vind "S.Ø.; 30te: 0.; cfr. Vid. Medd. 1898 p. 387). 64. Sylvia atricapilla (L.). Munk. 1897. Juli: 4de en S („sort Hætte"), i Haven. 65. Phyllopseustes trochilus (L.). Løvsanger. 1897. November ^): 1ste en, i Haven. 8de en, sammesteds. 66. Phyllopseustes rufus (Bechst.). Grausanger. 1898. 3IaJ: 6te to, i Haven. 7de og 8de nogle, mellem Husene. Arten er ikke tidligere nævnt fra Færøerne. (Dog er en enkelt, vistnok tagen i Efteraaret 1884, nedsendt af H. C. Müller til Københavns Museum; i Følge en Optegnelse af Lutken i Museets haandskrevne Dagbog.) — I Skotland yngler den ; til Orkney og Shetland kommer den kun tilfældig. [Ç]ad. Nolsø. 7 Maj 1898. Vinge 61,5. Hale 49,5. Tars 20 Mm. 67. Regulus cristaius Koch. Fuglekonge. 1898. Maj: 1ste — 5te nogle, omkring Bygden (30te April: Vind 0.; 1ste Maj: S.Ø.). — Oktober: 15de en, ved Husene (14de: S.Ø. ; 15de: 0.). 20de og 21de en, ved Bygden (19de: S.0.; 20de— 21de: S.). [90 Nolsø. 20Oktbr. 1898. Vinge 52. Hale 40,5. Tars 17 Mm. 68. Anthus pratensis (L.). Engpiber. 1897. Marts: 29de nogle, paa Marken (28de: Vind S.V.; 29de V.). — Ingen Efteraars-Iagttagelser. 1898. April: 1ste en, paa Marken (V.). — Ingen Efteraars-Iagt- tagelser. 69. Motacilla melanope Pallas. Bjærgvipstjert. 1898. Oktober: 20de en, ved Bygden ; 21de en, sammesteds (19de: Vind S.Ø.; 20de— 21de: S.). ^) Mou ikke, efter Tiden at dømme, snarere Gransanger? Ingen nedsendtes. 255 Arten er ny for Færøerne. — Den 3'ngler i Skotland op til de nordligste Landskaber (Sutherland og Caithness), i ringe Antal ogsaa paa de Indre Hebrider (i hvert Fald paa Skye). Paa Orkney og Shetland ses den kun tilfældig, sidstnævnte Sted mest i August og September og, i Følge Saxby, sædvanligvis efter en stærk sydlig eller sydvestlig Kuling. cf ad. Nolsø. 20 Oktbr. 1898. Viuge 85. Hale 103. Tars 20,5 Mm. 70. Motacilla alba L. Hvid Vipstjert. 1897. Maj: 10de nogle, paa Marken (8de— 10de: Vind N.). 17de og 18de to, ved Bygden. 1898. Maj: 12te enkelte, paa Marken (10de— 12te: N.). 21de nogle, ved Bygden, 71. Turdus iliacus L. Vindrossel. 1897. April: 8de en, ved Husene (3dje — 8de: Vind S.). — Novemder: 2den to, paa Marken (S.). 13de tre (12te: 0.; 13de: N., Sne). December: 15de to, nordlige Del af Øen (14de: S.; 15de: stille Vejr). 1898. Marts: 10de en, paa Marken (9de -10de: V.). April: 9de en lille Flok, paa Marken (S.). Maj: 1ste— 5te nogle, omkring Bygden (30te April: 0.; 1ste Maj: S.Ø.). — Ok- tober: 20de to, ved Bygden (19de: S.Ø.; 20de: S.). No- vember: 28de en (27de: N.Ø.: 28de: N.). 72. Turdus pilaris L. Sjagger. 1897. Marts'^): 19de en, ved Bygden (15de — 19de: Vind 0.). — December: 15de en Flok paa ca. fyrre, sammen med Vindrossel, nordlige Del af Øen (14de: S.; 15de: stille Vejr). 1898. Februar: 23de en, paa Marken (V.). Maj: 1ste — 5te en Flok, omkring Bygden (30te April: 0.; 1ste Maj: S.0.). 1) 16de Marts 1897 saas «enkelte Solsorter og andre Drosler» ved Nolsø Fyr om Dagen (H. Winge, loc. cit. p. 487). 256 — Oktobey-. 21de eu Flok, over Byg-den (S.)- November: 26de en, paa Marken (N.). 73. Turdus merula L. Solsort. 1897. i/aWs'): 21de en, paa Nolsøejde (Vind S.Ø.). April: 2den en, paa Marken (N.). — Juli: 7de en $, paa „Uren" ved Øens Østside. — November: 2den en, paa Marken, sammen med Vindrossel (S.). 5te en, ved Bygden (0.). 12te en, ved Bygden (0.). 13de on, paa Marken, sammen med Vindrossel (N., Sne). December: 3dje en $, mellem Husene (2den: N.; 3dje: stille Vejr; cfr. Vid. Medd. 1898 p. 391). 74. Saxicola oenanthe (L.). Stenpikker. 1897. April: 15de en, ved Bygden (14de— 15de: Vind S.V.). 2ode nogle, paa Marken (S.). — Sidste Iagttagelser: Sep- tember: 16de nogle, paa Marken. 19de nogle. 24de enkelte. 1898. Ankomst og Borttræk ikke sikkert iagttagne (set første Gang 12te Maj). — „I Sommeren 1898 fandt jeg ingen ynglende her omkring; jeg søgte fiere Dage i Yngletiden uden at se en eneste; først i August traf jeg den nedsendte Fugl, der dog vist maa have haft Rede her i Nærheden, da den er i meget stærk Fælding." d"ad. Nolsø. Aug. 1898. Tars 29,5 Mm. Cfi". hermed Maal af den n større Form» af Stenpikker i Vid. Medd. 1898 p. 392. 75. Praticola rubeira (L.). Bynkefugl. 1898. Maj: 1ste en